FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil foretage en sammenligning af skattebetalingen i 2016 med 2022-regler og 2002-regler, som fremskrives mekanisk, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. april 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober

2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren foretage en sammenligning af skattebetalingen i 2016 med 2022-

regler og 2002-regler, som fremskrives mekanisk? Sammenligningen bedes foreta-

get på følgende måder:

• Forskellen i den gennemsnitlige skattebetaling for indkomstdeciler

i kroner og i

pct. af disponibel indkomst, samt i den samlede skattebetaling i mia. kr. for hver

indkomstdecil.

• Forskellen i den gennemsnitlige skattebetaling for 90., 95., 99., og 100. ind-

komstpercentil, i kroner og i pct. af disponibel indkomst, samt i den samlede skat-

tebetaling i mia. kr. for hver af indkomstpercentilerne.

• Forskellen i den gennemsnitlige skattebetaling for socioøkonomiske kategorier i

kroner og i pct. af disponibel indkomst, samt i den samlede skattebetaling i mia.

kr. for hver socioøkonomisk gruppe.

Ministeren bedes oplyse alle krone-beløb i 2016-pl.

Svar

I det følgende foretages der en sammenligning af indkomstbeskatningen i 2017 i

en situation med hhv. fuldt indfasede skatteregler (2025-regler), og hvis skattereg-

lerne havde været som i 2002 (i begge tilfælde opgjort i 2017-niveau). Det skal

understreges, at opgørelsen dermed grundlæggende adskiller sig fra de oprindeligt

skønnede virkninger på det tidspunkt, hvor reformerne blev vedtaget. For det

første fordi opgørelsen nedenfor bygger på 2014-data, fremskrevet til 2017-

niveau, hvor en stor del af de afledte adfærdsvirkninger fra reformerne vil være

indtruffet og dermed har påvirket indkomstniveauet og fordelingen. Og for det

andet fordi, de oprindeligt opgjorte virkninger typisk vil være inklusive virkning af

finansieringselementer, hvor der i nærværende opgørelse alene ses på virkningerne

af skatteinitiativerne.

Beregningerne ser således bort fra virkningen af ændringer i afgifter og overførsler

mv., selvom ændringer i personbeskatningen i flere sammenhænge skal ses i sam-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil foretage en sammenligning af skattebetalingen i 2016 med 2022-regler og 2002-regler, som fremskrives mekanisk, til finansministeren

Side 2 af 6

menhæng med netop ændringer i overførsler og afgifter

. Der er endvidere set

bort fra virkningen af ejendomsværdiskattestoppet.

Ændringerne i indkomstbeskatningen siden 2002 kan hovedsagelig henføres til en

række skattereformer, der er gennemført med henblik på at nedsætte skatten på

arbejde

. Derudover er indkomstskatterne sat op eller ned i visse andre sammen-

hænge

Blandt de større ændringer af indkomstbeskatningen i perioden kan nævnes indfø-

relsen af beskæftigelsesfradraget, afskaffelsen af mellemskatten og forøgelsen af

topskattegrænsen.

Beskæftigelsesfradraget er et fradrag i den skattepligtige indkomst på 10,65 pct. af

arbejdsindkomsten, dog maks. 36.500 kr. (fuldt indfaset). Formålet med beskæfti-

gelsesfradraget er først og fremmest at øge det økonomiske incitament til deltagel-

se på arbejdsmarkedet, men bidrager også til en nedsættelse af marginalskatten for

indkomster op til godt 342.000 kr. Afskaffelse af mellemskatten, der udgjorde 6

pct., samt forhøjelse af topskattegrænsen sigtede først og fremmest på at nedsætte

skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten) med henblik på at øge det

økonomiske incitament til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Et fællestræk ved skattereformerne siden 2002 har således været, at de har haft til

formål at øge arbejdsudbuddet, både via en timeeffekt og en deltagelseseffekt. Et

øget arbejdsudbud afspejler sig i en øget beskæftigelse og dermed lavere offentlige

udgifter til indkomstoverførsler, øget indkomstskattebetaling og øget velstand.

Skattereformerne har ikke haft den store effekt på progressionen i det danske

skattesystem, der forstsat er kendetegnet ved en betydelig progressiv beskatning.

Med 2002-skatteregler i 2017-niveau betaler de 20 pct. med de højeste disponible

indkomster således 249 mia. kr. i indkomstskat svarende til 46 pct. af de samlede

indkomstskatter,

jf. tabel 1.

Med 2025-skatteregler, hvor skatten på arbejde er sæn-

ket betragteligt, betaler de 20 pct. med de højeste disponible indkomster 220 mia.

kr. i indkomstskat eller 45 pct. af de samlede indkomstskatter. Den isolerede virk-

ning af skattetiltagene er altså, at de 20 pct. med de højeste disponible indkomster

er gået fra at betale 46 pct. til 45 pct. af de samlede indkomstskatter, samtidig med

at arbejdsudbuddet vurderes at være øget med 39.000 fuldtidspersoner

. Endelig

har skattereformerne ikke rykket ved det faktum, at Danmark fortsat et af de lan-

de i verden med de mindste indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten.

Fx er pensionisternes gevinst ved 2004-skatteaftalen udmøntet som en forhøjelse af ældrechecken.

Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007,

fra 2003;

Forårspakken,

fra 2004;

Lavere skat på arbejde,

fra 2007;

Forårspakke 2.0,

fra

2009;

Genopretningsaftalen,

fra 2010 og

Skattereform 2012.

Fx er bundskatten på den ene side sænket for at kompensere for stigende kommuneskatter og på den anden side øget

med henblik på (delvis) finansiering af afvikling af PSO-afgiften, tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og ophævel-

se af fedt- og sukkerafgiften.

Arbejdsudbudsvirkningen er opgjort med udgangspunkt i 2014-data, og kan derfor afvige fra de oprindelige skøn foreta-

get i forbindelse med de konkrete aftaler.

Side 3 af 6

Samlet set indebærer indkomstskatteændringerne, alt andet lige, at danskernes

indkomstskattebetaling er reduceret med godt 51 mia. kr.

fra knap 544 til godt

492 mia. kr. i 2017-niveau

, dvs. med 9,5 pct. Det skal understreges at dette er

udtryk for den

umiddelbare virkning,

dvs. hvor der ikke er taget højde for afledte

adfærdseffekter. Beregningerne bygger ved begge regelsæt på indkomstoplysninger

fra 2014, som er fremskrevet til 2017-niveau

. I og med beregningerne bygger på

2014-data, vil de gennemførte skatteændringer allerede have påvirket indkomst-

fordelingen, via øget arbejdsudbud. Det øgede arbejdsudbud vil isoleret set trække

i retning af en større

umiddelbar nedsættelse,

i forhold til de oprindeligt skønnede

effekter, der pr. definition ikke inkluderer de dynamiske effekter.

Tabel 1

Virkning på samlet indkomstskatteprovenu af ændrede skatteregler siden 2002, 2017-niveau.

Indkomstdecil i 2017

Mia. kr.

-1

-2

-3

-4

Pct.

Relativ ændring

-3

-4

-5

-7

-8

-9

-10

-11

-12

-9

-5

-7

-10

167

147

-19

544

492

-51

Hele

bef.

Samlet indkomstskat

2002-regler

2025-regler

Forskel

Anm.: Opdeling på indkomstdeciler er på basis af personens familieækvivalerede disponible indkomst i 2014

fremskrevet til 2017-niveau. I tabellen er der set bort fra døde og udvandrede.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens skattemodel på baggrund af data fra 2014 og fremskrivningsfaktorer fra

Økonomisk redegørelse, december 2016.

Reduktionen i indkomstskattebetalingen er stigende med indkomsten, hvilket i høj

grad afspejler, at højere indkomstgrupper betaler mere i indkomstskat. Den relati-

ve skattenedsættelse er dog også stigende med indkomsten, hvilket afspejler, at de

gennemførte skattenedsættelser er knyttet til arbejdsindkomst, samt at progressio-

nen i skattesystemet er reduceret en smule.

Den gennemsnitlige indkomstbeskatning er reduceret med 9.000 kr. fra 95.000 kr.

årligt til 86.000 kr. årligt som følge af vedtagne skatteændringer siden 2002. Den

gennemsnitlige skattenedsættelse blandt de 10 pct. af befolkningen med de højeste

disponible indkomster udgør ca. 33.000 kr. mens den blandt de 10 pct. med de

laveste disponible indkomster udgør omkring 1.000 kr.,

jf. tabel 2.

Hertil kommer et mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr. fra bl.a. døde og udvandrede, som ikke er inkluderet i opgørelsen i

nærværende svar.

Heri indgår arbejdsmarkedsbidrag, aktieindkomstskat, foreløbig virksomhedsskat og ejendomsværdiskat, men ikke grund-

skyld.

Da beregningerne er foretaget på baggrund af 2014-data, er der visse tiltag, som det ikke har været muligt at regne på. Det

gælder bl.a. fradrag for indbetaling til kapitalpension, idet stort set ingen i dag indbetaler til kapitalpension efter fjernelsen af

fradragsretten.

Side 4 af 6

Tabel 2

Virkning på gennemsnitlig indkomstskattebetaling i kroner og i procent af disponibel indkomst af ændrede

skatteregler siden 2002, 2017-niveau.

Indkomstdecil i 2017

1.000 kr.

-1

-2

-3

-5

-7

-9

115

103

-12

144

128

-17

288

255

-33

-9

Hele

bef.

Gennemsnitlig ind-

komstskattebetaling

2002-regler

2025-regler

Ændring

Skattebetaling i pct. af

disponibel indkomst

2002-regler

2025-regler

Ændring, pct.-point

24,7

23,8

-0,9

32,2

30,9

-1,3

36,0

34,4

-1,6

40,7

38,2

-2,5

46,2

42,6

-3,6

Pct.

50,4

45,9

-4,5

54,6

49,2

-5,4

58,8

52,4

-6,4

64,0

56,4

-7,5

80,2

70,7

-9,4

56,0

50,4

-5,5

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

1) Skattebetalingen er opgjort i procent af den disponible indkomst i 2017 med 2002-skatteregler. Både

skattebetalingen og den disponible indkomst er opgjort i familieækvivalerede kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens skattemodel på baggrund af data fra 2014 og fremskrivningsfaktorer fra

Økonomisk redegørelse, december 2016.

Det kan i forlængelse heraf noteres, at en gennemsnitlig person blandt de 10 pct.

med de højeste indkomster, efter skatteændringerne, stadig betaler ca. 15 gange så

meget i indkomstskat som en gennemsnitlig person blandt de 10 pct. med de lave-

ste indkomster.

Af tabel 2 fremgår endvidere skattebetalingen i pct. af den disponible indkomst

opgjort i familieækvivalerede kroner. Det skal bemærkes, at den disponible ind-

komst er et udtryk for indkomsten efter skat, hvorfor det relative forhold mellem

disponibel indkomst og indkomst kan være svært at fortolke ud fra de efterspurgte

tal, som er angivet i tabellen. Med 2002-skatteregler udgør den gennemsnitlige

skattebetaling 24,7 pct. af den disponible indkomst for de 10 pct. af befolkningen

med de laveste indkomster i 2017. Det svarer til en gennemsnitlig skattebetaling

på ca. 19,8 pct. af indkomsten før skat

. På samme vis udgør indkomstskatten ved

2002-skatteregler 80,2 pct. af den disponible indkomst for de 10 pct. med de høje-

ste indkomster, hvilket svarer til en gennemsnitsskat på ca. 44,5 pct.

Den ene procent af befolkningen med de højeste disponible indkomster i 2017

betaler med 2002-skatteregler 48 mia. kr. i indkomstskat i 2017-niveau,

jf. tabel 3.

Det svarer til knap 9 pct. af de samlede skattebetalinger. Med 2025-skatteregler

reduceres indkomstskattebetalingen for den ene procent af befolkningen til 43

mia. kr., hvilket ligeledes svarer til knap 9 pct. af indkomstskattebetalingerne ved

2025-skatteregler.

0,247/1,247=0,198.

Side 5 af 6

Tabel 3

Virkning på samlet og gennemsnitlig indkomstskattebetaling af ændrede skatteregler siden 2002 for

udvalgte indkomstpercentiler, 2017-niveau.

Samlet indkomstskattebetaling

2002-skatteregler

2025-skatteregler

Ændring

-1

Mia. kr.

-2

-5

100

Gennemsnitlig skatteændring

Pr. person, 1.000 kr.

I procent af disponibel indkomst, pct.

-20

-8,2

-28

-9,7

-41

-10,3

-81

-9,7

Anm.: Se anmærkninger til tabel 1.

1) Skattebetalingen er opgjort i procent af den disponible indkomst i 2017 med 2002-skatteregler. Både

skattebetalingen og den disponible indkomst er opgjort i familieækvivalerede kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens skattemodel på baggrund af data fra 2014 og fremskrivningsfaktorer fra

Økonomisk redegørelse, december 2016.

Af tabel 4 fremgår en tilsvarende opgørelse fordelt efter personernes arbejdsmar-

kedstilknytning, dvs. fordelt på grupper som fuldt beskæftigede, selvstændige,

fuldt ledige mv. Opgørelsen afspejler, at skattenedsættelserne primært har haft til

formål at reducere skatten på arbejde. Af en samlet nedsættelse på 51 mia. kr. er

39 mia. kr. således tilfaldet gruppen af fuldt beskæftigede,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Virkning af ændrede personskatteregler siden 2002 opgjort for socioøkonomiske grupper, 2017-niveau

Uddannelses-

søgende

Selvstændige

Fuldt

beskæftigede

Deltids-

beskæftigede

Delårs-

beskæftigede

Andre 18-66

årige

Førtids-

pensionister

Under 18 år

Fuldt ledige

m.fl.

Efterløns-

modtagere

Samlet indkomst-

skattebetaling

2002-skatteregler

2025-skatteregler

Ændring

Gennemsnitlig skat-

teændring

Pr. person, 1.000 kr.

I procent af disp. indk.,

pct.

-6,3

-22

-9,7

-24

-7,9

-11

-6,5

-7

-4,3

337

299

-39

-3

-2

Mia. kr.

-1

-4

Pct.

-0,9

-1

-5,1

-1

-2,0

-3

-3,2

-5

-4,0

-3

-2,0

Anm.: Se anmærkninger til tabel 1.

1) Skattebetalingen er opgjort i procent af den disponible indkomst i 2017 med 2002-skatteregler. Både

skattebetalingen og den disponible indkomst er opgjort i familieækvivalerede kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens skattemodel på baggrund af data fra 2014 og fremskrivningsfaktorer fra

Økonomisk redegørelse, december 2016.

Over 66 år

Side 6 af 6

Det skal understreges, at opgørelsen alene afspejler effekterne af deciderede skat-

tetiltag. Tabellen afspejler derfor ikke, at eksempelvis indførelsen af ældrechecken

har bidraget til at løfte de disponible indkomster for folkepensionister med be-

skedne supplerende indkomster.

Endelig skal det bemærkes, at der er betydelig indkomstmobilitet samt mobilitet i

forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er således ikke de samme personer,

der over den periode de ændrede skatteregler vedrører, har tilhørt samme ind-

komstgruppe. Fx vil en studerende på tidspunktet for 2002-reglerne være placeret

i en af de laveste indkomstgrupper, men vil formentlig på tidspunktet for 2025-

reglerne have bevæget sig over i beskæftigelse og typisk til en af de relativt høje

indkomstgrupper. Ændringen i skattebetalingen, som følge af skatteændringerne,

er med andre ord mere jævnt fordelt, hvis personernes følges over en længere

periode, herunder over et helt livsforløb.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister