Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1731758_0001.png
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-12009
MENA
12. marts 2017
EUU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 90 fra Rasmus
Nordqvist (ALT) stillet den 3. marts 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes som opfølgning på Europaudvalgets møde den 3. marts
2017 redegøre for den danske regerings holdning til genoptagelse af møder
EU-Israel Associeringsrådet, som har været drøftet i forbindelse med
rådsmødet for Udenrigsanliggender den 6. Februar 2017, jf. EU’s
udenrigsrepræsentant, Federica Mogherinis udtalelser på pressemødet
umiddelbart efter rådsmødet.
Svar
Danmark har sammen med en række lande lagt vægt på, at afholdelse af et
møde i associeringsrådet ikke indebærer eller vil kunne udlægges som en
opgradering af EU/Israel-forholdet. Et møde skal snarere bruges som en
måde at udveksle synspunkter om bl.a. fredsprocessen på. I den forbindelse
kan der ventes kritik fra EU-side af de seneste israelske tiltag bl.a. på
bosættelsesområdet og i form af nedrivninger og ødelæggelser i område C på
Vestbredden. Det er vigtigt, at både Israel og offentligheden tydeligt bliver
gjort opmærksom på denne ramme for et kommende møde, herunder
gennem formuleringen af EU-erklæringen fra associeringsrådet, hvis tekst i
den kommende tid vil blive forhandlet i EU-regi.
Parallelt med forberedelserne af et associeringsråd med Israel har EU med
dansk støtte taget konkrete skridt til en højniveaudialog med Palæstina, i
hvilken forbindelse et møde med præsident Abbas er forudset.