Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1695672_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. december 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 113 (Alm. del) af 15.
november 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende notatet ”Husholdningerne får større rådighedsbeløb”,
Energi-, Forsynings- og Vækstministeriet 24. maj 2016 (tidligere udleveret i
forbindelse med forsommerens forhandlinger om PSO)?
a) Med udgangspunkt i tabel 1 i notatet bedes ministeren redegøre for hvilke
regneprincipper, der er anvendt til udregning af de afledte effekter fra erhverv,
herunder oplyse for samtlige anvendte familietyper, hvor stor en del af den afledte
effekt, der kommer fra lavere varepriser grundet lavere produktionsomkostninger,
og hvor stor en del af den afledte effekt, der kommer fra højere lønninger. Dette
bedes opgjort i kr., 2021-regler i 2016 niveau ligesom fordelingen mellem de to
komponenter i den afledte effekt også bedes opgjort som procentandel for hver
familietype.
b) Ministeren bedes tillige lave en tidsserie for de nævnte familietyper på baggrund
af beregningen i tabel 1, for perioden 2016-2025. Her bedes de afledte effekter fra
erhverv op splittet op for hvert år på hhv. lavere varepriser og højere løn, opgjort
i kr. og procentandel.
c) Det fremgår af notatet, at disse forudsætninger om overvæltning blev anvendt i
Aftaler om Vækstpakke 2014. Vil ministeren oplyse om der efterfølgende er
foretaget en analyse/evaluering af, om de positive overvæltninger fra erhverv til
husholdninger faktisk har fundet sted.
Svar
Af principielle årsager kommenterer jeg ikke på forhandlingsforløb, herunder
materiale udleveret til forhandlinger. Jeg vil dog gerne uddybe ifht. afledte effekter
fra erhverv, som der spørges ind til.
Afskaffelsen af PSO-afgiften øger det reale rådighedsbeløb for alle familietyper.
Den samlede virkning på familiernes rådighedsbeløb afspejler tre effekter: en
direkte virkning på forbrugernes elpriser, en indirekte virkning på de øvrige
forbrugerpriser og lønninger, samt en produktivitetsvirkning.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil oversende notatet, Husholdningerne får større rådighedsbeløb, Energi-, Forsynings- og Vækstministeriet 24. maj 2016, til finansministeren
Side 2 af 2
For det første falder prisen på husholdningernes direkte forbrug af el. For det
andet er der en indirekte virkning, fordi den del af lempelsen, der umiddelbart
hviler på erhvervene, på sigt må forventes at blive nedvæltet i højere lønninger
og/eller overvæltet i lavere priser. Den indirekte virkning via lønninger og priser
forudsættes beregningsteknisk at blive overvæltet i priserne, således at alle familier
får den samme procentvise reale fremgang i den disponible indkomst.,
jf. DK2025
– Et stærkere Danmark.
Der er en lang række forhold, der påvirker virksomhedernes prissætning og
lønpolitik mv. på kort sigt, hvilket gør det vanskeligt at påvise virkningen af
konkrete afgiftsforhøjelser og lempelser empirisk. Der er imidlertid en række
empiriske studier, der påviser, at skatte- og afgiftsændringer slår ud i pris- og
lønændringer,
jf. besvarelsen af FIU nr. 4 af 2. november 2016.
Det kan samtidig oplyses, at der ikke er foretaget empiriske studier af den faktiske
incidens af de seneste års lempelser af afgifter og skatter for erhvervslivet. Der er
imidlertid en række indikationer på, at afgiftsændringer slår ud i tilsvarende
prisændringer.
Af Skatteministeriets rapport Status over grænsehandel 2016 fra juni 2016
fremgår, at priserne på øl og sodavand er faldet efter nedsættelsen af ølafgiften og
sodavandsafgiften fra 1. juli 2013 og afskaffelsen af afgiften på sodavand fra 1.
januar 2014 i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK fra april 2013. Desuden
fremgår, at priserne på spiritus faldt som følge af afgiftsnedsættelsen i 2003. Også
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i analysen Afgiftslettelser slår endelig
igennem på ølpriserne fra juli 2014, at de lavere afgifter på øl og sodavand som
følge af Aftaler om Vækstplan DK er slået igennem på forbrugerpriserne,
jf.
besvarelsen af FIU nr. 5 af 2. november 2016.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister