Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1683511_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. november 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af 7. oktober
2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udviklingen i Gini-koefficienten på markeds- og disponibel
indkomst (ikke ækvivaleret)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilke indtægts-
og udgiftsposter, der har påvirket udviklingen i Gini-koefficienten for disponibel
indkomst mest.
Svar
Indkomstforskellene i markedsindkomsterne (disponibel indkomst før offentlige
overførsler og indkomstskat) er markant højere end forskellene i de disponible
indkomster. Det afspejler, at en relativt stor andel af befolkningen har overførsels-
indkomst som forsørgelsesgrundlag (fx ledige og pensionister).
Når markedsindkomsten derudover opgøres før ækvivalering, bidrager det yderli-
gere til indkomstforskellene, at store grupper ikke selv har markedsindkomst (fx
børn), men har et forsørgelsesgrundlag baseret på markedsindkomst fra andre i
husstanden. Fordelingen af markedsindkomsterne før ækvivalering kan opgøres til
godt 60 pct. målt ved Gini-koefficienten,
jf. figur 1 nedenfor.
Fordelingen af markedsindkomsterne før ækvivalering har været relativt konstant
over den seneste 20-årige periode fra 1994 til 2014.
Indregning af overførselsindkomst og indkomstskatter reducerer indkomstforskel-
lene med 15-20 pct.-point, så Gini-koefficienten af de disponible indkomster før
ækvivalering udgør omkring 40 pct. i 1994 stigende til ca. 45�½ pct. i 2014.
Endelig indebærer deling af indkomst mellem husstandens medlemmer og indreg-
ning af stordriftsfordele ved at være flere om de fælles udgifter en yderligere re-
duktion i de opgjorte indkomstforskelle på omkring 20 pct.-point. Således udgør
Gini-koefficienten af de ækvivalerede disponible indkomster omkring 20 pct. i
1994 stigende til godt 26�½ pct. i 2014.
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil oplyse udviklingen i Gini-koefficienten på markeds- og disponibel indkomst, til finansministeren
1683511_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Udvikling i fordelingen af befolkningens markeds- og disponible indkomster, 1994-2014
Gini, pct.
70
Gini, pct.
70
60
50
40
60
50
40
30
20
10
0
1994
30
20
10
0
2014
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Markedsindkomst (ikke-ækvivaleret)
Disponibel indkomst (ikke-ækvivaleret)
Disponibel indkomst (ækvivaleret)
Anm.: I de ikke-ækvivalerede størrelser er det personens egen indkomst der indgår, dog er evt. boligstøtte,
børnetilskud og børne- og ungeydelse fordelt ligeligt på de voksne i familien. Ved ækvivalering er familiens
samlede indkomst fordelt ligeligt på familiens medlemmer, idet der samtidig indregnes en stordriftsfordel
ved at være flere i familien til at dele de fælles udgifter.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Ækvivaleringen har således bidraget med omkring ét pct.-point til stigningen i
indkomstforskellene fra 1994 til 2014. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at
en opdeling af, hvilke elementer, der har bidraget til den samlede stigning i ind-
komstforskellene, typisk (på grund af den måde Gini-koefficienten beregnes) ikke
kan opgøres ved at se på forskelle i Gini-koefficienten for forskellige indkomstbe-
greber.
Således kan 2,9 pct.-point af stigningen i Gini-koefficienten for disponibel ind-
komst (ikke-ækvivaleret) på 5,5 pct.-point henføres til markedsindkomsterne,
jf.
tabel 1 nedenfor.
Det bemærkes, at bidraget til stigningen i Gini-koefficienten for de disponible
indkomster fra markedsindkomsterne hovedsagelig kan henføres til kapitalind-
komsterne. Det er navnlig de faldende renter, der har bidraget til, at kapitalind-
komsterne udgør en større andel af den disponible indkomst (renteudgifternes
andel af den disponible indkomst er halveret fra 1994 til 2014).
Udover udviklingen i renten ligger der naturligvis en række andre faktorer bag
udviklingen i indkomstforskellene. Vismændene har i deres seneste rapport
1
analy-
seret betydningen for indkomstfordelingen af visse strukturelle ændringer i perio-
den fra 1994 til 2014. Det fremgår bl.a., at godt en fjerdedel af stigningen i ind-
komstforskellene fra 1994 til 2014 kan tilskrives ændringer i befolkningssammen-
sætningen med hensyn til alder, herkomst og uddannelse. Det er særligt befolk-
ningens øgede uddannelsesniveau, der har bidraget til stigningen i indkomstfor-
skellene.
1
Dansk Økonomi efterår 2016, De Økonomiske Råd
 FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil oplyse udviklingen i Gini-koefficienten på markeds- og disponibel indkomst, til finansministeren
1683511_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Bidrag til udvikling i fordelingen af befolkningens disponible indkomster målt ved Gini-koefficienten fra
1994-2014
Ikke ækvivaleret
Indkomstkategori
Erhvervsindkomst
Heraf
- Lønindkomst
- Virksomhedsindkomst
- Anden privat indkomst
Kapitalindkomst
Heraf
- Renteindtægter
- Renteudgifter
- Aktieindkomst
- Imputeret afkast af ejerbolig
- Anden kapitalindkomst
Private pensionsindbetalinger
Markedsindkomst
Overførselsindkomst
Indkomstskat
Disponibel indkomst
-1,3
3,1
2,6
2,2
0,4
0,7
2,9
-1,7
4,4
5,5
-0,9
1,5
2,4
2,1
0,3
0,5
4,0
1,1
1,6
6,6
-3,9
-0,9
-0,0
7,0
-1,4
-0,6
-0,0
5,5
-4,8
-2,1
Ækvivaleret
Anm.: Renteudgifter, private pensionsindbetalinger og indkomstskatter indgår som fradrag i opgørelsen af den
dispobible indkomst. I tabellen indgår disse elementer derfor med modsat fortegn så værdierne blot kan
summeres. Metoden til dekomponering af fordelingen af den disponible indkomst på indkomstkomponenter
er nærmere beskrevet i
Fordeling og incitamenter 2016, skatteministeriet.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister