ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om EU-Kommissionens investeringsplan (Junckerplanen), jf. ERU alm. del - samrådsspm. Æ og Ø, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

23. februar 2017

Samråd i ERU den 2. marts 2017 – Spørgsmål Æ og Ø stillet

efter ønske fra Morten Bødskov (S).



Tak for invitationen til at komme herover i udvalget.

Udvalget har stillet mig to spørgsmål, der vedrører midler-

ne i EU-kommissionens investeringsplan, også kendt som

Juncker-planen. Jeg vil besvare spørgsmålene i sammen-

hæng.



Inden jeg besvarer spørgsmålene vil jeg overordnet forkla-

re investeringsplanen og de elementer, den indeholder.



Investeringsplanen for Europa, eller den såkaldte Juncker-

planblev besluttet i EU-regi i slutningen af 2015. Planen er

nu ved at blive rullet ud i Europa. Investeringsplanen be-

står af tre dele, også kaldet tre søjler.



Første søjle

handler om at skabe private investeringer via

den europæiske investeringsfond, EFSI. EFSI skal skabe

investeringer for i alt 315 mia. euro i perioden 2015-2018.



EFSI administreres af den Europæiske Investeringsbank

(EIB). Banken yder lån, garantier og indskyder kapital i

virksomheder og investeringsfonde og mobiliserer på den

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om EU-Kommissionens investeringsplan (Junckerplanen), jf. ERU alm. del - samrådsspm. Æ og Ø, til erhvervs- og vækstministeren

2/8

måde også privat kapital. Bankens aktiviteter garanteres af

en særlig EFSI-pulje på i alt 21 mia. euro, der gør det mu-

ligt for banken at finansiere projekter med lidt højere risiko

end normalt.



Jeg vil understrege, at EFSI ikke betyder, at der deles pen-

ge ud i form af gavebistand. EFSI giver en garanti, som

gør det muligt for den Europæiske Investeringsbank at tage

en lidt højere risiko i en samlet finansieringsløsning. Det

betyder samtidig, at de private investorer har lidt lavere ri-

siko, og det gør dem mere villige til at stille op. På den

måde mobiliserer EFSI privat finansiering.



Samtidig er EFSI markedsdrevet. Det betyder, at man skal

søge finansiering for at få finansiering.



Anden søjle

af investeringsplanen handler om at yde assi-

stance til projektudvikling, så der udvikles flere projekter,

der er kommercielt bæredygtige og opnår finansiering. Der

er konkret etableret en europæisk portal for investerings-

projekter, som skal øge kendskabet til investeringsprojek-

ter for fx investorer. Der er også etableret et europæisk in-

vesteringsrådgivende organ, hvor fx virksomheder kan sø-

ge rådgivning om strukturering af projekter og deres finan-

siering.



Tredje søjle

handler om at fjerne barrierer og forbedre

rammebetingelser for investeringer. Det arbejde er i gang

og indebærer initiativer både nationalt og på EU-niveau.

3/8

På EU-niveau kan det være tiltag, der styrker det indre

markeds funktion. På nationalt plan er der givet en række

anbefalinger til EU-landene, fx at fjerne administrative in-

vesteringsbarrierer.



Regeringen støtter investeringsplanen.



Den bidrager til at understøtte væksten og skaber samtidig

grundlaget for sunde projekter og virksomheder, og der-

med for nye investeringer.

Ad spørgsmål Æ:

(Ministeren bedes give en status for EU-Kommissionens investeringsplan (Junck-

erplanen).



Lad mig nu vende mig til de konkrete spørgsmål, jeg er

blevet stillet.



Først og fremmest er jeg i spørgsmål Æ blevet bedt om at

give en status for EU-kommissionens Investeringsplan.



Den Europæiske investeringsbank har opgjort en status for

EFSI ultimo 2016. Her havde EFSI samlet set for alle EU-

lande mobiliseret 164 mia. euro i investeringer. Beløbet

indeholder både de penge, der er ydet i finansiering under

EFSI, og den private medfinansiering, der er mobiliseret.

Beløbet svarer til 52 pct. af de 315 mia. euro i investerin-

ger, som er målet for perioden 2015-18.

4/8



Heraf er der mobiliseret for godt 1 mia. euro eller godt 7�½

mia. kr. investeringer i Danmark, inklusiv den private

medfinansiering, der er rejst. Det svarer til godt 0,6 pct. af

de samlede investeringer indtil videre.



Det hører med til billedet, at EFSI bl.a. finansierer række

offentlige projekter i nogle EU-lande, men ikke i Dan-

mark. Det skal ses i lyset af, at vi i Danmark har sunde of-

fentlige finanser, og at danske offentlige projekter dermed

kan finansieres relativt billigt på egen hånd.



Det gør EFSI-finansiering mindre interessant for nogle

danske projekter.



Derudover er der under EFSI bl.a. også ydet en del lån til

pengeinstitutter for at styrke deres likviditet, så de kan vi-

dereudlåne mere, fx til små og mellemstore virksomheder.

Det er der fx mange sydeuropæiske banker, der gør brug

af. Det er imidlertid ikke noget, de danske pengeinstitutter

har brugt i samme omfang indtil nu. Det skal ses i lyset af,

at mange danske pengeinstitutter heldigvis er godt kapitali-

seret og derfor kan finansiere sig i markedet på egen hånd

til en fornuftig pris.

Ad spørgsmål Ø:

(Ministeren bedes redegøre for regeringens arbejde med at sikre en dansk andel af

EU-Kommissionens investeringsplan og kommentere artiklen ”Milliarder fra EU

styrer uden om Danmark” i Jyllands-Posten den 30. januar 2017.)

5/8



Lad mig nu vende mig mod spørgsmål Ø, der handler om

regeringens arbejde med at sikre en dansk andel af EU-

kommissionens investeringsmidler, ligesom jeg er blevet

bedt om at kommentere artiklen ”Milliarder fra EU styrer

uden om Danmark” i Jyllands-Posten den 30. januar 2017.



Jeg kan forsikre om, at ”Juncker planen” – herunder mu-

ligheden for at hente finansiering – er blevet taget alvorligt

fra dansk side, og der er gjort en stor indsats for, at danske

projekter får del i finansieringen fra EU.



Den danske indsats har fulgt to spor. Dels har vi gjort en

indsats for at gøre danske virksomheder, investorer og in-

teresseorganisationer opmærksomme på mulighederne i

EFSI. Dels har de statslige institutioner Eksportkreditfon-

den (EKF) og Vækstfonden arbejdet målrettet på at hente

EFSI-finansiering hjem til danske virksomheder.



I forhold til det første spor har vi afholdt konferencer i bå-

de 2015 og 2016 med bred opbakning fra dansk erhvervs-

liv for at styrke de danske virksomheders, pensionsselska-

bers og interesseorganisationers kendskab til EFSI og de

finansieringsmuligheder, der ligger i ”Juncker-planen”.



Dertil kommer, at Den Europæiske Investeringsbank har

oprettet et kontor i København for bedre at kunne vurdere

og imødekomme finansieringsbehovene i danske projekter.

Det gør vejen betydeligt kortere for danske virksomheder,

der overvejer at søge finansiering under EFSI. I stedet for

6/8

at skulle til Luxembourg kan man nu nøjes med en tur hen

på Rådhuspladsen i København.



Jeg ved, at chefen for EIB’s kontor i Danmark meget gerne

vil byde velkommen eller tage ud til virksomheder og inte-

resseorganisationer,

finansiering.

der

interesserede

EFSI-



I forhold til de interesseorganisationer, der er på banen i

artiklen i Jyllandsposten, kan jeg sige, at mine folk i Er-

hvervsministeriet meget gerne bistår både DI og Hånd-

værksrådet. Hvis de har behov for, at ministeriet hjælper

med at facilitere yderligere kontakt til EIB, så de bedre kan

betjene deres medlemsvirksomheder, så står vi klar.



Jeg vil også nævne, at DI som opfølgning på artiklen i Jyl-

landsposten har henvendt sig til Erhvervsministeriet og gi-

vet udtryk for, at DI er meget tilfredse med samarbejdet

med Erhvervsministeriet om Juncker-planen og EFSI.



Ud over den direkte indsats over for virksomheder og inte-

resseorganisationer er det vigtigt at pege på, at også

Vækstfonden og EKF gør et stort arbejde i forhold til at

sikre EU-midler til Danmark.



Vækstfonden og EKF kan bruge nogle af programmerne i

Junker-planen til at opnå fx regarantier på nogle af deres

produkter, så de kan hjælpe flere virksomheder end ellers.

7/8



Konkret har Vækstfonden fået EU-midler, som ved hjælp

af kautioner giver mulighed for et samlet øget udlån til

danske smv'er på i alt 270 mio. kr.



Vækstfonden har derudover sikret midler til danske land-

mænd såvel som grønne virksomheder i Danmark.



I alt er der på denne front skabt mulighed for 180 mio. kr. i

øget udlån til yngre landmænd med ambitioner om at over-

tage og udvikle en eksisterende bedrifter samt 340 mio. kr.

til grønne virksomheder via udlån fra Danmarks Grønne

Investeringsfond.



Endeligt skal det nævnes, at EKF så sent som i efteråret

2016 har sikret en garanti ramme fra InnovFin på op til

500 mio. kr. over de næste 2 år.



Midlerne kommer fra de såkaldte InnovFin midler, som

også er en del af den samlede investeringsplans søjle 1 og

dermed EFSI. Fuldt udnyttet giver det innovative danske

virksomheder mulighed for favorable kreditter og lån på

over 1 mia. kr.



Jeg ved, at både Vækstfonden og EKF vil fortsætte med

løbende at afsøge mulighederne for at hente finansiering

hjem til gavn for danske virksomheder.



Herudover er der jo også danske projekter, der har fået fi-

nansiering direkte under EFSI. Og heldigvis kan jeg da og-

så forstå på folkene i EIB, at der er en fornuftig pipeline af

8/8

danske virksomheder under EFSI, så der er mulighed for,

at endnu flere danske virksomheder kan opnå finansiering

under Juncker-planen.

Min konklusion er, at der er gjort et fornuftigt stykke ar-

bejde indtil nu, og at det også tegner godt fremadrettet.

