EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om, hvorvidt det er muligt for danske myndigheder at kræve, at EU-borgere tilbagebetaler SU-gæld, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt

9. oktober 2017

J.nr. 2017 - 6214

Til Folketinget

–

Europaudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 208 af 21. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om, hvorvidt det er muligt for danske myndigheder at kræve, at EU-borgere tilbagebetaler SU-gæld, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er muligt for danske myndigheder at kræve,

at EU-borgere tilbagebetaler SU-gæld og med hvilken hjemmel i EU-lovgivningen?

Svar

Danske myndigheder kan kræve tilbagebetaling af SU-gæld, hvis der efter SU-loven består

et krav på tilbagebetaling af studielån eller uberettiget udbetalt SU. Det gælder, uanset om

den studerende er statsborger i Danmark eller et andet EU-land.

Når et krav på tilbagebetaling af SU-gæld er sendt til inddrivelse, forsøger SKAT så vidt

muligt at inddrive kravet. Hvis skyldneren er flyttet til udlandet, er SKATs muligheder for

at tvangsinddrive gæld fra skyldnere desværre begrænsede, fordi SKAT ikke kan foretage

myndighedsudøvelse med virkning uden for landets grænser, ligesom der ikke kan foreta-

ges udlæg i en skyldners aktiver i udlandet.

Hvis skyldner bor i udlandet, kan SKAT modregne i en eventuel overskydende dansk skat

el.lign., foretage lønindeholdelse i en evt. dansk lønindkomst eller foretage udlæg i skyld-

ners eventuelle aktiver her i landet. Hvis der ikke er mulighed herfor, kan SKAT kontakte

skyldner, med henblik på at denne frivilligt betaler sin gæld. Dette forudsætter, at SKAT

kender skyldners udenlandske adresse.

Tvangsinddrivelse i andre EU-lande forudsætter, at SKAT får bistand fra myndighederne

i det land, hvor skyldneren befinder sig. Grundlaget for bistand kan være bi- eller multila-

terale aftaler eller EU-regler. Direktiv 2010/24 om gensidig bistand ved inddrivelse af for-

dringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger er et eksempel herpå,

men omfatter ikke studiegæld.

Jeg har derfor igangsat en undersøgelse af mulighederne for at få rettet op på vanskelighe-

derne med at inddrive studiegæld i udlandet. Fx om der kan opnås bistand til inddrivelse

af studiegæld fra EU-lande ved et nyt direktiv eller gennem udvidelse af de gældende bi-

standsdirektiver, eller om der er anden EU-retlig regulering, som kan danne grundlag for

inddrivelse af studiegæld i andre EU-lande. Sammen med uddannelses- og forskningsmi-

nisteren har jeg kontaktet EU-Kommissionen for at drøfte mulige løsninger på proble-

met. Herudover overvejes fx at anvende private inkassovirksomheder med henblik på at

kontakte skyldnere i udlandet for at opnå frivillig betaling.

Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at det fremgår af ”Aftale om styrkelse af den offent-

lige gældsinddrivelse”, der blev indgået af alle Folketingets partier den

8. juni 2017, at der

i den kommende Gældsstyrelse oprettes en særlig enhed målrettet skyldnere med stor

gæld over for skyldnere bosat i udlandet.

Side 2 af 2