Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1797845_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketinget Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 372
EUN
4. oktober 2017
EUU alm. del
svar på spørgsmål 181 fra Rasmus Nordqvist
stillet den 8. september 2017 til udenrigsministeren og
udlændinge- og integrationsministeren.
Spørgsmål
Udenrigsministeren og udlændinge- og integrationsministeren bedes
redegøre for, hvilke dele af EU/Tyrkiet-aftalen om håndtering af
flygtninge og migranter, som er bundet op på EU’s
udvidelsesforhandlinger. Endvidere bedes ministrene vurdere mulige
juridiske og politiske fremtidsscenarier for EU/Tyrkietaftalen, såfremt
EU stopper udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet?
Svar
EUs optagelsesforhandlinger med Tyrkiet hænger ikke umiddelbart
sammen med EUs aftale med Tyrkiet af 18. marts 2016 om migration.
Dog fremgår det af migrationsaftalen i punkt nr. 8, at EU og Tyrkiet
forpligter sig til at ’revitalisere’ optagelsesprocessen. Det besluttes at
åbne kapitel 33 på et senere tidspunkt og at intensivere det forberedende
arbejde for åbning af yderligere kapitler, dog uden præjudice for EUs
medlemsstaters positioner i henhold til gældende regler. Det fremgår
ikke af EUs migrationsaftale med Tyrkiet, at denne aftale bortfalder,
såfremt EU stopper optagelsesforhandlingerne. Forventningen er, at
Tyrkiet fortsat vil overholde den indgåede migrationsaftale, bl.a. fordi
Tyrkiet selv har en interesse heri.