ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om, hvad den samfundsmæssige gevinst af aktieudlån er, og hvad konsekvenserne ville være, hvis man forbød aktieudlån, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)

SAU Alm.del Bilag 48

Offentligt

Notat

23. september 2015

J.nr.15-2051530

Selskab, Aktionær og

Erhverv

PTT, MJR

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Sag

Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKAT Jura

vedrørende aktielån og godskrivning af udbytteskat, der baserer sig på en early

warning, som Skat Jura modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store

Selskaber.

Dette notat redegør for den skattemæssige behandling af udbytte og udbyttekompensation i for-

bindelse med aktielån. Indledningsvist skitseres kort de to early warnings som er fremsendt. Her-

efter gennemgås, hvad der forstås ved et aktielån og den skattemæssige behandling af udbytte og

udbyttekompensation i en aktielånsaftale mellem långiver og låntager. Afslutningsvist vurderes

de problemer og forslag, som er præsenteret i de to early warnings fremsendt af henholdsvis

SKAT Store Selskaber og SKAT Jura.

Problemstilling

Early warning af 27. marts 2015 til SKAT fra SKAT Store Selskaber

SKAT Store Selskabers early warning indledes med en beskrivelse af, at Værdipa-

pircentralen A/S (VP) foretager indberetninger til SKAT om ejere af aktier, be-

holdning af aktier, udbytte af aktier og indeholdt udbytteskat. Det anføres, at VP

som udgangspunkt registrerer den juridiske ejer. Ved aktielån registreres låntager

som ejer, hvorved udlåner ikke længere er registreret som ejer. Der foretages ikke

registrering af aktielån.

Herefter anføres det, at der ved aktielån skattemæssigt skal henses til, hvem der er

retmæssig ejer/beneficial owner, jf. SKM2010.266.SR. Af afgørelsen fremgår det,

at en aftale om lån af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som afståelse. En

långiver anses skattemæssigt for retmæssig ejer af aktierne. Udbytte, der udloddes i

låneperioden, anses for at tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes

heraf.

Herefter beskrives to eksempler, hvor en bank er henholdsvis låntager og långiver.

Eksempel

–

bank låntager

Banken modtager udbytte af aktierne og betaler en kompensation til långiver.

Herudover modtager banken et fee for handelen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om, hvad den samfundsmæssige gevinst af aktieudlån er, og hvad konsekvenserne ville være, hvis man forbød aktieudlån, til erhvervsministeren

I eksemplet anføres det, at banken ikke skattemæssigt er skattepligtig af det mod-

tagne udbytte, idet banken ikke er retmæssig ejer. Herudover er det anført, at ban-

ken har fradragsret for den afholdte udbyttekompensation, medens banken er

skattepligtig af det modtagne fee.

Endelig anføres det, at den indeholdte udbytteskat indgår i den beregnede sel-

skabsskat.

Eksempel

–

bank långiver

Banken modtager ikke udbytte af aktierne, men modtager derimod udbyttekom-

pensation fra låntager. Banken modtager også et fee for handlen.

Det anføres, at banken er skattepligtig af udbyttet, da banken anses som retmæssig

ejer. Dette gælder, selvom banken ikke har modtaget udbyttet. Derudover anføres

det, at banken også er skattepligtig af den modtagne udbyttekompensation og det

modtagne fee.

Endelig anføres det, at den indeholdte udbytteskat indgår i den beregnede sel-

skabsskat, samt at banken er skattepligtig af såvel udbytte som udbyttekompensa-

tion, hvorved der i princippet betales skat af samme beløb to gange.

SKAT Store Selskaber angiver følgende problemstilling:

Den foreliggende praksis for aktielån medfører, at der er fradrag for udbyttekom-

pensation ved lån af aktier, selvom modtaget udbytte ikke er skattepligtigt. Om-

vendt sker der beskatning af udbytte, som ikke modtages, hvilket i princippet gi-

ver en symmetrisk beskatning.

Derimod er der ikke overensstemmelse i forhold

til de ”automatisk” indberettede

oplysninger til SKAT, idet en låntager indberettes som ejer og modtager af ud-

bytte og er ikke skattepligtig heraf, ligesom en långiver ikke indberettes som ejer

og ikke modtager udbyttet, men er skattepligtig af dette.

Konsekvensen er ifølge SKAT Store Selskaber, at SKAT ikke kan stole på de ind-

berettede oplysninger, og at SKAT ikke modtager oplysninger om aktielån.

Efter SKAT Store Selskabers opfattelse er der stor risiko for fejl, idet skatteyder

fejlagtigt beskattes af udbytte og omvendt ikke beskattes af udbytte. Dermed kan

der opstå situationer med dobbeltbeskatning og dobbelt ikke beskatning.

Det anføres desuden, at når SKATs oplysninger ikke er valide, kræver det at

SKAT foretager manuel kontrol. Særligt hvor låntager er en udenlandsk skatte-

yder, vil der være en væsentlig risiko for, at udbytteskatten bliver tilbagebetalt

uden at SKAT opdager, at der er tale om aktieudlån. Det vil kræve manuelle kon-

troller og yderligere oplysninger.

Side 2 af 11

Efter SKAT Store selskabers opfattelse fortolker andre lande beneficial owner så-

ledes, at denne er den faktiske modtager af udbyttet i sædvanlige, forretningsmæs-

sigt begrundede låneforhold.

SKAT Store Selskabers foreslår at en mulig løsning kunne være, at man skatte-

mæssigt vælger at følge registreringsforholdet og dermed pengestrømmen, hvoref-

ter låntager vil blive anset for skattemæssig ejer. Det skyldes, at det er en svær op-

gave for de indberetningspligtige, hvis disse skal foretage en vurdering af den ret-

mæssige ejer.

Early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet fra Skat Jura

SKAT Juras early warning tager som udgangspunkt afsæt i early warningen fra

SKAT Store Selskaber.

I SKAT Juras early warning fremføres indledningsvist, at låntager registreres civil-

retligt som ejer af de lånte aktier, men at aktierne i overensstemmelse med TfS

1999.408 ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses långiver således fortsat for

ejer af de udlånte aktier. I SKM 2010.266.SR tilsluttede Skatterådet sig SKATs

indstilling om, at det er långiver, der er beneficial owner efter de indgåede dob-

beltbeskatningsaftaler af udbytte på de lånte aktier, når disse ikke er videresolgt af

låntager.

Skat Jura angiver i deres early warning, at det er blevet fremført, at den skattemæs-

sige behandling af aktielån i Danmark afviger fra den skattemæssige behandling af

aktielån i resten af verden. Denne forskel giver anledning til problemer, når dan-

ske långivere eller låntagere skal indgå aftaler om aktielån med udenlandske långi-

vere eller låntagere.

Det refereres endvidere, at det er vurderingen, at der er pengeinstitutter, som hid-

til skattemæssigt har behandlet aktielån på en måde, som ikke er i overensstem-

melse med SKM2010.266.SR.

Herefter opridser SKAT Jura sin opfattelse af den danske udlånspraksis via to ek-

sempler, hvor en bank er henholdsvis långiver og låntager.

Eksempel

–

bank långiver

Hvis banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og låntager modtager

udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken skattepligtig af udbyttet, fordi ban-

ken skattemæssigt er ejer af aktierne og også beneficial owner af udbyttet, jf.

SKM2010.266.SR.

Det er SKAT Juras opfattelse, at der ikke i praksis er taget stilling til, om banken

også er beneficial owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier.

Side 3 af 11

Hvis banken er beneficial owner af udbyttet, kan banken medtage den indeholdte

udbytteskat som forudbetalt selskabsskat i sin selvangivelse, hvorved banken god-

skrives den indeholdte udbytteskat.

SKAT Jura henviser til, at det efter skattereglerne er således, at det udbetalende

selskab skal indeholde udbytteskat på 22 pct. af udbytte, der udloddes til et dansk

selskab, mens der normalt indeholdes 27 pct. i andre tilfælde, herunder til uden-

landske aktionærer. Hverken banken eller SKAT ved, hvor meget der er indeholdt

i udbytteskat på de udlånte aktier. VP ved, hvad der er indeholdt af udbytte på de

forskellige aktieposter i selskabet, men VP kan ikke identificere, hvilken eller hvilke

aktieposter, der er identisk med den udlånte aktiepost.

Ifølge SKAT Jura kan banken ikke indgå en aftale med låntager om at oplyse, om

låntager har solgt aktierne, fordi låntager af forretningsmæssige hensyn vil nægte

dette.

Det er SKAT Juras opfattelse, at også den civilretlige ejer af aktierne

–

hvad enten

det er en dansk eller en udenlandsk ejer

–

vil medtage den indeholdte udbytteskat

som forudbetalt selskabsskat i sin selvangivelse eller tilbagesøge den.

Herved godskrives den kun én gang indeholdte udbytteskat helt eller delvis to gange

uden at SKAT har mulighed for at opdage det.

Eksempel

–

bank låntager

SKAT Jura angiver indledningsvist, at der ifølge praksis er en formodning for, at

udbyttekompensation betalt til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning

for næringsdrivende med aktier, jf. SKM2002.402.LR., hvilket umiddelbart betyder,

at en bank, der er næringsdrivende med aktier, og ikke har videresolgt de lånte aktier

på udbyttetidspunktet, har fradrag for betaling af udbyttekompensation til långiver,

selvom banken ikke er skattepligtig af det modtagne udbytte.

SKAT Jura henviser til, at uanset om banken har fradrag for betaling af udbytte-

kompensation til långiver, bliver banken ikke godskrevet den indeholdte udbytte-

skat af udbytte på de lånte aktier, da banken ikke er beneficial owner af udbytte på

de lånte aktier

Skattemæssigt forkerte indberetninger

VP indberetter til SKAT, at låntager er ejer af de lånte aktier og modtager af udbytte.

Indberetningerne til SKAT er derfor skattemæssigt forkerte og medfører, at lånta-

ger fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis låntager civilretligt ejer de

lånte aktier på udbyttetidspunktet. Omvendt beskattes långiver fejlagtigt ikke af ud-

bytte på de lånte aktier.

På baggrund af ovenstående bør det ifølge SKAT Jura overvejes at lovgive om

den skattemæssige behandling af aktielån.

Side 4 af 11

Gældende ret

Aktielån kan anvendes til flere formål. Fx bruges aktielån til spekulation i faldende

kurser, herunder ved at låntager låner aktier for at sælge aktierne dyrt og genkøbe

aktierne billigt, inden de leveres tilbage til långiver

–

dette kaldes også for

”shortsel-

ling”.

Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktieemissioner eller bruges til

afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige

køb og salg.

For at der er tale om et aktielån, skal aftalen om overdragelse af aktier først og

fremmest have karakter af et lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til

låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne.

Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde

og art til långiver ved låneperiodens udløb. Låntager opnår i låneperioden en ejers

fulde råden over aktierne.

Der er tale om en genusvare, og der er derfor ikke krav om, at det er præcis de

samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe det er samme antal

værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. Aktierne vil derfor

også som altovervejende hovedregel være børsnoterede.

I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til långiver som

godtgørelse for det udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden (uaf-

hængigt af om låntager ejer aktierne på udlodningstidspunktet eller har videresolgt

aktierne). Låntager betaler også et honorar til långiver for at låne aktierne. Det kan

også forekomme, at det er långiver, der betaler et honorar til låntager.

Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder på baggrund af

de danske standardvilkår

("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") eller standard-

vilkårene i de internationale aktielåneaftaler ISLA

eller OSLA

Den skattemæssige behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand

Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.

I praksis anses aktielåneaftaler med en løbetid på i hvert fald seks måneder skatte-

mæssigt som lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier

. Efter nyere praksis er

det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et ud-

Ligningsrådet tog i TfS 1999. 408 stilling til standardvilkårene ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") udarbejdet af

Finansrådet og Børsmæglerforeningen i fællesskab med Københavns Fondsbørs.

International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000.

Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995.

Jf. SKM2009.65.SR og TfS.1999.408 LR

Side 5 af 11

løbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan opsi-

ges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke som

en afståelse

I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således, desuagtet udlå-

net af aktierne til låntager, stadig skattemæssigt være den retmæssige

ejer (”beneficial

owner”)

af aktierne

og dermed også af udbyttet.

Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter

udlånet fortsat anses som den aktuelle aktionær. Om man er aktuel aktionær beror

på, om man er aktionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet

, altså om man

er aktionær på retserhvervelsestidspunktet.

Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordi-

nære generalforsamling. Skattemæssigt forstås ved udbytte således alt, hvad der af

et selskab udloddes til aktuelle aktionærer

I overensstemmelse hermed fremgår det af SKM 2010.266.SR, at udbytte på ud-

lånte aktier skal beskattes hos långiver. Er der tale om en udenlandsk långiver, vil

udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker udveksling af oplysninger

mellem Danmark og det pågældende land via en dobbeltbeskatningsoverenskomst

eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være berettiget til at søge

refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyndig-

heder.

Begrebet retmæssig ejer anvendes i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og for-

tolkes i overensstemmelse med begrebet beneficial owner i

OECD’s modelover-

enskomst

. Betingelserne for at være beneficial owner er nærmere beskrevet i

kommentarerne til artikel 10 om udbytte. Betingelsen om retmæssig ejer vil såle-

des fremgå af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel.

Der er i dansk skatteret således ikke hjemmel til, at andre end den part, der efter

dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra et selskab, kan få god-

skrevet eller tilbagebetalt kildeskatter på udbytte.

Det er låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Låntager vil som regel kom-

pensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensation. Overføres

Jf. SKM2011.667.SR

Jf. Den juridiske vejledning C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb.

Jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

I kommentarerne til OECDs modeloverenskomst for

dobbeltbeskatningsoverenskomster er udtrykket ”beneficial owner”

oversat til ”retmæssig ejer”.

Side 6 af 11

bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbyttekompensation, vil udbyttekom-

pensationen generelt have en så direkte tilknytning til det udloddede udbytte, at

udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos långiver

. Tilsvarende er lånta-

ger ikke skattepligtig af udbyttet, idet låntager de facto blot modtager udbyttet på

långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangspunkt ingen

skattemæssige konsekvenser for låntager.

Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand

Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver,

for så vidt angår avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i lå-

neaftalen mellem långiver og låntager er aftalt, at låntager skal tilbagelevere akti-

erne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imidlertid er en genusvare, er

salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker således ikke af-

ståelsesbeskatning af långiver.

Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid

retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet

. Udbyttet beskattes således

hos tredjemand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage

en eventuel refusion af indeholdt udbytteskat.

I de tilfælde hvor låntager fortsat skal kompensere långiver for udbytte, som lånta-

ger pga. salget til tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbytte-

kompensationen som et tab omfattet af statsskatteloven.

Som følge af at aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke læn-

gere anses som aktuel aktionær. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at ud-

byttekompensationen hos långiver beskattes efter statsskatteloven og ikke som

udbytte efter ligningslovens § 16 A.

Vurdering af de fremsendte early warnings

Det må indledningsvist slås fast, at den danske skattelovgivning er indrettet på en

sådan måde, at det aldrig på et berettiget grundlag vil være muligt for mere end én

part at få godskrevet eller søge refusion for den samme betalte udbytteskat. Det

skyldes, at det i dansk skatteret

udelukkende

er den retmæssige ejer af et udbyttet,

der er berettiget hertil. I henhold til intern dansk ret er den retmæssige ejer den

aktuelle aktionær, dvs. aktionæren på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

Søger to parter at få godskrevet eller søge refusion for den samme udbytteskat,

sker dette således uhjemlet og vil være i direkte strid med lovgivningen.

Jf. SKM2009.65.SR.

Jf. SKM2010.266.SR modsætningsvis.

Side 7 af 11

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der må foretages en skarp

sondring mellem på den ene side de gældende beskatningsregler og på den anden

side kontrollen af, at disse regler overholdes.

Vurdering af SKAT Store Selskabers early warning.

SKAT Store Selskaber beskriver i indledningen, at ved aktielån registreres låntager

som ejer i VP, og der henvises herefter til SKM2010.266.SR vedrørende begrebet

retmæssig ejer.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at SKM2010.266.SR vedrører en situation,

hvor låntager ikke har videresolgt de lånte aktier. Det fremgår ikke af SKAT Store

Selskabers early warning, om de beskrevne problemstillinger vedrører situationer

med aktielån, hvor låntager stadig er i besiddelse af de lånte aktier, eller om disse

er solgt til tredjemand.

Skatteministeriet lægger i det følgende til grund, at SKAT Store Selskabers early

warning alene omhandler situationer med aktielån, hvor låntager ikke har videre-

solgt aktierne, jf. henvisningen til SKM2010.266.SR, samt at der ikke er beskrevet

aktielånssituationer med videresalg.

I forhold til eksemplet med banken som låntager, er det Skatteministeriets opfat-

telse, at når banken ikke har videresolgt de lånte aktier, har banken ikke fradrags-

ret for den betalte udbyttekompensation, og den indeholdte udbytteskat indgår

ikke i bankens beregnede selskabsskat. Som det er beskrevet i afsnittet om gæl-

dende ret, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til

det udloddede udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos lån-

giver. Tilsvarende er låntager ikke skattepligtig af udbyttet, idet låntager de facto

blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således

som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for låntager

–

her banken.

For så vidt angår eksemplet med banken som långiver, er det Skatteministeriets

opfattelse, at når aktierne ikke er videresolgt af tredjemand, er banken ikke både

skattepligtig af det udloddede udbytte og udbyttekompensationen. Banken er ret-

mæssig ejer af udbyttet jf. SKM2010.266.SR, og udbyttekompensationen er såle-

des blot en betalingstransaktion, der træder i stedet for udbyttet, som netop er

modtaget af låntager. Der er således ikke tale om, at samme beløb beskattes to

gange.

Af den opsummerende problemstilling fremgår det, at låntagers betaling af udbyt-

tekompensation er fradragsberettiget, selvom det modtagne udbytte ikke er skatte-

pligtigt. Skatteministeriet er som ovenfor nævnt ikke enig heri, idet der i aktielåns-

situationer uden videresalg er så nær en tilknytning mellem udbyttekompensatio-

nen og det modtagne udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbytte

hos långiver. Låntager har således ikke fradragsret for betalt udbyttekompensation

i disse situationer.

Side 8 af 11

Det nævnes herefter, at SKAT ikke kan stole på de indberettede oplysninger, hvil-

ket giver stor risiko for fejl, som kan afstedkomme dobbeltbeskatning eller dob-

belt ikke-beskatning. Der er ikke anført eksempler på tilfælde med dobbeltbeskat-

ning eller dobbelt ikke-beskatning, og Skatteministeriet kan derfor ikke forholde

sig konkret hertil.

Endelig nævnes det, at de manglende valide indberetninger til SKAT medfører, at

SKAT skal foretage manuel kontrol.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tilstrækkelig klarhed over den skatte-

mæssige behandling af aktielån. Der er desuden gode grunde til, at den skattemæs-

sige behandling af aktielån er, som den er. Skatteministeriet ser det således ikke

som en brugbar løsning at følge SKAT Store Selskabers forslag om at opgive be-

neficial owner begrebet til fordel for et registreringsbaseret ejerskab.

Opgives beneficial owner-begrebet, vil det blive muligt - via aktieudlån - at flytte

ejerskabet til aktierne i en vilkårlig periode henover tidspunktet for deklarering af

udbytte for derved at få nedsat eller helt undgå den danske kildeskat på aktier.

Hvis låntager anses for retmæssig ejer i en aktielånskonstruktion, vil udbyttet såle-

des skulle beskattes efter de regler, der gælder for låntager, herunder en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor låntager er

hjemmehørende. Det følger af praksis, bl.a. i SKM2010.266.SR, at långiver er ret-

mæssig ejer. Beskatningsgrundlaget bevares således i disse situationer, og kilde-

skatten på udbytter kan ikke undgås ved at spekulere i periodisk at flytte ejerska-

bet.

Begrebet er således essentielt i forhold til de verserende sager i kapitalfondskom-

plekset, og hvis begrebet opgives, vil det få betydelige konsekvenser herfor,

jf. mere

herom nedenfor.

Vurdering af SKAT Juras early warning.

Af SKAT Juras early warning fremgår, at den danske skattemæssige behandling af

aktielån angiveligt afviger fra den skattemæssige behandling af aktielån i resten af

verden.

Det må indledningsvist fastslås, at Danmark anvender beneficial owner-begrebet i

overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst, hvor betingelserne

for at

være retmæssig ejer er nærmere beskrevet i kommentarerne til artikel 10 om ud-

bytte.

Som det er beskrevet i afsnittet om gældende ret, er der ikke hjemmel til, at andre

end den part, der efter dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra

et selskab, det vil sige den part, der er retsmæssig ejer, kan få godskrevet eller til-

bagebetalt kildeskatter på udbytte, i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er

Side 9 af 11

opfyldt, herunder at skatteyder i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

beneficial owner.

Beneficial owner-begrebet skal som nævnt også ses i relation til kapitalfondssa-

gerne, idet en opgivelse af beneficial owner-begrebet kan åbne op for, at udbytter

blot kan føres derhen, hvor skatten er lavest.

At andre lande muligvis anlægger en anderledes fortolkning af beneficial owner-

begrebet i relation til parterne i et aktielånsarrangement er således uvæsentligt for

dansk skatteret og ses desuden ikke at afhjælpe tvivlsspørgsmålene vedrørende

ejerskab

–

snarere tværtimod.

Som svar på SKAT Juras opfattelse af den danske udlånspraksis er det korrekt, at

såfremt banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og låntager modta-

ger udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken skattepligtig af udbyttet, jf.

SKM2010.266.SR. Det er tilsvarende Skatteministeriets opfattelse, at det af

SKM2010.266.SR modsætningsvist følger, at i den situation hvor låntager har vi-

deresolgt de pågældende aktier til tredjemand, bliver tredjemand beneficial owner

af udbyttet.

Når banken indgår en aktielånsaftale, må banken sikre, at den opfylder kravene for

at få godskrevet udbyttet herunder ved at anskaffe den nødvendige dokumenta-

tion fra låntager i form af udbyttenota eller andet, hvoraf det bl.a. fremgår med

hvilken skattesats, der er indeholdt udbytteskat. Sker der videresalg af aktierne fra

låntager til tredjemand, må banken ikke godskrive udbyttet. Godskrives den inde-

holdte udbytteskat helt eller delvist to gange, er dette i strid med gældende ret.

I overensstemmelse med det anførte i vurderingen af SKAT Store Selskabers early

warning, må det i vurderingen af SKAT Juras early warning - i forhold til fradrag

for udbyttekompensation og eksemplet med banken som låntager - tilsvarende

konkluderes, at når banken ikke har videresolgt de lånte aktier, har banken ikke

fradragsret for den betalte udbyttekompensation, og den indeholdte udbytteskat

indgår ikke i bankens beregnede selskabsskat.

Som i SKAT Store Selskabers early warning lægges der i SKAT Juras early war-

ning tilsvarende vægt på, at de manglende valide indberetninger til SKAT medfø-

rer, at SKAT skal foretage manuel kontrol Hertil skal det bemærkes, at det er vig-

tigt at sondre mellem det materielle regelsæt for den skattemæssige behandling af

aktielån og SKATs problemer med at kontrollere, at regelsættet overholdes. Hvis

SKAT har problemer med at kontrollere, at reglerne overholdes, er det en pro-

blemstilling, der skal behandles med udgangspunkt i indberetningsreglerne og

SKATs kontrolbeføjelser og ikke det materielle regelsæt for den skattemæssige be-

handling af aktielån.

Side 10 af 11

Konklusion

I begge early warnings synes et centralt element i forhold til problemstillingen at

være, at den skattemæssige og civilretlige behandling af aktielån er forskellig.

Selvom långiver skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det låntager

der indberettes til SKAT som ejer af aktierne.

Aktielånskonstruktionen indebærer dermed en risiko for, at begge parter i aftalen

søger refusion for den indeholdte udbytteskat, selvom det alene er den ene part,

der er berettiget hertil.

Den skattemæssige behandling af udbytte i forbindelse med aktielån er tilstrække-

ligt klarlagt via offentliggjort praksis. Praksis efterlader ingen tvivl om, hvem der

er den retmæssige ejer af udbyttet, og dermed hvem der er berettiget til eventuel

udbytterefusion.

På den baggrund ses der ikke at være behov for lovgivningsinitiativer, for så vidt

angår indholdet af de gældende beskatningsregler. Hertil kommer, at der er gode

grunde til, at långiver anses for retmæssig ejer i aktielånsaftaler, hvor der ikke sker

videresalg til tredjemand. Opgives beneficial owner-begrebet, vil det blive muligt -

via aktieudlån - at spekulere i at flytte ejerskabet til aktierne på tidspunktet for de-

klarering af udbytte for derved at opnå en hel eller delvis nedsættelse af udbytte-

beskatningen. En opgivelse af beneficial owner-begrebet vil desuden få stor betyd-

ning for de verserende retssager mod kapitalfonde.

De mulige risici i forbindelse med aktielån skal først og fremmest ses i lyset af, at

der kan være uoverensstemmelser mellem de til SKAT indberettede oplysninger

og det faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre

korrekt beskatning af udbytte.

Skatteministeriet vil dog under alle omstændigheder analysere de gældende regler

for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at sikre, at

reglerne er tilstrækkeligt robuste. Dette vil bl.a. ske ved, at der nedsættes en ny

tværfaglig arbejdsgruppe på udbytteområdet med deltagelse af de relevante mini-

sterier, SKAT og Finanstilsynet.

Herudover har Skatteministeriet forstået, at SKAT vil undersøge pengeinstitutter-

nes ageren på området, idet der er tegnet et billede af, at nogle pengeinstitutter til-

syneladende ikke har fortolket skattereglerne om aktielån korrekt.

Side 11 af 11