Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1702936_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 14. december 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (Alm. del) af 22.
november 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad selvfinansieringsgraden er på offentlige investe-
ringer i uddannelse, og hvad selvfinansieringsgraden er på øvrige offentlige drifts-
udgifter generelt.
Svar
Der lægges til grund for svaret, at der spørges til selvfinansieringsgraden af offent-
lige udgifter til uddannelse og alle øvrige offentlige driftsudgifter samlet set.
I de mellemfristede fremskrivninger indregner Finansministeriet kun sjældent af-
ledte effekter af offentlige driftsudgifter på arbejdsudbuddet. Dette skyldes ikke et
princip om ikke at indregne sådanne effekter, men derimod at der typisk ikke er
tilstrækkeligt empirisk grundlag til at afgøre hverken størrelsen eller fortegnet på
effekterne,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 52 (Alm. del) af 25. oktober
2016.
Idet Finansministeriet generelt skønner, at offentlige driftsudgifter har neutrale
afledte virkninger på arbejdsudbuddet, er selvfinansieringsgraden nul.
Finansministeriet indregner afledte effekter på arbejdsudbud og produktivitet af
driftsudgifter på uddannelsesområdet, i det omfang de afspejler øget uddannelses-
tilbøjelighed. Dette indebærer en selvfinansieringsgrad, som er forskellig fra nul,
men effekten vil i høj grad afhænge af tidshorisonten.
I Finansredegørelse 2014 blev der foretaget en beregning af virkningerne ved en
indfrielse af den daværende regerings skærpede uddannelsesmålsætninger frem
mod 2020. Dette skønnes at koste omkring 1 mia. kr. årligt i direkte driftsudgifter
på uddannelsesområdet,
jf. figur 1.
På kort sigt medfører en stigning i uddannelses-
tilbøjeligheden et fald i arbejdsudbuddet som en konsekvens af, at flere er ind-
skrevet på et studie. Blandt andet som følge heraf, vil svækkelsen af den offentlige
saldo på kort og mellemlangt sigt være større end den umiddelbare stigning i
driftsudgifterne. Selvfinansieringsgraden vurderes dermed at være negativ på kort
og mellemlangt sigt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvad selvfinansieringsgraden er på offentlige investeringer i uddannelse og på øvrige offentlige driftsudgifter, til finansministeren
1702936_0002.png
Side 2 af 2
Disse effekter opvejes over tid, fordi arbejdsstyrken som helhed vil opnå et højere
uddannelsesniveau – og dermed højere gennemsnitlig produktivitet og erhvervs-
frekvens. I 2070 vil selvfinansieringsgraden således være omtrent 0 pct. Herefter
bliver selvfinansieringsgraden positiv og vurderes gradvist at nærme sig et niveau
på omtrent 100 pct., svarende til at virkningerne på den offentlige saldo er om-
kring neutrale på meget langt sigt.
Målt på holdbarhedsindikatoren (HBI) er den samlede svækkelse af de offentlige
finanser knap dobbelt så store som det, der kan tilskrives den umiddelbare stig-
ning i driftsudgifterne. Dette afspejler, at de positive afledte effekter, som optræ-
der på langt sigt, ikke opvejer de negative afledte effekter, som følge af lavere ar-
bejdsudbud, som optræder på kort og mellemlangt sigt.
Figur 1
Virkninger på de offentlige finanser ved af de skærpede uddannelsesmålsætninger, 2010-2100
Anm.: Marginalvirkningen af uddannelsesmålsætningerne er målt i forhold til et forløb, hvor 95 pct.-målsætningen
forudsættes indfriet, mens 54 pct. gennemfører en videregåendeuddannelse, og 24 pct. gennemfører en lang
videregående uddannelse.
Kilde: Finansredegørelse 2014.
Med venlig hilsen
Kristian V. Jensen
Finansminister