Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1706060_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 119 (Alm. del) af 22. no-
vember 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af ministerens svar på BEU alm. del - spørgsmål 77 at: ”For de lave-
ste indkomstgrupper skal elasticiteterne tages med det forbehold, at der i bereg-
ningen ikke skelnes mellem delårs- og deltidsbeskæftigelse. Det kan give anledning
til nogle meget høje elasticiteter, som påvirker gennemsnittet i tabellen, men ikke
har nogen større betydning for den samlede arbejdsudbudsvirkning, idet den rela-
tivt høje elasticitet skal ses i forhold til er relativt lavt udgangspunkt.”
Vil ministeren redegøre for følgende forhold:
Hvilke indkomstgrupper i de opdelte decilgrupper er der tale om?
Hvordan vil elasticiteterne på de relevante decilgrupper blive, såfremt man
renser deltidsbeskæftigede ud?
Hvordan vil den samlede gennemsnitlige substitutionselasticitet og indkomst-
elasticitet blive, hvis man renser de deltidsbeskæftigede ud i de relevante decil-
grupper?
Svar
Problemstillingen vedr. de høje timeelasticiteter for lave indkomster, der refereres
til i svaret på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 77 af 1. november 2016, skyl-
des ikke så meget deltidsbeskæftigelse, men derimod, at delårsbeskæftigede indgår
i opgørelsen. Delårsbeskæftigelse er udtryk for, at personen har lønindkomst, men
at der i løbet af indkomståret også har været perioder uden lønindkomst. Det
kunne fx være en person, der er beskæftiget som lønmodtager i én måned af året
og er ude af beskæftigelse resten af året. Den estimerede model for timeeffekten,
jf. Frederiksen m.fl. (2008)
1
, er en model for ugentlig arbejdstid, der indebærer større
relative
adfærdseffekter for personer med lav ugentlig arbejdstid – dvs. for deltids-
beskæftigede – og ved beregning af adfærdsvirkningen på årsindkomsten gælder
dette også for delårsbeskæftigede (fordi der ikke beregningsteknisk sondres mel-
lem deltids- og delårsbeskæfitgelse).
Den utilsigtede indregning af virkning fra øget deltagelse er større når personens
beskæftigelsesomfang i løbet af året er lavt. I disse tilfælde er årslønnen imidlertid
også lav og den samlede effekt på lønsummen af ændret adfærd er dermed relativt
beskeden trods en relativ høj elasticitet. Dermed har inkludering af disse personer
Frederiksen, A., E. K. Graversen og N. Smith (2008)
Overtime work, dual job holding, and taxation,
Research in Labor Eco-
nomics (28) side 25-55.
1
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil redegøre for elasticiteterne på relevante decilgrupper, til finansministeren
1706060_0002.png
Side 2 af 3
i timearbejdsudbudsberegningerne heller ikke nævneværdig betydning for den
samlede opgørelse. Men når de gennemsnitlige timeelasticiteter opgøres for for-
skellige lønniveauer, påvirker det naturligvis gennemsnittet blandt de lave lønind-
komstgrupper, fordi det er her de delårsbeskæftigede er koncentreret.
Dette kan illustreres ved at sammenligne de lønvægtede elasticiteter opgjort for
alle med de tilsvarende for helårsbeskæftigede
2
. De er stort set identiske for alle
grupper med arbejdsindkomster over 100.000 kr., men for personer med en årlig
arbejdsindkomst under 100.000 kr. er substitutionselasticiteten blandt helårsbe-
skæftigede 0,12 pct.-point lavere, mens indkomstelasticiteten er 0,05 pct.-point
lavere,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitlig lønvægtet substitutions- og indkomstelsaticitet fordelt på arbejdsindkomst, 2025-
skatteregler i 2017-niveau
Lønvægtet
Substitutionselasticitet
1)
Mindst 3
Helårs-
Alle
måneders
besk.
besk.
Pct.
0,44
0,15
0,12
0,10
0,09
0,08
0,08
0,07
0,07
0,07
0,07
0,06
0,06
0,05
0,06
0,06
0,05
0,06
0,05
0,05
0,04
0,05
0,10
Pct.
0,32
0,14
0,12
0,10
0,09
0,08
0,08
0,07
0,07
0,07
0,07
0,06
0,07
0,05
0,05
0,06
0,05
0,06
0,05
0,04
0,05
0,04
0,09
Pct.
0,36
0,15
0,12
0,10
0,09
0,08
0,08
0,07
0,07
0,07
0,07
0,06
0,07
0,05
0,05
0,06
0,05
0,06
0,05
0,04
0,05
0,05
0,10
Lønvægtet
Indkomstelasticitet
2)
Mindst 3
Helårs-
Alle
måneders
besk.
besk.
Pct.
-0,17
-0,04
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
Pct.
-0,11
-0,03
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,00
-0,01
-0,01
Pct.
-0,12
-0,04
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,02
-0,01
-0,01
-0,01
-0,01
-0,00
-0,01
-0,02
Antal
(Alle)
Arbejdsindkomst, 1.000 kr.
1.000 pers.
0-100
100-200
200-300
300-400
400-500
500-600
600-700
700-800
800-900
900-1.000
1.000-1.100
1.100-1.200
1.200-1.300
1.300-1.400
1.400-1.500
1.500-1.600
1.600-1.700
1.700-1.800
1.800-1.900
1.900-2.000
2.000-2.100
Over 2.000
Alle med arbejdsindkomst
694
312
428
700
449
205
104
53
31
19
12
8
6
4
3
3
2
2
1
1
1
7
3.043
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion, hvor parametrene er skaleret til at give en
gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet, givet vedtagne 2025-skatteregler i 2017-niveau baseret på
befolkningens skatteoplysninger i 2013. Helårsbeskæftigede omfatter personer med arbejdsindkomst i alle 12
måneder af indkomståret.
1)
Procentvis ændring i arbejdsudbuddet i timer ved en ændring i marginallønnen med én procent.
2)
Procentvis ændring i arbejdsudbuddet i timer ved en ændring i indkomsten efter skat med én procent, hvor
indkomsten efter skat beregnes med udgangspunkt i, at marginalskatten gælder på hele indkomstskalaen (den
virtuelle indkomst).
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
2
Helårsbeskæftigede er her defineret som personer med arbejdsindkomst i alle årets 12 måneder uanset omfang.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil redegøre for elasticiteterne på relevante decilgrupper, til finansministeren
Side 3 af 3
Ses der bort fra personer med mindre end 3 måneders beskæftigelse i løbet af året,
er de lønvægtede elasiticiteter på niveau med de tilsvarende for fuldtidsbeskæfti-
gede – også for gruppen med en årlig lønindkomst under 100.000 kr. Det er såle-
des personer med relativt begrænset beskæftigelse i løbet af et år, der trækker de
gennemsnitlige elasticiteter op.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister