FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvilke negative dynamiske effekter, der er forbundet med de nedskæringer regeringen har effektueret på uddannelsesområdet, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 12. december 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 (Alm. Del) af 22.

november 2016

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, givet at der er positive dynamiske effekter ved offent-

lige investeringer i uddannelse, hvilke negative dynamiske effekter, der er forbun-

det med de nedskæringer regeringen allerede har effektueret på uddannelsesområ-

det, og de planlagte nedskæringer på SU?

Svar

Investeringer i uddannelse er – når de er omkostningseffektive og rettet mod ar-

bejdsmarkedets behov – som udgangspunkt positive investeringer for samfundet.

Et højere uddannelsesniveau er således på længere sigt forbundet med velstands-

gevinster i form af øget produktivitet og beskæftigelse.

I Finansministeriets beregninger indgår de positive dynamiske effekter i form af

forventede arbejdsudbudsvirkninger og produktivitetsmæssige gevinster af udgif-

ter forbundet med et højere uddannelsesniveau. Det skyldes, at der er empirisk

belæg for, at et højere uddannelsesniveau alt andet lige er forbundet med højere

produktivitet og arbejdsudbud på længere sigt. Konkret indgår afledte effekter af

investeringer i uddannelse i det omfang, at de påvirker, hvor mange i befolkningen

der på et givet tidspunkt har færdiggjort en uddannelse på et givet niveau

Statslige driftsbevillinger har med få undtagelser været underlagt et ompriorite-

ringsbidrag siden midten af 1980’erne. I 2016 blev uddannelsesområdet også om-

fattet af omprioriteringsbidraget. Det skyldes, at uddannelsesinstitutionerne, på

samme måde som andre statslige institutioner, kommuner og regioner, forventes

at kunne realisere effektiviseringsgevinster. Dette kan fx ske som følge af smartere

indkøb, automatisering, digitalisering og smartere tilrettelæggelse af opgaverne.

For en nærmere beskrivelse af hvordan positive dynamiske effekter af investeringer i en højere uddannelsestilbøjelighed

indgår i Finansministeriets beregninger henvises til Finansredegørelsen 2014.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvilke negative dynamiske effekter, der er forbundet med de nedskæringer regeringen har effektueret på uddannelsesområdet, til finansministeren

Side 2 af 3

At uddannelsesinstitutionerne løbende skal fokusere på at løse opgaverne smarte-

re, står ikke i modsætning til et fokus på at sikre kerneydelsen. Det forventes såle-

des ikke, at omprioriteringsbidraget vil indebære negative dynamiske effekter i

form af at færre studerende færdiggør en uddannelse eller et lavere uddannelsesni-

veau på længere sigt. Omprioriteringsbidraget er i en tid med behov for en stram

styring af de offentlige udgifter tværtimod en forudsætning for, at der fremover

kan frigøres ekstra midler til at sikre kvaliteten af særligt prioriterede kerneområ-

der, fx inden for sundheds- og uddannelsessektoren.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen med afsæt i udspillet

stærkere Danmark – Et mere robust SU-system

fremlægge et udspil til en omlægning af

SU-systemet. Udspillet

Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system

indebærer

bl.a., at stipendiet reduceres, mens lånemulighederne forbedres. Herudover forhø-

jes fribeløbet og nyuddannede får et ekstra beskæftigelsesfradrag efter afsluttet

uddannelse.

Det forventes ikke, at den forslåede omlægning vil føre til, at unge uddanner sig i

mindre grad end i dag. Det skyldes bl.a., at det danske SU-system fortsat vil være

et af verdens mest generøse. Samtidig vil studerende, som udnytter mulighederne

inden for omlægningen, kunne opnå en fremgang i det samlede potentielle leve-

grundlag i løbet af studietiden.

Den foreslåede omlægning vurderes tværtimod, at kunne understøtte en mere

hensigtsmæssig studieadfærd blandt de studerende. Omlægningen styrker således

de studerendes økonomiske tilskyndelse til at blive færdige til tiden og fremmer

gevinsten ved at komme i beskæftigelse efter endt studie. Dette vil understøtte

fremtidig beskæftigelse og vækst.

Den foreslåede omlægning vurderes også at kunne understøtte et bedre match

mellem de studerendes valg af uddannelse og erhvervslivets behov for arbejds-

kraft. Selvom den enkeltes præference for uddannelsestype og længde fortsat for-

ventes at være afgørende for valget af uddannelse, kan en justering i forholdet

mellem den del af støtten som udbetales som et lån og den del, der udbetales som

stipendie, således være med til i højere grad at gøre de studerende bevidste om

den investering de laver, når de vælger at tage en given uddannelse. Dermed er det

også forventeligt, at indkomst- og jobmuligheder, alt andet lige, vil vægte højere i

valget af uddannelse ved den foreslåede omlægning sammenlignet med i dag. Det-

te vil understøtte den fremtidige beskæftigelse og vækst.

Endelig bemærkes det, at der,

jf. regeringsgrundlaget,

lægges op til, at hele det direkte

provenu fra omlægningen i årene 2019-2025 skal investeres i uddannelsesområdet

og dermed være med til at skabe bedre uddannelser og til at give danskernes kom-

petencer et løft.

Side 3 af 3

Samlet set forventes der således ikke at være negative dynamiske effekter forbun-

det med en omlægning af SU-systemet. Tværtimod forventes en omlægning at

kunne understøtte en mere hensigtsmæssig studieadfærd, mens den samtidig frigi-

ver midler, som kan bruges målrettet til at ruste arbejdsstyrken til fremtidens ar-

bejdsmarked.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister