Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1740616_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. april 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 114 (Alm. del) af 18.
november 2016 stillet efter ønske fra René Gade (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af
samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible
indkomst, siden år 2000? Det bedes opgjort, hvilke finansierings og
fordelingsmæssige effekter de respektive skatteændringer har haft, herunder
hvilken effekt skatteændringerne har haft på gini-koefficienten, S20/80 ratioen og
den offentlige saldo (2016-niveau), hvis tiltagene ikke var blevet gennemført.
Desuden bedes det oplyst, hvordan den offentlige saldo og gini-koefficienten
samlet set ville se ud i dag, hvis indkomstskatten i dag var den samme, som i år
2000? Dette bedes sammenlignet med de faktiske tal, som det ser ud i dag.
Virkningen opgjort på de offentlige finanser ønskes opgjort umiddelbart,
umiddelbart efter tilbageløb, umiddelbart efter tilbageløb og adfærd, samt
umiddelbart efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud).
Svar
I det følgende foretages der en sammenligning af indkomstbeskatningen i 2017 i
en situation med hhv. fuldt indfasede skatteregler (2025-regler), og hvis skattereg-
lerne havde været som i 2002 (i begge tilfælde opgjort i 2017-niveau)
1
. Det skal
understreges, at opgørelsen dermed grundlæggende adskiller sig de oprindeligt
skønnede virkninger på det tidspunkt, hvor reformerne blev vedtaget. For det
første fordi opgørelsen nedenfor bygger på 2014-data, fremskrevet til 2017-
niveau, hvor en stor del af de afledte adfærdsvirkninger fra reformerne vil være
indtruffet og dermed har påvirket indkomstniveauet og fordelingen. Og for det
andet fordi, de oprindeligt opgjorte virkninger typisk vil være inklusive virkning af
finansieringselementer, hvor der i nærværende opgørelse alene ses på virkningerne
af skatteinitiativerne.
Beregningerne ser således bort fra virkningen af ændringer i afgifter og overførsler
mv., selvom ændringer i personbeskatningen i flere sammenhænge skal ses i sam-
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i 2002-skatteregler, da Pinsepakken fra 1998 endnu ikke var fuldt ud indfaset i år
2000. Den udestående indfasning af Pinsepakken mellem 2000 og 2002 er således henregnet til skatteregler vedtaget før år
2000.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible indkomst, siden år 2000, til finansministeren
1740616_0002.png
Side 2 af 4
menhæng med netop ændringer i overførsler og afgifter
2
. Der er endvidere set
bort fra virkningen af ejendomsværdiskattestoppet.
Ændringerne i indkomstbeskatningen siden 2002 kan hovedsagelig henføres til en
række skattereformer, der er gennemført med henblik på at nedsætte skatten på
arbejde
3
. Derudover er indkomstskatterne justeret i visse andre sammenhænge
4
.
Blandt de større ændringer af indkomstbeskatningen i perioden kan nævnes indfø-
relsen af beskæftigelsesfradraget, afskaffelsen af mellemskatten og forøgelsen af
topskattegrænsen.
Beskæftigelsesfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst på 10,65 pct. af
arbejdsindkomsten, dog maks. 36.500 kr. (fuldt indfaset). Formålet med beskæfti-
gelsesfradraget er først og fremmest at øge det økonomiske incitament til deltagel-
se på arbejdsmarkedet, men bidrager også til en nedsættelse af marginalskatten for
indkomster op til godt 342.000 kr. Afskaffelse af mellemskatten, der udgjorde 6
pct., samt forhøjelse af topskattegrænsen sigtede først og fremmest på at nedsætte
skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten) med henblik på at øge det
økonomiske incitament til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.
Et fællestræk ved skattereformerne siden 2000 har således været, at de har haft til
formål at øge arbejdsudbuddet, både via en timeeffekt og en deltagelseseffekt. Et
øget arbejdsudbud afspejler sig i en øget beskæftigelse og dermed lavere offentlige
udgifter til indkomstoverførsler, øget indkomstskattebetaling og øget velstand.
Skattereformerne har ikke haft den store effekt på progressionen i det danske
skattesystem, der forstsat er kendetegnet ved en betydelig progressiv beskatning.
Den isolerede virkning af skattetiltagene er således, at de 20 pct. med de højeste
disponible indkomster er gået fra at betale 46 pct. til 45 pct. af de samlede ind-
komstskatter, samtidig med at arbejdsudbuddet vurderes at være øget med 39.000
fuldtidspersoner,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 af 7. oktober 2016 og
tabel 1.
Endelig har skattereformerne ikke rykket ved det faktum, at Danmark fort-
sat et af de lande i verden med de mindste indkomstforskelle, målt ved Gini-
koefficienten.
Samlet set indebærer indkomstskatteændringerne, alt andet lige, at danskernes
indkomstskattebetaling er reduceret med 52 mia. kr. i 2017-niveau. Efter tilbage-
løb svarer til det et mindreprovenu på 39 mia. kr. Til gengæld vurderes stigningen
i arbejdsudbuddet, på omkring 39.000 fuldtidspersoner, at forbedre den struktu-
Fx er pensionisternes gevinst ved 2004-skatteaftalen udmøntet som en forhøjelse af ældrechecken.
Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007,
fra 2003;
Forårspakken,
fra 2004;
Lavere skat på arbejde,
fra 2007;
Forårspakke 2.0,
fra
2009;
Genopretningsaftalen,
fra 2010 og
Skattereform 2012.
4
Fx er bundskatten på den ene side sænket for at kompensere for stigende kommuneskatter og på den anden side øget
med henblik på (delvis) finansiering af afvikling af PSO-afgiften, tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og ophævel-
se af fedt- og sukkerafgiften.
2
3
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible indkomst, siden år 2000, til finansministeren
1740616_0003.png
Side 3 af 4
relle saldo med ca. 9 mia. kr. Den samlede virkning på den strukturelle saldo vur-
deres således til ca. -30 mia. kr.
Tabel 1
Isoleret virkning på de offentlige finanser, BNP og indkomstforskelle af vedtagne skatteregler siden 2002
(ekskl. finansiering), 2017-niveau
Isoleret virkning af skattetiltag på de offentlige finanser (ekskl. finansiering)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Mia. kr.
-52
-39
-30
Strukturel saldo i 2017
Strukturel saldo i 2017 (uden skatteændringer siden 2002)
-11
20
BNP-virkning (ekskl. finansiering)
Isoleret BNP-virkning af skattetiltag
Mia. kr.
32
Gini-koefficient
2002-skatteregler i 2017-niveau
2025-skatteregler i 2017-niveau
-ændring
Pct. og pct.-point
25,3
26,7
1,4
S80/S20-ratio
2002-skatteregler i 2017-niveau
2025-skatteregler i 2017-niveau
-ændring
Andel
3,6
3,9
0,3
Anm.: Tabellen angiver de isolerede virkninger af ændringer i indkomstbeskatningen, dvs. uden de finansierings-
elementer, som indgik i de enkelte reformer. Afrunding medfører, at
provenu efter tilbageløb og adfærd
samt
strukturel saldo i 2017
ikke giver
Strukturel saldo i 2017 (uden skatteændringer siden 2002).
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens skattemodel på baggrund af data fra 2014 og fremskrivningsfaktorer fra
Økonomisk redegørelse, december 2016.
Det skal understreges, at den anførte virkning på den strukturelle saldo er den
isolerede virkning fra ændringer i indkomstbeskatningen, dvs. uden de finansie-
ringselementer, der indgik i de enkelte reformer. Således er fx Forårspakke 2.0
finansieret krone for krone opgjort ved den varige virkning efter tilbageløb, men
før adfærd, mens skattereformen fra juni 2012 er fuldt finansieret målt ved virk-
ningen inkl. adfærd. Således bidrager de to reformer samlet set til en styrkelse af
den strukturelle saldo, som følge af et positivt dynamisk provenu fra arbejdsud-
budsvirkningen ved Forårspakke 2.0, mens den isolerede virkning fra skatteæn-
dringerne bidrager til en svækkelse af saldoen.
Nedsættelsen af indkomstskatterne har bidraget til en stigning i indkomstforskel-
lene på 1,4 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Indkomsten for de 20 pct. med
de højeste disponible indkomster er med 2002-skatteregler ca. 3,6 gange så høj
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om ministeren vil redegøre for de økonomisk- og fordelingsmæssige konsekvenser af samtlige gennemførte skatteændringer, der vedrører husholdningernes disponible indkomst, siden år 2000, til finansministeren
1740616_0004.png
Side 4 af 4
som indkomsten for de 20 pct. med de laveste indkomster. Med 2025-skatteregler
stiger dette forhold (den såkaldte S80/S20-ratio) til 3,9
5
. Som nævnt ovenfor æn-
drer det ikke ved, at Danmark har meget begrænsede indkomstforskelle set i et
internationalt perspektiv.
Samtidig har skattereformerne via et øget arbejdsudbud bidraget til en øget vel-
stand. Det øgede arbejdsudbud på omkring 39.000 fuldtidspersoner vurderes såle-
des samtidig at bidrage til en stigning i strukturelt BNP på ca. 32 mia. kr.
6
Skønnet
for BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt fra hhv. time-
og deltagelseseffekten. BNP-skønnet indregner således ikke eventuelle produktivi-
tetseffekter som følge af lavere marginalskat, og skal derfor ses som underkants-
skøn.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
5
S80/S20-ration er et andet mål for indkomstforskellene. Ratioen beregnes som forholdet mellem den gennemsnitlige
indkomst blandt de 20 pct. i befolkningen med de højeste disponible indkomster og de 20 pct. i befolkningen med de
laveste disponible indkomster (opgjort i familieækvivalerede kr.).
6
BNP-effekten tager udgangspunkt i den ovennævnte arbejdsudbudseffekt, og kan derfor ligeledes afvige fra de oprindelige
skøn foretaget i forbindelse med de konkrete aftaler.