Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 28 alm. del stillet af udvalget den 5. decem-
ber 2016 efter ønske fra Carsten Kudsk (DF).
Spørgsmål:
”Den 18. maj sendte TV 2's whistleblower-program en udsendelse om
forsikringsfirmaet Husejernes forsikring (hvorigennem Gable Insurance
har solgt forsikringer). I programmet blev der berettet om lyssky metoder,
som f.eks. brug ’tæskehold’, og der blev bragt kritiske vidneudsagn fra
tidligere ansatte i firmaet. Ministeren bedes redegøre for, om de oplys-
ninger udsendelsen tilvejebragte gav anledning til nogen opfølgning fra
regeringernes side. Spørgsmålet stilles som opfølgning på erhvervs- og
vækstministerens forelæggelse for Europaudvalget den 25. november
2016.”
Svar:
Det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med, at finansielle virksomheder og
deres agenter overholder regler om forbrugerbeskyttelse på det finansielle
område.
Jeg har indhentet følgende redegørelse fra Finanstilsynet om de tilsyns-
mæssige tiltag, man har foretaget i forlængelse af TV2 udsendelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”I maj 2016 bragte TV2 udsendelsen ”Whistleblower” om Husejernes
Forsikrings Assurance Agentur A/S (HFAA).
Af udsendelsen fremgik det bl.a., at HFAA gentagne gange afviste ellers
retmæssige krav fra kunderne og trak sagsbehandlingen i langdrag i håb
om, at kunderne ville frafalde deres krav. Desuden forlød det, at selska-
bet havde et såkaldt ”tæskehold”, hvis formål var at presse kunderne til
at indgå forlig eller frafalde deres krav på dækning under forsikringen.
Finanstilsynet indhentede på baggrund af oplysningerne i udsendelsen en
detaljeret redegørelse fra HFAA om selskabets skadesbehandling. På
baggrund af redegørelsen meddelte tilsynet i juli 2016 selskabet, at det
var blevet sat under særlig overvågning, og at det fremadrettet hvert
kvartal skulle indsende indberetninger om, hvor mange anmeldelser man
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk