FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible indkomst, siden år 2000, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. april 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 114 (Alm. del) af 18.

november 2016 stillet efter ønske fra René Gade (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af

samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible

indkomst, siden år 2000? Det bedes opgjort, hvilke finansierings og

fordelingsmæssige effekter de respektive skatteændringer har haft, herunder

hvilken effekt skatteændringerne har haft på gini-koefficienten, S20/80 ratioen og

den offentlige saldo (2016-niveau), hvis tiltagene ikke var blevet gennemført.

Desuden bedes det oplyst, hvordan den offentlige saldo og gini-koefficienten

samlet set ville se ud i dag, hvis indkomstskatten i dag var den samme, som i år

2000? Dette bedes sammenlignet med de faktiske tal, som det ser ud i dag.

Virkningen opgjort på de offentlige finanser ønskes opgjort umiddelbart,

umiddelbart efter tilbageløb, umiddelbart efter tilbageløb og adfærd, samt

umiddelbart efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud).

Svar

I det følgende foretages der en sammenligning af indkomstbeskatningen i 2017 i

en situation med hhv. fuldt indfasede skatteregler (2025-regler), og hvis skattereg-

lerne havde været som i 2002 (i begge tilfælde opgjort i 2017-niveau)

. Det skal

understreges, at opgørelsen dermed grundlæggende adskiller sig de oprindeligt

skønnede virkninger på det tidspunkt, hvor reformerne blev vedtaget. For det

første fordi opgørelsen nedenfor bygger på 2014-data, fremskrevet til 2017-

niveau, hvor en stor del af de afledte adfærdsvirkninger fra reformerne vil være

indtruffet og dermed har påvirket indkomstniveauet og fordelingen. Og for det

andet fordi, de oprindeligt opgjorte virkninger typisk vil være inklusive virkning af

finansieringselementer, hvor der i nærværende opgørelse alene ses på virkningerne

af skatteinitiativerne.

Beregningerne ser således bort fra virkningen af ændringer i afgifter og overførsler

mv., selvom ændringer i personbeskatningen i flere sammenhænge skal ses i sam-

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i 2002-skatteregler, da Pinsepakken fra 1998 endnu ikke var fuldt ud indfaset i år

2000. Den udestående indfasning af Pinsepakken mellem 2000 og 2002 er således henregnet til skatteregler vedtaget før år

2000.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible indkomst, siden år 2000, til finansministeren

Side 2 af 4

menhæng med netop ændringer i overførsler og afgifter

. Der er endvidere set

bort fra virkningen af ejendomsværdiskattestoppet.

Ændringerne i indkomstbeskatningen siden 2002 kan hovedsagelig henføres til en

række skattereformer, der er gennemført med henblik på at nedsætte skatten på

arbejde

. Derudover er indkomstskatterne justeret i visse andre sammenhænge

Blandt de større ændringer af indkomstbeskatningen i perioden kan nævnes indfø-

relsen af beskæftigelsesfradraget, afskaffelsen af mellemskatten og forøgelsen af

topskattegrænsen.

Beskæftigelsesfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst på 10,65 pct. af

arbejdsindkomsten, dog maks. 36.500 kr. (fuldt indfaset). Formålet med beskæfti-

gelsesfradraget er først og fremmest at øge det økonomiske incitament til deltagel-

se på arbejdsmarkedet, men bidrager også til en nedsættelse af marginalskatten for

indkomster op til godt 342.000 kr. Afskaffelse af mellemskatten, der udgjorde 6

pct., samt forhøjelse af topskattegrænsen sigtede først og fremmest på at nedsætte

skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten) med henblik på at øge det

økonomiske incitament til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Et fællestræk ved skattereformerne siden 2000 har således været, at de har haft til

formål at øge arbejdsudbuddet, både via en timeeffekt og en deltagelseseffekt. Et

øget arbejdsudbud afspejler sig i en øget beskæftigelse og dermed lavere offentlige

udgifter til indkomstoverførsler, øget indkomstskattebetaling og øget velstand.

Skattereformerne har ikke haft den store effekt på progressionen i det danske

skattesystem, der forstsat er kendetegnet ved en betydelig progressiv beskatning.

Den isolerede virkning af skattetiltagene er således, at de 20 pct. med de højeste

disponible indkomster er gået fra at betale 46 pct. til 45 pct. af de samlede ind-

komstskatter, samtidig med at arbejdsudbuddet vurderes at være øget med 39.000

fuldtidspersoner,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 af 7. oktober 2016 og

tabel 1.

Endelig har skattereformerne ikke rykket ved det faktum, at Danmark fort-

sat et af de lande i verden med de mindste indkomstforskelle, målt ved Gini-

koefficienten.

Samlet set indebærer indkomstskatteændringerne, alt andet lige, at danskernes

indkomstskattebetaling er reduceret med 52 mia. kr. i 2017-niveau. Efter tilbage-

løb svarer til det et mindreprovenu på 39 mia. kr. Til gengæld vurderes stigningen

i arbejdsudbuddet, på omkring 39.000 fuldtidspersoner, at forbedre den struktu-

Fx er pensionisternes gevinst ved 2004-skatteaftalen udmøntet som en forhøjelse af ældrechecken.

Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007,

fra 2003;

Forårspakken,

fra 2004;

Lavere skat på arbejde,

fra 2007;

Forårspakke 2.0,

fra

2009;

Genopretningsaftalen,

fra 2010 og

Skattereform 2012.

Fx er bundskatten på den ene side sænket for at kompensere for stigende kommuneskatter og på den anden side øget

med henblik på (delvis) finansiering af afvikling af PSO-afgiften, tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og ophævel-

se af fedt- og sukkerafgiften.

Side 3 af 4

relle saldo med ca. 9 mia. kr. Den samlede virkning på den strukturelle saldo vur-

deres således til ca. -30 mia. kr.

Tabel 1

Isoleret virkning på de offentlige finanser, BNP og indkomstforskelle af vedtagne skatteregler siden 2002

(ekskl. finansiering), 2017-niveau

Isoleret virkning af skattetiltag på de offentlige finanser (ekskl. finansiering)

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Mia. kr.

-52

-39

-30

Strukturel saldo i 2017

Strukturel saldo i 2017 (uden skatteændringer siden 2002)

-11

BNP-virkning (ekskl. finansiering)

Isoleret BNP-virkning af skattetiltag

Mia. kr.

Gini-koefficient

2002-skatteregler i 2017-niveau

2025-skatteregler i 2017-niveau

-ændring

Pct. og pct.-point

25,3

26,7

1,4

S80/S20-ratio

2002-skatteregler i 2017-niveau

2025-skatteregler i 2017-niveau

-ændring

Andel

3,6

3,9

0,3

Anm.: Tabellen angiver de isolerede virkninger af ændringer i indkomstbeskatningen, dvs. uden de finansierings-

elementer, som indgik i de enkelte reformer. Afrunding medfører, at

provenu efter tilbageløb og adfærd

samt

strukturel saldo i 2017

ikke giver

Strukturel saldo i 2017 (uden skatteændringer siden 2002).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens skattemodel på baggrund af data fra 2014 og fremskrivningsfaktorer fra

Økonomisk redegørelse, december 2016.

Det skal understreges, at den anførte virkning på den strukturelle saldo er den

isolerede virkning fra ændringer i indkomstbeskatningen, dvs. uden de finansie-

ringselementer, der indgik i de enkelte reformer. Således er fx Forårspakke 2.0

finansieret krone for krone opgjort ved den varige virkning efter tilbageløb, men

før adfærd, mens skattereformen fra juni 2012 er fuldt finansieret målt ved virk-

ningen inkl. adfærd. Således bidrager de to reformer samlet set til en styrkelse af

den strukturelle saldo, som følge af et positivt dynamisk provenu fra arbejdsud-

budsvirkningen ved Forårspakke 2.0, mens den isolerede virkning fra skatteæn-

dringerne bidrager til en svækkelse af saldoen.

Nedsættelsen af indkomstskatterne har bidraget til en stigning i indkomstforskel-

lene på 1,4 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Indkomsten for de 20 pct. med

de højeste disponible indkomster er med 2002-skatteregler ca. 3,6 gange så høj

Side 4 af 4

som indkomsten for de 20 pct. med de laveste indkomster. Med 2025-skatteregler

stiger dette forhold (den såkaldte S80/S20-ratio) til 3,9

. Som nævnt ovenfor æn-

drer det ikke ved, at Danmark har meget begrænsede indkomstforskelle set i et

internationalt perspektiv.

Samtidig har skattereformerne via et øget arbejdsudbud bidraget til en øget vel-

stand. Det øgede arbejdsudbud på omkring 39.000 fuldtidspersoner vurderes såle-

des samtidig at bidrage til en stigning i strukturelt BNP på ca. 32 mia. kr.

Skønnet

for BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt fra hhv. time-

og deltagelseseffekten. BNP-skønnet indregner således ikke eventuelle produktivi-

tetseffekter som følge af lavere marginalskat, og skal derfor ses som underkants-

skøn.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

S80/S20-ration er et andet mål for indkomstforskellene. Ratioen beregnes som forholdet mellem den gennemsnitlige

indkomst blandt de 20 pct. i befolkningen med de højeste disponible indkomster og de 20 pct. i befolkningen med de

laveste disponible indkomster (opgjort i familieækvivalerede kr.).

BNP-effekten tager udgangspunkt i den ovennævnte arbejdsudbudseffekt, og kan derfor ligeledes afvige fra de oprindelige

skøn foretaget i forbindelse med de konkrete aftaler.