Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1744118_0001.png
HADEFULDE
YTRINGER I DEN
OFFENTLIGE
ONLINE DEBAT
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
HADEFULDE YTRINGER I DEN OFFENTLIGE ONLIN E DEBAT
Forfattere: Lumi Zuleta, Institut for Menneskerettigheder og Rasmus Burkal,
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
Kapitel 5: Tine Birkelund Thomsen
Med bidrag fra: Rikke Frank Jørgensen, Anders Fogh Mikkelsen, Signe Møller
Villumsen og Vibeke Borberg, Områdechef for Forskning og Viden ved Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole (ekstern konsulent)
Ansvarlig: Afdelingsleder Maria Ventegodt Liisberg
Redaktion: Teamleder Ask Hesby Krogh og projektleder Lumi Zuleta
© 2017 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
www.menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommercielle
formål med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx
store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
HAD I OPSLAG OM RELIGION, UDLÆNDINGE OG KØN
HAD AVLER HAD
MÆND SKRIVER FLEST HADEFULDE KOMMENTARER
MEDIERNE FÅR KUN FJERNET DE VÆRSTE KOMMENTARER
TONEN BETYDER AT MANGE AFSTÅR FRA AT DELTAGE
MEDIERNES ANSVAR AT FJERNE DE HADSKE INDLÆG
ANBEFALINGER
SUMMARY
RECOMMENDATIONS
1 INDLEDNING
1.1
DEN DEMOKRATISKE SAMTALE UNDER PRES
1.1.1
POLITIKERE UDSÆTTES FOR HAD OG TRUSLER
1.1.2 JOURNALISTER AFHOLDER SIG FRA AT TAGE EMNER OP
1.1.3 KVINDER RAMMES PÅ DERES KØN
1.1.4 FLYGTNINGEDEBATTEN HAR VÆRET HÅRD
1.1.5 PLADS TIL FORSKELLIGE HOLDNINGER
1.2
DET MENNESKERETLIGE DILEMMA
1.3
DEN OFFENTLIGE DEBAT
2 HAD OG HADEFULD RETORIK
2.1
HVAD ER HADEFULDE YTRINGER?
2.2
UNDERSØGELSENS DEFINITION AF HADEFULDE YTRINGER
2.3
EKSISTERENDE VIDEN OM HADEFULDE YTRINGER
2.3.1 POLITISKE TILTAG I NORDEN
2.4
HVAD VED VI OM KONSEKVENSERNE AF HADEFULDE
YTRINGER
3 FACEBOOK OG NYHEDSMEDIERNE
3.1
MEDIEANSVARSLOVEN
3.2
PRESSENÆVNET
3.2.1 REDIGERET OG UREDIGERET DEBAT
3.2.2
3.3
MODERERING PÅ FACEBOOK
4 METODE
4.1
KVANTITATIV INDHOLDSANALYSE
7
7
8
8
8
8
9
11
13
15
15
16
16
17
17
17
17
18
20
20
22
23
26
26
28
29
30
30
31
32
34
34
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
35
4.1.1 KODNING
4.2
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
36
5 JURIDISK KORTLÆGNING
38
5.1
DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
38
5.1.1 RETTEN TIL YTRINGSFRIHED
39
5.1.2 BEGRÆNSNINGER I YTRINGSFRIHEDEN I ICCPR, CERD OG
EMRK
40
5.1.3 ANDRE INTERNATIONALE STANDARDER
42
5.1.4 ANBEFALINGER OG AFGØ
TÉER MV.
VEDRØRENDE BEKÆMPELSE AF HADEFULDE YTRINGER
43
5.2
DANSKE FORHOLD
46
5.2.1 STRAFFELOVENS § 266 B
46
5.2.2
ØVRIGE BESTEMMELSER I STRAFFELOVEN
51
6 HADEFULDE YTRINGER PÅ NYHEDSMEDIERNES FACEBOOK-SIDER
54
6.1
DATAGRUNDLAG FOR INDHOLDSANALYSEN
54
6.2
OMFANGET AF HADEFULDE YTRINGER
58
6.3
HVOR OPTRÆDER DE HADEFULDE YTRINGER?
59
6.4
AFSENDEREN AF HADEFULDE YTRINGER
65
6.5
HVEM RAMMER DE HADEFULDE YTRINGER?
70
6.5.1 DEFINITIONENS OTTE OMRÅDER
71
6.5.2 POLITISK OBSERVANS
72
6.5.3 ETNICITET
73
6.5.4 RELIGION
74
6.5.5 KØN
75
6.5.6
ALDER, SOCIAL STATUS, SEKSUEL ORIENTERING OG
HANDICAP
76
6.6
KARAKTEREN AF DE HADEFULDE YTRINGER
76
6.7
REAKTIONEN PÅ HADEFULDE YTRINGER
77
6.8
OPSUMMERING
79
7 SURVEY BLANDT FACEBOOK-BRUGERE
81
7.1
DATA
81
7.2
RESULTATER
82
7.2.1 HVEM DELTAGER I DEBATTEN?
83
7.2.2 OPLEVELSE AF DEBATTEN
83
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
88
7.2.3 AFSTÅR FRA DEBATTEN
7.2.4 TONEN I DEBATTEN
90
7.2.5 DEBATNIVEAU
91
7.2.6 MEST UDSATTE PÅ FACEBOOK
93
7.2.7 FACEBOOK OG MEDIERNES ANSVAR
94
7.2.8 KENDSKAB TIL RETNINGSLINJER
96
7.3
OPSUMMERING
97
8 KONKLUSION
99
8.1
DET MENNESKERETLIGE DILEMMA
99
8.2
LOVLIGE OG ULOVLIGE YTRINGER
99
8.3
DEN OFFENTLIGE DEBAT I FORBINDELSE MED
NYHEDSFORMIDLING PÅ FACEBOOK
100
8.4
MODERNISERING AF MEDIEANSVARSLOVEN
101
8.5
ØGET FOKUS PÅ MODERERINGSPRAKSIS
102
8.6
EN HADSK DEBATTONE GØR DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
FATTIGERE
103
9 ANBEFALINGER
104
SLUTNOTER
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
OM RAPPORTEN
Denne rapport beskriver resultaterne fra en undersøgelse om hadefulde ytringer
udarbejdet i 2016. Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i, hvor ofte
hadefulde ytringer optræder i forbindelse med nyhedsformidling og debat.
Rapporten gennemgår data bestående af knap 3.000 kommentarer fra
henholdsvis DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider. På baggrund af
disse kommentarer udledes tendenser og mønstre i et forsøg på at kortlægge
omfanget og karakteren af hadefulde ytringer i en bestemt periode.
Disse tendenser sammenholde vi med resultaterne fra en Megafon-måling
blandt danske Facebook-brugere, hvor der er blevet spurgt ind til oplevelse af
debatten og debattonen, og hvorvidt disse oplevelser har betydning for, om man
deltager i den offentlige debat online.
Desuden gennemgår vi den eksisterende lovgivning på området samt de
overordnede juridiske rammer, som sættes af international menneskeret samt
dansk ret.
Helt overordnet ser vi i denne undersøgelse nærmere på følgende:
Omfanget af de hadefulde ytringer på DR Nyheders og TV2 Nyhedernes
Facebook-sider
Hvilke emner der giver anledning til hadefulde ytringer
Hvem der ytrer sig hadefuldt
Hvem eller hvad de hadefulde ytringer rettes mod
Karakteren af de hadefulde ytringer
Konsekvenser af en hård tone i den offentlige debat på Facebook.
6
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0007.png
RESUMÉ
Med denne undersøgelse sætter vi fokus på hadefulde ytringer i den offentlige
debat online med udgangspunkt i DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-
sider.
Når det er vigtigt at anskue fænomenet hadefulde ytringer ud fra et menneske-
retligt perspektiv, skyldes det, at vi bevæger os inden for rammen af en af de helt
centrale grundsten i vores demokrati, nemlig ytringsfriheden. Men ytrings-
friheden er ikke absolut, og et menneskeretligt dilemma opstår. På den ene side
handler det om at give vide rammer for ytringsfriheden, samtidig med at tage
hensynet til at beskytte udsatte grupper mod had, diskrimination og racisme
seriøst.
Datagrundlaget for undersøgelsen er 2996 kommentarer, som er indsamlet på
DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider,
efter
at en redigering fra
medierne og Facebook har fundet sted. Analysen viser, at hver syvende
kommentar, der får lov til at blive stående, er hadefuld. Det betyder, at langt
hovedparten af kommentarerne (85 procent) ikke er hadefulde ytringer. Men det
betyder også, at 15 procent af den offentlige debat i forbindelse med nyheds-
formidling på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider består af
hadefulde udfald mod enkeltpersoner eller grupper.
HAD I OPSLAG OM RELIGION, UDLÆNDI NGE OG KØN
Hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om emner som religion
og tro, flygtninge, migration og asyl samt ligestilling. Sammenlagt finder vi den
største mængde af hadefulde ytringer i forbindelse med emnerne vold,
kriminalitet og retsvæsen og emner om udenrigspolitiske forhold og anden
politik (politiske emner, der ikke entydigt kan placeres i de eksisterende
kategorier, fx nyheder om EU).
HAD AVLER HAD
Der er fundet en klar overrepræsentation af hadefulde ytringer i debatter, hvor
nyhedsopslaget også indeholder en hadefuld ytring, fx i form af et citat fra en
kilde, og der er ligeledes en øget risiko for, at en hadefuld kommentar kommer
som svar på en eksisterende brugerkommentar, der også er hadefuld.
7
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
MÆND SKRIVER FLEST H ADEFULDE KOMMENTARER
Mandlige debattører står som afsender af langt de fleste hadefulde ytringer (76
procent), og målet for hadet er i langt de fleste tilfælde en gruppe af mennesker
fremfor fx en konkret debattør. De hadefulde ytringer er i de fleste tilfælde rettet
mod andre personers politiske holdninger eller mod dem, der er politikere.
Religion og etnicitet er områder, der ofte er skydeskive for hadefulde
kommentarer. Særligt islam og særligt mennesker med etnisk oprindelse i
Mellemøsten eller i Vesten uden for Danmark er mål for hadet. En persons køn
er ligeledes mål for de hadefulde ytringer. I disse tilfælde er ytringerne i højere
grad rettet mod kvinder end mænd.
MEDIERNE FÅR KUN FJE RNET DE VÆRSTE K OMMENTARER
Hovedparten af de hadefulde ytringer ligger i den milde ende af den grovheds-
skala fra 1 til 5, der er brugt til at indfange nuancerne i de hadefulde ytringer. Det
tyder på, at nyhedsmedierne har godt fat i redigeringen af deciderede trusler,
men når hver syvende kommentar stadig er hadefuld efter redigering, tyder det
samtidig på, at nyhedsmedierne mangler at finde nøglen til, hvordan de
håndterer de hadefulde ytringer, der ikke er decideret truende.
TONEN BETYDER AT MAN GE AFSTÅR FRA AT DELTAGE
Der er gennemført en Megafon-måling blandt danske Facebook-brugere, der
viser, at tonen i debatten afholder folk fra at deltage i debatter. Særligt emner
om flygtninge, migration og asyl, religion og tro og integration afholder
respondenterne sig fra at debattere, og kvinder afholder sig i højere grad end
mænd fra at debattere disse emner. Konsekvensen af den hårde tone er, at
mange brugere afstår fra at bruge deres ytringsfrihed og deltage i debatten.
MEDIERNES ANSVAR AT FJERNE DE HADSKE IND LÆG
77 procent af de adspurgte mener, at medierne har et ansvar for at fjerne
krænkende og nedsættende kommentarer. Et flertal af brugerne mener således,
at medierne bør være mere proaktive for at sikre en ordentlig tone. Spørgsmålet
er, hvordan medierne skal gå til den opgave?
8
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Rapporten sætter lys på problematikken og kommer med en række anbefalinger.
Formålet med anbefalingerne er at pege på tiltag, der kan styrke indsatsen mod
hadefulde ytringer på nyhedsmediers online platforme.
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Nyhedsmedierne sikrer en gennemskuelig og konsistent moderering af deres
online debatter. Det indebærer som minimum, at medierne formulerer klare
og let tilgængelige retningslinjer for online debat, som det følger af de
presseetiske regler, og sikrer en konsekvent håndhævelse af disse, samt at
der er klarhed over, hvordan og hvor brugere kan klage over hadefulde
indlæg.
Nyhedsmedierne tilmelder deres Facebook-sider samt øvrige sociale medie-
platforme til Pressenævnet. Når Facebook-sider tilmeldes Pressenævnet,
sender det et klart signal om, at de presseetiske regler skal overholdes, og
det giver brugere mulighed for at klage til Pressenævnet.
Medieansvarsloven tages op til revision for at præcisere nyhedsmediernes
ansvar i debatter på sociale medier, som de selv faciliterer gennem nyheds-
opslag. Medieansvarsloven bør tilpasses, så den i højere grad afspejler den
aktuelle medievirkelighed med særligt fokus på nyhedsmediers stigende brug
af sociale medier.
Regeringen udvikler en national handlingsplan mod hadefulde ytringer i
lighed med Norge og Sverige. Handlingsplanen bør have fokus på både de
lovlige og ulovlige hadefulde ytringer og komme med bud på, hvilke
samfundsområder der bør have særlig opmærksomhed, herunder medierne.
Desuden bør handlingsplanen adressere, hvordan hadefulde ytringer kan
bekæmpes via andre virkemidler end lovgivning og forbud.
9
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Politiet tilvejebringer offentligt tilgængelig statistik over antallet af sager om
hadefulde ytringer efter straffelovens § 266 b, hvor påtale opgives og på
hvilket grundlag.
Facebook årligt offentliggør landespecifikke tal over omfanget af
anmeldelser, som vedrører deres retningslinjer for hadefuld tale, herunder
hvor mange af disse der er imødekommet.
10
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0011.png
SUMMARY
S
U M
M
A
R Y
With this study, we focus on hate speech in the online public debate, based on
the Facebook pages of two national Danish news media, DR Nyheder and TV 2
Nyhederne.
It is important to view the phenomenon of hate speech from a human rights
perspective because hate speech touches upon the very core of our democracy:
freedom of expression. Having said that, freedom of expression is not an
absolute, and thus we are faced with a human rights dilemma. While freedom of
expression should be respected, marginalised groups should be protected
against acts motivated by hate, discrimination and racism.
the two news media, DR Nyheder and TV 2 Nyhederne. The comments were
collected
after
the two media and Facebook have had the time to edit them. The
analysis shows that one in seven of the comments that were allowed to remain
on the Facebook pages of the two news media contained hate speech. This
means that by far the majority of the comments (85%) were not hate speech.
However, 15% of the online public debate related to the news on the two
Facebook pages contained hate speech aimed at individuals or groups.
Hate speech is most common in connection with news posts on topics
concerning religious beliefs, refugees, migration and asylum, and gender
equality. Overall, the topics that attracts the most hate speech comments are
violence, crime and the legal system, as well as topics relating to foreign-policy
matters and other political topics.
A clear over-representation of hate speech is found in debates relating to news
posts that also included hate speech, e.g. a quote from a source. Moreover,
there is an increased tendency for one comment containing hate speech to lead
to another comment containing hate speech.
11
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Male debaters are responsible for by far the majority of the hateful comments
made (76%), and such comments typically target a group rather than a specific
beliefs or at individuals who are professional politicians simply because they are
politicians. Areas that often draw hateful comments are religion and ethnicity.
Particularly Islam and individuals with a Middle Eastern background, or non-
Danish Westerners in Denmark are object of hate speech. Moreover, an
targeted at women than at men.
The majority of the hateful comments is placed in the lower end of a scale of
extremity ranging from 1 to 5 that is used to measure the level of extremity in
hate speech. This indicates that the news media have succeeded in editing
comments that can be perceived as actual threats. However, the fact that one in
seven comments is hateful indicates that the news media still do not quite know
how to deal with hate speech that is not an actual threat.
A Megafon poll of Facebook users in Denmark shows that users refrain from
participating in a debate if the tone is harsh. The respondents especially steers
clear of debates concerning refugees, migration, asylum, religious beliefs and
integration, and more women than men avoid participating in debates on these
topics. As a consequence of the harsh tone, many users surrender their freedom
of expression and refrain from participating in the debate.
A total of 77% of the respondents believe that the media has a responsibility to
remove offensive and derogatory comments. Thus, a majority of users believe
that the media should be more proactive with regard to ensuring a civil tone in
the debate. The question is, how should the media approach this task?
This report focuses on this issue and presents a number of recommendations.
The objective of the recommendations is to identify measures to enhance the
efforts to combat hate speech that appear in the online debate platforms of the
news media.
12
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
RECOMMENDATIONS
The Danish Institute for Human Rights recommends that:
The news media ensure transparent and consistent moderation of their
online debates.
As a minimum, this entails that the media prepare clear guidelines for online
debate that are easy to read and access, and that the media are consistent in
their enforcement of these guidelines. Moreover, it should be made clear to
users how they can complain about hate speech that appears in the online
debate.
The news media register their Facebook pages as well as any other social
media platforms with the Danish Press Council (Pressenævnet). Registering a
Facebook page with the Press Council sends a clear signal that ethical rules
for the press must be observed, and it makes it easier for users to file a
complaint with the Press Council.
The Media Liability Act is revised to clarify the responsibility of the news
media with regard to debates on the social media platforms that they
facilitate through their news posts. The Media Liability Act should be adapted
to reflect the reality of the media today, focusing in particular on the news
medi
The Danish Government prepares a national action plan concerning hate
speech similar to what has been done in Norway and Sweden. The action
plan should focus on both lawful and unlawful hate speech, and should
identify areas of society that should receive particular attention, including
the media. Moreover, the action plan should address how hate speech can
be combatted through measures other than legislation and bans.
13
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
The Danish Police provides statistics on reports of online hate speech
pursuant to Section 266 b of the Danish Criminal Code, where charges are
not pressed.
Facebook publishes annual country-specific figures on the number of reports
they have received concerning hate speech, including how many of these
reports were acted upon.
14
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0015.png
KAPITEL 1
1 INDLEDNING
mere.
1
I takt med at de sociale medier er blevet en integreret del af vores
hverdag og medielandskab, er tonen på de sociale medier i stigende grad blevet
en del af denne debat. På den ene side har de sociale medier gjort det nemmere
for flere at bruge deres ytringsfrihed og deltage i den offentlige debat. På den
anden side kritiseres debatkulturen på sociale medier for at polarisere, splitte og
sprede had.
Dette skisma har sat fokus på fænomenet hadefulde ytringer, som i stigende
grad tilskrives de sociale medier, hvor ytringer fremsættes, deles og spredes med
lynets hast.
1.1 DEN DEMOKRATISKE SAMTALE UNDER PRES
Facebook er blevet hele Danmarks digitale forsamlingshus, hvor alle har
mulighed for at ytre sig og bringe deres holdninger i spil. En undersøgelse fra
Kulturstyrelsen
2
viser, at 97 procent af de 16-89-årige bruger Facebook hver uge.
Det er en gevinst for den demokratiske samtale, at så mange får mulighed for at
deltage i debatter med mennesker, de ellers ikke ville møde, og at afstanden fra
den almindelige dansker til beslutningstagerne er blevet kortere. Men måden,
der debatteres på
opleves af mange som
hård, nedladende og polariserende, og det får dem til at holde sig væk fra
debatten og undlade at bruge deres ytringsfrihed og bidrage til den
demokratiske samtale.
I en repræsentativ undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik
3
i sommeren
2016 svarede 50 procent af de adspurgte mænd og kvinder, at tonen i debatter
på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i
debatten. Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en
hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den
offentlige debat.
15
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1.1.1
POLITIKERE UDSÆTTES FOR HAD OG TRUSLER
Det stigende fokus på debattonen kunne også ses i Lars Løkke Rasmussens
alternative nytårstale 1. januar 2016, som netop drejede sig om debattonen på
samtaleforum, men
4
Udover at debattonen medvirker til, at mange afholder sig fra at deltage i den
offentlige debat, har de hårde ord og kommentarer også konsekvenser for dem,
der stiller sig offentligt frem.
Flere sager har vist, at offentlige personer, herunder journalister, debattører og
politikere, er særligt udsatte for at blive eksponeret for hadefulde ytringer, når
de deltager i den offentlige debat.
5
At kommentarer kan eskalere til deciderede trusler, oplevede den dengang
konservative folketingspolitiker Mai Mercado (siden november 2016 konservativ
børne- og socialminister) efter et opslag på Facebook i juni 2016 om Christiania,
hvor hun modtog flere trusler på livet. Dette har sat yderligere gang i debatten
om tonen i den politiske debat på de sociale medier, og to personer er siden
blevet dømt for trusler mod folketingspolitikeren.
6
En rundspørge foretaget af DR Syd blandt landets 179 folketingspolitikere viser,
at 46 ud af de 97, der svarede, har oplevet at modtage en reel voldstrussel. 25 ud
af 97 har desuden overvejet deres kandidatur på grund af tonen i debatten.
7
I en
anden DR-rundspørge fra januar 2015 blandt 920 byrådsmedlemmer, der er
aktive på de sociale medier, fortæller 65 procent, at de oplever, at tonen i den
politiske debat på de sociale medier ofte er ubehagelig. 373 af de adspurgte
byrådsmedlemmer fortæller, at de har undladt at lægge kommentarer eller
andet op på de sociale medier af frygt for, at det vil føre til chikane.
8
De to
rundspørger er eksempler på, at tonen kan få politikere til at miste modet og
ligefrem afholde sig fra at tage del i den politiske debat.
1.1.2
JOURNALISTER AFHOLDE R SIG FRA AT TAGE EM NER OP
Det er ikke kun politikere, der skal lægge øre til meget. Det samme oplever
journalister. En norsk undersøgelse
9
viser, at blandt 1341 adspurgte norske
journalister og redaktører svarer godt halvdelen, at de har været udsat for
krænkelser, chikane eller hetz på nettet inden for det seneste år. Chikanen mod
kvinder er oftere rettet mod deres køn, hvor det for mændenes vedkommende
omhandler det emne, mændene debatterer, eller er direkte relateret til deres
udsagn. Den norske undersøgelse viser også, at det i overvejende grad er mænd,
som står bag truslerne og chikanen. Særligt historier om indvandring, politiske
16
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
journalister og redaktører. Disse oplevelser får nogle journalister til at udøve
selvcensur og afholde sig fra at skrive om visse emner.
1.1.3
KVINDER RAMMES PÅ DE RES KØN
At kvinder oftere rammes på deres køn, når de deltager i den offentlige debat,
højtprofilerede kvindelige politikere om deres oplevelser med at modtage trusler
og blive chikaneret via de sociale medier. Sexistiske og nedladende kommentarer
med henvisning til deres køn er en del af disse kvinders dagligdag. Program-
rækken satte for alvor fokus på, at der er et kønsaspekt forbundet til had på
nettet.
10
1.1.4
FLYGTNINGEDEBATTEN H AR VÆRET HÅRD
At tonen er hård i debatter om flygtninge, var årsagen til, at den britiske avis The
Guardian i januar 2016 besluttede at lukke kommentarsporet på deres hjemme-
side, når nyheder handler om flygtninge. Avisen ønsker ikke længere at lægge
væg til de hadefulde kommentarer, som de oplevede i kølvandet på den
europæiske flygtningekrise. Dette tiltag blev af nogle beskrevet som censur.
Mary Hamilton, The Guardians læserredaktør, har svaret på kritikken og
forklare
, som kæmper for at blive hørt.
11
1.1.5
PLADS TIL FORSKELLIG E HOLDNINGER
Der er ingen tvivl om, at Facebook og andre sociale medier bidrager til, at en
mangfoldighed af stemmer kan komme til orde i den offentlige debat. Men hvis
vi skal værne om den demokratiske samtale, hvor der er plads til at ytre
forskellige holdninger, uden at grupper lægges for had, stiller det både krav til
dem, der deltager aktivt i debatten, og til dem, der stiller debatplatforme til
rådighed. Det gælder særligt for de nyhedsmedier, der bruger online platforme
som Facebook til at distribuere deres journalistiske produktioner. De må påtage
sig redaktørrollen i de debatter, der opstår i forlængelse af nyhedsopslagene.
1.2 DET MENNESKERETLIGE DILEMMA
Udgangspunktet for en undersøgelse om hadefulde ytringer er ytringsfriheden.
-
rettigheder
12
og beskyttes også i artikel 19 i Den internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder
13
, i artikel 10 i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK)
14
samt i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder.
15
Ytringsfriheden er en grundsten i det danske demokrati, og selvom mange
ytringer er tilladte, er ytringsfriheden ikke absolut. Straffeloven kriminaliserer
enkelte typer alvorlige ytringer, men der er en høj tærskel for, hvornår en ytring
17
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
kan betragtes som ulovlig i juridisk forstand. Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol har fastslået, at hensynet til ytringsfriheden er tungtvejende,
og at denne kun i særlige tilfælde kan begrænses.
16
Rammerne for ytringsfriheden er altså vide. Det indebærer på den ene side, at
man må acceptere meninger og ytringer, som man kan være uenig i. På den
anden side indebærer ytringsfrihed et ansvar for at respektere mennesker som
ligeværdige, fx ved ikke at tilskynde til had af grupper, der får disse til at fremstå
som mindre værd. Set i dette lys indebærer ytringsfriheden også et principielt
ytringsansvar for at tænke sig om, før man ytrer sig. Ansvaret handler dog ikke
kun om at overveje sine ytringer, inden de fremsættes, men indebærer også et
ansvar for at tage til genmæle mod hadefulde ytringer. Ikke for at nægte nogen
at sige det ene eller det andet, men for at påpege usandheder, ugyldige
argumenter, fejlslutninger og overdrivelser, som kan udvikle sig og eskalere.
17
Overfor ytringsfriheden står hensynet til at beskytte udsatte grupper mod
diskrimination. Det følger af princippet om ligebehandling og ikke-diskrimination,
18
,
artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
19
og artikel
21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
20
Den frie debat er en del af ytringsfrihedens udøvelse, og at håndtere og
bekæmpe hadefulde ytringer er en delikat øvelse, som kræver en klarhed
omkring, hvor ytringsfriheden stopper, og hvor ytringsansvaret starter. Det
menneskeretlige dilemma består derfor i denne sammenhæng i at give vide
rammer for ytringsfriheden, samtidig med at hensynet til at beskytte udsatte
grupper mod had, diskrimination og racisme tages seriøst.
Da undersøgelsen både ser på ulovlige og lovlige ytringer, er det væsentligt at
sondre mellem de retlige grænser for ytringsfriheden som eksisterer og det
principielle ytringsansvar, som den enkelte har, som ikke har en retlig karakter
men snarere en moralsk karakter.
1.3 DEN OFFENTLIGE DEBAT
Den offentlige debat er en hjørnesten i vores demokratiske samfund. Ikke som
en grundlovssikret rettighed eller institution, men som noget, borgere og
beslutningstagere skaber i fællesskab og ofte med medierne som mellemled.
Der er to væsentlige forudsætninger for, at den frie offentlige debat kan opstå.
Den første er frihedsrettighederne, som er fastslået i grundloven og de
menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig, hvor
ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden muliggør, at individer
og grupper kan mødes og ytre sig uden at blive forhindret og censureret.
18
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Den anden forudsætning er adgang til information. Skal den offentlige mening
have nogen vægt, skal befolkningen have adgang til relevant information for at
kunne danne sig en kvalificeret mening om et givent samfundsanliggende. Her
spiller journalister og medier en afgørende rolle i det moderne demokrati for
tilvejebringelsen af information, viden og holdninger gennem trykte, elektroniske
og digitale massemedier.
21
Mediernes rolle i demokratiet omfatter også en
debatskabende rolle, der i praksis blandt andet kommer til udtryk ved, at
medierne gennem sendetid og spalteplads til udvalgte debatindlæg og
kommentarer selv bliver forum for den offentlige debat. Mediernes debat-
skabende rolle også ligger i, at de frit udvælger af den samlede nyhedsmængde,
hvilke nyheder og temaer de vil tage op og sætte fokus på samt selv udvælger de
debatindlæg, de vælger at bringe.
Når medierne på den måde skaber et rum for borgernes ytringsfrihed, følger der
også et ansvar for, at den offentlige mediebårne debat lever op til lovens bogstav
og ånd. I det lys er det interessant at vurdere, hvordan debatten på en af
nyhedsmediernes nyeste og mest populære platforme til debat det sociale
medie Facebook foregår. Som tidligere nævnt vurderer mange, at debatten på
sociale medier generelt er for hård og derfor afholder dem fra at deltage. Men
hvordan ser det ud, når debatten foregår på specifikke Facebook-sider, der
bestyres af nyhedsmedier, der er vant til at redigere nyheder såvel som debat i
spændingsfeltet mellem ytringsfrihed og ytringsansvar? Det er tonen i denne
debat på nyhedsmediernes Facebook-sider, som vi undersøger nærmere i denne
rapport.
19
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0020.png
KAPITEL 2
2 HAD OG HADEFULD RETORIK
Had kan defineres som stærk modvilje mod eller fjendskab overfor nogen eller
noget. Had kan også være knyttet til frygt og andre negative holdninger og
følelser som eksempelvis islamofobi og xenofobi. Hadretorik kan defineres som
nedsættende sprogbrug, der kan vække eller forstærke negative følelser,
holdninger eller opfattelser af en gruppe mennesker med udgangspunkt i deres
race, etnicitet, køn, religion, seksuelle orientering mv.
Hadretorik formidler negative holdninger og fremmer intolerance.
22
I had-
retorikken dominerer negative forestillinger og holdninger overfor bestemte
grupper for herigennem at nedgøre en gruppe mennesker, svække deres rygte
og sociale status. På denne måde kan hadretorikken være med til at legitimere et
negativt syn på en gruppe.
23
Ud fra et (had)retorisk perspektiv kan man tale om,
at magten i hadefulde ytringer ligger i det forhold, at ytringen kan krænke en
gruppes eller et individs status, anseelse og ret til respekt.
24
Hadretorik bruges ikke kun til at lufte negative holdninger til grupper og
personer, men anvendes i lige så høj grad til at få andre overbevist om sit
standpunkt. En hadefuld retorik kan hvad enten den udbredes online eller
offline føre til tilskyndelse til diskrimination, had og vold.
25
2.1 HVAD ER HADEFULDE YTRINGER?
Hadefulde ytringer er kendetegnet ved, at de rammer individet på grund af et
bestemt tilhørsforhold til en gruppe (fx politisk tilhørsforhold, religion, seksuel
orientering m.m.). Hadefulde ytringer kan være fornærmende, intimiderende og
chikanerende og/eller opfordre til vold, had og diskrimination.
26
Således har
hadefulde ytringer ikke blot konsekvenser for den enkelte, som den hadefulde
ytring rettes mod, men også for den gruppe, som individet tilhører eller
identificerer sig med. Særligt udsatte for hadefulde ytringer er minoritetsgrupper
i samfundet (fx etniske minoriteter, religiøse minoriteter etc.), men også mænd
og kvinder rammes.
27
Der findes ingen universelt accepteret definition af begrebet hadefulde ytringer
(hate speech på engelsk) i den internationale menneskeret, og beskyttelsen mod
20
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
hadefulde ytringer varierer både internationalt, regionalt og nationalt.
28
Ofte
bruger det enkelte land en definition, der læner sig op ad landets
straffebestemmelser, som kriminaliserer ytringer motiveret af had mod visse
beskyttede grupper. I Danmark er visse hadefulde ytringer kriminaliseret i
straffelovens § 266 b. Her lyder det, at:
ˮ
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken
en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,
tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
29
Udover kriminalisering af
ytringer
motiveret af had mod særlige grupper finder vi
i straffelovens § 81, nr. 6, en kriminalisering af
handlinger
motiveret af had,
hvorefter det er en strafskærpende omstændighed ved strafudmålingen, at
kriminaliteten er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers
race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende.
Hadefulde ytringer og handlinger må ses i forhold til hinanden og rummer både
forekommer hadefulde ytringer som trusler og opfordring til vold eller som en
egentlig hadforbrydelse. Fælles for hadefulde ytringer og handlinger er en
negativ opfattelse af personer og grupper som mindreværdige. Begge dele er
relevante at bekæmpe i forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
Udfordringen ved at bruge straffelovens § 266 b til at definere hadefulde ytringer
er, at den ikke forholder sig til de ytringer, som efter straffeloven ikke kan
straffes, men som alligevel har et stort skadepotentiale for den enkelte og for
samfundet, når de fremsættes i den offentlige debat. Desuden dækker
straffelovens bestemmelser ikke alle diskriminationsgrunde som eksempelvis
handicap og køn.
Rådet for den europæiske union definerer ulovlige hadefulde ytringer ud fra
rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november om bekæmpelse af visse
former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffe-
lovgivningen.
30
Det omfatter offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en
gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under
henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk
oprindelse. Denne definition afgrænser sig til få områder og primært med fokus
på racisme og fremmedhad.
21
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Europarådets Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI European Commission
against Racism and Intolerance) opererer med en bredere definition, der dækker
grundene race, hudfarve, herkomst, national eller etnisk oprindelse, alder,
handicap, sprog, religion og tro, køn, kønsidentitet, seksuel orientering og andre
personlige karakteristika eller status.
31
Ifølge ECRI er hadefulde ytringer:
ˮ
[…] fortalervirkso hed, pro
overing eller tilskyndelse i enhver
form for nedvurdering, had eller bagvaskelse af en person eller
gruppe af personer, samt enhver chikane, fornærmelse, negative
stereotyper, stigmatisering eller trussel af en person eller gruppe
af perso er […] på gru d
af race, hudfarve, herkomst, national
eller etnisk oprindelse, alder, handicap, sprog, religion og tro,
køn, kønsidentitet, seksuel orientering og andre personlige
karakteristika eller status.
32
som de hadefulde ytringer kan rette sig mod. Styrken ved denne definition er
også, at den ikke kun gør hadefulde ytringer til et juridisk anliggende, men
anlægger et mere nuanceret perspektiv på de forskellige typer af ytringer, der
kan forekomme i en debat. Det er åbenlyst, at der er forskel på, om der
fremsættes en decideret trussel, eller om en ytring er stigmatiserende i sin
fremstilling af fx kvinder, kristne eller kurdere. Ligeså synes det åbenlyst, at
værten for en debat må agere forskelligt, alt efter om en debattør fremkommer
med en trussel eller en stigmatiserende ytring rettet mod en gruppe mennesker.
Begge dele kan være særdeles skadelige for en offentlig debat, da det kan få
debattører til at afstå fra at bruge deres ytringsfrihed.
2.2 UNDERSØGELSENS DEFINITION AF HADEFULDE YTRINGER
men tilføjer også ytringer rettet mod politisk observans og social status.
I denne undersøgelse skal hadefulde ytringer forstås som:
der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets
eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder,
De otte områder, der fokuseres på, er alle beskyttede områder i
menneskeretten.
33
Definitionen forholder sig ikke eksplicit til, hvilke virkninger en hadefuld ytring
potentielt kan have hos dem, som hadet er rettet mod, såvel som andre, der
22
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
måtte læse, se eller høre den hadefulde ytring. Det ligger implicit i forståelsen af
hadefulde ytringer, at de har en potentiel skadevirkning, og det afgørende er
derfor ikke, om den konkrete hadefulde ytring rent faktisk vækker negative
følelser hos modtagerne. Til gengæld betoner ovenstående definition
betydningen af, at ytringen er offentlig i samme betydning, som findes i
straffelovens § 266 b.
Had kan naturligvis også optræde i andre sammenhænge end på baggrund af de
ovenfor nævnte grunde/karakteristika. Det kan fx være hadefulde ytringer, der
retter sig mod livsstilsbaserede kendetegn (fx overvægt), men denne type had
falder udenfor undersøgelsesområdet, da fokus alene er på det menneskeretlige
område.
2.3 EKSISTERENDE VIDEN O M HADEFULDE YTRINGER
Der er overordnet set mangel på viden om omfang og konsekvenser af hadefulde
ytringer online.
34
Nedenfor er nævnt nogle af de væsentligste nationale såvel
som internationale undersøgelser, som berører emnet.
En slovensk undersøgelse fra 2009
35
analyserer indholdet i hadefulde ytringer fra
debatter på slovenske mediers hjemmesider. Gennem diskursanalyse analyserer
forskerne karakteren af de internetbaserede hadefulde ytringer. Undersøgelsen
viser, at de hadefulde ytringer går på race, nationalitet, politiske holdninger og
religion. Udover diskursanalysen belyser undersøgelsen også motiver for hade-
fulde ytringer. Via kvalitative interviews med personer, der er kommet med
hadefulde ytringer på de undersøgte slovenske mediesider, fremhæves en række
karaktertræk og værdier blandt disse personer.
I USA har Pew Research Center i 2014 gennemført en stor undersøgelse
36
blandt
3000 amerikanere om deres erfaring med chikane på internettet. Undersøgelsen
viste, at 40 procent af internetbrugerne havde været udsat for chikane, og at 73
procent havde været vidne til, at andre blev udsat for chikane. Flere mænd end
kvinder angav, at de havde været udsat for chikane på internettet, men kvinder
oplevede langt hyppigere at blive udsat for stalking og seksuel chikane.
Endvidere viste undersøgelsen, at alder spiller en stor rolle for risikoen for at
blive udsat for chikane. De unge mellem 18 og 29 år er generelt mere udsatte, og
unge kvinder er en særligt udsat gruppe.
Et finsk-amerikansk studie
37
har vist, at en stor andel af de personer, som bliver
udsat for chikane og sexisme på internettet, også er mere udsatte for det i
offline-sfæren. Samme tendens støtter en svensk rapport
38
om mobning og
krænkelser blandt børn og unge, der viser, at 35 procent af respondenterne, som
er blevet krænket på nettet, også har været udsat for krænkelser offline og ofte
af de samme personer.
23
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
af European Social Survey viser, at en større
andel af kvinder end mænd på tværs af landene oplever sexisme. I Danmark
rapporterer 26,8 procent af kvinderne, at de har oplevet sexisme. I Sverige er
tallet 37 procent, og for Norge er det 29,6 procent. Henholdsvis 13,9 procent,
17,1 procent og 12,3 procent af mændene har oplevet sexisme.
dokumenterer, at
næsten halvdelen af norske journalister og redaktører oplever krænkelse,
chikane eller hetz. Bogen dokumenterer også, at kvinder er mere udsatte for
seksuel chikane og trusler, og at de unge kvinder er de mest udsatte. Bogen
peger også på skadevirkningerne af chikanen og de hadefulde ytringer, som
ifølge de interviewede kvindelige journalister og redaktører påvirker deres
adfærd og journalistik i en negativ retning.
I 2014 offentliggjorde DR Nyheder resultaterne af en rundspørge blandt 74
folketingspolitikere, som viste, at 60 procent af både mandlige og kvindelige
folketingsmedlemmer har oplevet chikane på internettet. Godt 30 procent af
begge køn har ifølge rundspørgen oplevet at få dødstrusler.
41
Også det norske survey
42
om status for ytringsfrihed fra 2014 viser, at hadefulde
ytringer kan have skadelige virkninger for dem, som deltager i den offentlige
debat. Undersøgelsen viser, at skadevirkningerne er større blandt personer med
etnisk minoritetsbaggrund end for personer med majoritetsbaggrund. Mens 19
procent af majoritetsbefolkningen svarede, at erfaringen med hadefulde ytringer
ville få konsekvenser for fremtidig deltagelse i den offentlige debat, svarede hele
36 procent af personer med minoritetsbaggrund det samme. Den store forskel
mellem disse to grupper forklares ved, at sidstnævnte oftere modtager negative
kommentarer knyttet til usaglige forhold om deres religiøse og etniske identitet.
For personer med etnisk majoritetsbaggrund er de ubehagelige kommentarer
langt oftere knyttet til en konkret sag.
En undersøgelse
43
foretaget af forskere fra Roskilde Universitet publiceret i 2014
analyserer 149 opslag og 3800 kommentarer på Facebook fra medierne eb.dk,
bt.dk, politiken.dk, jp.dk, dr.dk og tv2.dk. Disse er blevet indsamlet over en uge i
2012. Undersøgelsen kommer frem til, at størstedelen af de analyserede
kommentarer blev ført i en neutral tone (73 procent). 21 procent af
kommentarerne var negative. Det vil sige, at sproget, der var anvendt, i hver
femte kommentar var grimt eller nedladende og rettet mod en person eller
mediet.
-2014 er
afsagt 67 domme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b. Motiv-
40
39
24
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
grundene er fordelt på tro (36), etnisk oprindelse og hudfarve (30) og seksuel
orientering (1). De fleste sager (40) tager udgangspunkt i skriftlige ytringer med
internettet som det hyppigst anvendte medie.
44
Det nordiske tidsskrift Nordicom Information satte i 2015 fokus på hetz og had
online.
45
Udgivelsen belyser bagsiden af den digitale udvikling, nemlig den
chikane, had og trusler, som finder sted på internettet. Artiklerne fokuserer på
de forskellige grupper, som udsættes for nethadet, og der gives eksempler på
konsekvenserne af dette nethad. Det nordiske perspektiv bidrager med viden om
forskelle og ligheder mellem de nordiske lande.
I forbindelse med arbejdet til den norske regerings strategi mod hadefulde
ytringer
46
har det norske Institutt for samfunnsforskning (ISF) udarbejdet tre
videnskabelige delrapporter om hadefulde ytringer efter opdrag fra Barne-,
ungdoms- og familiedirektoratet.
samler forskning om omfanget af
hadefulde ytringer på internettet og belyser, hvilke grupper der er særligt
udsatte. Desuden ser rapporten på forskning om, hvilke medier/platforme der
særligt bruges til at fremkomme med hadefulde ytringer, og der ses også på,
hvem der ytrer sig hadefuldt.
belyser sammenhængen
mellem hadefulde ytringer og diskrimination, mobning og vold.
48
47
påpeges det, at tolkning og anvendelse af straffelovens
bestemmelser om hadefulde ytringer må ske på en måde, som er forenelig med
ytringsfriheden. Rapporten gennemgår Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols (EMD) praksis i sager om hadefulde ytringer versus ytringsfriheden.
(FRA) belyser i en rapport fra
november
hvordan medieindhold og politiske diskurser online såvel som
offline kan medvirke til at tilskynde til diskrimination, had eller vold i EU-
medlemsstaterne. Rapporten udlægger de europæiske og internationale retlige
rammer på området, som underbygges af relevante eksempler fra europæisk
retspraksis. Publikationen understreger behovet for, at EU-institutioner og
medlemsstater adresserer den effekt, tilskyndelse af had kan have på de
befolkningsgrupper, som det rammer.
2016
50
,
Surveys, hvor man undersøger folks holdninger til og oplevelser af debatten,
lader til at være den mest udbredte metode, når debatstilen på internettet skal
undersøges. Disse undersøgelser peger samlet set på, at mange har oplevet eller
49
25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
været udsat for forskellige grader af chikane på internettet. Kun få undersøgelser
har set på, hvor almindelig en negativ eller grov tone er i debatter på internettet.
I en dansk sammenhæng er der således blot et enkelt studie, der peger på, at
omkring en femtedel af alle kommentarerne på nyhedsmediernes Facebook-
sider er negative. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt disse ytringer
også er hadefulde ytringer, og om de retter sig mod særlige grupper.
2.3.1
POLITISKE TILTAG I N ORDEN
Nordisk Ministerråd har i deres samarbejdsprogram sat fokus på hadefulde
sættes der fokus på kønnenes muligheder for at deltage i den offentlige debat.
51
Ligeledes har det finske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2016 i sin
arbejdsplan formuleret en indsats vedrørende ligestilling i offentlige rum,
herunder medier og hadefulde ytringers påvirkning af demokratiet.
52
Nordisk
Ministerråd har i denne sammenhæng iværksat en kortlægning af lovgivningen
på området i de nordiske lande.
53
Den 21. november 2016 lancerede den norske regering sin strategi mod
hadefulde ytringer 2016-2020. Med strategien ønsker den norske regering at
forebygge og skabe bevidsthed om hadefulde ytringer i den offentlige debat og i
det offentlige rum. Der er derudover også fokus på konsekvenserne af hadefulde
ytringer. Fire områder prioriteres i strategien: skole og uddannelse, arbejdslivet,
retsvæsenet og mediesektoren. For hvert område er der formuleret konkrete
indsatser, fx udvikling af undervisnings- og informationsmateriale målrettet mod
børn og brug af national statistik om hadefulde ytringer i retsvæsenet.
54
Norge
overtager formandskabet i Nordisk Ministerråd i 2017, og hadefulde ytringer vil
være ét ud af fire områder i det nordiske samarbejde om ligestilling.
55
Blot to dage efter den 23. november 2016 lancerede den svenske regering sin
nationale handlingsplan mod racisme og lignende former for fjendtlighed og
hadforbrydelser på nettet. Handlingsplanen danner grundlag for arbejdet mod
racisme og hadforbrydelser indenfor udvalgte strategiske områder, herunder
viden, uddannelse og forskning, civilsamfund og retsvæsen.
56
2.4 HVAD VED VI OM KONSE KVENSERNE AF HADEFULDE YTRINGER
Hadefulde ytringer kan have konsekvenser for både den enkelte og for
samfundet. Gennem sprogbrugen i de hadefulde ytringer tillægges et individ
eller en gruppe egenskaber eller adfærd, som indikerer, at de ikke skal anses som
ligeværdige mennesker eller borgere i samfundet. Hadefulde ytringer kan være
medvirkende til at cementere eller forstærke eksisterende negative stereotyper i
samfundet om personer og grupper, som baserer sig på kendetegn som fx køn,
etnicitet, religion mv. På denne måde kan de hadefulde ytringer være
26
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
medvirkende til at skabe polarisering og mistillid og legitimere diskriminerende
adfærd. Det sker ved, at hadefulde ytringer indikerer overfor de omtalte
grupper/personer, at de ikke er ønsket i samfundet, og sprogbrugen kan
medvirke til en følelse af eksklusion, trusler og usikkerhed. De hadefulde ytringer
kan også have den følgevirkning, at de udsatte ikke kan deltage på lige fod på
sociale og politiske arenaer, eftersom de bliver mødt af en opfattelse af, at de er
mindreværdige. På den måde begrænses deres muligheder. Men lige så vigtigt
kan hadefulde ytringer skabe frygt og angst hos dem, der læser med, og dermed
vække og øge had og negative følelser mod de grupper, der omtales i hadefulde
vendinger.
57
Norske erfaringer peger på, at hadefulde ytringer skaber et klima, som svækker
demokratiet ved at begrænse forskellige gruppers deltagelse i den offentlige
debat.
58
Forskning fra Politihøgskolen i Norge påviser en klar sammenhæng
mellem hadefulde ytringer på nettet og evne og vilje til vold.
59
På sigt kan
hadefulde ytringer gennem sin dehumanisering af en gruppe mennesker skabe
accept af voldelige handlinger hos et større publikum
60
og kan i sin mest
ekstreme form udvikle sig til radikalisering og voldelig ekstremisme.
Befolkningsundersøgelsen, som blev nævnt i indledningen, tegner et tydeligt
billede af, at tonen er årsag til, at man ikke ønsker at udtrykke sin mening i den
offentlige debat. Der er således tale om et demokratisk problem, som svækker
den offentlige debat, og som resulterer i, at halvdelen af befolkningen ikke vil
være med. Disse tal suppleres af en Megafon-måling blandt Facebook-brugere,
som er blevet foretaget som supplement til indholdsanalysen (se mere i kapitel
7).
27
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0028.png
KAPITEL 3
3 FACEBOOK OG NYHEDSMEDIERNE
Gennem årene har Facebook vokset sig til mere end blot et globalt socialt
fællesskab. I dag er Facebook en central medieplatform i blandt andet Danmark,
som tilbyder et forum for debat og formidling af nyheder. Facebook producerer
ikke egentligt indhold selv, men lader nyhedsproducenter og brugerne
distribuere indhold for at skabe debat eller tiltrække læsere, seere og lyttere til
nyhedsmediernes egne hjemmesider.
I en undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet i 2015 fremgik det, at 47
procent af danskerne bruger sociale medier som Facebook netop med det formål
at få nyheder.
61
Kulturministeriets public service-rapport fra november 2016
viser, at for især den yngre del af befolkningen er sociale medier, herunder
Facebook, en af de primære kilder til information og spiller dermed en stor rolle
som leverandør af nyheder.
62
Omkring 2,7 millioner danskere har en profil på Facebook, viser tal fra Danmarks
Statistik
63
, og Danmark er et af de lande i verden, der har flest Facebook-brugere
målt i forhold til indbyggertallet.
Nyhedsmediernes Facebook-sider er med andre ord et oplagt sted at undersøge,
hvordan en offentlig online debat, der når ud til mange mennesker og potentielt
kan inddrage et bredt udsnit af danskerne, rent faktisk forløber.
Brugen af Facebook som mellemled til nyhedsformidling og som forum for debat
er dog ikke uproblematisk for nyhedsmedierne, da Facebooks distribution af
indhold er styret af algoritmer, der ofte er uigennemsigtige for både nyheds-
producenter og nyhedsbrugere. Algoritmerne beskyldes ofte for at danne
præsenteres for i sit nyhedsfeed. Indholdet er styret af brugerens interaktion på
Facebook, og derfor vil sider, indlæg og opdateringer fra profiler, som man som
bruger har reageret og kommenteret på, oftest træde frem. Alt dette har den
betydning, at det, man ser og bliver præsenteret for, oftest er indhold og
holdninger, som man er enig i, og heraf opstår konsensusboblerne. Public
service-rapporten rejser også den bekymring, at de unge i stigende grad bruger
sociale medier som foretrukken eller eneste nyhedskilde. Det giver risiko for, at
28
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
miljøer og kun sjældent støder på andre holdninger og en mere bred og
afbalanceret nyhedsformidling.
64
Det har flere gange skabt stor debat, at Facebook selv i nogle tilfælde modererer
og censurerer indhold ud fra et sæt retningslinjer, der bygger på amerikanske
normer og i flere tilfælde opleves mere vilkårlig end konsekvent. Dette var
eksempelvis tilfældet, da Facebook i september 2016 fjernede billede og opslag
fra den norske avis Aftenpostens Facebook-side.
65
Billedet var det ikoniske
billede fra 1972 fra Vietnamkrigen af en pige, der løber nøgen væk fra et napalm-
angreb. Når nyhedsmedierne vælger at gøre brug af Facebook, kommer de med
andre ord til at afgive en ukendt grad af deres redigerende magt - og dermed
deres redaktionelle frihed - til distributøren.
3.1 MEDIEANSVARSLOVEN
Medierne er som almindelige brugere omfattet af Facebooks generelle
brugerbetingelser og kan opleve, at indhold de lægger op på Facebook
modereres eller fjernes. At Facebook selv foretager en redigering, fjerner dog
ikke nyhedsmediernes mulighed for at vælge, hvad og hvor meget de publicerer
på Facebook, ligesom det heller ikke fjerner nyhedsmediernes mulighed for at
redigere den debat, der udspiller sig på deres Facebook-sider i forlængelse af
egne opslag. Hvordan nyhedsmedierne redigerer debatter hvad enten det er på
Facebook, egne hjemmesider i aviser eller på radio og tv er i høj grad et
spørgsmål om branchens og de enkelte mediers egne normer. Med medie-
ansvarsloven eksisterer der generelle og formelle retningslinjer for nyheds-
mediernes virke.
Medieansvarsloven
66
stammer fra 1992 og er kun revideret på enkelte områder
siden og ikke i forhold til mediernes stigende brug af sociale medier, som en
platform for formidling af nyheder og debat. Det har den betydning, at nyheds-
mediers praksis på internettet ikke er selvstændigt reguleret på samme måde
som nyhedsmedier, der udgiver på print eller elektronisk. Det er ifølge medie-
ansvarsloven Pressenævnet, der har kompetence til at vurdere, om et nyheds-
medie omfattet af medieansvarsloven overholder de vejledende regler for god
presseskik. God presseskik er ikke defineret
etlig
67
Medieansvarslovens
§ 34 henviser til at: Massemediernes indhold og handlemåde skal være i
overensstemmelse med god presseskik.
68
Hvad der er god handlemåde i en
given sag, beror i sidste ende på Pressenævnets vurdering.
69
De vejledende regler for god presseskik er generelle og siger ikke noget eksplicit
om hadefulde ytringer eller hvilke normer der bør være for debatter i de medier,
der er omfattet af medieansvarsloven og de vejledende regler. De presseetiske
29
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
regler indeholder
medierne [skal også] anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt
for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse
mod ubeføjet krænkelse.
70
, men dette er ikke ekspliciteret yderligere.
3.2 PRESSENÆVNET
Pressenævnets funktion er at fastholde et højt presseetisk niveau i medierne.
Pressenævnet kan ikke pålægge straf, erstatning eller godtgørelse, men udtale
kritik af et medie og kræve, at et medie bringer et genmæle og offentliggør
Pressenævnets kritik på en nærmere angiven måde.
71
Nyhedsmedier på internettet skal selv aktivt tilmelde sig Pressenævnet for at
være omfattet af de fordele og forpligtelser, som medieansvarsloven foreskriver.
Ved indgangen til november 2016 var det langtfra alle nyhedsmedier, der havde
tilmeldt deres Facebook-sider til Pressenævnet.
72
Ingen af de store lands-
dækkende medier under JP/Politikens Hus eller Berlingske Media-koncernen
havde pr. november 2016 tilmeldt deres Facebook-sider til Pressenævnet. Det
-
-sider er
tilmeldt.
Hvis et medies Facebook-side ikke er tilmeldt Pressenævnet, er siden ikke
omfattet af medieansvarsloven, og således gælder de presseetiske retningslinjer
formelt set ikke. Det falder derfor udenfor Pressenævnets kompetence at
behandle henvendelser vedrørende disse sider. Det fremgår blandt andet af to
afgørelser fra efteråret 2016, hvor Pressenævnet ikke kunne behandle klager
over indholdet på to mediers Facebook-sider.
73
Dette betyder dog ikke, at et medie er uden ansvar for sin Facebook-side. En
Facebook-side eller twitter-konto er ganske vist kun omfattet af medieansvars-
loven (og dermed Pressenævnets kompetence), hvis den aktivt er tilmeldt
Pressenævnet, og dette gælder også, selvom modermediet allerede er tilmeldt.
Hvis der ikke er sket anmeldelse, er den ansvarlige udgiver dog fortsat retligt
ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler. Dette er blandt
andet fastslået i Københavns Byrets dom af 13. maj 2016 i sagen om to danske
gidsler i Somalia.
74
3.2.1
REDIGERET OG UREDIGE RET DEBAT
De vejledende regler for god presseskik skelner mellem to typer af debatindlæg;
de redigerede og de uredigerede debatindlæg. Redigerede debatindlæg har
været igennem en redaktionel gennemgang og prioritering. Disse indlæg er
omfattet af medieansvarslovens regler på samme måde som læserbreve i trykte
medier, og de er dermed omfattet af Pressenævnets kompetence. Uredigerede
debatindlæg er, i Pressenævnets definition, indlæg som afsenderen selv
30
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
publicerer på et medies hjemmeside fx en kommentar til en artikel eller et
debatindlæg. Denne type indlæg er ikke omfattet af medieansvarsreglerne, men
derimod af de almindelige regler indenfor dansk ret, herunder straffelovens
bestemmelser om freds- og ærekrænkelser.
75
det
redaktionelle stof, som offentliggøres i medierne og redigerede debatindlæg
I det omfang der bringes uredigeret debat bør medierne have klare og synlige
retningslinjer for debatten samt give effektiv adgang til at klage til mediet over
indlæg.
76
I en nyere afgørelse fra 2013 forholder nævnet sig til forskellen mellem
begreberne redigerede og uredigerede debatindlæg.
77
Brugerkommentarer på eksempelvis Facebook lander dog i praksis et sted midt
imellem de to typer af debatindlæg, da der rent faktisk finder en redigering sted,
som dog først sker efter publicering, hvor en redaktør/moderator fra nyheds-
mediet læser indlæggene og vælger enten at lade dem blive, slette eller skjule
dem. På den ene side kan disse kommentarer anses for uredigerede indlæg i det
afsenderen skriver dem direkte på mediets side, men på den anden side vil
mange af disse kommentarer i praksis undergå en redigering af mediet. Ved en
eventuel revidering af medieansvarsloven bør man derfor se på fortolkningen af,
hvornår en debat er redigeret og dermed omfattet af de vejledende regler for
god presseskik.
3.2.2
”VIDERE RAMMER”
Når det gælder læserbrevsdebat på avisernes debatsider og indlæg på
elektroniske debatfora, anvender Pressenævnet en fortolkning, hvor de tillader
78
for, hvad der skrives i den offentlige debat, end de ville
acceptere i en nyhedsartikel.
Pressenævnet skelner i deres praksis mellem indhold, som medierne selv
producerer, og indhold, som er indsendt fra læsere/brugere, men som stadig er
underlagt en redigeringsproces hos mediet. Pressenævnets primære
begrundelse for at acceptere videre rammer i debatter er, at debatindlæg bygger
på subjektive opfattelser og vurderinger med større rum for frisprog. Det er dog
finder sted på Facebook og andre sociale medier. En af de mest markante
forskelle mellem traditionel læserbrevsdebat i aviser og debatindlæg på
nyhedsmediernes Facebook-sider er, at de her offentliggøres før nyheds-
medierne har mulighed for at læse dem. Den mulighed for redigering, der ligger
før publiceringen af læserbrevsdebatterne i aviserne, findes ikke i samme grad på
sociale medier. Ved en eventuel revidering af medieansvarsloven bør man derfor
se på fortolkningen af
.
31
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Med denne undersøgelse kortlægges og konkretiseres den hadefulde debattone,
og på den baggrund kan en diskussion af, hvordan ansvarlige nyhedsmedier skal
og bør agere i online debatter på eksempelvis Facebook, tage fart.
3.3 MODERERING PÅ FACEBO OK
Facebook har udviklet et sæt fællesskabsregler, som opfordrer til respektfuld
adfærd og beskriver, hvilken type indhold der kan blive anmeldt til Facebook og
fjernet. Reglerne gælder både for almindelige brugeropslag og for nyheds-
mediernes sider. Ifølge disser regler
omfatter indhold, som angriber folk direkte på baggrund af:
Race
Etnisk tilhørsforhold
National oprindelse
Religiøst tilhørsforhold
Seksuel orientering
Køn eller kønsidentitet
Alvorlige handicap eller sygdomme.
79
Facebook fjerner indhold på baggrund af brugernes anmeldelser og lægger vægt
80
Som tidligere nævnt har Facebooks konkrete redigering af opslag og
kommentarer flere gange medført større debatter om den måde, som
redigeringen i praksis foregår på. Dertil kommer, at Facebooks redigeringspraksis
ikke er præget af transparens hverken i forhold til tilgængelig statistik,
ressourcer brugt til redigering eller til den konkrete oversættelse af retningslinjer
til redigeringspraksis.
DR Nyheder og TV 2 Nyhederne har ligeledes nogle konkrete retningslinjer for
debat på deres Facebook-sider, som er tilgængelige på deres Facebook-sider.
DR lægger vægt på, at indlæg skrives i respekt for andres holdninger og meninger.
Indlæg, der er nedladende, afsporer debatten, chikanerer andre, er hadefulde
eller er skrevet af falske profiler, accepteres ikke.
81
TV 2 opfordrer til at holde en sober tone. De skriver, at de modererer med
udgangspunkt i Facebooks retningslinjer, men har også opstillet egne principper,
som blandt andet forklarer, at der ikke tillades stødende sprogbrug, person-
angreb, chikane og opfordringer til vold. Desuden skal man som bruger skrive fra
sin egen profil, hvor fornavn og efternavn fremgår.
82
32
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Begge medier understreger, at overtrædelse af deres retningslinjer kan føre til,
at indlæg slettes, eller at man som bruger kan blive frataget adgangen til at
deltage i debatter.
Når vi i denne sammenhæng beskæftiger os med begrebet moderering, så
tænkes der på mediernes overvågning af og ageren i forbindelse med online
debatter, der finder sted i kølvandet på et nyhedsopslag. Det kan således både
være monitorering, redigering, aktiv indblanding og sletning af indhold.
Medierne har på Facebook mulighed for at udelukke/blokere brugere, slette
indlæg eller skjule indlæg, så andre debattører ikke kan se det. Både DR og TV 2
har ansatte, der har til opgave at tage sig af deres Facebook-sider. Opgaverne
best
egne medieplatforme, samt at monitorere og redigere den debat, der opstår i
forlængelse af nyhedsopslagene på Facebook.
33
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0034.png
KAPITEL 4
4 METODE
Undersøgelsen af hadefulde ytringer er primært baseret på to metodiske
tilgange, der præsenteres i det følgende: en kvantitativ indholdsanalyse på
Facebook samt en spørgeskemaundersøgelse blandt Facebook-brugere.
Derudover bygger rapportens indsigter på samtaler med og besøg hos DR
Nyheder, litteraturgennemgang af anden forskning og undersøgelser på området
samt en juridisk kortlægning af hadefulde ytringer i menneskeretten og i dansk
ret.
4.1 KVANTITATIV INDHOLDSANALYSE
Den kvantitative indholdsanalyse er en metode udviklet og anvendt indenfor
medieforskning med henblik på at analysere indholdet af massemedieret
kommunikation.
83
Metoden har udviklet sig i takt med medieudviklingen og
anvendes i dag i vid udstrækning til analyse af webindhold og sociale medier
84
,
hvor formålet er at kortlægge de budskaber, der kommunikeres. Med den
kvantitative indholdsanalyse kan omfanget og karakteren af hadefulde ytringer
på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider kortlægges.
Datagrundlaget for den kvantitative indholdsanalyse er 2996 kommentarer, der
Kommentarerne er indsamlet manuelt i en periode på fire måneder fra april til
juli 2016 efter et tilfældighedsprincip, der har søgt at indsamle kommentarer fra
så mange forskellige debatter som muligt og fra så mange forskellige placeringer
i debatterne som muligt. Dette er gjort for at sikre, at resultaterne giver et reelt
billede af omfanget og karakteren af hadefulde ytringer og ikke er skævvredet af
en overrepræsentation af særlige emner eller af kommentarer, der som følge af
Facebooks algoritmer er placeret først i kommentarsporene.
Kommentarerne er indsamlet, tidligst 12 timer efter at de er offentliggjort.
Tidsspændet skal sikre, at nyhedsmedierne kan nå at redigere og eventuelt slette
kommentarer, der er i strid med deres egne retningslinjer. Det analyserede
materiale fortæller derfor ikke, hvor mange hadefulde ytringer brugerne reelt
formulerer, men hvor mange og hvilken type hadefulde ytringer der står tilbage i
debatten, når medierne har haft en rimelig tidsperiode til at fjerne indlæg, der
ikke lever op til deres retningslinjer. Resultaterne af denne metodiske tilgang
34
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
viser derfor to ting: for det første omfanget og karakteren af hadefulde ytringer,
-sider efter redigering, og for
det andet omfanget og karakteren af hadefulde ytringer, som DR og TV 2
accepterer på deres Facebook-sider.
Udover mediernes egen redigering kan det også være tilfældet, at Facebook har
redigeret i kommentarsporene på baggrund af deres Community Standards.
85
Valget af DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider skyldes, at det er to
af de største danske medier på Facebook, og at de traditionelt når ud til en bred
vifte af danskerne. Det antages derfor, at de brugere, der debatterer på disse
sider, repræsenterer det bredest mulige spektrum af politiske holdninger og
sociale baggrunde, som kan findes på danske nyhedsmediers Facebook-sider.
Desuden er begge medier omfattet af public service-kontrakter, der blandt andet
opstiller en række generelle og formelle forpligtelser til det indhold, som
medierne distribuerer.
Resultaterne af denne undersøgelse kan derfor ikke sige noget om den generelle
debattone på alle danske Facebook-sider eller andelen af hadefulde ytringer på
disse. Billedet kan se anderledes ud, hvis man fx undersøger lukkede grupper på
Facebook eller følger kommentarsporene på politikeres Facebook-sider. Ved at
rette blikket mod nogle af de største danske offentligt tilgængelige Facebook-
sider, bestyret af medier, der står som hjørnesten i formidlingen af nyheder og
debat til danskerne, får vi et billede af, hvordan Facebook-debatter om emner af
væsentlig samfundsmæssig betydning udspiller sig.
4.1.1
KODNING
Som en del af metodedesignet er der udviklet en kodemanual, der beskriver de
kategorier og variabler, som indholdet undersøges for, samt et kodeark, hvor
registreringerne foretages.
86
Kodemanualen skal sikre en ensartet registrering og
indeholder nogle klart definerede analyseenheder. På baggrund af den
registrerede data i kodearket bliver det muligt at udregne andelen af hadefulde
ytringer, hvilke emner de optræder i forbindelse med, karakteren af de
hadefulde ytringer samt en række andre kendetegn, der kan give en forståelse af
de hadefulde ytringer.
Forståelsen af hadefulde ytringer bygger på den definition, der er præsenteret i
kapitel 2. Alle kommentarer vurderes i forhold til denne definition, og hvorvidt
den hadefulde ytring retter sig mod køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel
orientering, alder, hudfarve, politisk observans eller social status. Derudover er
kommentarerne også kodet efter en grovhedsskala, der søger at nuancere hadet
i forhold til den anvendte definition. Der er udviklet en femtrinsskala, hvor 1 er
den mildeste form og 5 den groveste form for had. Det er oversat til de fem
35
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
begreber 1) stigmatiserende, 2) nedsættende, 3) krænkende, 4) chikanerende og
5) truende.
Skalaen anerkender, at der er behov for at nuancere vores forståelse af had,
eftersom had kan antage mange former og variere i styrke. Nuanceringen kan
også være med til at belyse, hvordan hadet skal håndteres.
Kodningens præcision er undersøgt gennem reliabilitetstest af 10 procent af det
indsamlede datamateriale. Testen viser, at 20 undersøgte variabler alle ligger
indenfor en nøjagtighed på mellem 0,78 og 0,993 beregnet med Krippendorffs
alpha. En beregning af den procentvise overensstemmelse mellem den
oprindelige kodning og kontrolkodningen viser en nøjagtighed på over 95
procent i alle de undersøgte kategorier. Samlet set indikerer det, at den
forståelse af begreberne, som kodningen bygger på, er generel og
reproducerbar, og at undersøgelsens resultater er retvisende.
4.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGE LSE
Institut for Menneskerettigheder har ønsket at undersøge danske Facebook-
brugeres oplevelser med at deltage i debatter på Facebook og belyse, i hvor høj
grad debattonen har betydning for brugernes lyst til at involvere sig i den
offentlige debat. Til det formål er der gennemført et survey i form af en
stikprøveundersøgelse i den danske befolkning.
Undersøgelsen er gennemført af Megafon med medlemmer af Megafon-panelet
som en ren internetundersøgelse med anonyme besvarelser. Undersøgelsen er
gennemført særskilt for Institut for Menneskerettigheder og blev gennemført i
perioden 3. juni til 7. juni 2016. Målgruppen er personer i alderen 18 år eller
derover, som har en Facebook-profil.
Der er udsendt 2772 e-mails til panelet, hvoraf 1254 har svaret. Det svarer til en
svarprocent på 47 procent. Der er 1045 af respondenterne, som har en Face-
book-profil, og det er kun denne gruppe, som indgår i analysen. Halvdelen af de
respondenter, som har en Facebook-profil, har debatteret på Facebook (n 511),
og det er hovedsageligt denne gruppes oplevelse, som behandles i analysen.
Hvor der er en væsentlig kønsforskel, fremhæves dette.
Resultaterne fra Megafon-undersøgelsen er ikke vægtet, da vi mangler tilfreds-
stillende data af de danske Facebook-brugere, for at vægtning ville være
meningsfyldt. Derimod laver vi en sammenligning af besvarelserne i Megafon-
undersøgelsen med estimater af Facebook-brugere samt befolkningen.Der er ved
denne type af undersøgelser en usikkerhed på grund af selektionsbias, da
medlemmerne af panelet selv vælger at være en del af undersøgelsen.
36
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Hvis respondentgruppen er under 50 personer, er den statistiske usikkerhed så
betydelig, at vi ikke medtager den i gennemgangen af resultaterne. Blandt de 18-
29 årige er der kun 57 respondenter, som har debatteret eller kommenteret på
Facebook. Det betyder, at der er højere usikkerhed omkring deres besvarelser
end de øvrige aldersgrupper. Vi har valgt at bruge datagrundlaget for denne
gruppe på trods af den større usikkerhed, da de ofte adskiller sig markant fra de
andre aldersgrupper
37
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0038.png
KAPITEL 5
5 JURIDISK KORTLÆGNING
I dette kapitel ser vi nærmere på menneskerettens og dansk rets beskyttelse af
hadefulde ytringer.
87
Som nævnt i kapitel 2 har vi i denne rapport valgt at
anvende en bred definition, der dækker over både lovlige og ulovlige hadefulde
ytringer.
5.1 DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
I henhold til menneskeretten kan man inddele hadefulde ytringer i tre
kategorier:
1) lovlig hadefuld tale,
2) lovlig hadefuld tale, der kan begrænses, og
3) den ulovlige hadefulde tale, der skal begrænses.
Hadefuld tale, der
skal
begrænses: Staterne er forpligtigede til at forbyde den
mest alvorlige form for hadefuld tale. Det vil sige tilskyndelse til vold, forskels-
behandling eller fjendtlighed.
Hadefuld tale, der
kan
begrænses. Menneskerettighederne tillader at begrænse
ytringer der er hadefulde, hvis det sker for at beskytte andres rettigheder eller
omdømme.
38
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0039.png
FIGUR 1:
Hadytringspyramiden inspireret af Article 19.
5.1.1
RETTEN TIL YTRINGSFR IHED
Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed og en forudsætning for et
demokrati. Langt de fleste ytringer er tilladte i Danmark. Nogle gange kan det
imidlertid være nødvendigt for en stat at indskrænke ytringsfriheden. Det kan fx
være for at undgå vold, had og overgreb. I det følgende gennemgås den retlige
beskyttelse i såvel menneskeretten som dansk ret mod hadefulde ytringer,
39
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
herunder hvornår en ytring må anses for at gå over grænsen og dermed udgøre
en ulovlig handling.
Retten til ytringsfrihed følger
konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), artikel 19, indeholder
således en juridisk forpligtelse til at afholde sig fra indgreb i meningsfriheden,
uanset om der er tale om mundtlig, skriftlig eller trykt form, i form af kunst eller
andre midler.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 har
enhver ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at
modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig
myndighed og uden hensyn til landegrænser.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i sin omfattende praksis
på området for ytringsfrihed vedvarende tilkendegivet, at ytringsfriheden er af
grundlæggende betydning for et demokratisk samfund, og at den ikke alene
omfatter oplysninger og ideer, der er velsete eller neutrale, men også sådanne,
som chokerer, fornærmer eller foruroliger myndighederne eller dele af
befolkningen. Dette følger af kravene om pluralisme, tolerance og åbenhed,
88
Ytringsfriheden medfører imidlertid særlige forpligtelser og et særligt ansvar og
kan og skal derfor i visse situationer undergives begrænsninger.
5.1.2
BEGRÆNSNINGER I YTRINGSFRIHEDEN I IC CPR, CERD OG EMRK
(CERD) og EMRK indeholder bestemmelser, der har til formål at forhindre
handlinger, der har karakter af misbrug og omgåelse af hensynet bag
konventionernes rettigheder, herunder ytringsfriheden. Da begrænsninger udgør
en undtagelse til udgangspunktet om ytringsfrihed, skal de i tvivlstilfælde
fortolkes indskrænkende.
89
Efter ICCPR skal begrænsninger være hjemlet ved lov
og være nødvendige af hensyn til respekten for andres rettigheder eller
omdømme og/eller være begrundet i hensyn til statens sikkerhed, den offentlige
orden, sundheden eller sædeligheden.
90
ICCPR indeholder desuden mere specifikke begrænsninger af ytringsfriheden. I
medfør af ICCPR, artikel 20, stk. 2, skal enhver tilskyndelse til nationalt had,
racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller
vold, være forbudt ved lov. ICCPR, artikel 2, stk. 3, indeholder endvidere en
forpligtelse til at sikre en tilstrækkelig effektiv retsbeskyttelse og efterforskning
gennem et tilgængeligt nationalt retsmiddel med henblik på at beskytte de i
konventionen nævnte rettigheder.
40
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
CERD (racediskriminationskonventionen) forpligter deltagerstaterne til at træffe
foranstaltninger til at bekæmpe enhver tilskyndelse til eller udøvelse af
racediskrimination. Særligt er staterne forpligtet til at kriminalisere udbredelse af
ideer, der hviler på forestillinger om racemæssig overlegenhed eller racehad,
tilskyndelse til diskrimination, voldshandlinger og tilskyndelse til voldshandlinger
imod personer af en anden etnisk oprindelse.
91
I EMRK formuleres begrænsningerne på en måde, så ytringsfriheden kan
underkastes formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser,
som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at
forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at
forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens
autoritet og upartiskhed.
92
EMD har i en lang række sager taget stilling til spørgsmålet om tilskyndelse til
had og ytringsfrihed. Når EMD behandler sådanne sager, anvender domstolen
enten artikel 17 (forbud mod misbrug af konventionens rettigheder) eller artikel
10, stk. 2 (lovlige indskrænkninger i retten til ytringsfrihed). EMD har således
afvist en klage om krænkelse af ytringsfriheden under henvisning til artikel 17,
idet klager havde offentliggjort en række artikler med hadefulde ytringer om
ikke-diskrimination.
93
EMRK, artikel 10, stk. 2, anvendes, hvor der foreligger
hadefulde ytringer, men dog ikke af så alvorlig karakter, at den er egnet til at
underminere konventionens fundamentale rettigheder.
94
EMD har i den såkaldte Delfi-dom fra 2015 for første gang taget stilling til
spørgsmålet om ansvaret for kommentarer fremsat på internetsider i forhold til
EMRK, artikel 10. Sagen vedrørte en nyhedsportal, der var blevet tildelt en bøde i
en injuriesag for kommentarer fremsat til en artikel. EMD fandt, at nyheds-
portalen kunne holdes ansvarlig herfor, og henviste i den forbindelse blandt
andet til kommentarernes ekstreme karakter, samt at nyhedsportalen ikke havde
taget fornødne skridt til uden ophold at fjerne kommentarerne. Der forelå
dermed et legitimt indgreb i klagers ytringsfrihed.
95
I en lignende sag fra februar
2016 kom EMD til det modsatte resultat, nemlig at der var tale om en
overtrædelse af retten til ytringsfrihed.
96
Sagen vedrørte en internetudbyder og
en nyhedsportals ansvar for kommentarer på deres hjemmesider. EMD henviste i
vidt omfang til Delfi-dommen, men efter en vurdering af kommentarernes
indhold blev resultatet det modsatte. EMD udtalte blandt andet, at de fremsatte
kommentarer, selvom de måtte anses for grove, ikke udgjorde åbenbar ulovlig
hadefuld tale som fx opfordring til vold.
41
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
5.1.3
ANDRE INTERNATIONALE STANDARDER
Tillægsprotokollen til Europarådets konvention om it-kriminalitet forpligter
stater til at kriminalisere ytringer, der formidles til offentligheden via et
computersystem, og som forfægter, fremmer eller tilskynder til had, forskels-
behandling eller vold mod en person eller en gruppe af personer på grund af
race, hudfarve, herkomst eller national eller etnisk oprindelse eller religion, når
det sidstnævnte sker som påskud for en af de andre diskriminationsgrunde.
97
Tillægsprotokollen tager hensyn til medlemsstaternes etablerede principper om
ytringsfrihed og tillader forbehold for så vidt angår kriminalisering af ytringer om
forskelsbehandling.
Europarådets Convention on Cybercrime
98
fra 2001 og tillægsprotokollen
99
fra
2003 regulerer hadefulde ytringer motiveret af racisme og xenofobi. Tillægs-
protokollen pålægger medlemsstaterne at kriminalisere racistiske eller
xenofobiske udtalelser på internettet. Danmark har ratificeret både
konventionen og tillægsprotokollen.
fremmedhad fra 2008 medlemsstaterne til at gøre offentlige tilskyndelser til vold
og had mod personer eller grupper defineret under henvisning til race, hudfarve,
religion, herkomst, nationalitet og etnicitet strafbare, hvorfor gruppen af
beskyttede er udvidet i forhold til racediskriminationskonventionen til også at
omfatte religiøst tilhørsforhold. Endvidere kriminaliseres som udgangspunkt
er benægtelse af folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden eller krigsforbrydelser begået mod disse personer eller
100
Danmark er efter rammeafgørelsen forpligtet til at fastsætte
sanktioner, der er effektive, og som står i rimeligt forhold til overtrædelsen og
har afskrækkende virkning.
I maj 2016 indgik EU-Kommissionen et samarbejde med Facebook, Twitter,
YouTube og Microsoft om at bekæmpe ulovlige hadefulde ytringer på nettet.
Med det såkaldte Code of Conduct
101
forpligter it-virksomhederne sig til at
gennemgå anmeldelser om hadefuld tale på deres platforme og reagere på
ulovligt indhold indenfor 24 timer. Parterne definerer ulovlige hadefulde ytringer
ud fra rådet for den europæiske unions rammeafgørelse fra 2008 om
bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad
ved hjælp af straffe-lovgivningen.
102
Det omfatter således offentlig tilskyndelse
til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan
gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst
eller national eller etnisk oprindelse. Det understreges, at ytringsfriheden vejer
meget tungt. Det fremhæves også, at udbredelsen af ulovlige hadefulde ytringer
online ikke kun påvirker de grupper eller personer, som rammes, men at det
-effekt på den demokratiske diskurs på
42
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
onlineplatforme. Adfærds-kodekset tilskriver endvidere
civilsamfundsorganisationer en særlig rolle med at bekæmpe hadefulde ytringer
online og fremme ikke-diskrimination, tolerance og respekt.
Jourová, viser, at ud af 600 indrapporteringer til it-virksom-
hederne er 40 procent af disse gennemgået indenfor 24 timer. Efter 48 timer er
80 procent af indrapporteringerne gennemgået. I denne forbindelse har
kommissæren udtalt, at virksomhederne må arbejde hurtigere for at overbevise
om, at den ikkeretlige tilgang er den rette for at bekæmpe hadefulde ytringer
online.
103
5.1.4
ANBEFALINGER OG AFGØ
RELSER FRA FN’S KOMI
TÉER MV.
VEDRØRENDE BEKÆMPELS E AF HADEFULDE YTRIN GER
Der bliver løbende udarbejdet en række juridisk ikkebindende vejledninger og
-
diskriminationskomité, via den såkaldte UPR-proces
104
, samt fra relevante
særlige rapportører, anbefalinger fra Europarådet navnlig Den Europæiske
Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), Europarådets menneske-
rettighedskommissær og EU.
105
Dette sker typisk i forbindelse med den
periodiske overvågning fra de internationale monitoreringsmekanismer af
gennemførelsen af konventionsforpligtelserne i Danmark og andre lande eller i
té
-diskriminationskomité, der overvåger gennemførelsen af
henholdsvis ICCPR og racediskriminationskonventionen, kan behandle klager om
henholdsvis krænkelser af ytringsfriheden, forpligtelsen til at kriminalisere
opfordringer til religiøst og etnisk had, forpligtelsen til at kriminalisere racistiske
Racediskriminationskomité fremkommer med ikkebindende afgørelser i
individuelle klagesager. Relevante afgørelser vil blive beskrevet nedenfor under
de enkelte temaer.
mod udbredelse af ideer, der bygger på forestillinger om racemæssig
overlegenhed og racehad, er foreneligt med ytringsfriheden.
106
iskriminationskomité har endvidere i en generel anbefaling
107
påpeget, at kriminaliseringen af racistiske ytringer bør forbeholdes de mest
alvorlige sager, mens andre sager bør behandles på anden vis.
108
Straffeloven bør
anvendes under hensyn til principperne om, at tvivlen skal komme den sigtede til
gode, legalitetsprincippet, samt principperne om proportionalitet og
nødvendighed. Komitéen anbefaler, at der i vurderingen af ytringens straf-
egnethed indgår følgende kriterier: indholdet og formen af ytringen, det
43
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
økonomiske, sociale og politiske klima, hvori ytringen er fremsat, ytringens
ophavsmands status og stilling i samfundet, ytringens udbredelse samt formålet
med ytringen.
t
krænkende udtalelser kan ses som tilskyndelse til racediskrimination, hvis ikke
vold, og at racediskriminationskonventionen medfører en ret til effektive rets-
midler mod sådanne udtalelser.
109
uderende
bemærkninger til Danmark fra juni 2015 bekymring over den voksende xenofobi
og politiske propaganda mod udlændinge. Komitéen henviser i den forbindelse
blandt andet til racistiske publikationer i medierne, den voksende islamofobi,
terrorangrebet mod det jødiske samfund i begyndelsen af 2015, stigmatiseringen
af romaer samt kunstneren Dan Parks udstilling af racistiske billeder i Folke-
tinget, der synes at opfordre til vold. Komitéen anbefaler, at Danmark forstærker
sin indsats mod vold, xenofobi og intolerance og minder politikerne om deres
forpligtelse til at skabe tolerance og interkulturel forståelse mellem forskellige
grupper. Komitéen anbefaler endvidere, at Danmark udvikler en national
handlingsplan mod racisme, herunder med særligt fokus på at bekæmpe had-
forbrydelser, og fremlægger detaljeret information om, hvilket initiativ der er
taget for at kortlægge sådanne forbrydelser i Danmark, samt om Rigspolitiets
monitoreringssystem, der beskriver de konkrete resultater, der er opnået.
Komitéen fremhæver endelig den generelle anbefaling nr. 35 om racistisk
hadtale og minder om, at retten til ytringsfrihed ikke er ubegrænset, men kan
indskrænkes i forhold til eksempelvis hadefuld tale i enhver form, der under-
minerer de grundlæggende menneskerettighedsprincipper om menneskelig
værdighed og lighed og søger at ødelægge individer og gruppers anskuelse i
samfundet. Komitéen anbefaler, at Danmark samtidig med at retten til
ytringsfrihed respekteres tager effektive skridt for at bekæmpe hadefulde
ytringer, herunder racistiske ytringer på internettet.
110
ekspertworkshops i forskellige dele af verden med fokus på tilskyndelse til
nationalt, racemæssigt og religiøst had og menneskerettigheder, der mundede
ud i den såkaldte Rabat-handlingsplan.
111
Undersøgelserne viste blandt andet, at
der på globalt plan er sparsomt tilgængelig retspraksis om hadforbrydelser,
hvilket kan skyldes manglende effektiv lovgivning. Handlingsplanen anbefaler
blandt andet, at medlemsstaternes lovgivning om hadforbrydelser indeholder
klare og faste definitioner af begreberne had, diskrimination, fjendtlighed og
vold, henset til det snævre forhold mellem ICCPR, artikel 19 (om ytringsfrihed) og
20.
112
Handlingsplanen anbefaler endvidere, at nationale og regionale domstole
med jævne mellemrum skal orienteres om internationale standarder og
44
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
retspraksis vedrørende hadforbrydelser, at medlemsstaterne fokuserer på at
fremme interkulturel forståelse, samt at der sker en systematisk indsamling af
data vedrørende tilskyndelse til hadforbrydelser.
Danmark blandt andet anbefalet at opretholde § 266 b om forbud mod
hadefulde ytringer i straffeloven. Danmark blev anbefalet at tage forholdsregler
for at undgå, at anklagemyndigheden opgiver sager, der er relateret til
racemæssigt eller religiøst had, og at ofre afholder sig fra at anmelde had-
forbrydelser, der fører til straffrihed for gerningsmanden.
113
Under den seneste
UPR-bedømmelse af Danmark i 2016 blev Danmark blandt andet anbefalet at
udarbejde en national handlingsplan om bekæmpelse af racisme og
diskrimination, at bekæmpe hadefulde ytringer samt at promovere tolerance og
respekt for kulturel diversitet, herunder i forhold til politiske ytringer og
kampagner.
114
Danmark anførte under eksaminationen, at hadefulde ytringer og
hadforbrydelser, herunder på internettet, er et højt prioriteret emne indenfor
kriminalitetsbekæmpelse, samt at der er blevet lanceret et monitorerings-
program, hvis resultater skal danne grundlag for en bedre planlægning og
udførelse af fremtidige nationale strategier til bekæmpelse af hadforbrydelser.
Europarådets menneskerettighedskommissær har udtrykt bekymring for
omfanget af hadefulde ytringer i den offentlige debat i Danmark i forhold til
etniske og religiøse minoriteter, særligt muslimer og romaer, og påpeget
politikernes og mediernes særlige ansvar. Kommissæren roste dog Rigs-
advokatens retningslinjer i forhold til behandlingen af disse sager, men
bemærker, at der ikke er mange domfældelser i sager om hadefuld tale.
115
Europarådets Rammekomité for Nationale Mindretal
116
og Europarådets Komité
mod Racisme og Intolerance (ECRI) har udtalt lignende bekymring.
117
ECRI har i december 2015 udgivet en generel anbefaling med 10 punkter om
hadefulde ytringer. ECRI anbefaler blandt andet, at medlemsstaterne støtter op
om selvregulerende mekanismer hos private og offentlige institutioner, herunder
at der udarbejdes etiske regler, og at hadefulde ytringer monitoreres på arbejds-
pladsen. ECRI anbefaler endvidere, at offentlige organer eller politiske partier,
der understøtter hadefuld tale, skal fratages enhver form for støtte, herunder
økonomisk støtte.
118
The Camden Principles er udarbejdet af ytringsfrihedsorganisationen Article 19
fra England i samråd med FN-repræsentanter, civilsamfund og eksperter. The
Camden Principles blev lanceret i april 2009. Formålet med principperne er at
skabe større forståelse for sammenhængen mellem respekt for ytringsfrihed og
retten til ikke at blive diskrimineret. Der er ikke tale om et sæt retligt bindende
45
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
principper, men Article 19 opfordrer både enkeltpersoner, organisationer og
beslutningstagere til at godkende disse
119
.
5.2 DANSKE FORHOLD
Dansk ret forbyder i overensstemmelse med menneskeretten visse typer af
hadefulde ytringer.
Straffeloven indeholder således bestemmelser, som beskytter mod alvorlige
hadefulde ytringer (§ 266 b), trusler (§ 266) og ærekrænkelser (§§ 267-274).
Derudover er det i § 81, nr. 6, bestemt, at det skal indgå som en strafskærpende
omstændighed, hvis en lovovertrædelse, fx en fremsat trussel eller udøvelse af
vold, har baggrund i ofrets etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Efter § 81, nr. 7, er det endvidere en strafskærpende omstændighed, hvis en
lovovertrædelse har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige
debat.
Den danske diskriminationslovgivning beskytter mod chikane på arbejds-
markedet på grund af køn, race, etnicitet, religion, seksuel orientering og
handicap.
Også udenfor arbejdsmarkedet beskytter lovgivningen mod chikane på grund af
køn, etnicitet og race. Beskyttelsen dækker store dele af samfundslivet, dog ikke
udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Udtalelser fremsat af private
overfor private på Facebook, som ikke er omfattet af straffelovens
bestemmelser, vil derfor som udgangspunkt falde udenfor det diskriminations-
retlige beskyttelsesområde.
120
5.2.1
STRAFFELOVENS § 266 B
– ”RACISMEPARAGRAFFEN”
Straffelovens § 266 b, stk. 1, kriminaliserer den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af
race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd i 1971, for at Danmark kunne ratificere
ytringer og således ikke udtalelser vedrørende fx handicap og køn (tabel 1).
46
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0047.png
BESKYTTELSESGRUND
Køn
Etnicitet
Tro
Handicap
Seksuel orientering
Alder
BESKYTTELSE
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Hudfarve
Politisk observans
TABEL 1:
Oversigt over diskriminationsgrunde der er omfattet af straffelovens § 266 b.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at § 266 b modsat straffe-
lovens bestemmelser om ærekrænkelser overfor enkeltpersoner har til formål
at beskytte nærmere opregnede befolkningsgruppers menneskelige værdighed.
Kernen i bestemmelsen er udtalelser, som går ud på, at en gruppe generelt
savner værdi som mennesker, samt helt usaglige, generaliserende påstande om
grov kriminalitet og umoral.
121
Udtalelser om religioner eller ideologier mv. er ikke omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde, medmindre de samtidig udgør truende, forhånende eller
nedværdigende udtalelser om en af de beskyttede grupper. En udtalelse om
islam eller en hvilken som helst anden religion er således ikke omfattet af § 266
b. Der skal med andre ord sondres mellem religioner og troende mv., og man kan
ikke i almindelighed sætte lighedstegn mellem udtalelser om en religion og dens
tilhængere. Truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser om fx
anvendelsesområde, ligesom en generel udtalelse om fx alle ikkedanske ikke er
omfattet. Udtalelsen skal angå en af de beskyttede grupper.
122
Videnskabeligt
fremsatte teorier om racemæssige, nationale eller etniske forskelligheder, som
det ikke kan antages at have været hensigten, at konventionen skulle omfatte,
falder udenfor § 266 b.
123
I modsætning til visse europæiske lande er det efter dansk ret som udgangspunkt
ikke strafbart at benægte, groft bagatellisere, billige eller retfærdiggøre
historiske folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden (fx den såkaldte
Auschwitz-løgn, hvor det gøres gældende, at der ikke blev begået folkemord i
Auschwitz-lejren). Man kan imidlertid straffes for sådanne ytringer, hvis ytringen
er fremsat med forsæt om, at en gruppe personer forhånes eller nedværdiges af
47
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
de grunde, der er opregnet i straffelovens § 266 b.
124
Rigsadvokaten antager, at
nedværdigende ytringer i forhold til § 266 b skal have en vis grovhed for at
tilgodese hensynet til ytringsfriheden.
125
I forbindelse med Danmarks svar i UPR-processen i 2011 understregede
regeringen, at domstolene i en straffesag vedrørende hadefulde ytringer må
vurdere, om en konkret udtalelse er beskyttet eller er i strid med straffeloven, og
at ytringsfriheden i denne afvejning tillægges stor betydning.
126
Særlig kommunikation på de sociale medier, såsom Facebook, har resulteret i
uklarhed om, hvornår en ytring er tiltænkt en videre eller ubestemt kreds, hvilket
er en forudsætning for opfyldelsen af gerningsindholdet af straffelovens § 266 b.
Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse om hadforbrydelser, at såfremt
udtalelsen er fremsat i et forum, der ikke er offentligt tilgængeligt, fx en lukket
Facebook-profil, skal den være fremsat med forsæt til udbredelse i en videre
kreds, hvilket blandt andet nødvendiggør dokumentation for, hvor mange
personer der har adgang til profilen eller forummet, og hvordan profilen er sat
op.
127
I en sag fra 2014 fra Østre Landsret (anket af anklagemyndigheden) fremgik det,
at en meddelelse, der var lagt ud på en privat Facebook-profil, alligevel kunne
anses for at være fremsat med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Østre
Landsret lagde her vægt på antallet af venner (omkring 900 personer) og det
forhold, at tiltalte var bekendt med, at oplysninger fra den private profil ville
kunne blive udbredt til en videre, ubestemt kreds af personer. Der blev i
afgørelsen lagt vægt på hensynet til ytringsfriheden og tiltaltes politiske virke.
Tiltalte blev frikendt.
128
Retten i Odense har i en dom fra august 2015 frifundet to
personer for overtrædelse af § 266 b i en sag vedrørende deling af et billede på
Facebook ledsaget af en kort tekst, der kunne indikere en sammenligning mellem
muslimer og grise. Retten fandt ikke, at udbredelseskriteriet og grovhedskriteriet
var opfyldt.
129
Den 1. februar 2016 blev en politiker ved Østre Landsret dømt for overtrædelse
Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler
muslimer i forbindelse med grov kriminalitet og var egnede til at opildne til
hadforbrydelser overfor muslimer.
130
Retten slog med dommen fast, at der er
grænser for den udstrakte grad af ytringsfrihed, som politikere generelt nyder.
Senest har Retten i Helsingør i en dom af 11. februar 2016 idømt en mand en
bøde for overtrædelse af straffelovens § 266 b for på en andens Facebook-væg
48
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som Nazismen. Den massive
indvandring af Islamister her til Danmark, er det mest ødelæggende det danske
andet, at udtalelserne i deres helhed var generaliserende påstande, idet
og ikke alene som den ekstreme del af islam.
131
Dommen blev anket til Østre
Landsret, der frifandt manden for overtrædelse af straffelovens § 266 b med
henvisning til, at udtalelsen var rettet mod islamisk ideologi og islamister, og at
beskyttelsen i straffelovens § 266 b ikke omfatter forhånelse mv. af en gruppe
personer på grund af deres ideologi.
132
Med henvisning til afgørelser fra F
-
advokaten i en meddelelse om hadforbrydelser anført, at det udgør en
krænkelse af racediskriminationskonventionen, hvis der ikke gennemføres en
effektiv efterforskning med henblik på at beslutte, om der er sket en
ra
-
diskriminations-komité i to konkrete sager har fundet, at Danmark havde
krænket racediskriminationskonventionen ved ikke at gennemføre en effektiv
efterforskning med henblik på at beslutte, om der var sket en race-
diskriminerende handling eller ej.
133
Rigsadvokaten offentliggør periodevis meddelelser om sager om overtrædelse af
straffelovens § 266 b samt oversigter over praksis ved domstolene med henblik
på at sikre en ensartet behandling.
134
Der er i dag ikke offentligt tilgængelig
statistik over blandt andet antallet af sager, hvor påtale opgives, og på hvilket
grundlag.
Af elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
135
fremgår dog
følgende talmateriale:
49
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0050.png
ANMELDELSE, STRAFFELOVENS § 266 b
Dom
Idømt bøde
Dom/kendelse, straffelovens § 68-70 (uegnet til straf mv.)
Betinget dom
Udeblivelsesdom
Frifundet
Afgjort med bødeforlæg
Tiltalefrafald uden vilkår (skøn om ubetydelig straf)
Påtale opgivet
Tiltalefrafald uden vilkår (vanskeligheder og omkostninger
ved sagen står ikke i rimeligt forhold til sagens betydning og
skønnet straf)
Sigtelsen grundløs
I alt
2013
1
3
1
2
2014
2015
3
1
1
2
4
5
1
2
2
4
3
3
1
16
12
30
1
1
30
1
26
1
45
TABEL 2:
Udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) over anmeldelser af sager efter
straffelovens § 266 b.
Tallene viser et stabilt antal afgørelser, hvor der er sket en stigning i 2015.
Størstedelen af sagerne ender med, at anklagemyndigheden opgiver påtale. I
forhold til påtaleopgivelser, har årsagen tidligere været begrundet med, at
ytringerne ikke levede op til det minimum af grovhed, der er et kriterie i
bestemmelsen. En anden årsag var, at ytringerne ikke kunne anses for at være
kreds.
136
Anklagemyndigheden har i den forbindelse gjort opmærksom på, at
anklagemyndigheden skal påse, at de strafskyldige drages til ansvar.
Myndigheden skal dog også sikre, at uskyldige ikke bliver retsforfulgt
137
50
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
For at styrke vidensgrundlaget og få større indsigt i, hvilken vurdering der ligger
til grund for en beslutning om at efterforske og rejse tiltale eller opgive det i
en sag efter straffelovens § 266 b, bør politiet, efter instituttets opfattelse,
offentliggøre oplysninger om antallet af påtaleopgivelser, politiets efterforskning
og anklagemyndighedens vurdering af tiltalespørgsmålet i sager om hadefulde
ytringer efter straffelovens § 266 b.
5.2.2
ØVRIGE BESTEMMELSER I STRAFFELOVEN
Såfremt en ytring ikke er meddelt offentligt eller til en videre kreds, kan gernings-
manden stadig ifalde en straf efter straffelovens bestemmelser om trusler og
ærekrænkelser med den strafskærpende omstændighed, at ytringerne er
motiveret ved ofrets etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering
(straffelovens § 81, nr. 6), eller på baggrund af ofrets lovlige ytringer
(straffelovens § 81, nr. 7).
138
I straffelovens § 267 om ærekrænkelser er det bestemt, at den, som krænker en
andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller
udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i
medborgeres agtelse, kan straffes. Bestemmelsen anvendes ganske sjældent i
dag, og udviklingen af menneskerettighederne har betydet, at ældre rets
hovedvægt på individets beskyttelse i betydelig grad er blevet afløst af en større
vægt på hensynet til ytringsfriheden.
lovrådets kommissorium om
-
lovrådet skal vurdere, om der er behov for at modernisere eller i øvrigt foretage
ændringer af straffelovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og
ærekrænkelse. Rådet skal herunder blandt andet vurdere, om der på den ene
side er forhold omfattet af de gældende bestemmelser, som ikke længere bør
kriminaliseres, fx fordi formålet med reglerne mere hensigtsmæssigt kan
varetages på anden vis, og på den anden side om der er forhold, som ikke i dag
er strafbare, men som bør kriminaliseres.
139
Justitsministeren har oplyst, at det
forventes,
at Straffelovrådet afgiver betænkning herom i starten af 2017, og at
Straffelovrådet endnu ikke har påbegyndt arbejdet omkring straffelovens § 266
b. Justitsministeren har samtidig oplyst, at ministeriet er ved at forberede
nedsættelsen af en yderligere straffelovskommission. Der skal i den forbindelse
tages stilling til det samlede arbejde på det strafferetlige område. Det gælder
også en vurdering af mulighederne for indenfor Danmarks internationale
forpligtelser at ændre bestemmelsen i straffelovens § 266 b.
140
I straffelovens § 81, nr. 6, er det fastslået, at det skal indgå som en straf-
skærpende omstændighed, hvis en lovovertrædelse fx har baggrund i ofrets
etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Der sigtes til situationer, hvor
51
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
lovovertrædelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives sådanne forhold.
Anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 266 b,
men er ikke begrænset til denne form for kriminalitet. Skærpelsen vil også kunne
finde anvendelse på fx voldeligt overfald med racistisk motiv eller på økonomisk
kriminalitet, der begås med henblik på at støtte racistiske aktiviteter. I en sag fra
2010 blev en tiltalt fundet skyldig i drabsforsøg på tre israelske statsborgere og
to andre. Det blev anset for en strafskærpende omstændighed, at drabs-
forsøgene mod tre af personerne havde baggrund i deres nationalitet.
141
Efter § 81, nr. 7, er det endvidere en strafskærpende omstændighed, hvis en
lovovertrædelse har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige
debat. Ifølge forarbejderne har bestemmelsen til formål at styrke den
strafferetlige beskyttelse mod overgreb, der er rettet mod borgerens brug af
retten til frit at ytre sig offentligt. Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en
forbrydelse, fx vold eller trusler, begås som en reaktion på den forurettedes
lovlige ytringer i den offentlige debat. Som eksempler herpå nævnes i
forarbejderne offentlig debat om samfundsspørgsmål af fx politisk, religiøs eller
etisk karakter. Bestemmelsen omfatter ligesom § 266 b ytringer, som fremsættes
overfor en videre kreds af personer. Udenfor falder tilfælde, hvor den
forurettedes ytring er fremsat i en rent privat sammenhæng.
Spørgsmålet om, hvornår en ytring er lovlig, må afgøres konkret på baggrund af
lovgivningen. At gerningsmanden eventuelt måtte vurdere ytringen som ulovlig,
er uden betydning, hvis retten finder, at der er tale om en lovlig ytring. Efter
ordlyden af bestemmelsen omfatter den alene de tilfælde, hvor overgrebet
retter sig mod den, der har fremsat de lovlige ytringer. Opregningen i § 81 er
imidlertid ikke udtømmende, og det må antages, at det også vil kunne skærpe
bedømmelsen, hvis gerningsmanden på baggrund af ytringerne begår overgreb
mod den ytrendes nærmeste.
142
I august 2016 blev en mand dømt for trusler og vidnetrusler mod et folketings-
medlem. Truslen skete via Facebook i kølvandet på, at folketingsmedlemmet på
sin Facebook-
Det skulle da lige være TV2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennem-
smadrer hashboder på Christiania!
Manden skrev herefter blandt
strafudmålingen lagde vægt på, at truslerne havde baggrund i den forurettedes
lovlige ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens § 81, nr. 7.
143
For så vidt angår oplysninger om antallet af sager, hvor straffen er blevet
skærpet efter straffelovens § 81, nr. 7 (angreb på baggrund af lovlige ytringer),
52
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
har Rigsadvokaten oplyst, at dette ikke er muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS. Dette kræver en manuel gennemgang af konkrete sager i politikredsene.
53
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0054.png
KAPITEL 6
6 HADEFULDE YTRINGER PÅ
NYHEDSMEDIERNES FACEBOOK-
SIDER
I dette afsnit præsenteres resultaterne fra indholdsanalysen af hadefulde
ytringer på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider. Tallene
præsenteres samlet for både DR og TV 2, medmindre andet er nævnt, da
formålet med undersøgelsen først og fremmest er at tegne et generelt billede af
de hadefulde ytringers omfang og karakter i den offentlige debat på
nyhedsmediernes Facebook-sider.
Først præsenteres datagrundlaget, og herefter følger præsentation af tal for
omfanget af hadefulde ytringer, hvor de optræder, hvem der er henholdsvis
afsender af og mål for hadet, hvilken karakter hadet har, og hvilke reaktioner det
udløser.
6.1 DATAGRUNDLAG FOR IND HOLDSANALYSEN
Datagrundlaget for indholdsanalysen er en stikprøve, der består af i alt 2996
kommentarer på baggrund af 1763 nyhedsopslag i perioden april-juli 2016.
Nyhedsopslag er de opslag, som DR og/eller TV 2 lægger op på deres Facebook-
sider. De består typisk af en rubrik, kort brødtekst, et billede eller videoklip og et
link, der fører til det pågældende medies egen hjemmeside, hvor historien kan
læses. Kommentarerne er de indlæg, som Facebook-brugerne skriver i
forbindelse med nyhedsopslaget på Facebook-siden. Det kan både være
kommentarer, der svarer direkte på selve opslaget, og det kan være
kommentarer, der er svar til andre kommentarer. Det kan også være links og
billeder.
I den undersøgte periode lagde DR Nyheder og TV 2 Nyhederne i alt cirka 8000
nyhedsopslag
144
op på deres Facebook-sider. Der er således indsamlet
kommentarer fra knap hvert fjerde af alle nyhedsopslag, og i gennemsnit er der
indsamlet 1,7 kommentarer pr. nyhedsopslag.
54
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0055.png
ANTAL
OPSLAG
DR Nyheder
TV 2 Nyhederne
I alt
918
845
1763
ANTAL
KOMMENTARER
1500
1496
2996
KOMMENTARER
PR. OPSLAG
1,63
1,77
1,70
TABEL 3:
Datagrundlag for indholdsanalysen. Antal indsamlede opslag og kommentarer fra
henholdsvis DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider.
Da der ikke findes officielle eller tilgængelige tal for, hvilke emner nyheds-
opslagene i almindelighed handler om, er det ikke muligt at fastslå med
sikkerhed, hvordan de nyhedsopslag, der indgår i undersøgelsen, adskiller sig fra
de nyhedsopslag, der ikke indgår. Mængden og spredningen af opslag og
kommentarer, der er inkluderet i datagrundlaget, minimerer dog usikkerheden i
resultaterne betragteligt. Vurderet som stikprøve ligger usikkerheden i de
resultater, der præsenteres i det følgende, og som baserer sig på alle indsamlede
opslag eller alle indsamlede kommentarer, på omkring 2 procent. Når tallene
brydes ned i mindre delmængder, øges usikkerheden, men datagrundlaget er
stadig så solidt, at resultaterne er udtryk for generelle tendenser og konklusioner
om tonen i den offentlige debat på Facebook med de forbehold, der knytter sig
til afgrænsningen i tid og nyhedsmedier.
Af tabel 2 fremgår det, hvordan de 2996 kommentarer fordeler sig emnemæssigt
vurderet ud fra det emne, som nyhedsopslaget handler om. Der er ikke en ligelig
fordeling mellem emnerne, ligesom der heller ikke er en ligelig fordeling mellem
de emner, som de to nyhedsmedier lægger op som nyhedsopslag på deres
Facebook-sider.
Den emnekategori,
forskning om journalistik ved vi, at nyheder om kriminalitet og retsvæsen er et af
de områder, der fylder meget i nyhedsdækningen.
145
Det viser sig også på
Facebook, hvor det særligt er TV 2, der lægger mange nyhedsopslag op om dette
emne på deres Facebook-
næstflest opslag om, og som DR i højere grad end TV 2 lægger opslag op om. Det
er en bred kategori, der blandt andet dækker opslag om international politik (fx
EU), men også opslag om national og lokal politik, der ikke kunne placeres i de
øvrige kategorier.
55
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0056.png
nyheds-
mediers Facebook-sider, mens de resterende emner fordeler sig jævnt med
mindre andele. Der er nogle enkelte markante forskelle mellem DR og TV 2 i de
emner, de prioriterer at lægge opslag op omkring på deres Facebook-sider. Den
Nyheders Facebook-side, mens det fylder 10 procent hos TV 2, ligesom der er
forskelle i de emner, der ligger i top. Overordnet tegner der sig dog et relativt
ensartet mønster hos de to nyhedsmedier af, hvilke emner der laves flest
nyhedsopslag om, og hvilke emner der gives mindre opmærksomhed.
I ALT, ANTAL
KOMMENTARER
I ALT,
EMNERNES
FORDELING
DR, EMNERNES
FORDELING
TV 2,
EMNERNES
FORDELING
Vold, kriminalitet og
retsvæsen
Politik (andet)
Underholdning
Miljø, natur og klima
Sport
Økonomi
Andet
Sundhed
Kultur og fritid
Flygtninge, migration og asyl
Ligestilling
Terror
Social- og omsorgsområdet
Familieliv
Videnskab og teknologi
Arbejdsmarked
Krig og katastrofer
Uddannelse
Religion og tro
Børn/unge
Integration
I alt
471
357
256
245
186
185
173
166
134
131
110
80
80
75
75
57
56
49
48
33
29
2996
16 %
12 %
9%
8%
6%
6%
6%
6%
5%
4%
4%
3%
3%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
1%
1%
100 %
12 %
15 %
9%
8%
3%
6%
4%
7%
6%
5%
5%
3%
3%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
1%
1%
100 %
19 %
9%
8%
8%
10 %
7%
7%
4%
3%
4%
2%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
1%
100 %
TABEL 4:
Datagrundlag for indholdsanalysen, emne. 2996 Facebook-kommentarer fordelt på
nyhedsopslagets emne (kodekategori 5a).
56
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0057.png
En anden måde at beskrive datagrundlaget på er ud fra emnernes geografiske
tilhørsforhold (tabel 3). Her er der en høj grad af overensstemmelse mellem de
emner, de to nyhedsmedier lægger op på Facebook. Lidt over halvdelen er
emner, der udelukkende omhandler Danmark og lokale danske forhold, mens
omkring en fjerdedel alene handler om udenrigsnyheder. Den resterende del kan
enten ikke bestemmes eller omhandler både danske og udenlandske forhold.
I ALT, ANTAL
KOMMENTARER
I ALT, EMNERNES
FORDELING
DR, EMNERNES
FORDELING
TV 2,
EMNERNES
FORDELING
53 %
27 %
6%
15 %
100 %
Kun DK
Kun udland
Både DK og
udland
Uklart/ikke
relevant
I alt
1645
822
189
340
2996
55 %
27 %
6%
11 %
100 %
57 %
28 %
7%
8%
100 %
TABEL 5:
Datagrundlag for indholdsanalysen, geografi. 2996 Facebook-kommentarer fordelt på
nyhedsopslagets geografi (kodekategori 5b).
Et af kriterierne for dataindsamlingen har været, at der skulle være spredning i
placeringen af de kommentarer, der blev indsamlet ikke bare i forhold til opslag
og emner, men også i forhold til kommentarernes placering i de enkelte
debattråde. Som det fremgår af tabel 6, har der været seks kategorier til
registrering af kommentarens placering. Placeringen relaterer til Facebooks
default-indstilling, der sorterer kommentarer efter en popularitetsvurdering. Det
har ikke været en målsætning at indsamle ensartede mængder til de forskellige
kategorier, men blot at sørge for at sikre spredning i kommentarernes placering.
Kommentarerne, der er indsamlet, kommer derfor både fra de øverste,
midterste og nederste kommentarspor til nyhedsopslagene. Dog er der ind-
samlet flest kommentarer fra toppen af kommentarsporet. At der er en
overvægt af kommentarer, der ligger i toppen, er intentionelt, hvilket også
afspejles i den asymmetriske inddeling af kategorierne (top-5, fra top-6 til top-20
og udenfor top-20), der medfører en overrepræsentation af de kommentarer,
som ligger i top. På den måde vurderes det, at indsamlingen både sikrer så meget
variation som muligt og samtidig vægter de kommentarer, der formodes at have
det største publikum.
57
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0058.png
I ALT
Kommentar i top-5
Replik til kommentar i top-5
Kommentar i top-20
Replik til kommentar i top-20
Kommentar udenfor top-20
Replik til kommentar udenfor top-20
I alt
629
521
623
454
469
300
2996
%
21 %
17 %
21 %
15 %
16 %
10 %
100 %
TABEL 6:
Datagrundlag for indholdsanalysen, placering. 2996 Facebook-kommentarer fordelt på
kommentarens placering i debattrådene på indsamlingstidspunktet (kodekategori 31c).
6.2 OMFANGET AF HADEFULD E YTRINGER
Der er, som det fremgår af figur 2, ingen signifikant forskel på andelen af
hadefulde ytringer på de to Facebook-sider, der indgår i denne undersøgelse.
ANDEL AF KOMMENTARER, DER ER HADEFULDE
20%
15 %
15%
15 %
14 %
10%
5%
0%
Samlet
DR
TV 2
FIGUR 2
Facebook-kommentarer fra henholdsvis DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider. Søjlen
-
på 1496 kommentarer fra TV 2 Nyhedernes Facebook-side (kodekategori 35b).
58
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
I alt 439 af de 2996 analyserede kommentarer er kategoriseret som hadefulde
ytringer på baggrund af definitionen i kapitel 2. Det svarer til, at hver syvende
kommentar i den offentlige debat, som udspiller sig på DR Nyheders og TV 2
Nyhedernes Facebook-sider, er hadefulde.
Det betyder, at langt hovedparten af kommentarerne (85 procent) ikke er
hadefulde ytringer. Men det betyder også, at 15 procent af den offentlige debat i
forbindelse med nyhedsformidling på Facebook består af hadefulde udfald mod
enkeltpersoner eller grupper. Det er vel at mærke på baggrund af en registrering,
der er foretaget, mindst 12 timer efter at kommentarerne er blevet skrevet.
Nyhedsmedierne har dermed haft tid til at gribe ind, hvis de har vurderet, at
kommentarerne overskred en grænse, ligesom brugere har haft mulighed for at
indrapportere hadefulde ytringer til Facebook, som Facebook kan have fjernet,
hvis kommentarerne ikke flugtede med Facebooks retningslinjer.
6.3 HVOR OPTRÆDER DE HAD EFULDE YTRINGER?
Opslagets emne har betydning for, hvor ofte der i løbet af debatten optræder
hadefulde ytringer. De tre emner, der oftest medfører hadefulde ytringer, er
på emnerne hver for sig. Omkring hver tredje kommentar i Facebook-debatterne
om de tre emner er hadefulde. I debatter, hvor nyhedsopslaget handler om
integration, terror, uddannelse eller politik (andet)
146
, er det omkring hver fjerde
kommentar, der er hadefuld.
Der er således en række emner, som i særlig grad lader til at give anledning til
hadefulde ytringer, og som derfor bør have mediernes opmærksomhed. Det kan
fx ske ved, at nyhedsmedierne sikrer moderering ved emner, hvor risikoen er
stor for, at der optræder mange hadefulde ytringer.
At størstedelen af de hadefulde ytringer finde
ag op om. Der er
blot 48 kommentarer, der i den undersøgte datamængde relaterer til emnet
for den største mængde hadefulde ytringer med henholdsvis 86 og 80 hadefulde
kommentarer. Men det er samtidig også de to emneområder, der samlet set har
flest kommentarer.
59
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0060.png
Figur 3 viser andel af hadefulde ytringer set i forhold til hvert enkelt
emneområde for sig.
HADEFULDE YTRINGER FORDELT PÅ EMNEOMRÅDER
Religion og tro
Flygtninge, migration og asyl
Ligestilling
Politik (andet)
Integration
Terror
Uddannelse
Vold, kriminalitet og retsvæsen
Økonomi
Arbejdsmarked
Andet
Kultur og fritid
Krig og katastrofer
Sport
Underholdning
Familieliv
Sundhed
Social- og omsorgsområdet
Børn/unge
Miljø, natur og klima
Videnskab og teknologi
0%
12%
11%
9%
9%
9%
9%
8%
8%
7%
6%
6%
6%
5%
10%
20%
30%
40%
50%
17%
24%
24%
24%
22%
29%
34%
40%
FIGUR 3:
Andel hadefulde ytringer fordelt på nyhedsopslagets emne. Sorteret efter emner
(kodekategori 5a) med største andel hadytringer. Baseret på 2996 Facebook-kommentarer, hvor
andelen af hadytringer (kodekategori 35b) er fremhævet med søjler for hvert emne.
Figur 4 viser forholdet mellem den samlede mængde kommentarer fordelt på
emne og andelen af hadefulde ytringer fordelt på emne.
60
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0061.png
ANTAL HADEFULDE YTRINGER FORDELT EFTER EMNE
Politik (andet)
Vold, kriminalitet og retsvæsen
Flygtninge, migration og asyl
Ligestilling
Økonomi
Underholdning
Religion og tro
Terror
Andet
Sport
Miljø, natur og klima
Kultur og fritid
Sundhed
Uddannelse
Integration
Familieliv
Arbejdsmarked
Social- og omsorgsområdet
Krig og katastrofer
Videnskab og teknologi
Børn/unge
45
32
22
21
19
19
16
16
14
12
11
49
11
29
7
6
6
5
5
4
2
33
56
75
Kommentarer med
hadytringer
75
57
80
Kommentarer i alt
134
166
48
80
173
186
245
86
80
131
110
185
256
357
471
F
IGUR 4:
Antallet af hadytringer fordelt på emner. Forholdet mellem den samlede mængde
kommentarer og antallet af kommentarer med hadytringer opdelt efter nyhedsopslagets emne.
Sorteret efter emner (kodekategori 5a) med flest hadytringer. Baseret på 2996 Facebook-
kommentarer, hvor det samlede antal kommentarer og antallet af hadytringer (kodekategori
35b) er fremhævet med søjler for hvert emne.
61
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0062.png
Hvor der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor de hadefulde ytringer
optræder i forhold til nyhedsopslagets emne, så har opslagets geografiske
tilhørsforhold ingen markant betydning for fremkomsten af hadefulde ytringer.
Der er ingen signifikant forskel mellem opslag, der handler om indenrigsnyheder,
set i forhold til opslag, der handler om udenrigsnyheder. Der er færrest
hadefulde ytringer i opslag, der ikke kan bestemmes geografisk. Denne gruppe
indeholder en høj andel af de kommentarer, der emnemæssigt falder indenfor
andel af hadefulde ytringer. Det peger på, at nyhedsopslagets emne har større
betydning for fremkomsten af hadefulde ytringer i debatten end opslagets
geografiske ramme.
HADEFULDE YTRINGER FORDELT PÅ
NYHEDSOPSLAGETS GEOGRAFI
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
16 %
15 %
12 %
9%
DK
Udland
DK og udland
Uklart/ikke relevant
FIGUR 5:
Andel af hadefulde ytringer fordelt på nyhedsopslagets geografi. Sorteret efter
geografisk område (kodekategori 5b) med største andel hadytringer. Baseret på 2996 Facebook-
kommentarer, hvor andelen af hadytringer (kodekategori 35b) er fremhævet med søjler for hvert
kommentarer.
62
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0063.png
Den største andel af hadefulde ytringer findes i kommentarer, der er længere
nede end top-5-kommentarerne i kommentarsporet. Det fortæller på den ene
side, at nyhedsmedierne i deres redigering ikke skal stirre sig blinde på de
debatter, der udspiller sig i forlængelse af de øverste kommentarer. På den
anden side viser det også, at Facebooks popularitetssortering påvirker de
hadefulde kommentarers placering på en måde, så de oftere placeres udenfor
den top, som de fleste brugere præsenteres for.
HADEFULDE YTRINGER FORDELT PÅ
KOMMENTARERNES PLACERING
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Kommentar
udenfor top
20
Kommentar
top 6-20
Replik
top 5
Replik
udenfor top
20
Kommentar
top 5
Replik
top 6-20
20 %
18 %
13 %
13 %
12 %
11 %
FIGUR 6:
Andel af hadefulde ytringer fordelt på kommentarernes placering. Sorteret efter
placeringer (kodekategori 31c) med største andel hadytringer. Baseret på 2996 Facebook-
kommentarer, hvor andelen af hadytringer (kodekategori 35b) er fremhævet med søjler for hver
gruppe af place
-
-6-
-
udenfor top-
-
top-6-
I analysen af datamaterialet er det også undersøgt, om det opslag, som
nyhedsmediet lægger op på Facebook, indeholder en hadefuld ytring. Det kan fx
være i form af et citat fra en kilde, der ytrer sig hadefuldt, en brødtekst, der
spiller på fordomme, eller illustrationer, der virker stigmatiserende. Der er i alt
66 af de indsamlede kommentarer, der er taget fra debatter, hvor nyheds-
opslaget indeholder en hadefuld ytring. Det fortæller i første omgang, at det er
meget sjældent, at et nyhedsopslag indeholder en hadefuld ytring, men det viser
også som det fremgår af figur 7 at der oftere opstår hadefulde kommentarer i
debatter, hvor der også er en hadefuld ytring i det nyhedsopslag, som er
udgangspunkt for debatten.
63
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0064.png
Mængden af hadefulde ytringer er dobbelt så stor i debatter, der udspiller sig i
relation til nyhedsopslag, der indeholder en hadefuld ytring. Selvom data-
grundlaget i dette tilfælde er lille (27 procent af 66 kommentarer), peger det på,
at nyhedsmediernes måde at præsentere en nyhed på har betydelig indflydelse
på, hvordan debatten efterfølgende udspiller sig. Nyhedsmedierne kan med
andre ord godt påvirke debattonen negativt.
HADEFULDE YTRINGER FORDELT EFTER NYHEDSOPSLAGET
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Andel af kommentarer med hadytringer,
når nyhedsopslaget også indeholder
hadytring
Andel af kommentarer med hadytringer,
når nyhedsopslaget ikke indeholder
hadytring
14 %
27 %
FIGUR 7:
Andel af hadefulde ytringer fordelt efter, hvorvidt der findes en hadytring i nyheds-
opslaget eller ej. Fordelt efter opslag med/uden hadytring (kodekategori 8). Baseret på 2996
Facebook-kommentarer, hvor andelen af hadytringer (kodekategori 35b) er fremhævet med
søjler for hver gruppe af opslag. Søjlen, der bygger på nyhedsopslag med hadytringer, er baseret
på 66 kommentarer. Søjlen, der bygger på nyhedsopslag uden hadytringer, er baseret på 2930
kommentarer.
Hadefulde ytringer affødes ikke kun af det emne, der debatteres, men er også et
resultat af de øvrige kommentarer, der indgår i debattråden. Når en debattør
besvarer en hadefuld kommentar, er der øget risiko for, at svaret også kommer
til at indeholde en hadefuld ytring, viser tallene.
Af 1263 kommentarer, der er svar til andre brugeres kommentarer, viser det sig,
at i alt 157 af disse svar er hadefulde ytringer. Det svarer til, at 12 procent af
svarene er hadefulde. Fordeler man de hadefulde svar efter, hvorvidt de er et
svar til en anden hadefuld kommentar eller ej, viser det sig som det fremgår af
figur 8 at 21 procent af de hadefulde svar er svar på kommentarer, der også er
hadefulde. Kun 10 procent af hadreplikkerne er svar på kommentarer, der ikke
indeholder en hadytring.
64
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0065.png
Som det er tilfældet med sammenhængen mellem nyhedsopslag, der indeholder
hadefulde ytringer, og andelen af hadefulde ytringer i den efterfølgende debat
(figur 7), så kan vi også her i figur 8 se, at der er en øget risiko for nye hadefulde
kommentarer, hvis der allerede er en hadefuld ytring i debattråden. Tallene
peger dermed på, at hadefulde kommentarer giver næring til flere hadefulde
kommentarer. Datamaterialet dokumenterer med andre ord, at had avler had,
og at nyhedsmedierne kan reducere hadet ved også at have fokus på eget samt
brugernes sprogbrug og tone i redigeringen af opslag og debatter.
HADEFULDE REPLIKKER FORDELT EFTER KOMMENTAREN,
DE SVARER PÅ
25%
20%
15%
10 %
10%
5%
0%
Andel af replikker med hadytringer, der
svarer på kommentar, som også er
hadefuld
Andel af replikker med hadytringer, der
svarer på kommentar, som ikke er
hadefuld
21 %
FIGUR 8:
Andel hadefulde replikker fordelt efter, hvorvidt kommentaren, de svarer på,
indeholder en hadytring. Fordelt efter kommentarer med/uden hadytring (kodekategori 34b).
Baseret på 1263 Facebook-kommentarer, der er svar til andre kommentarer. Andelen af
hadytringer (kodekategori 35b) er fremhævet med søjler for hver gruppe af kommentarer. Søjlen,
der bygger på kommentarer med hadytringer, er baseret på 256 replikker. Søjlen, der bygger på
kommentarer uden hadytringer, er baseret på 1007 replikker.
6.4 AFSENDEREN AF HADEFU LDE YTRINGER
Det er forbundet med en vis usikkerhed at fastslå debattørernes køn og etnicitet,
da Facebook-brugernes profiler ikke er validerede. Det har derfor heller ikke
været muligt at tage højde for eventuelt falske profiler og såkaldte trolls.
Baseret på navn og billede er der foretaget en vurdering af køn og etnicitet for at
kunne svare på, om der er en overrepræsentation relateret til køn eller etnicitet
blandt afsenderne af de hadefulde kommentarer. Det viser sig at være tilfældet,
når det gælder køn, mens der ikke er signifikante udsving, når det gælder den
kategorisering af etnicitet, der er foretaget i denne analyse.
65
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0066.png
76 procent af de hadefulde ytringer kommer fra mænd, og 23 procent fra
kvinder. Køn er som nævnt vurderet ud fra primært navn og til dels billeder og
derefter opdelt ud fra en binær opfattelse af kønnene i kategorierne mand og
kvinde. I 1 procent af tilfældene har det ikke været muligt at placere debattøren i
en af de to kategorier. Denne voldsomme overrepræsentation af mænd som
afsendere af de hadefulde ytringer skal ses i forhold til, at der i datamaterialet
også er en overvægt af kommentarer fra mænd, idet 59 procent af
kommentarerne er forfattet af mænd. Det ændrer dog ikke ved, at der er større
risiko for at støde ind i en hadefuld kommentar, hvis man debatterer med en
mand, fremfor hvis man debatterer med en kvinde.
AFSENDER AF DEN HADEFULDE YTRING
–
KØN
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
76 %
59 %
40 %
23 %
Mandlig debattør
Kvindelig debattør
Andel i kommentarer med hadytringer
Andel i den samlede mængde kommentarer
FIGUR 9:
Andel kommentarer i alt og andel kommentarer med hadytring fordelt efter kønnet på
den person, der har skrevet kommentaren (kodekategori 33a). Baseret på 2979 Facebook-
kommentarer, hvoraf 1774 er skrevet af mænd (Facebook-profiler, der fremstår som mænd) og
1205 er skrevet af kvinder (Facebook-profiler, der fremstår som kvinder). Søjlerne, der viser
henholdsvis mænd og kvinders andel i hadytringerne, er baseret på 435 Facebook-kommentarer
med hadytringer (kodekategori 35b).
Ser vi nærmere på mængden af hadefulde kommentarer fra henholdsvis mænd
og kvinder, så indeholder 19 procent af kommentarerne hadefulde ytringer fra
mænd. Det er kun tilfældet for 8 procent af kommentarerne fra kvinder, som det
ses i figur 10 og 11.
66
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0067.png
MANDLIGE DEBATTØRER
19 %
Kommentar uden had
Hadytring
81 %
FIGUR 10:
Andel af kommentarer med og uden had skrevet af mænd (kodekategori 33a). Baseret
på 1774 Facebook-kommentarer og opdelt efter, hvorvidt kommentaren er hadefuld eller ej
(kodekategori 35b).
KVINDELIGE DEBATTØRER
8%
Kommentar uden had
Hadytring
92 %
FIGUR 11:
Andel af kommentarer med og uden had skrevet af kvinder (kodekategori 33a).
Baseret på 1205 Facebook-kommentarer og opdelt efter, hvorvidt kommentaren er hadefuld
eller ej (kodekategori 35b).
67
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0068.png
Set i forhold til kvinder og mænds generelle brug af Facebook, så er kvinder
oftere brugere af Facebook. 49 procent af de kvindelige internetbrugere er på
Facebook mindst en gang om ugen, hvilket gælder for 41 procent af
mændene
147
. Dette forhold skinner dog ikke igennem i andelen af kvinder, som
deltager i den offentlige debat, der udspiller sig på nyhedsmediernes Facebook-
sider. Overrepræsentationen af mænd i den offentlige debat er ikke et særkende
ved nyhedsmediernes Facebook-debatter. Det er et billede, der også findes i
nyhedsmediernes kildebrug, i læserbrevsdebatter og i øvrigt i kønsfordelingen i
kandidater til politiske embeder
148
.
AFSENDER AF DEN HADEFULDE YTRING
–
ETNICITET
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Dansk
Anden vestlig
Andel i kommentarer med hadytringer
Andel i den samlede mængde kommentarer
FIGUR 12:
Andel kommentarer i alt og andel kommentarer med hadytring fordelt efter etnicitet
på den person, der har skrevet kommentaren (kodekategori 33b). Baseret på 2830 Facebook-
kommentarer, hvoraf 2533 er skrevet af etniske danskere (Facebook-profiler, der fremstår som
etniske danskere), 142 er skrevet af personer med anden vestlig etnicitet (Facebook-profiler, der
fremstår som anden vestlig etnicitet) og 155 er skrevet af personer med anden etnisk baggrund
end vestlig (Facebook-profiler, der fremstår som anden etnisk baggrund end vestlig). Søjlerne,
der viser de tre grupperingers andel i hadytringerne, er baseret på 421 Facebook-kommentarer
med hadytringer (kodekategori 35b).
Anden end vestlig
7%
5%
5%
5%
88 %
90 %
Ser man på kommentatorens etnicitet (figur 12), så er dette ligeledes vurderet på
baggrund af navn og billede. Her er der større usikkerhed forbundet med
vurderingen af etnisk baggrund, da der kan være tilfælde, hvor hverken navn
eller billede har kunnet pege i retning af en specifik etnisk baggrund. Etnisk
baggrund er i registreringen opdelt i tre kategorier: etnisk dansk, anden vestlig
etnicitet og anden etnisk baggrund end dansk/vestlig. I 166 tilfælde har
debattørens etnicitet ikke kunnet placeres i en af de tre kategorier. De
resterende 2830 kommentarer er alle placeret i en af de tre kategorier, hvoraf 9
ud af 10 er kategoriseret som etnisk dansk. Deraf følger, at det også er etniske
68
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0069.png
danskere, der tegner sig for den største mængde hadytringer 88 procent, som
det fremgår af figur 12, hvilket dog er lavere end deres andel i den samlede
mængde kommentarer.
I alt er 15 procent af kommentarerne fra etniske danskere kategoriseret som
hadefulde, 14 procent af kommentarerne fra debattører med en ikkevestlig
baggrund er ligeledes kategoriseret som hadefulde, mens 22 procent af
kommentarerne fra debattører med en anden vestlig etnicitet end dansk
indeholder hadytringer. Da mængden af kommentarer fra de to sidstnævnte
grupper er beskedent, knytter der sig en større usikkerhed til disse tal, men
samlet set er der en tendens, der peger i retning af, at etnicitet i modsætning
til køn ikke er afgørende for, hvorvidt man bidrager til debatten med hadefulde
ytringer.
DEBATTØR MED ETNISK DANSK OPRINDELSE
15 %
Kommentar uden had
Hadytring
85 %
FIGUR 13:
Andel af kommentarer med og uden had skrevet af personer med dansk etnicitet
(kodekategori 33b). Baseret på 2533 Facebook-kommentarer og opdelt efter, hvorvidt
kommentaren er hadefuld eller ej (kodekategori 35b).
69
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0070.png
DEBATTØR MED ANDEN VESTLIG ETNISK OPRINDELSE
22 %
Kommentar uden had
Hadytring
78 %
FIGUR 14:
Andel af kommentarer med og uden had skrevet af personer med anden vestlig
etnicitet end dansk (kodekategori 33b). Baseret på 142 Facebook-kommentarer og opdelt efter,
hvorvidt kommentaren er hadefuld eller ej (kodekategori 35b).
DEBATTØR MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END VESTLIG
14 %
Kommentar uden had
Hadytring
86 %
FIGUR 15:
Andel af kommentarer med og uden had skrevet af personer med anden etnicitet end
vestlig (kodekategori 33b). Baseret på 155 Facebook-kommentarer og opdelt efter, hvorvidt
kommentaren er hadefuld eller ej (kodekategori 35b).
Fordelingen i de tre etniske grupper stemmer meget godt overens med
befolkningssammensætningen i Danmark som helhed. Pr. 1. januar 2016 er 87,7
procent af befolkningen af dansk oprindelse, 7,9 procent er indvandrere og
efterkommere fra ikkevestlige lande, og 4,4 procent er indvandrere og
efterkommere fra vestlige lande.
149
6.5 HVEM RAMMER DE HADEF ULDE YTRINGER?
For samtlige hadefulde ytringer er det undersøgt, hvem ytringen eksplicit er
rettet mod. Her ses en klar tendens til, at de hadefulde ytringer i langt
overvejende grad rettes mod en gruppering af andre mennesker, fx muslimer,
kvinder eller højreorienterede. Dette gælder for 64 procent af de hadefulde
70
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0071.png
ytringer, mens yderligere 7 procent rettes mod både en gruppering og
enkeltpersoner.
Der er et langt spring ned til kategorien med næstflest hadefulde kommentarer.
Det er offentlige personer (16 procent) og derefter en eller flere konkrete
debattører (9 procent). Samlet set tegner der sig et billede af, at hadefulde
ytringer i omkring 7 ud af 10 tilfælde er rettet mod en gruppe af mennesker, og i
godt 3 ud af 10 tilfælde er målet for en hadefuld ytring en konkret person.
HVEM ER DE HADEFULDE YTRINGER RETTET MOD?
En gruppe
En eller flere offentlige personer
En eller flere debattører i debatten
Både individer og grupper
En eller flere andre enkeltindivider
9%
7%
4%
16 %
64 %
FIGUR 16:
Andel af hadytringer fordelt efter målet for den hadefulde ytring. Sorteret efter det
mål, som hadytringen oftest er rettet mod (kodekategori 36a). Baseret på 439 Facebook-
kommentarer, der indeholder en hadefuld ytring.
6.5.1
DEFINITIONE NS OTTE OMRÅDER
I definitionen af hadefulde ytringer er der nævnt otte områder køn, etnicitet,
religion, handicap, seksuel orientering, alder, politisk observans og social status
der afgrænser undersøgelsen.
Alle hadefulde ytringer, der indgår i undersøgelsen, er registreret ud fra, hvilket
af de otte områder den hadefulde ytring som minimum er rettet mod. Det har
været muligt at registrere op til flere områder, hvilket betyder, at der i alt er 469
tarer. Det kan eksempelvis
være hadefulde ytringer, der er rettet mod både køn og religion. Det ændrer dog
ikke ved, at den samlede mængde hadefulde kommentarer, der tages udgangs-
punkt i, fortsat er 439.Hadefulde ytringer rettes oftest mod politisk tilhørs-
forhold. Disse ytringer udgør 31 procent af de 439 kommentarer, der er hade-
fulde. Etnicitet, religion og køn er områder, der også hyppigt er mål for hadefulde
kommentarer, mens det derimod er sjældent, at seksuel orientering eller
handicap bliver mål for hadefulde ytringer.
71
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0072.png
HVILKE KARAKTERISTIKA ER DE HADEFULDE YTRINGER
RETTET MOD?
Politisk observans
Etnicitet
Religion
Køn
Alder
Social status
Seksuel orientering
Handicap
0%
2%
1%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
6%
8%
15 %
22 %
21 %
31 %
FIGUR 17:
Andel af hadytringer fordelt efter, hvilke områder hadet er rettet mod (multiple
choice). Sorteret efter det område, der oftest er mål for hadytringer (kodekategori 37-45).
Baseret på 439 Facebook-kommentarer, der indeholder mindst én hadefuld ytring.
I det følgende ses der nærmere på hadefulde ytringer indenfor de fire områder
med flest hadefulde kommentarer. Det vil sige politisk observans, etnicitet,
religion og køn. For hvert område har der været en række underkategorier, der
gør det muligt at få en mere nuanceret viden om, hvad hadet mere specifikt
rettes mod.
6.5.2
POLITISK OB SERVAN S
Hadefulde ytringer rettet mod politisk observans udgør 31 procent og er dermed
den største andel af de 439 hadefulde ytringer. I alt er der 135 hadytringer rettet
mod politisk observans. De hadefulde ytringer rammer bredt på det politiske
spektrum, hvilket figur 18 illustrerer. De hadefulde ytringer rammer således ikke
kun den ene politiske fløj, om end hadefulde ytringer mod partierne i rød blok er
i overtal. De tre partier, hadet oftest rettes mod, er Alternativet, Det Radikale
Venstre og Dansk Folkeparti.
ˮ
72
Han er bare en nazi med mange
dumme ideer
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0073.png
Politikere (unavngivne eller udenlandske politikere), der står udenfor de to
blokke i dansk politik, er målet for flest hadefulde ytringer, idet 40 procent af de
135 hadefulde ytringer rettet mod politisk observans falder indenfor denne
kategori. Kategorien dækker både over udenlandske politikere, politikere i
internationale institutioner og unavngivne danske politikere.
HADEFULDE YTRINGER RETTET MOD POLITISK OBSERVANS
Unavngivne eller udenlandske politikere
Rød blok
Blå blok
Politiske institutioner
Andet
4%
4%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
FIGUR 18:
Andel af hadefulde ytringer (kodekategori 35b) rettet mod politisk observans og
fordelt efter politiske grupperinger (kodekategori 44a og 44b). Baseret på 135 Facebook-
kommentarer, der indeholder en hadefuld ytring rettet mod politisk observans.
19 %
32 %
40 %
6.5.3
ETNICITET
Hadefulde ytringer rettet mod etnisk oprindelse udgør 22 procent af den
samlede mængde hadefulde ytringer. 96 kommentarer i forbindelse med de
hadefulde ytringer handler om etnicitet, hvoraf knap halvdelen dog ikke lader sig
bestemme i forhold til en mere præcis etnisk oprindelse udover at være rettet
mod andre etniske baggrunde end dansk. Dette skyldes, at der er blevet brugt
uspecificerede betegnelser i komme
-
generationsindvan
er 16 procent rettet mod etnisk oprindelse i mellemøstlige lande, og en anden
andel på 16 procent rettet mod andre vestlige etniske baggrunde end dansk. 5
procent af de hadefulde ytringer, der er kategoriseret som etnicitet, går ikke
decideret på den etniske oprindelse, men er rettet mod hudfarve. Samlet rettes
kun 3 procent af hadytringerne, der går på etnicitet, mod dansk etnicitet, mens
godt 80 procent er rettet mod etnisk oprindelse udenfor Vesten.
73
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0074.png
ˮ
De satans arabere kan da kun sprede
død og ødelæggelse
HADEFULDE YTRINGER RETTET MOD ETNISK OPRINDELSE
Udefineret, men ikke dansk etnicitet
Mellemøstlige
Andre vestlige
Asiater
Hudfarve
Afrikanere
Danskere
0%
6%
5%
5%
3%
20%
40%
60%
16 %
16 %
49 %
FIGUR 19:
Andel af hadefulde ytringer (kodekategori 35b) rettet mod og fordelt efter etnisk
oprindelse (kodekategori 38a og 38b). Baseret på 96 Facebook-kommentarer, der indeholder en
hadefuld ytring rettet mod etnisk oprindelse.
6.5.4
RELIGION
Hadefulde ytringer rettet mod religion udgør 21 procent (91 kommentarer) af de
439 hadefulde ytringer og er dermed den kategori, der tegner sig for tredjeflest
hadefulde ytringer. Heraf er langt størstedelen af de hadefulde ytringer rettet
mod islam, som udgør 86 procent af alle hadefulde ytringer rettet mod religion.
Hadefulde ytringer rettet mod kristendom og jødedom forekommer meget få
gange i materialet.
ˮ
74
Muslimer er de fejeste "mennesker"
på jorden
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0075.png
ANDEL AF HADEFULDE YTRINGER RETTET MOD
OG FORDELT EFTER RELIGIONER
Islam
Kristendom
Religion generelt
Jødedom
Andre religioner
Ved ikke
0%
4%
3%
2%
2%
2%
20%
40%
60%
80%
100%
86 %
FIGUR 20:
Andel af hadefulde ytringer (kodekategori 35b) rettet mod og fordelt efter religioner
(kodekategori 39a og 39b). Baseret på 91 Facebook-kommentarer, der indeholder en hadefuld
ytring rettet mod religiøse overbevisninger.
6.5.5
KØN
Hadefulde ytringer rettet mod køn udgør 15 procent af alle de hadefulde
ytringer, hvilket svarer til 67 kommentarer. Hovedparten af de hadefulde
ytringer i denne kategori omhandler kvinder (58 procent), mens 4 ud af 10
hadefulde ytringer rettet mod køn omhandler mænd.
ˮ
Langt lyst hår og gode bryster ;) Jeg
har altid lyden slået fra når hun er på
tv :)
75
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0076.png
HADEFULDE YTRINGER RETTET MOD KØN
Kvinde/kvinder
Mand/mænd
Transkønnede
Andet/andre køn
0%
1%
1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
39 %
58 %
FIGUR 21:
Andel af hadefulde ytringer (kodekategori 35b) rettet mod og fordelt efter køn
(kodekategori 37a og 37b). Baseret på 67 Facebook-kommentarer, der indeholder en hadefuld
ytring rettet mod køn.
6.5.6
ALDER, SOCIAL STATUS , SEKSUEL ORIENTERIN G OG HANDICAP
I de fire øvrige områder er andelene af hadefulde ytringer så små, at der knytter
sig så store usikkerheder til finsorteringerne, at de ikke præsenteres uddybende.
Datamængden i forbindelse med disse kategorier er begrænset til 37 hadefulde
ytringer rettet mod alder, 28 mod social status, 9 mod seksuel orientering og 6
mod handicap. Her er det værd at bemærke, at der oftere ytres had mod unge
end mod gamle, oftere mod eliten og overklassen end mod fattige og
underklassen, at alle hadefulde ytringer mod seksuel orientering handler om
homoseksuelle, og at 5 ud af de 6 hadefulde ytringer rettet mod handicap er had
mod psykisk handicappede.
6.6 KARAKTEREN AF DE HAD EFULDE YTRINGER
Had er ikke bare had. Hadefulde ytringer kan komme til udtryk på mange måder
og med varierende sproglig styrke. I definitionen af hadefulde ytringer er
nuancerne beskrevet gennem begreberne stigmatiserende, nedsættende,
krænkende, chikanerende og truende. Begreberne er brugt som beskrivelser på
en skala fra 1 til 5, hvor 1 er den mildeste form for had (stigmatiserende ytringer)
og 5 den groveste form (deciderede trusler).
Knap halvdelen af alle de hadefulde ytringer ligger på den nederste del af skalaen
i form af enten stigmatiserende eller nedsættende kommentarer. Inkluderes det
tredje trin i opgørelsen, tegner disse former for had sig for 85 procent af alle
hadefulde ytringer. Kun en enkelt kommentar i datasættet er registreret som en
trussel. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at datagrundlaget er
indsamlet, efter at nyhedsmedierne har haft minimum 12 timer til at redigere
debatten. Retningslinjerne for Facebook-debat hos begge undersøgte nyheds-
medier nævner eksplicit, at trusler ikke accepteres, og på baggrund af den
76
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0077.png
indsamlede data kan man konstatere, at det lykkes de to nyhedsmedier at fjerne
truslerne fra debatten. Den moderering, der har fokus på de groveste hadefulde
ytringer, ser ud til at fungere efter hensigten, når det måles på kommentarer, der
har stået mindst et halvt døgn.
Omkring hver syvende hadefulde ytring falder i den næstgroveste kategori, der
består af kommentarer, som er chikanerende. Ligesom med trusler forholder
retningslinjerne for DR og TV 2 sig også eksplicit til chikane. Her er der dog plads
til forbedring, eftersom hver syvende hadefulde ytring, ifølge analysen, har en
chikanerende karakter.
Sammenligner man DR og TV 2, så er der en anelse flere stigmatiserende,
nedsættende og krænkende kommentarer (trin 1-3 på skalaen) på DR, hvorimod
der er flere chikanerende kommentarer (trin 4 på skalaen) og en enkelt trussel
på TV 2.
KARAKTEREN AF DE HADEFULDE YTRINGER
33 %
31 %
21 %
14 %
0%
1 - Stigmatiserende 2 - Nedsættende
3 - Krænkende
4 - Chikanerende
5 - Truende
FIGUR 22:
Andel af hadefulde ytringer (kodekategori 35b) fordelt efter karakteren af de
hadefulde ytringer (kodekategori 48a). Baseret på 439 Facebook-kommentarer, der indeholder
en hadefuld ytring.
6.7 REAKTIONEN PÅ HADEFU LDE YTRINGER
Reaktionerne fra Facebook-brugere på hadefulde kommentarer er ikke entydigt
afstandtagen. Der er ikke markante forskelle på andelen af likes blandt de
hadefulde ytringer og kommentarer, der ikke er hadefulde. De forskelle, der er,
indikerer, at hadefulde ytringer har en tendens til at høste flere likes.
77
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0078.png
POSITIVE TILKENDEGIVELSER TIL FACEBOOK-KOMMENTARER
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0 likes
1-10 likes
Kommentarer uden had
11-50 likes
Kommentarer med had
50+ likes
48 %
40 %
30 %
10 %
3%
3%
57 %
9%
FIGUR 23:
Andel kommentarer henholdsvis uden og med hadytringer (kodekategori 35b) fordelt
efter antal likes, som kommentaren har fået på det tidspunkt, hvor data blev indsamlet
(kodekategori 32a). Baseret på 2557 Facebook-kommentarer uden hadytringer og 439 Facebook-
kommentarer med hadytringer.
RESPONS PÅ FACEBOOK-KOMMENTARER
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0 svar
1-5 svar
Kommentarer uden had
6-20 svar
Kommentarer med had
20+ svar
20 %
19 %
12 %
5%
2%
2%
74 %
67 %
FIGUR 24:
Andel kommentarer henholdsvis uden og med hadytringer (kodekategori 35b) fordelt
efter antal svar, som kommentaren har fået på det tidspunkt, hvor data blev indsamlet
(kodekategori 32b). Baseret på 2557 Facebook-kommentarer uden hadytringer og 439 Facebook-
kommentarer med hadytringer.
78
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Ser man på, hvor mange svar kommentarerne har fået, er der heller ikke her
noget, der indikerer, at hadefulde ytringer bliver tiet ihjel. Omvendt tyder noget
dog på, at den debat, der opstår i forlængelse af en hadefuld ytring, ikke
nødvendigvis er kommentarer, der støtter det hadefulde budskab, men i lige så
høj grad kan være argumenter imod den hadefulde kommentar. Det er et
eksempel på modtale (counter speech), hvor brugerne aktivt går ind og siger den
negative kommentar imod.
6.8 OPSUMMERING
På baggrund af knap 3000 Facebook-kommentarer på DR Nyheders og TV 2
Nyhedernes Facebook-sider kan vi konstatere, at hver syvende kommentar, der
får lov til at blive stående, efter at en redigering fra medierne har fundet sted, er
en hadefuld ytring.
Hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om emner som religion
og tro, flygtninge, migration og asyl samt ligestilling. Sammenlagt finder vi den
største mængde af hadefulde ytringer i relation til emnerne vold, kriminalitet og
retsvæsen og emner om udenrigspolitiske forhold og anden politik (som er
politiske emner, der ikke entydigt kan placeres i de eksisterende kategorier
dette kan eksempelvis være nyheder om EU). Det skyldes, at det er disse, der
oftest laves nyhedsopslag om af nyhedsmedierne. Hadefulde ytringer optræder
hyppigst i brugerkommentarer, der ikke ligger i toppen af debattrådene.
Der er fundet en klar overrepræsentation af hadefulde ytringer i debatter, hvor
nyhedsopslaget også indeholder en hadefuld ytring, og der er ligeledes en øget
risiko for, at en hadefuld kommentar kommer som svar på en eksisterende
brugerkommentar, der også er hadefuld.
Mandlige debattører står som afsender af langt de fleste hadefulde ytringer, og
målet for hadet er i langt de fleste tilfælde en gruppe af mennesker fremfor fx en
konkret debattør. De hadefulde ytringer rettes i flest tilfælde mod andre
menneskers politiske holdninger eller det, at de i deres embede er politikere.
Religion og etnicitet er områder, der også ofte er skydeskive for hadefulde
kommentarer. Særligt islam og særligt mennesker med etnisk oprindelse i
Mellemøsten eller i Vesten udenfor Danmark er mål for hadet.
Hovedparten af de hadefulde ytringer ligger i den milde ende af den grovheds-
skala, der er brugt til at indfange nuancerne i de hadefulde ytringer. Det tyder
på, at nyhedsmedierne har godt fat i redigeringen af deciderede trusler, men når
hver syvende kommentar stadig er hadefuld efter redigering, tyder det samtidig
på, at nyhedsmedierne mangler at finde nøglen til, hvordan de håndterer de
hadefulde ytringer, der ikke er decideret truende. Målt på interaktioner på
79
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
nyhedsmediernes Facebook-sider er de hadefulde ytringer i hvert fald ikke noget,
som brugerne selv håndterer ved at imødegå dem med tavshed. Tværtimod er
der en lille tendens til, at hadefulde ytringer skaber interaktion.
80
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0081.png
KAPITEL 7
7 SURVEY BLANDT FACEBOOK-
BRUGERE
I dette afsnit præsenteres resultaterne fra den spørgeskemaundersøgelse, som
Megafon har foretaget for Institut for Menneskerettigheder. Medmindre andet
er nævnt, præsenteres resultaterne i form af tal, der dækker den samlede
population, da formålet er at vise, hvordan Facebook-brugerne i almindelighed
bruger og opfatter offentlige debatter på Facebook.
I første afsnit præsenteres datagrundlaget for analysen. Derpå følger et afsnit om
danskernes brug og oplevelser af Facebook-debatter med særligt fokus på
forhold omkring debatsprog og -tone. Afslutningsvis fokuseres der på, hvad
undersøgelsen viser om danskernes holdning til redigering af onlinedebatterne.
7.1 DATA
Dette afsnit er baseret på en Megafon-måling af Facebook-brugeres oplevelse.
Der er 1045 Facebook-brugere, som har deltaget i undersøgelsen. Vi sammen-
ligner sammensætningen af deltagerne i Megafon-målingen med danske brugere
af Facebook.
150
Da uddannelsesniveau og politisk overbevisning ikke er kendt hos
Facebook-brugerne, sammenligner vi i stedet med befolkningen.
Facebook er det største sociale medie i Danmark. Der er 2,5 millioner danskere,
der logger på Facebook mindst en gang om ugen. Kvinder er oftere brugere af
Facebook 49 procent af de kvindelige internetbrugere
151
er på Facebook mindst
en gang om ugen, hvilket gælder for 41 procent af mændene.
152
Denne køns-
fordeling ses også i Megafon-undersøgelsen, hvor 54 procent (n 568) af de 1045
Facebook-brugere er kvinder.
Den yngste aldersgruppe er underrepræsenteret, og den ældste er over-
repræsenteret i Megafon-målingen i forhold til aldersfordelingen af Facebook-
brugere.
Deltagerne i Megafon-målingen har i lavere grad en erhvervsfaglig uddannelse og
i højere grad en videregående uddannelse, end befolkningen generelt set.
153
81
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0082.png
I Megafon-målingen har 61,4 procent stemt på rød blok, mod 47,7 procent til
valget i 2015. Blå blok fik 52,3 procent af stemmerne til valget i 2015, mens kun
38,6 procent har stemt på dem i Megafon-målingen.
Stemmeprocenten blandt deltagerne i Megafon-målingen, som har en Facebook-
profil, er højere end i befolkningen generelt. Stemmeprocenten til folketings-
valget i 2015 var 86 procent
154
, mens den i Megafon-målingen er mindst 94
procent
155
. Generelt er vælgere, som har stemt på Dansk Folkeparti og Venstre,
underrepræsenteret set i forhold til hele den danske befolkning, mens folk, der
har stemt Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale, er overrepræsenteret.
Effekten af den skæve fordeling, antager vi, er begrænset, da vi generelt ikke ser
forskel på de forskellige befolkningsgruppers besvarelser. I de tilfælde hvor der
er en effekt af alder, køn eller politisk overbevisning, fremgår det af gennem-
gangen af resultaterne.
7.2 RESULTATER
Facebook er danskernes foretrukne sociale medie. Det bruges oftest til at læse
nyt fra venner eller dem, man følger. En del bruger også Facebook til at læse
nyheder, som således er en central kilde til information. 28 procent (n 297) af de
1045 respondenter svarer, at én af de tre hyppigste aktiviteter på Facebook er at
læse nyheder. Hvert tredje af respondenterne, 31 procent (n 321), svarer at én af
de tre hyppigste aktiviteter på Facebook, er at debattere i én eller flere sammen-
hænge.
HVAD BRUGER DU OFTEST FACEBOOK TIL?
Læse nyt fra mine venner
Læse nyt fra dem, jeg følger
Læse nyheder fra nyhedsmedierne
Debattere med venner/bekendte
Debattere i private grupper
Andet
Se videoer
Spille spil
Debattere med andre, jeg ikke kender
4
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
7
9
8
14
14
13
28
50
80
pct
0
FIGUR 25:
Facebook-brug. Kilde: Megafon-
82
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0083.png
7.2.1
HVEM DELTAGER I DEBA TTEN?
Omkring halvdelen af respondenterne (49 procent n 511) svarer ja til, at de har
debatteret på Facebook. 52 procent af mændene og 46 procent af kvinderne
svarer, at de har debatteret på Facebook.
HAR DU DELTAGET I EN FACEBOOK-DEBAT?
pct
60
50
40
30
20
10
0
Mænd
Kvinder
Ja (52 %)
Ja (46 %)
FIGUR 26:
Deltagelse i Facebook-debatter. Kilde: Megafon-måling. Respondenter: 1045 som har
en Facebook-profil. Spørgsmål: "Har du tidligere debatteret eller kommenteret opslag på
Facebook?"
De 18-29 årige er de mest tilbageholdende, når det kommer til at debattere. Hele
64 procent (n 157) svarer, at de ikke har deltaget i Facebook-debatter, hvilket
ellers kun gælder mellem 47 procent og 56 procent i de andre aldersgrupper.
Blandt dem, som deltager i Facebook-debatter, fortæller 32 procent, at de
debatterer mindst to gange om ugen. Det er 30 procent af kvinderne, som
debatterer mere end to gange om ugen, mens det er 34 procent af mændene.
Det er 38 procent af de 511, som debatterer på Facebook, der debatterer på et
nyhedsmedies side.
7.2.2
OPLEVELSE AF DEBATTE N
34 procent (n 175) af dem, som deltager i debatter - heraf lige mange mænd og
kvinder -har oplevet at blive talt grimt til i debatter på Facebook.
83
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0084.png
OPLEVET AT BLIVE TALT GRIMT TIL
pct
50
40
30
51
20
10
0
Alle
18-29 årige
30-39 årige
40-49 årige
50-59 årige
60+ år
34
38
32
33
26
FIGUR 27:
Oplevelse af at blive talt grimt til. Kilde: Megafon-måling. Respondenter: 511 som har
deltaget i Facebook-debatter. Spørgsmål: "Har du nogensinde oplevet at blive talt grimt til i
debatter på Facebook (fx med nedladende betegnelser eller skældsord)?"
Den yngste aldersgruppe, 18-29 årige, har i højere grad oplevet, at blive talt
grimt til i debatter end de resterende aldersgrupper.
Respondenterne er blevet bedt om, at forholde sig til den groveste kommentar,
de
nogensinde
har oplevet og
senest
har oplevet. Respondenterne er blevet
introduceret til den samme grovhedsskala, som er brugt i indholdsanalysen, og
som går fra 1-5.
Blandt dem, der har oplevet at blive talt grimt til i debatter på Facebook, oplever
46 procent (n 86) heraf stort set lige mange mænd og kvinder - at den groveste
kommentar, de
nogensinde
har oplevet, var af nedsættende karakter (trin 2 på
skalaen).
84
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0085.png
GROVESTE KOMMENTAR NOGENSINDE
13
46
15
6
11
1
9
0%
Generaliserende
25%
Nedsættende
50%
Krænkende
Chikanerende
75%
Truende
Andet
100%
Ved ikke
FIGUR 28:
Den groveste kommentar nogensinde. Kilde: Megafon-måling. 185 respondenter der
har oplevet at blive talt grimt til i debatter på Facebook. Spørgsmål: "Tænk på den groveste
kommentar, du nogensinde har oplevet i en Facebook-debat, som var rettet mod dig. Hvilket af
de følgende 5 udsagn passer bedst på den kommentar?"
GROVESTE KOMMENTAR NOGENSINDE
Kvinder
9
47
16
11
9
0
10
Mænd
18
45
13
2
13
1
8
0%
Generaliserende
25%
Nedsættende
50%
Krænkende
Chikanerende
75%
Truende
Andet
100%
Ved ikke
FIGUR 29:
Den groveste kommentar nogensinde. Kilde: Megafon-måling. 185 respondenter
fordelt på køn, der har oplevet at blive talt grimt til i debatter på Facebook. Spørgsmål: "Tænk på
den groveste kommentar, du nogensinde har oplevet i en Facebook-debat, som var rettet mod
dig. Hvilket af de følgende 5 udsagn passer bedst på den kommentar?"
Mænd oplever i højere grad, at den værste kommentar, de nogensinde har
modtaget, var af generaliserende karakter (trin 1 på skalaen), mens kvinder i
højere grad oplever chikanerende kommentarer (trin 4 på skalaen). Der er
således forskel på, hvordan kønnene oplever debattonen og kvinder oplever i
højere grad end mænd, at modtage grove kommentarer.
85
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0086.png
GROVESTE KOMMENTAR I SENESTE DEBAT
Kvinder
15
40
15
10
6
5
30
Mænd
31
30
10
3 5
7
30
0%
Generaliserende
25%
Nedsættende
Krænkende
50%
Chikanerende
75%
Truende
Andet
100%
Ved ikke
FIGUR 30:
Groveste kommentar oplevet i seneste debat. Kilde: Megafon-måling. 185
respondenter, der har oplevet at blive talt grimt til i debatter på Facebook. Spørgsmål: "Hvis du
tænker på den seneste debat på Facebook, hvor du debatterede med andre, hvordan vil du så
karakterisere den værste af kommentarerne rettet mod dig? Hvilket af de følgende 5 udsagn
passer bedst på den kommentar?"
Når man spørger den samme gruppe, hvad den groveste kommentar, de har
været udsat for i
seneste
debat, er der også her væsentlig forskel på mænd og
kvinders besvarelser. Kvinder oplever i højere grad nedsættende, krænkende og
chikanerende kommentarer (henholdsvis trin 2, 3 og 4 på skalaen) end mænd.
Mænd oplever flere kommentarer af generaliserende karakter (trin 1 på skalaen)
end kvinderne.
Blandt dem, som har oplevet at blive talt grimt til, er kommentarerne hyppigst
møntet på vedkommendes politiske tilhørsforhold, køn eller sociale status. En
del svarer også, at kommentaren var møntet på andre forhold, som ikke er
specificeret. Hvad angår de resterende kategorier, så er svarandelen for lille og
er dermed behæftet med en vis usikkerhed til, hvilket medfører, at der ikke kan
udledes nogle tendenser af dette.
86
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0087.png
HVAD DEN GROVESTE KOMMENTAR I SENESTE DEBAT VAR?
MØNTET PÅ DE FIRE HYPPIGSTE SVAR.
PROCENT AF RESPONDENTERNE
Politisk tilhørsforhold
Køn
Social status (fattig, middelklasse, rig)
Andet
ALLE
46
11
14
33
MÆND
54
5
18
26
KVINDER
38
17
10
39
TABEL 7:
Groveste kommentar i seneste debat. Kilde: Megafon-måling. 185 respondenter, der
har oplevet at blive talt grimt til. Spørgsmål: "Hvis du tænker på sidste gang, du oplevede, at der
blev talt grimt til dig på Facebook, hvilke af de nedenstående udsagn, var kommentaren så
møntet på? Der kan angives flere svar."
Hele 63 procent (n 321) erklærer sig helt enige og enige i, at de oplever at andre
skriver noget nedsættende eller krænkende i en Facebook-debat, heraf 66
procent kvinder (n 174) og 59 procent (n 147) mænd.
OPLEVER KRÆNKENDE ELLER NEDSÆTTENDE KOMMENTARER
Kvinder
29
37
11
16
4 3
Mænd
24
35
14
17
7
3
0%
Helt enig
25%
Enig
50%
Hverken enig eller uenig
Uenig
75%
Helt uenig
100%
Ved ikke
FIGUR 31:
Oplever ofte krænkende eller nedsættende kommentarer. Kilde: Megafon-måling. 511
respondenter, som deltager i Facebook-debatter. Spørgsmål: "Du bedes svare på, hvor enig eller
krænkende i en Facebook-debat."
En tredjedel (32 procent, n 164) er helt enige eller enige i, at de ofte oplever, at
andre skriver noget truende i en Facebook-debat.
87
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0088.png
OPLEVER TRUENDE KOMMENTARER
Kvinder
11
24
25
28
9
3
Mænd
10
0%
Helt enig
18
25%
Enig
22
50%
28
75%
Uenig
Helt uenig
17
4
100%
Hverken enig eller uenig
Ved ikke
FIGUR 32:
Oplever ofte truende kommentarer i Facebook-debatter. Kilde: Megafon-måling. 511
respondenter, som deltager i Facebook-debatter. Spørgsmål: "Du bedes svare på, hvor enig eller
uenig du er i nedenstående udsagn: Jeg oplever ofte, at andre skriver noget truende i en
Facebook-debat."
7.2.3
AFSTÅR FRA DEBATTEN
Generelt afholder kvinderne sig i langt højere grad fra at debattere emner end
mænd, hvilket kan ses i tabel 8.
TOP 7: EMNER, DER AFHOLDER FOLK FRA AT DELTAGE I DEBATTEN
PROCENT AF RESPONDENTERNE
Flygtninge, migration og asyl
Religion og tro
Integration
Terror
Krig og katastrofer
Vold, kriminalitet og retsvæsen
Køn og ligestilling
ALLE
31
24
20
15
11
10
8
MÆND
26
22
14
14
8
10
8
KVINDER
35
27
26
16
13
11
7
TABEL 8:
Emner, der afholder folk fra at deltage i debatten. Kilde: Megafon-måling. 511
respondenter, der deltager i debatter på Facebook. Spørgsmål: "Er der særlige emner, som
afholder dig fra at deltage i en debat? Hvis ja, hvilke? Der kan angives flere svar."
Flygtninge, migration og asyl er det emne, som flest brugere, der debatterer
(n511), afholder sig fra at debattere på grund af tonen (31 procent, (n158)).
Derefter følger emnerne religion og tro 24 procent (n 125) og integration 20
procent (n 103). Hertil skal det dog nævnes, at 57 procent (n 292) angiver, at der
88
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0089.png
enten ikke er særlige emner, der afholder dem fra at deltage i en debat eller, at
det skyldes andre forhold. Det har ikke været muligt at uddybe, hvad andre
forhold kunne være.
Generelt er det de samme emner, som de forskellige aldersgrupper undgår, dog
adskiller de 18-29- årige sig på et punkt. I denne aldersgruppe undgår 18 procent
at debattere køn og ligestilling, hvilket kun gør sig gældende for 6 procent i de
øvrige aldersgrupper. Dette er en signifikant forskel.
På spørgsmålet, om der er særlige emner, som afholder én fra at debattere,
svarer 43 procent af mændene (n 108) mod 28 procent af kvinderne (n 73), at
der ikke er særlige emner, som de afholder sig fra at debattere. Det er 18
procent af mændene, som undlader at deltage i debatter af andre årsager, mens
det gør sig gældende for 25 procent af kvinderne.
INGEN SÆRLIGE EMNER, DER AFHOLDER ÉN
FRA AT DELTAGE I EN DEBAT
Procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Mænd
Kvinder
28 %
43 %
FIGUR 33:
Ingen særlige emner, som afholder én fra at deltage i debatter på Facebook. Kilde:
Megafon-måling. 511 respondenter, der deltager i debatter på Facebook. Spørgsmål: "Er der
særlige emner, som afholder dig fra at deltage i en debat? Hvis ja, hvilke? Der kan angives flere
svar."
Når man spørger den gruppe af respondenter, der fravælger at debattere på
Facebook, enten på grund af emnet eller andre forhold, hvorfor de afholder sig
fra at deltage i debatter, er det hovedsageligt begrundet i, at debatten er
afsporet eller unuanceret. Andre årsager til, at de fravælger debatterne, er ofte,
at debatten er for tidskrævende, eller at debatterne indeholder trusler.
156
89
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0090.png
HVAD ER VÆSENTLIGSTE ÅRSAG TIL, AT DU AFHOLDER DIG FRA AT
DEBATTERE PÅ FACEBOOK?
PROCENT AF RESPONDENTERNE
Debatten er afsporet
Debatten virker for unuanceret
Andet
Der er trusler i debatten
Det er for tidskrævende
Der er for mange indlæg
Debatten er kedelig
MÆND
28
28
11
11
11
9
4
KVINDER
40
23
14
11
8
3
2
TABEL 9:
Væsentligste årsag til at afholde sig fra at debattere på Facebook. Kilde: Megafon-
måling. 330 respondenter, som afholder sig fra at deltage i debatter på Facebook på grund af
specifikke emner eller andre forhold. Spørgsmål: Hvad er den væsentligste årsag til, at du
afholder dig fra at debattere på Facebook?"
7.2.4
TONEN I DEBATTEN
DEBATTONEN PÅ FACEBOOK ER I LØBET AF
DE SENESTE ÅR BLEVET HÅRDERE
Kvinder
1 4
24
38
21
13
Mænd
0
9
30
40
12
8
0%
Helt uenig
Uenig
25%
50%
Hverken enig eller uenig
Enig
75%
Helt enig
100%
Ved ikke
FIGUR 34:
Tonen i debatter på Facebook. Kilde: Megafon-måling. 511 respondenter, som
deltager i Facebook-debatter. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn:
Debattonen på Facebook i løbet af de seneste år er blevet hårdere."
90
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0091.png
Blandt dem, som debatterer på Facebook, er 55 procent (n 283) helt enige eller
enige i, at debattonen på Facebook i løbet af de senere år er blevet hårdere.
Dette angiver 58 procent (n 153) af kvinderne og 52 procent (n 130) af
mændene.
48 procent (n 244) af de respondenter, der debatterer, svarer, at de er helt enige
eller enige i, at tonen i en debat afholder dem fra at deltage i debatten.
Kvinderne afholder sig oftere fra at deltage end mænd. For 37 procent af
mændene kan tonen få dem til at afholde sig fra at deltage i en debat, mens det
gør sig gældende for 58 procent af kvinderne.
TONEN AFHOLDER MIG FRA AT DELTAGE I DEBATTEN
Kvinder
22
36
19
14
7
2
Mænd
13
24
22
23
16
2
0%
Helt enig
25%
Enig
50%
Hverken enig eller uenig
Uenig
75%
Helt uenig
100%
Ved ikke
Figur 35:
Afholder sig fra debat på grund af tonen. Kilde: Megafon-måling. 511 respondenter,
som deltager i Facebook-debatter. Spørgsmål: "Du bedes svare på, hvor enig eller uenig du er i
nedenstående udsagn: Tonen i en debat på Facebook afholder mig fra at deltage i debatten"
7.2.5
DEBATNIVEAU
72 procent (n 368) er helt enige eller enige i, at debatter om flygtninge,
indvandrere og integration ofte er unuancerede.
91
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0092.png
DEBATTER OM FLYGTNING, INDVANDRERE OG INTEGRATION
ER OFTE UNUANCEREDE
42
30
12
7
2
7
0%
Helt enig
25%
Enig
50%
Hverken enig eller uenig
Uenig
75%
Helt uenig
100%
Ved ikke
FIGUR 36:
Debatter om flygtninge, indvandrere og integration. Kilde: Megafon-måling. 511
respondenter, som deltager i Facebook-
nedenstående udsagn: Debatter om flygtninge, indvandrere og integration er ofte unuancerede."
46 procent (n 236) er helt uenige eller uenige i, at debatter om kønsligestilling
ofte er konstruktive. Det mener 44 procent (n 116) af kvinderne og 48 procent (n
120) af mændene.
DEBATTER OM KØNSLIGESTILLING ER OFTE KONSTRUKTIVE
Kvinder
12
32
33
8 0
15
Mænd
19
29
31
11
1
8
0%
Helt uenig
20%
Uenig
40%
60%
Enig
80%
Helt enig
100%
Ved ikke
Hverken enig eller uenig
FIGUR 37:
Debatter om kønsligestilling. Kilde: Megafon-måling. 511 respondenter, som deltager i
Facebook-
kønsligestilling er ofte konstruktive."
44 procent (n 225) erklærer sig helt uenige eller uenige i udsagnet om, at
debatter om politik ofte er nuancerede. Der er ingen signifikant kønsforskel.
92
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0093.png
DEBATTER OM POLITIK ER OFTE NUANCEREDE
14
30
32
13
5
6
0%
Helt uenig
25%
Uenig
50%
Hverken enig eller uenig
Enig
75%
Helt enig
Ved ikke
100%
FIGUR 38:
Debatter om politik. Kilde: Megafon-måling. 511 respondenter, som deltager i
Facebook-debatter. Spørgs
ål: ”Hvor e ig eller ue ig er du i ede ståe de udsag : Debatter o
politik er ofte nuancerede."
7.2.6
MEST UDSATTE PÅ FA CE BOOK
Ud af svarpopulationen på 1045 respondenter, mener 46 procent (n 481), at
politisk aktive personer er mest udsat for grove kommentarer. 39 procent (n 409)
vurderer, at det er personer med anden etnisk baggrund end dansk, der er de
mest udsatte. 37 procent (n 384) vurderer, at det er offentlige personer, 19
procent (n 199) vurderer, at det er kvinder, 17 procent (n 180) mener, at det er
religiøse personer, og 10 procent (n 104), at det er LGBT personer (homo-, bi- og
TOP 7: MEST UDSATTE GRUPPER PÅ FACEBOOK
PROCENT AF RESPONDENTERNE
Politisk aktive personer
Personer med anden etnisk baggrund end dansk
Offentlige personer
Kvinder
Religiøse personer
LGBT-personer (homo-, bi- og transpersoner)
Børn og unge
ALLE
46
39
37
19
17
10
9
TABEL 10:
Mest udsatte grupper på Facebook. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter med
en Facebook-
kommentarer på Facebook? Der kan angives op til tre svar."
93
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0094.png
7.2.7
FACEBOOK OG MEDIERNE S ANSVAR
Helt generelt mener respondenterne, at både Facebook og medierne har et
ansvar for at sikre god debat og redigere nedsættende og krænkende ytringer fra
i kommentarsporene. Der er dog flere der mener, at medierne har et ansvar, end
at Facebook har et ansvar. 49 procent (n 517) ud af 1045 respondenter mener i
meget høj grad og i høj grad, at Facebook har et ansvar for at sikre en ordentlig
debat. Det mener 56 procent (n 320) af kvinderne og 41 procent (n 197) af
mændene.
FACEBOOK HAR ET ANSVAR FOR AT SIKRE GOD DEBAT
Kvinder
23
33
22
10
7
5
Mænd
16
25
22
16
9
11
0%
I meget høj grad
25%
I høj grad
50%
Hverken i høj eller lav grad
I lille grad
75%
I meget lille grad
100%
Slet ikke
Figur 39:
Facebooks ansvar. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter med en Facebook-profil.
Kvinder ønsker i højere grad mere indblanding fra Facebook for at sikre en
ordentlig debattone. Det gælder for 45 procent (n 251) af kvinderne og 33
procent (n 157) af mændene.
ØNSKER MERE INDBLANDING FRA FACEBOOK
Kvinder
16
29
32
11
5
7
Mænd
0%
11
22
25%
24
50%
I høj grad
I meget lille grad
16
12
75%
16
100%
I meget høj grad
I lille grad
Hverken i høj eller lav grad
Slet ikke
94
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0095.png
FIGUR 40:
Indblanding fra Facebook. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter med en
Facebook-
Facebook i forhold
Når det kommer til mediernes ansvar, mener 77 procent (n 806) ud af 1045 i
meget høj grad og høj grad, at medierne har et ansvar for at sikre en god debat
og redigere nedsættende og krænkende ytringer fra. Det er 70 procent af
mændene (n 334) og 83 procent af kvinderne (n 472), der mener det.
MEDIERNE HAR ET ANSVAR FOR AT SIKRE GOD DEBAT
Kvinder
37
46
11
4
11
Mænd
27
43
13
7
4
6
0%
25%
50%
75%
100%
I meget høj grad
I høj grad
Hverken i høj eller lav grad
I lille grad
I meget lille grad
Slet ikke
FIGUR 41:
Mediernes ansvar. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter med en Facebook-profil.
er du, at medierne (fx DR, TV2 Nyhederne, Politiken m.m.) selv har et ansvar
for at sikre en god debat og redigere nedsættende og krænkende ytringer fra på deres egne Facebook-
58 procent (n 603) ønsker i meget høj grad og i høj grad mere indblanding fra
medierne i forhold til at sikre en ordentlig debattone på deres egne Facebook-
sider. Dette mener 65 procent (n 371) af kvinderne og 49 procent (n 232) af
mændene.
95
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0096.png
ØNSKER MERE INDBLANDING FRA MEDIERNE
Kvinder
16
29
32
11
5
7
Mænd
0%
11
22
25%
24
50%
16
75%
12
16
100%
I meget høj grad
I høj grad
Hverken i høj eller lav grad
I lille grad
I meget lille grad
Slet ikke
FIGUR 42:
Indblanding fra medierne. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter med en Facebook-profil.
m.m.) selv i forhold til at sikre en ordentlig debattone på deres egne Facebook-
7.2.8
KENDSKAB TIL RETNING SLINJER
Når det kommer til kendskab til Facebooks retningslinjer, så har kvinder i højere
grad end mænd læst Facebooks retningslinjer for god debat. 29 procent af
kvinderne har læst retningslinjerne, og 19 procent af mændene.
HAR DU LÆST FACEBOOKS RETNINGSLINJER?
Kvinder
29
63
7
Mænd
19
78
3
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja
Nej
Ved ikke
FIGUR 43:
Læst Facebooks retningslinjer. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter, som har en
profil på Facebook. Spørgsmål: "Har du læst alle - eller dele af - Facebooks retningslinjer for
respektfuld adfærd?"
96
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0097.png
Hvad angår mediernes retningslinjer, så er der er ikke forskel på mænd og
kvinders kendskab til disse. 78 procent har ikke læst mediernes retningslinjer for
at deltage i debatter på deres egne Facebook-sider. Det svarer til, at blot hver
femte har orienteret sig i retningslinjerne.
HAR DU LÆST MEDIERNES RETNINGSLINJER?
19
78
3
0%
10%
20%
30%
40%
Ja
50%
Nej
60%
Ved ikke
70%
80%
90%
100%
FIGUR 44:
Læst mediernes retningslinjer. Kilde: Megafon-måling. 1045 respondenter med en
Facebook-profil. Spørgsmål: "Har du læst alle - eller dele af - nogle mediers (fx DR, TV2
Nyhederne, Politiken m.m.) retningslinjer for deltagelse i debatten på deres egne Facebook-
sider?
Tallene viser, at brugerne har et ganske begrænset kendskab til både Facebooks
og mediernes retningslinjer for debat. Det er således ikke nok, at henvise til et
sæt formulerede retningslinjer eftersom meget få læser dem. Derfor må
medierne tænke i andre måde, at gøre opmærksomme på deres eksisterende
kodeks for debat.
7.3 OPSUMMERING
Megafon-målingen baserer sig på svar fra 1045 respondenter med en Facebook-
profil. Ud af disse har godt halvdelen (n 511) debatteret på Facebook, og det er
hovedsageligt denne gruppes oplevelse, der tages udgangspunkt i. Flere mænd
end kvinder har i denne måling debatteret på Facebook. De 18-29-årige er de
mest tilbageholdende, når det kommer til at debattere.
34 procent af dem, som deltager i debatter heraf lige mange mænd og kvinder
har oplevet at blive talt grimt til i debatter på Facebook. Kvinder undlader
oftere end mænd at debattere på grund af tonen. Langt flere mænd end kvinder
svarer, at der ikke er særlige emner, som de afholder sig fra at debattere. De
emner, Facebook-brugere oftest undgår at debattere på grund af tonen, er
flygtninge, migration og asyl, religion og tro og integration.
Et flertal (72 procent) af de adspurgte debattører opfatter debatter om
flygtninge, indvandrere og integration som unuancerede. 46 procent af
97
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
debattørerne mener ikke, at debatter om kønsligestilling er konstruktive, og 44
procent af debattørerne mener ikke, at debatter om politik er nuancerede.
Kvinder oplever i højere grad end mænd, at den groveste kommentar, de
nogensinde har modtaget, var af chikanerende karakter, mens mænd i højere
grad oplever den groveste kommentar som generaliserende.
48 procent af dem, der debatterer, svarer, at tonen i en debat afholder dem fra
at deltage i debatten. Kvinderne afholder sig oftere fra at deltage end mænd.
Blandt dem, som debatterer på Facebook, er 55 procent helt enige eller enige i,
at debattonen på Facebook i løbet af de senere år er blevet hårdere.
De personer eller grupper, som opfattes som mest udsatte for grove
kommentarer på Facebook, er personer med anden etnisk baggrund end dansk,
offentlige personer, kvinder, religiøse personer og LGBT-personer.
Når det kommer til ansvaret for at sikre en ordentlig debattone, så mener
brugerne, at medierne har et større ansvar end Facebook for at redigere
krænkende og nedsættende kommentarer fra. 49 procent mener, at Facebook
har et ansvar, hvorimod 77 procent mener, at medierne har et ansvar.
98
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0099.png
KAPITEL 8
8 KONKLUSION
Med denne undersøgelse sætter vi fokus på hadefulde ytringer i den offentlige
debat online med udgangspunkt i DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-
sider. Sociale medier som Facebook har gjort det nemmere for flere at bruge
deres ytringsfrihed og deltage i den offentlige debat. Samtidig kritiseres
debatkulturen på sociale medier for at polarisere, splitte og sprede had.
Sidstnævnte har sat fokus på fænomenet hadefulde ytringer, som i stigende grad
tilskrives de sociale medier, hvor ytringer fremsættes, deles og spredes med
lynets hast.
8.1 DET MENNESKERETLIGE DILEMMA
Der findes ingen universelt accepteret definition af hadefulde ytringer, hvilket
gør det svært at undersøge fænomenet. Et gennemgående træk ved
eksisterende definitioner er dog, at der er tale om ytringer, der i deres natur er
nedsættende, krænkende og diskriminerende og kan opfordre til had og vold
mod personer alene på grund af deres etnicitet, religion, køn mv.
I denne rapport anvender vi en definition, der udover ytringer, som er ulovlige
efter dansk ret, inddrager diskriminationsgrundene etnicitet, religion, køn,
handicap, alder, seksuel orientering, politisk observans og social status, som alle
er områder, der er beskyttet i menneskeretten.
Når det er vigtigt at anskue fænomenet hadefulde ytringer ud fra et menneske-
retligt perspektiv, skyldes det, at vi bevæger os inden for rammen af en af de helt
centrale grundsten i vores demokrati, nemlig ytringsfriheden. Men ytrings-
friheden er ikke absolut, og et menneskeretligt dilemma opstår. På den ene side
handler det om at give vide rammer for ytringsfriheden, samtidig med at
menneskerettens beskyttelse af udsatte grupper mod had, diskrimination og
racisme tages seriøst.
8.2 LOVLIGE OG ULOVLIGE YTRINGER
Når vi taler om hadefulde ytringer, er det væsentligt at sondre mellem lovlige
ytringer og ulovlige ytringer. Hertil har vi straffelovens § 266 b, som
kriminaliserer visse ytringer. Brugere kan blive straffet for ulovlige ytringer i
mediernes online debatter. Der findes flere eksempler på at brugere er blevet
straffet for deres ulovlige ytringer, men mediernes juridiske forpligtelse er
uafklaret. Man kan dog hævde, at medierne har et klart moralsk ansvar for at
99
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
håndtere de ulovlige ytringer. Udover de ulovlige ytringer findes de
ytringer, som dog kan være stærkt hadefulde og derfor have negative
konsekvenser for den offentlige debat. Lovligt men hadefuldt indhold bør som
udgangspunkt ikke fjernes, da man her risikerer at gøre indgreb i ytringsfriheden
og det må derfor være op til medierne, at håndtere disse på anden vis end ved at
fjerne sådanne ytringer.
Straffelovens § 266 b beskytter i dag områderne etnisk oprindelse, religion og
seksuel orientering, men ikke fx områderne køn, handicap og politisk observans.
På trods af at ikke alle diskriminationsgrunde er beskyttede, er det vigtigt at
pointere, at kriminalisering aldrig er den eneste vej til at bekæmpe hadefulde
ytringer. Indsatsen mod hadefulde ytringer, værn om ytringsfriheden og
bekæmpelse af diskrimination må ses i sammenhæng med tiltag til bekæmpelse
af racisme, sexisme, homofobi, islamofobi, antisemitisme m.m. og indsatser mod
hadforbrydelser, radikalisering og ekstremisme inden for eksempelvis
uddannelsesområdet og retsvæsenet.
8.3 DEN OFFENTLIGE DEBAT I FORBINDELSE MED
NYHEDSFORMIDLING PÅ FACEBOOK
Vi har i undersøgelsen fokuseret på, hvordan den redigerede debat tager sig ud
på to offentlige nyhedssiders Facebook-sider. Datagrundlaget for undersøgelsen
er 2996 kommentarer, som er indsamlet på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes
Facebook-sider,
efter
at en redigering fra medierne og Facebook har fundet sted.
Dataene repræsenterer med andre ord det, vi tillader i den offentlige debat, og
analysen viser, at hver syvende kommentar, der får lov til at blive stående, er
hadefuld efter den anvendte definition.
Det betyder, at langt hovedparten af kommentarerne (85 procent) ikke er
hadefulde ytringer. Men det betyder også, at 15 procent af den offentlige debat i
forbindelse med nyhedsformidling på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes
Facebook-sider består af hadefulde udfald mod enkeltpersoner eller grupper.
Hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om emner som religion
og tro, flygtninge, migration og asyl samt ligestilling. Sammenlagt finder vi den
største mængde af hadefulde ytringer i forbindelse med emnerne vold,
kriminalitet og retsvæsen og emner om udenrigspolitiske forhold og anden
politik (politiske emner, der ikke entydigt kan placeres i de eksisterende
kategorier, fx nyheder om EU).
Der er fundet en klar overrepræsentation af hadefulde ytringer i debatter, hvor
nyhedsopslaget også indeholder en hadefuld ytring, fx i form af et citat fra en
kilde, og der er ligeledes en øget risiko for, at en hadefuld kommentar kommer
100
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
som svar på en eksisterende brugerkommentar, der også er hadefuld. Denne
tendens til, at had avler had, bør have mediernes opmærksomhed.
Mandlige debattører står som afsender af langt de fleste hadefulde ytringer (76
procent), og målet for hadet er i langt de fleste tilfælde en gruppe af mennesker
fremfor fx en konkret debattør. De hadefulde ytringer rettes i de fleste tilfælde
mod andre personers politiske ståsted eller det, at de i deres embede er
politikere. Etnicitet og religion er områder, der ofte er skydeskive for hadefulde
kommentarer. Særligt mennesker med etnisk oprindelse i Mellemøsten eller i
Vesten uden for Danmark og islam er mål for hadet. En persons køn er ligeledes
mål for de hadefulde ytringer. I disse tilfælde omhandler ytringerne i højere grad
kvinder end mænd.
Hovedparten af de hadefulde ytringer ligger i den milde ende af den grovheds-
skala fra 1 til 5, der er brugt til at indfange nuancerne i de hadefulde ytringer. Det
tyder på, at nyhedsmedierne har godt fat i redigeringen af deciderede trusler,
men når hver syvende kommentar stadig er hadefuld efter redigering, tyder det
samtidig på, at nyhedsmedierne mangler at finde nøglen til, hvordan de
håndterer de hadefulde ytringer, der ikke er decideret truende.
Der er gennemført en Megafon-måling blandt danske Facebook-brugere, der
viser, at tonen i debatten afholder folk fra at deltage i debatter. Særligt emner
om flygtninge, migration og asyl, religion og tro og integration afholder
respondenterne sig fra at debattere og kvinder afholder sig i højere grad end
mænd fra at debattere disse emner. Konsekvensen af den hårde tone er, at
mange brugere afstår fra at bruge deres ytringsfrihed og deltage i debatten. Når
personer almindelige såvel som offentlige afholder sig fra den offentlige
debat på grund af hadefulde kommentarer om deres etnicitet, religion, køn eller
politiske ståsted, så bliver den demokratiske samtale fattigere.
8.4 MODERNISERING AF MEDIEANSVARSLOVEN
77 procent af de adspurgte Facebook-brugere mener, at medierne har et ansvar
for at fjerne krænkende og nedsættende kommentarer fra debatterne. Et flertal
af brugerne mener således, at medierne bør være proaktive for at sikre en
ordentlig tone. Spørgsmålet er, hvordan medierne skal gå til den opgave?
De vejledende regler for god presseskik skelner mellem de redigerede og de
uredigerede debatindlæg. Redigerede debatindlæg har været igennem en
redaktionel gennemgang og prioritering. Disse indlæg er omfattet af medie-
ansvarslovens regler på samme måde som læserbreve i trykte medier, og de er
dermed omfattet af Pressenævnets kompetence. Uredigerede debatindlæg er
indlæg som afsenderen selv publicerer på et medies hjemmeside fx en
kommentar til en artikel eller et debatindlæg. Denne type indlæg er ikke
101
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
omfattet af medieansvarsreglerne. Brugerkommentarer på eksempelvis
Facebook lander dog i praksis et sted midt imellem de to typer af debatindlæg,
da der rent faktisk finder en redigering sted, som dog først sker efter publicering,
hvor en redaktør/moderator fra nyhedsmediet læser indlæggene og vælger
enten at lade dem blive, slette eller skjule dem.
Ser man på Pressenævnets praksis fra læserbrevsdebatter, så tillader nævnet
acceptere i en nyhedsartikel. Dette sker med henvisning til, at læserbreve og
debatindlæg bygger på subjektive opfattelser og vurderinger. Pressenævnet
skelner således i deres praksis mellem indhold, som medierne selv producerer,
og indhold, som er indsendt fra læsere/brugere, men som stadig er underlagt en
redigeringsproces hos mediet. Det er dog ikke klart,
oversættes til den praksis, der finder sted på online platforme, hvor bruger-
indlæg og kommentarer ikke først skal forbi en moderator, før de publiceres. Det
må være mediernes ansvar at sikre, at den eksisterende redigeringspraksis på
online platforme bliver mere transparent for brugerne og i tråd med de presse-
etiske regler, som de i øvrigt følger. Det bør i denne sammenhæng overvejes at
tage medieansvarsloven op til revision for at præcisere mediernes ansvar på
sociale medier.
8.5 ØGET FOKUS PÅ MODERE RINGSPRAKSIS
I en tid, hvor den offentlige debat i høj grad udspiller sig på online platforme, er
det nødvendigt at diskutere nyhedsmediernes ansvar for at modvirke had i
online debatter. Det indebærer et øget fokus på den modereringspraksis, der
finder sted på de sociale medier.
Resultaterne i denne undersøgelse kan ses som et udtryk for, hvilket niveau af
hadefulde ytringer de undersøgte nyhedsmedier har valgt at acceptere. Det er
dog ikke ensbetydende med, at det er det billede, som ligger til grund for
brugernes indtryk af debatterne, da de ofte vil læse kommentarerne, når de
bliver publiceret og derfor længe inden mediernes moderering har fundet sted.
En tidlig og løbende monitorering af debatten er et af de aspekter, medierne skal
være særligt opmærksomme på for at minimere omfanget af hadefulde ytringer i
debatsporene.
Hovedparten af de hadefulde kommentarer, der er kortlagt i denne under-
søgelse, består af stigmatiserende, nedsættende og krænkende ytringer. Mange
af disse vil givetvis ikke overskride nyhedsmediernes egne retningslinjer for
debatterne, men det er stadig hadytringer, der udtrykker et negativt og
nedværdigende syn på andre, og som nyhedsmedierne bør have en strategi for
at håndtere, hvis man vil sikre, at så mange som muligt deltager i debatterne.
102
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
8.6 EN HADSK DEBATTONE G ØR DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
FATTIGERE
Hadefulde ytringer i online debatter er særligt skadelige, da disse ytringer, hvad
enten det er på Facebook eller andre websider og sociale medier, kan formidles
igen og igen og dermed både spredes til mange mennesker og bevares over tid.
Hadefulde ytringer påvirker med deres negative indhold den offentlige online
debat i negativ retning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at halvdelen af
os holder os væk fra debatten. Det had, som ytringerne er udtryk for, kan være
med til at legitimere had over for visse grupper i vores samfund, hvis de står
uimodsagt. Det er en problemstilling, som nyhedsmedierne eksplicit bør tage
stilling til og have en strategi for, hvordan de vil håndtere.
Der er ingen tvivl om, at Facebook og andre sociale medier bidrager til, at en
mangfoldighed af stemmer kan komme til orde i den offentlige debat. Men hvis
vi skal værne om den demokratiske samtale, hvor der er plads til at ytre
forskellige holdninger uden at grupper lægges for had, stiller det krav både til
dem, der deltager aktivt i debatten, og til dem, der stiller debatplatforme til
rådighed. Det gælder særligt for de nyhedsmedier, der bruger online platforme
som Facebook til at distribuere deres journalistiske produktioner. Her ligger der
en stor og væsentlig opgave for nyhedsmedierne i at formulere og sikre klare
retningslinjer for debat samt at forholde sig til hvad redaktørrollen på sociale
medieplatforme indebærer.
103
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0104.png
KAPITEL 9
9 ANBEFALINGER
I det følgende præsenteres en række anbefalinger, som er rettet mod centrale
aktører, fx nyhedsmedier, Facebook, beslutningstagere og politi. Formålet med
anbefalingerne er at pege på tiltag, der kan styrke indsatsen mod hadefulde
ytringer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Nyhedsmedierne sikrer en gennemskuelig og konsistent moderering af deres
online debatter.
Det indebærer som minimum, at medierne formulerer klare og let
tilgængelige retningslinjer for online debat, som det følger af de presseetiske
regler, og sikrer en konsekvent håndhævelse af disse, samt at der er klarhed
over, hvordan og hvor brugere kan klage over hadefulde indlæg.
Nyhedsmedierne tilmelder deres Facebook-sider såvel som øvrige sociale
medie-platforme til Pressenævnet. Når Facebook-sider tilmeldes
Pressenævnet, sender det et klart signal om, at de presseetiske regler skal
overholdes, og det giver brugere mulighed for at klage til Pressenævnet.
Medieansvarsloven tages op til revision for at præcisere nyhedsmediernes
ansvar i debatter på sociale medier, som de selv faciliterer gennem
nyhedsopslag. Medieansvarsloven bør tilpasses, så den i højere grad afspejler
den aktuelle medievirkelighed med særligt fokus på nyhedsmediers stigende
brug af sociale medier.
Regeringen udvikler en national handlingsplan mod hadefulde ytringer i
lighed med Norge og Sverige. Handlingsplanen bør have fokus på både de
lovlige og ulovlige hadefulde ytringer og komme med bud på, hvilke
samfundsområder der bør have særlig opmærksomhed, herunder medierne.
Desuden bør handlingsplanen adressere, hvordan hadefulde ytringer kan
bekæmpes via andre virkemidler end lovgivning og forbud.
104
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
Politiet tilvejebringer offentligt tilgængelig statistik over antallet af sager om
hadefulde ytringer efter straffelovens § 266 b, hvor påtale opgives og på
hvilket grundlag.
Facebook årligt offentliggør landespecifikke tal over omfanget af
anmeldelser, som vedrører deres retningslinjer for hadefuld tale, herunder
hvor mange af disse der er imødekommet.
105
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0106.png
SLUTNOTER
Kock, Christian (red.) 2013: Debatkultur på nedtur? Samfundslitteratur
2
Se fx Mediernes udvikling i Danmark 2015. Sociale medier. Brug,
interesseområder og debatlyst. Grafikker og tabeller. Kulturstyrelsen. Tilgængelig
på:
http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling
/2015/Specialrapporter/Sociale_medier/PDF-
filer_dokumenter/SAMLET_Rap_2_FIGURER_OG_TABELLER.pdf
3
Spørgsmål medtaget for Institut for Menneskerettigheder i Danmarks Statistiks
Folkemødeundersøgelse foretaget den 16. juni 2016. Tilgængelig på:
http://www.dst.dk/da/Sites/folkemode/undersogelse
4
https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-holder-alternativ-nytaarstale-paa-
facebook
5
Hadytringer og sexisme i Norden. Opsamlingsnotat vedrørende Nordisk
Ministerråds seminar om hadytringer og sexisme 2.-3. november 2015, side 5 og
Nordicom-Information. Hets och hat online. 2015 nr. 3-4, årgang 37.
6
http://www.dr.dk/nyheder/politik/18-aarig-idoemt-betinget-faengsel-trusler-
mod-mai-mercado
7
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/du-fortjener-doe-mindst-36-
folketingspolitikere-har-faaet-trusler-paa-livet
8
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/haard-tone-paa-facebook-
faar-politikere-til-opgive-debatten
9
Hagen, Aina L. 2015: Meningers mot netthat og ytringsfrihed i Norge.
Cappelen Damm.
10
Toft, Dorte: Net og medier en giftig cocktail i Nordicom-Information. Hets
och hat online. 2015 nr. 3-4, årgang 37.
11
https://www.theguardian.com/media/2016/jan/31/comments-audience-
censorship-criticism
12
. Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/o
m_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf
13
Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/o
m_menneskerettigheder_diverse/fns_9_konventioner/ccpr.pdf
1
106
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0107.png
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/o
m_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonven
tion.pdf
15
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Tilgængelig
på:
http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
16
Jørgensen, Rikke Frank 2013: Hadetale og ytringsfrihed i en internettid i Hate
Speech. Fra hadetale til hadesyn. Redigeret af Rune Engelbreth Larsen, Jens
Lohmann og Klaus Slavensky. Informations Forlag og Dansk PEN.
17
Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm.
18
. Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/o
m_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf
19
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tilgængelig på:
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/o
m_menneskerettigheder_diverse/den_europaeiske_menneskerettighedskonven
tion.pdf
20
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Tilgængelig
på:
http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
21
Herman Hansen, Mogens 2010: Demokrati som styreform og som ideologi,
side 267.
22
Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm, side 16-17.
23
Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm, side 9.
24
Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm, side 86.
25
Incitement in media content and political discourse in EU Member States.
Contribution to the second Annual Colloquium on Fundamental Rights
November 2016. Tilgængelig på:
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2016-media-and-
incitement-0_en.pdf
26
Erjavec,
, Melita Poler 2012
t Understand, This is a
Comments, Mass
Communication and Society, 15:6, 899-920. Tilgængelig på:
http://dx.doi.org/10.1080/15205436.2011.619679
27
Eggebø, Helga og Stubberud, Elisabeth 2016: Hatefulle ytringer Delrapport 2:
Forskning på hat og diskriminering, Insititutt for samfunnsforskning. Rapport
2016: 15.
28
Article 19.
2015 Edition; Manual on hate
speech. Anne Weber. Council of Europe Publishing, September 2009; Erjavec,
, Melita Poler 2012
t Understand, This is a New
Comments, Mass Communication and Society, 15:6, 899-920. Tilgængelig på:
http://dx.doi.org/10.1080/15205436.2011.619679
14
107
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0108.png
Bekendtgørelse af straffeloven. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=181992#idc7e92ae3-
9e9f-4f37-aeca-7b6659e85e49
30
Rådet for den europæiske unions rammeafgørelse 2008/913/RIA. Tilgængelig
på:
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:328:0055:0058:da:PDF
31
ECRI General Policy Recommendation No. 15 on combating Hate Speech.
Adopted on 8 December 2015. Tilgængelig på:
https://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/activities/GPR/EN/Recommendatio
n_N15/REC-15-2016-015-ENG.pdf
32
Egen oversættelse fra engelsk af definitionen: Considering that hate speech is
to be understood for the purpose of the present General Policy
Recommendation as the advocacy, promotion or incitement, in any form, of the
denigration, hatred or vilification of a person or group of persons, as well as any
harassment, insult, negative stereotyping, stigmatization or threat in respect of
such a person or group of persons and the justification of all the preceding types
of expression, on the ground of race , colour, descent, national or ethnic origin,
age, disability, language, religion or belief, sex, gender, gender identity, sexual
orientation and other per
Tilgængelig på:
https://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/activities/GPR/EN/Recommendatio
n_N15/REC-15-2016-015-ENG.pdf
33
Der tages udgangspunkt i netop disse områder/grunde, da disse i de gældende
menneskeretlige dokumenter er beskyttede mod diskrimination og
forskelsbehandling. Listen er dog ikke udtømmende.
I artikel 2 i FN s verdenserklæring om menneskerettigheder står det nævnt, at:
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne
erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve,
køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social
oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 21, stk.
eller social oprindelse, genetiske
anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til
et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel
Se også Article 19.
A Toolkit. 2015 Edition.
34
Hadytringer og sexisme i Norden. Opsamlingsnotat vedrørende Nordisk
Ministerråds seminar om hadytringer og sexisme 2.-3. november 2015;
Hatytringer og hatkrimininalitet. Likestillings- og diskrimineringsombudet, 2015.
29
108
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0109.png
t Understand, This is a
Comments, Mass
Communication and Society, 15:6, 899-920. Tilgængelig på:
http://dx.doi.org/10.1080/15205436.2011.619679
36
Tilgængelig på:
http://www.pewinternet.org/2014/10/22/online-harassment/
37
Rasanen et al. 2014: Association between online harassment and exposure to
harmful online content: A cross-national comparison between the United States
and Finland. Computers in human behavior, October 2014.
38
Tilgængelig på:
http://friends.se/fakta-forskning/rapporter/natrapporten/
39
Tilgængelig på:
http://www.eurage.com/files/Sexism_in_the_ESS_EURAGE_ResearchReport_1(1
).pdf
40
Hagen, Aina L. 2015: Meningers mot netthat og ytringsfrihet i Norge.
Cappelen Damm.
41
Tilgængelig på:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/onlinehetz-saadan-
chikanerer-danskere-politikerne
42
Status for ytringsfriheten i Norge: Ytringsfrihet i Norge: Holdninger og
erfaringer i befolkningen:
Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014 (Oslo Fritt Ord, ISF, IMK, FAFO), s.
39-45.
43
Hartley, Jannie M. og Eberholst, Mads K. (2014) agency and civic involvement
in news production via Facebook commentary. Roskilde University, Centre of
Power, Media and Communication. Tilgængelig på:
http://journalismdata.ruc.dk/wp-content/uploads/2014/12/PP-ECREA-Civiv-
agency.pdf
44
Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark en undersøgelse af
befolkn
, oktober 2015. Tilgængelig på:
http://uibm.dk/publikationer/kortlaegning-af-hadforbrydelser-i-danmark
45
Nordicom-Information. Hets och hat online. 2015 nr. 3-4, årgang 37.
Tilgængelig på:
http://www.nordicom.gu.se/sites/default/files/kapitel-pdf/ni_3-
4_2015.pdf
46
Tilgængelig på:
https://www.regjeringen.no/contentassets/72293ca5195642249029bf6905ff08b
e/hatefulleytringer_web.pdf
47
Nadim, Marjan og Fladmoe, Audun 2016: Hatefulle ytringer. Delrapport 1:
Forskning på art og omfang, Insititutt for samfunnsforskning. Rapport 2016: 14.
48
Eggebø, Helga og Stubberud, Elisabeth 2016: Hatefulle ytringer. Delrapport 2:
Forskning på hat og diskriminering, Insititutt for samfunnsforskning. Rapport
2016: 15.
35
Erjavec,
, Melita Poler 2012
109
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0110.png
Nadim, Marjan, Fladmoe, Audun og Wessel-Aas, Jon 2016: Hatefulle ytringer.
Delrapport 3: Grenseoppgangen mellom ytringsfrihet og strafferettslig vern mot
hatefulle ytringer, Insititutt for samfunnsforskning. Rapport 2016: 17.
50
Incitement in media content and political discourse in EU Member States.
Contribution to the second Annual Colloquium on Fundamental Rights
November 2016. Tilgængelig på:
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2016-media-and-
incitement-0_en.pdf
51
Hadytringer og sexisme i Norden. Opsamlingsnotat vedrørende Nordisk
Ministerråds seminar om hadytringer og sexisme 2.-3. november 2015.
52
http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:864146/FULLTEXT02.pdf
53
http://www.nikk.no/nyheter/nordiska-lagar-mot-hot-och-hat-pa-natet-
granskas/
54
Tilgængelig på:
https://www.regjeringen.no/contentassets/72293ca5195642249029bf6905ff08b
e/hatefulleytringer_web.pdf
55
Tilgængelig på:
https://www.regjeringen.no/contentassets/72293ca5195642249029bf6905ff08b
e/hatefulleytringer_web.pdf
56
Tilgængelig på:
http://www.regeringen.se/pressmeddelanden/2016/11/nationell-plan-for-att-
motverka-rasism-liknande-former-av-fientlighet-och-hatbrott-pa-natet/
57
Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm.
58
Status for ytringsfriheten i Norge: Ytringsfrihet i Norge: Holdninger og
erfaringer i befolkningen: Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014 nævnt i
Hatytringer og hatkriminalitet. Likestillings- og diskrimineringsombudets rapport.
2015.
59
Hatytringer og hatkriminalitet. Likestillings- og diskrimineringsombudets
rapport. 2015.
60
Nilsen, Anne Birgitta, 2014: Hatprat. Cappelen Damm, side 86.
61
Schrøder, Kim, 2015: Danskernes brug af nyhedsmedier. Brugsmønstre og
nyhedsrepertoirer, Center for Magt, Medier og Kommunikation, Institut for
Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet.
Tilgængelig på:
https://typo3.ruc.dk/fileadmin/assets/cbit/MMK/Danskernes_brug_af_nyhedsm
edier_Brugsmoenstre_og_nyhedsrepertoirer_2015.pdf
62
Public service de næste 10 år. Rapport fra public service-udvalget. November
2016. Kulturministeriet, side 28. Tilgængelig på:
http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Publikationer/2016/Rapport_Public_
service-udvalget.pdf
63
It-anvendelse i befolkningen 2014, Danmarks Statistik, s. 19. Tilgængelig på:
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=18686&sid=itbef
49
110
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0111.png
64
Public service de næste 10 år. Rapport fra public service-udvalget. November
2016. Kulturministeriet, side 47. Tilgængelig på:
http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Publikationer/2016/Rapport_Public_
service-udvalget.pdf
65
http://www.aftenposten.no/meninger/kommentar/Kjare-Mark-Jeg-skriver-
for-a-fortelle-at-jeg-ikke-vil-etterkomme-kravet-om-a-fjerne-dette-bildet-
604142b.html
66
Bekendtgørelse af medieansvarsloven. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=143047
67
Guide presseetiske regler 2013. Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
Tilgængelig på:
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
68
Bekendtgørelse af medieansvarsloven, kapitel 5, § 34. Tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=143047#Kap5
69
Guide presseetiske regler 2013. Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
Tilgængelig på:
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
70
Vejledende regler for god presseskik, side 15 i Guide presseetiske regler 2013.
Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Tilgængelig på:
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
71
Guide presseetiske regler 2013. Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
Tilgængelig på:
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
72
Oversigt over tilmeldte medier til Pressenævnets. Tilgængelig på:
http://www.pressenaevnet.dk/hvem-kan-man-klage-over/
73
Sagsnummer: 16-70-01006. Tilgængelig på:
http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/arkivbillede-indsat-i-kraenkende-
sammenhaeng/.
Se også sagsnummer: 16-70-01020. Tilgængelig på:
http://www.pressenaevnet.dk/2016/facebook-side-ikke-anmeldt-debatindlaeg-
skulle-ikke-bringes/
74
Tilgængelig på:
http://www.domstol.dk/KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/Domi
gidselsagenfraSomalia.aspx
75
Grundlæggende synspunkter, debat, side 8 i Guide presseetiske regler 2013.
Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Tilgængelig på:
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
76
Vejledende regler for god presseskik, side 15 i Guide presseetiske regler 2013.
Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Tilgængelig på:
https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler
77
Se sagsnummer: 13-70-00489
http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/business-dk-far-kritik-af-
pressenaevnet-for-blogindlaeg/
78
Se blandt andet sagsnummer: 2001-0079
111
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0112.png
http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/ingen-kritik-af-politiken-vide-rammer-
for-laeserbreve-dissens/
og sagsnummer: 2003-0024
http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/ingen-kritik-af-jyllands-posten-
laeserbrevsdebattens-vide-rammer/
79
Facebooks Community Standards. Tilgængelig på:
https://da-
dk.facebook.com/communitystandards#
80
Facebooks Community Standards. Tilgængelig på:
https://da-
dk.facebook.com/communitystandards#
81
DR Nyheders retningslinjer. Tilgængelig på:
http://www.dr.dk/om-dr/regler-
god-opfoersel-paa-drs-sociale-profiler
82
TV 2 Nyhedernes retningslinjer. Tilgængelig på:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-06-29-den-gode-debat
83
Eskjær, M. F & Helles, R, 2015: Kvantitativ Indholdsanalyse, Udgivet i serien:
Kort og præcist om medier og kommunikation, Samfundslitteratur.
84
Krippendorff, K, 2013: Content Analysis An introduction to Its Methodology,
3. oplag, SAGE Publication, Inc, side 48.
85
Facebooks Community Standards. Tilgængelig på:
https://www.facebook.com/communitystandards
86
Eskjær, M. F & Helles, R, 2015: Kvantitativ Indholdsanalyse, Udgivet i serien:
Kort og præcist om medier og kommunikation, Samfundslitteratur, side 67.
87
Dette kapitel bygger i vidt omfang på Institut for Menneskerettigheders
statusrapport om Ytrings- og forsamlingsfrihed 2015-16.
88
Jf. EMD, Handyside mod Storbritannien, afgørelse af 7. december 1976, app.
nr. 5493/72, par. 49.
89
dskomité, General Comment no. 34 CCPR/C/GC/34,
juli 2011, § 21. Se fx EMD, Observer & Guardian mod Storbritannien, afgørelse af
26. november 1991, app. nr. 13585/88, par. 59 og EMD, Faber mod Ungarn,
afgørelse af 24. juli 2012, app. nr. 40721/08, par. 35.
90
Jf. ICCPR artikel 19.
91
Racediskriminationskonventionen, artikel 4.
92
EMRK, artikel 9, stk. 2.
93
Pavel Ivanov mod Rusland, afgørelse af 20. februar 2007, app. no. 35222/04.
94
Blandt andet Soulas m.fl. mod Frankrig, dom af 10. juli 2008, app. no.
15948/03, vedrørende en bog, der kritiserede religionen islam. Se endvidere
efuld tale fra marts 2016. Tilgængelig på:
http://www.echr.coe.int/Documents/FS_Hate_speech_ENG.pdf.
95
EMD, Delfi AS mod Estland, dom af 16. juni 2015, app. no. 64569/09.
96
EMD Magyar Tartalomszolgáltatók Egyesülete og Index.hu Zrt mod Ungarn,
dom af 2. februar 2016, app. no. 22947/13.
97
Additional Protocol to the Convention on Cybercrime, concerning the
criminalization of acts of a racist and xenophobic nature committed through
computer systems, 2003.
112
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0113.png
98
https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent
?documentId=0900001680081561
99
http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/189
100
Rådets rammeafgørelse af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse
former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af
straffelovgivningen, 2008/913/RIA, artikel 1, litra c.
101
Code of Conduct on Countering Illegal Hate Speech Online. Tilgængelig på:
http://ec.europa.eu/justice/fundamental-
rights/files/hate_speech_code_of_conduct_en.pdf
Se også:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-1937_en.htm
102
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:328:0055:0058:da:PDF
103
https://www.ft.com/content/b3163cca-ba32-11e6-8b45-b8b81dd5d080
104
UPR (på dansk: Universelle Periodiske Bedømmelse ) er en mekanisme
under FN s Menneskerettighedsråd (HRC), hvor alle FN s medlemsstater på lige
fod skal rapportere om og eksamineres i den samlede
menneskerettighedssituation i det pågældende land.
UPR s primære formål er at styrke overholdelsen af menneskerettighederne i
praksis. Alle 193 FN-medlemsstater skal med ca. 4 års mellemrum til eksamen i
menneskerettigheder, hvor deres standarder og opfyldelse af forpligtelser
gennemgås. UPR er således et obligatorisk bedømmelsessystem, hvor FN s
medlemsstater en efter en deltager i en interaktiv dialog, hvor landets samlede
menneskerettighedssituation drøftes, og hvor de øvrige FN-medlemslande
kommer med anbefalinger til, hvordan det pågældende land kan fremme
respekten for og sikre effektiv overholdelse af menneskerettigheder til fordel for
landets borgere. Læs mere herom:
http://um.dk/da/udenrigspolitik/folkeretten/menneskerettigheder/danmark-til-
eksamen-i-menneskerettigheder/den-universelle-periodiske-bedoemmelse-upr/
105
Se fx ECRI General Policy Recommendation on combatting hate speech.
Tilgængelig på:
http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/activities/GPR/EN/Recommendation
_N15/REC-15-2016-015-ENG.pdf
106
violence based on ethnic origin, 1993.
107
, General Recommendation no. 35: Combating
racist hate speech, 2013.
108
racist hate speech, 2013.
109
110
twentieth and twenty-first periodic reports of Denmark, CERD/C/DNK/CO/20-21.
113
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0114.png
Tilgængelig på:
https://documents-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G15/123/79/PDF/G1512379.pdf?OpenElement.
111
Rabat Plan of Action on the prohibition of advocacy of national, racial or
religious hatred that constitutes incitement to discrimination, hostility or
violence, Conclusions and recommendations emanating from the four regional
expert workshops organised by OHCHR, in 2011, and adopted by experts in
Rabat, Morocco on 5 October 2012. Tilgængelig på:
http://www.ohchr.org/Documents/Issues/Opinion/SeminarRabat/Rabat_draft_o
utcome.pdf
112
Der henvises i den forbindelse til Camden-principperne om ytringsfrihed og
lighed, navnlig princip 12. Camden-principperne er tilgængelige på:
https://www.article19.org/data/files/pdfs/standards/the-camden-principles-on-
freedom-of-expression-and-equality.pdf
113
Se Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark, 2011, anbefaling nr.
37, 62, 96, 109 og 110; Institut for Menneskerettigheders vurdering af Danmarks
samt Views on conclusions and/or recommendations, voluntary commitments
and replies presented by the State under review, Report of the Working Group
on the Universal Periodic Review, Denmark, Addendum, A/HRC/18/4/Add.1, 13.
september 2011.
114
Draft report of the Working Group on the Universal Periodic Review
Denmark, 1. februar 2016, A/HRC/WG.6/24/L.7, blandt andet anbefaling 48-51,
58-60, 65, 78, 82, 85, 89, 91, 94, 103, 149 og 152-153.
115
Se Rigsadvokaten: Praksisoversigt Racediskrimination opdateret 04.07.2014,
og RM 2-2011 Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b,
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der
er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, tilgængelig på
www.anklagemyndigheden.dk
Human Rights of the Council of Europe, following his visit to Denmark from 19 to
21 November 2013; Strasbourg, 24 March 2014.
116
Fourth Opinion on Denmark adopted on 20 May 2014; Advisory Committee
on the Framework Convention for the Protection of National Minorities
ACFC/OP/IV(2014)001; 20. January 2015.
117
ECRI report on Denmark (fourth monitoring cycle), CRI(2012)25, vedtaget den
23. marts 2012, offentliggjort den 22. maj 2012, afsnit 84-88. Tilgængelig på:
http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/country-by-country/denmark/DNK-
CBC-IV-2012-025-ENG.pdf
118
ECRI General Policy Recommendation on combatting hate speech. Tilgængelig
på:
http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/activities/GPR/EN/Recommendation
_N15/REC-15-2016-015-ENG.pdf
114
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0115.png
The Camden Principles. Tilgængelig på:
https://www.article19.org/data/files/medialibrary/1214/Camden-Principles-
ENGLISH-web.pdf
120
Jf. eksempelvis lov om etnisk ligebehandling § 2, stk. 3.
121
Se senest U.2014.73V (5 dagbøder a 1000 kr. for overtrædelse af straffelovens
§ 266 b, stk. 1).
122
Racismebestemmelsens usikre grænser, Trine Baumbach, Juristen nr. 2014, s.
51 f.
123
Betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 34.
124
Notat om lovgivningsmæssige konsekvenser af Europarådets tillægsprotokol
om racisme og fremmedhad til konvention om IT-kriminalitet (Convention on
Cybercrime), 2002-03 Retsudvalget, Alm. Del bilag 877.
125
Rigsadvokaten Meddelelse nr. 2/2011, Behandlingen af sager om
overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af
straffelovens § 81, nr. 6, s. 6 f.
126
Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark 2011, anbefaling nr. 37,
62, 96, 109 og 110; Institut for Menneskerettigheders vurdering af Danmarks
besvarelse
samt Views on conclusions and/or recommendations, voluntary commitments
and replies presented by the State under review, Report of the Working Group
on the Universal Periodic Review, Denmark, Addendum, 13. september 2011,
A/HRC/18/4/Add. 1.
127
Rigsadvokaten, Hadforbrydelser, RM nr. 2/2011 revideret 20. november
2015, pkt. 4.1.1.
128
U.2014.2648Ø.
129
119
i Danmark anno
http://justitia-int.org/wp-
content/uploads/2015/12/Analyse_Statusoversigt_Retssikkerheden-anno-
2015_dec15.pdf.
Se endvidere:
http://www.fyens.dk/indland/Delte-vittighed-
paa-Facebook-Retten-i-Odense-frikender-to-personer-for-
racisme/artikel/2766071
130
Østre Landsrets sagsnr. S-2812-15. Tilgængelig
på:https://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/domsresumeer/Pages/Dom
iensagomforh%C3%A5nendeogtruendeudtalelseroverforenbefolkningsgruppe.as
px
131
Retten i Helsingørs dom af 11. februar 2016. Tilgængelig på:
http://www.domstol.dk/Helsingoer/nyheder/domsresumeer/Documents/Dom%
20848-2015.pdf
132
Østre Landsrets dom af 25. maj 2016, gengivet i UfR2016.3158Ø.
133
diskriminationskomité, Communication no. 34/2004 og
Communication no. 43/2008.
115
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0116.png
Sagerne vedrørte racediskriminationskonventionens artikel 2, stk. 1, litra d, og
artikel 4. Se Rigsadvokaten, Hadforbrydelser, RM nr. 2/2011 revideret 20.
november 2015, pkt. 4.4.
Rigsadvokaten, Hadforbrydelser, RM nr. 2/2011 revideret den 20. november
2015. Se endvidere Racediskrimination praksisoversigt opdateret 4.7.2014.
Tilgængelig på:
http://www.anklagemyndigheden.dk/_layouts/Ankl.dk.SP.Vidensbase.Handler/V
idensbaseDocumentHandler.ashx?VidensbaseDocumentName=http://www.ankl
agemyndigheden.dk/sites/vidensbase/Documents/Racediskrimination%20-
%20praksisoversigt%20-%20opdateret%2004.07.2014.pdf
135
Anmodning om aktindsigt i antallet af anmeldelser vedrørende hadefulde
ytringer efter straffelovens § 266 b, der er modtaget i 2013 og 2014 ved e-mail af
10. marts 2015. Tal vedrørende 2015 modtaget fra Rigsadvokaten ved brev af 11.
maj 2016. Journal Nr. RA-2016-44-0624.
136
Comments from the Danish Government to the report by the Commissioner
for Human Rights of the Council of Europe following his visit to Denmark from 19
to 21 November 2013.
137
Retsplejelovens § 96, stk. 2.
138
Straffelovens § 266 og § 267 samt § 81, stk. 1, nr. 6.
139
Straffelovrådets Kommissorium om krænkelse af privatlivets fred og
ærekrænkelse:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Ministeri
et/Raad/KommissoriumPrivatlivetsFred.pdf
140
Retsudvalget, Alm. del spm. 132, 2016-17. Tilgængelig på:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/reu/spm/132/svar/1370673/1705430.
pdf
141
Kommenteret straffelov, Vagn Greve m.fl. 10. omarbejde udgave, s. 517.
142
Kommenteret straffelov, Vagn Greve m.fl., 10. omarbejdede udgave, s. 517 f.
143
Dom afsagt den 12. august 2016 af Retten i Sønderborg:
http://www.domstol.dk/soenderborg/Nyheder/Domsresuméer/Documents/Do
msresuméer/Dom.pdf
144
Tal udregnet på baggrund af Filip Wahlbergs Virale Nyheder. Tilgængelig på:
http://deviralenyheder.dk/
145
Lund, Anker Brink 2013: Mangfoldighed i dansk dagspresse et publicistisk
serviceeftersyn. Center for Civilsamfundsstudier.
146
Denne kategori er en bred kategori, der blandt andet dækker opslag om
international politik (fx EU), men også opslag om national og lokal politik, der
ikke kunne placeres i de øvrige kategorier.
147
Kulturstyrelsen, Mediernes udvikling i Danmark 2015, Sociale medier brug,
interesseområder og debatlyst, side 22.
134
116
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0117.png
148
Who Makes the News. Denmark. Global Media Monitoring Project 2015.
National Report. Tilgængelig på:
http://www.kvinfo.dk/files/WhoMakesTheNews2015.pdf
149
Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, FOK1E.
150
Medier
-
af Danmarks Statistik.
151
En internetbruger er defineret som en, der har brugt internettet indenfor de
seneste 3 måneder.
152
Kulturstyrelsen, Mediernes udvikling i Danmark 2015, Sociale medier brug,
interesseområder og debatlyst, side 22.
153
Da aldersfordelingen af respondenterne i Megafon-målingen er skæv i forhold
til befolkningen, har vi valgt at vægte uddannelsesniveau i forhold til den
alderssammensætning vi har i respondent-gruppen.
154
Statistikbanken.dk, FVKOM.
155
I Megafon-målingen har 6 procent svaret, at de enten har stemt på andre end
partierne, stemt blankt, ikke husker det, ikke ønsker at svare eller ikke har stemt.
Der er altså mindst 94 procent, som har stemt.
156
Det er kun gruppen af brugere, som debatterer på Facebook og som nogle
gange afholder sig fra at debattere, som er blevet spurgt om dette. Tallene
fortæller ikke noget om, hvorfor de, som ikke deltager i debatter på Facebook,
fravælger at deltage i debatter.
117
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
118
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
119
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Rapport fra Institut for menneskerettigheder: "Hadefulde ytringer i den offentlige online debat"
1744118_0120.png