Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1677017_0001.png
Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. oktober 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21.
september 2016 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvordan det vil påvirke den offentlige saldo i 2025,
hvis der i 2025 i forhold til grundforløbet laves følgende prioriteringer af det
økonomiske råderum på 39,5 mia. kr. suppleret med indtægter på 1 mia. kr.
fra annullering af de aftalte lempelser af arveafgiften på finansloven for 2016.
Alle beløb er i 2017-priser efter tilbageløb og adfærd.
– Vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger på 26,5 mia. kr. i 2025
– Pulje til vækstreform på 3 mia. kr.
– Pulje til opkvalificeringsreform på 1,5 mia. kr.
– Pulje til tryghed for boligejerne på 4 mia. kr.
– Pulje til velfærdsprioriteter og reserve på 5,5 mia. kr.
Svar
Baseret på de oplyste forudsætninger indgår der i 2025 finansiering for 40,5 mia.
kr., mens der tilsvarende foreslås prioriteringer for 40,5 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Virk-
ningen på den strukturelle saldo i 2025 er således neutral.
Tabel 1
Oversigt over virkning på den strukturelle saldo af oplyste finansieringselementer og prioriteringer
2025
Oplyste finansieringselementer i alt, mia. kr.
Økonomisk råderum i grundforløb
1)
Annullering af lempelse af arveafgiften
Oplyste prioriteringer, mia. kr.
Vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger på 0,6 pct. årligt i gennemsnit
Pulje til vækstreform
Pulje til opkvalificeringsreform
Pulje til tryghed for boligejerne
Pulje til velfærdsprioriteter og reserve på 5,5 mia. kr.
40,5
39,5
1,0
40,5
26,5
3
1,5
4
5,5
Anm.: 1) Det økonomiske råderum i grundforløbet er opgjort som den mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl.
afskrivninger i forhold til niveauet i 2016 inden for målet om balance på den strukturelle saldo i 2020 og
2025.
Kilde: Egne beregninger på de oplyste forudsætninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil oversende det originale notat til svaret FIU alm. del - spm. 591, til finansministeren
1677017_0002.png
Side 2 af 5
Størstedelen af den oplyste finansiering afspejler det eksisterende råderum i
grundforløbet – dvs. råderummet i et forløb uden nye tiltag.
I de nærmest kommende år frem mod 2020 er det eksisterende råderum snævert i
lyset af de prioriteringer, der oplyses i spørgsmålet og de øvrige opgaver, der vil
skulle håndteres – herunder afskaffelse af PSO-afgiften og en styrkelse af skatte-
væsnet.
Hvis det antages, at der er en gennemsnitlig offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct.
årligt frem mod 2020
1
vil det eksempelvis lægge beslag på hele det eksisterende
råderum på 11¾ mia. kr. Såfremt der i dette tilfælde ikke tilvejebringes yderligere
finansiering, vil der som udgangspunkt ikke være plads til de opgaver, der på s. 27
i
Stol på Danmark
benævnes som pligtopgaver. Det gælder afskaffelse af PSO-
afgiften og et robust pensionssystem, hvor det kan betale sig at spare op. Disse vil
som udgangspunkt ikke kunne rummes inden for det råderum på 1 mia. kr., der
tilvejebringes fra afskaffelse af lempelsen af arveafgiften, hvis det lægges til grund,
at
Stol på Danmark
baserer sig på de samme løsninger af pligtopgaverne, som rege-
ringen foreslår med Helhedsplanen.
Der har været en offentlig debat om de beregninger, der lå til grund for mine ud-
talelser om
Stol på Danmark
i en artikel i Politikken d. 27. september, herunder
særligt de antagelser, der lå til grund for beregningerne. Jeg har herudover kom-
menteret på Socialdemokratiets kritik af de pågældende beregninger på regerin-
gen.dk
Nedenfor følger uddybende og konkrete bemærkninger til de antagelser, der ligger
til grund for beregningerne:
Finansiering af PSO
Det fremgår af
Stol på Danmark,
at PSO-udfordringen skal løses (side 27). Det
indebærer en merudgift på ca. ¾ mia. kr. i 2017, stigende til ca. 3. mia. kr. i 2020
og ca. 4 mia. kr. i 2025. De angivne merudgifter forudsætter, at der ikke foretages
billiggørelser, herunder fx aflysning af de kystnære havvindmøller.
I
Stol på Danmark
står der angivet, at merudgifterne til PSO-udfordringen ikke skal
løses ved finansiering fra råderummet, men der angives ingen konkret finansie-
ring. Da staten er forpligtet til at afholde udgifterne (i form af udbetaling af støtte
til fx havvindmølleparker), vil det uden konkret anvist finansiering være råde-
rummet, der skal finansiere udgifterne, hvorfor dette er lagt til grund. En konkret
anden mulig finansiering ville i givet fald have karakter af skatte- og afgiftsstignin-
ger og/eller besparelser på andre områder.
Finansiering af Togfonden DK
Det fremgår af
Stol på Danmark,
at alle projekterne i Togfonden DK skal gennem-
føres (s. 24).
I
Stol på Danmark
fremgår det, at der afsættes 26,5 mia. kr. frem mod 2025 til offentligt forbrug, svarende til en gennem-
snitlig vækst på 0,6 pct. årligt,
jf. s. 25.
1
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil oversende det originale notat til svaret FIU alm. del - spm. 591, til finansministeren
1677017_0003.png
Side 3 af 5
Såfremt det antages, at projekterne gennemføres med den oprindeligt forudsatte
afløbsprofil indebærer det en merudgift på 2 mia. kr. i 2020 i forhold til indbud-
getteringen af togfonden på regeringens finanslovforslag for 2017. Denne merud-
gift vil skulle finansieres inden for det eksisterende råderum. Alternativt vil tog-
fondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger eller omprioriteringer fra
andre områder.
Såfremt det lægges til grund, at togfondsprojekterne gennemføres med en alterna-
tiv afløbsprofil, vil merudgiften i året 2020 kunne reduceres, idet dette dog vil
skulle modsvares af en tilsvarende merudgift i enten årene før eller efter.
Der er blevet henvist til en politisk aftale om Togfonden, som skulle indebære
merudgifter på 0,3 mia. kr. i 2020 i forhold til regeringens finanslovforslag for
2017. Aftalen indeholder imidlertid kun konkret prioritering af en del af tog-
fondsprojekterne, svarende til samlede udgifter på ca. 13,5 mia. kr. Det fremgår af
aftalen, at parterne i forligskredsen mødes senest i 2019 for at drøfte udmøntnin-
gen af de resterende projekter, herunder timing og finansiering.
Såfremt alle projekterne i Togfonden DK skal gennemføres, vil den samlede ud-
gift på ca. 27 mia. kr. skulle prioriteres indenfor den eksisterende økonomi i den
udstrækning projekterne gennemføres frem mod 2025. Alternativt vil togfonds-
projekterne skulle finansieres af skattestigninger eller omprioriteringer fra andre
områder.
Det bemærkes, at der på FFL17 er indbudgetteret togfondsprojekter med samlede
udgifter på i alt ca. 3 mia. kr. frem til 2020.
Finansiering af et robust pensionssystem
Det fremgår af
Stol på Danmark,
at der skal sikres et robust pensionssystem, hvor
det kan betale sig at spare op (s. 27). Såfremt det antages, at et sådant system skal
indrettes som foreslået i regeringens Helhedsplan
2
, indebærer det en merudgift på
¼ mia. kr. i 2020 stigende til knap 2 mia. kr. i 2025, som skal finansieres inden for
det eksisterende råderum. Alternativt vil det skulle finansieres af skattestigninger
eller omprioriteringer. Ellers bør der anvises en metode, hvormed man kan gøre
pensionssystemet robust uden, at det medfører merudgifter.
Provenu fra kontanthjælpsloft og integrationsydelse
Provenuet fra indførelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen på årligt ca.
1 mia. kr., som regeringen ønsker at anvende til skattelettelser, er ikke omtalt i
Stol
på Danmark
og indgår således heller ikke i det beregnede råderum i
Stol på Dan-
mark
(finansieringsoversigten, s. 32).
Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis - at
dette provenu heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i
Stol på Dan-
mark.
Provenuet indeholder virkningen af regeringens forslag om obligatorisk opsparing, tiltag vedr. alderspension samt Pensi-
onsBonus.
2
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil oversende det originale notat til svaret FIU alm. del - spm. 591, til finansministeren
1677017_0004.png
Side 4 af 5
Såfremt det lægges til grund, at dette provenu ikke prioriteres til skattelettelser,
som forudsat i aftalerne
3
om kontanthjælpsloft, integrationsydelse og straksind-
greb, men i stedet prioriteres til at øge råderummet, vil råderummet i
Stol på Dan-
mark
isoleret blive forhøjet med 1,2 mia. kr. i 2017, 1,1 mia. kr. i 2018 og 1,0 mia.
kr. årligt fra 2019 og frem.
Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget
Rammen til erhvervsbeskatningsudvalget på årligt ca. 0,2 mia. kr., er ikke omtalt i
Stol på Danmark
og indgår således heller ikke i det beregnede råderum i
Stol på
Danmark
(finansieringsoversigten, s. 32).
Det vurderes på den baggrund – og i overensstemmelse med normal praksis - at
dette provenu heller ikke bør indgå i en vurdering af råderummet i
Stol på Dan-
mark.
Såfremt det lægges til grund, at rammen til erhvervsbeskatningsudvalget priorite-
res til at øge råderummet, vil råderummet isoleret blive forhøjet med 0,2 mia. kr.
årligt.
Balance i 2020
Helhedsplanen reducerer den langsigtede udfordring for de offentlige finanser –
den såkaldte hængekøjeudfordring – markant. Samtidig øger tiltagene i Helheds-
planen arbejdsudbuddet frem mod 2020. Begge dele er afgørende for, at der er
plads til en lempeligere sti for den strukturelle saldo og dermed råderumsbidraget
på 5,3 mia. kr. i 2020 herfra,
jf. s. 42 i DK2025 – Et Stærkere Danmark.
I
Stol på Danmark
indgår ikke tiltag, som øger arbejdsudbuddet. Det fremgår ek-
sempelvis af s. 15, at
”Vi mener ikke, at tiden er til nye arbejdsudbudsreformer”.
Ligele-
des fremgår det ikke af
Stol på Danmark,
at der indgår tiltag, der markant mindsker
det langsigtede pres på de offentlige finanser.
Herudover angives det i
Stol på Danmark,
at der tages afsæt i den økonomiske
ramme, der er til rådighed i 2025 uden gennemførelse af yderligere arbejdsudbuds-
reformer. På den baggrund er det råderum, som ligger i grundforløbet for regerin-
gens 2025-plan lagt til grund for beregningerne af
Stol på Danmark,
herunder
grundforløbets antagelse om balance i 2020.
Investeringsudfordringen
Såfremt investeringsudfordringen skal løses, vil der skulle afsættes midler hertil.
Regeringen har i Helhedsplanen afsat 5 mia. kr. over perioden 2017-2020, herun-
der 1 mia. kr. i 2020, til at håndtere investeringsudfordringen samlet set. Det er
ikke angivet i
Stol på Danmark,
hvordan investeringsudfordringen skal løses, og der
er ikke afsat midler hertil. Det lægges derfor til grund, at udfordringen skal hånd-
teres inden for det eksisterende råderum. Alternativt vil investeringsudfordringen
Aftale mellem regeringen Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny integrationsydelse,
der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år af 1. juli;
Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om et kontanthjælpssystem,
hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1 af 18. november 2015; Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016 af 19. november.
3
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil oversende det originale notat til svaret FIU alm. del - spm. 591, til finansministeren
Side 5 af 5
skulle finansieres via skattestigninger eller der vil skulle foretages tilsvarende re-
duktioner af de planlagte investeringer eller andre offentlige udgifter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister