ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget tilsende udvalget en oversigt der viser for hvilke forordninger, der efter regeringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor forordninger giver rum til nationale fortolkninger, til beskæftigelsesministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. juni 2018

EU-retskontoret

Ida Albæk Knudsen

2017-0092-0081

770899

Hermed sendes Justitsministeriets besvarelse af ERU (alm. del) spørgsmål

nr. 84, som medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen har stillet til beskæfti-

gelsesministeren den 20. februar 2017.

Søren Pape Poulsen

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget tilsende udvalget en oversigt der viser for hvilke forordninger, der efter regeringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor forordninger giver rum til nationale fortolkninger, til beskæftigelsesministeren

ERU (alm. del) spørgsmål nr. 84 fra medlem af Folketinget Eva Kjer

Hansen (V):

”I forlængelse af ministeren besvarelse af 31. januar 2017 af

ERU alm. del – spørgsmål 54, bedes ministeren – eventuelt ved

indhentelse af bidrag fra relevante ministerier – tilsende udval-

get en oversigt der viser for hvilke forordninger, der efter rege-

ringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor forord-

ninger giver rum til nationale fortolkninger. For så vidt angår de

forordninger, der efter regeringens opfattelse er overimplemen-

teret, bedes for hvert enkelt forordnings vedkommende oplyst a)

på hvilke områder og måder efter regeringens opfattelse imple-

menteringen adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgiv-

ningen, b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er

gået videre end minimuskravene i EU-reguleringen, c) på hvis

foranledning/ønske, der er foretaget den efter regeringens vur-

dering pågældende overimplementering, d) den oprindelige vur-

dering af de økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige af implementeringen, e) den oprindelige vurdering af

de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v. af implementeringen, f) den oprindelige vurdering af

de administrative konsekvenser for borgerne af implementerin-

gen, g) den oprindelige I forlængelse af ministeren besvarelse af

31. januar 2017 af ERU alm. del – spørgsmål 54 bedes ministe-

ren – eventuelt ved indhentelse af bidrag fra relevante ministe-

rier – tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørel-

ser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og

frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,

og oplyse i hvilke af disse bekendtgørelser, der efter regeringens

opfattelse sker en overimplementering. For så vidt angår de be-

kendtgørelser, der efter regeringens opfattelse overimplemente-

rer EU-lovgivningen, bedes for hvert enkelt bekendtgørelses

vedkommende oplyst

a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regerin-

gens opfattelse adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgiv-

ningen,

b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået vi-

dere end minimuskravene i EU-reguleringen,

c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter regerin-

gens vurdering pågældende overimplementering,

d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administra-

tive konsekvenser for det offentlige af implementeringen,

e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet m.v. af implementeringen,

f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekvenser

for borgerne af implementeringen,

g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser

af implementeringen Det bedes for hvert af punkterne d, e, f og

g oplyst, om regeringen er enig i de oprindelige vurderinger af

konsekvenserne af implementeringen. Hvis regeringen ikke er

enig heri, bedes oplyst regeringens vurdering af konsekvenserne

nævnt i punkt d, e, f og g for hvert enkelt bekendtgørelse.

Hvis spørgsmålet ikke kan besvares inden for den normale 4

ugers frist, bedes oplyst, hvornår svar kan forventes.”

Svar:

Jeg skal hermed besvare spørgsmålet for så vidt angår Justitsministeriets

område.

Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet foretaget en gennemgang af

ministeriets lovgivning med henblik på at identificere tilfælde, hvor der i til-

læg til en forordning, som giver rum for national fortolkning, er vedtaget

nationale regler, som udnytter dette rum og stiller strengere krav til er-

hvervslivet, end hvad der følger af forordningen.

Det bemærkes i øvrigt, at de tilfælde, hvor Danmark på grund af retsforbe-

holdet ikke er omfattet af en forordning, men i stedet har tilsluttet sig en for-

ordning via en parallelaftale, er denne ikke medtaget i ministeriets gennem-

gang.

Så vidt Justitsministeriet er bekendt, er der på ministeriets område i den på-

gældende periode alene ét tilfælde, hvor der i tillæg til en forordning er ved-

taget nationale regler, som udnytter et rum i forordningen og stiller stren-

gere krav til erhvervslivet, end hvad der følger af forordningen. Det drejer

sig om den netop vedtagne databeskyttelseslov.

Den generelle forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger

(databeskyttelsesforordningen) finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Da-

tabeskyttelsesforordningen giver inden for en lang række områder mulighed

for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen af forordningen.

Justitsministeriet vurderede, at det var nødvendigt, at der blev fastsat en ge-

nerel lov (databeskyttelsesloven), som supplerede reglerne i databeskyttel-

sesforordningen. Dette var bl.a. nødvendigt for, at den gældende retstilstand

så vidt muligt kunne opretholdes, eksempelvis muligheden for at undtage

oplysninger fra oplysningspligten og indsigtsretten.

Formålet med databeskyttelsesloven er i en generel lov først og fremmest at

supplere reglerne i databeskyttelsesforordningen. Loven fastsætter således

supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger

inden for det nationale råderum, som databeskyttelsesforordningen giver

mulighed for samtidig med, at den tidligere gældende persondatalov ophæ-

ves.

Databeskyttelsesloven supplerer databeskyttelsesforordningen, der finder

umiddelbar anvendelse i Danmark. Forordningen indeholder et betydeligt

råderum for medlemsstaterne, der således kan fastsætte udfyldende eller

supplerende national lovgivning, herunder opretholde eller indføre national

lovgivning på området for behandling af personoplysninger. Der henvises i

den forbindelse generelt til analyserne af råderummet i betænkning nr.

1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, jf. særligt side 141-170 og

194-248.

I databeskyttelsesloven videreføres bl.a. de danske særregler om kreditop-

lysningsbureauer, jf. lovens kapitel 4 og 5, en tilladelsesordning med advar-

selsregistre samt en tilladelsesordning for behandling i retsinformationssy-

stemer fra den tidligere gældende persondatalov, jf. databeskyttelseslovens

§ 26.

Dernæst opretholdes reglerne om behandlingssikkerhed, databehandlere

samt ret til erstatning og erstatningsansvar for mediernes behandling, jf.

lovens § 3, stk. 5-8.

Endvidere udnyttes databeskyttelsesforordningens bestemmelse vedrørende

muligheden for at indføre begrænsninger i den registreredes rettigheder del-

vist, således at begrænsningerne i den registreredes rettigheder i stort om-

fang er de samme som efter tidligere gældende ret i persondataloven, jf.

lovens kapitel 6. Det er i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at

undtagelserne skaber en rimelig balance mellem på den ene side hensynet

til den registrerede og på den anden side hensynet til andre beskyttelsesvær-

dige interesser, herunder til, at der ikke skal pålægges de dataansvarlige for

vidtgående byrder i forbindelse med behandlingen af oplysninger.

Derudover videreføres persondatalovens anvendelsesområde i forbindelse

med tv-overvågning og manuel videregivelse af personoplysninger til en an-

den forvaltningsmyndighed i databeskyttelsesloven.

Endvidere videreføres den nuværende praksis om behandling af oplysnin-

ger om personnummer og markedsføring, jf. lovens §§ 11 og 13.

Endelig er der i loven en præcisering af den særlige danske praksis om af-

døde personer, således at databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforord-

ningen som hovedregel finder anvendelse på oplysninger om afdøde perso-

ner i 10 år efter vedkommendes død, jf. lovens § 2, stk. 5 og 6.

Loven går således på disse punkter videre end minimumskravene i databe-

skyttelsesforordningen og er derfor i strid med de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering. Justitsministeriet vurderede dog,

at den danske databeskyttelseslovgivning fortsat bør gå videre end forord-

ningens krav, bl.a. fordi der er tale om afgørende hensyn til de registreredes

interesser, som begrunder et fortsat behov for at opretholde disse regler, og

da ulovlige behandlinger på disse områder vil kunne medføre meget alvor-

lige skadevirkninger for de involverede parter. De ovennævnte bestemmel-

ser er således videreført i databeskyttelsesloven.

I forbindelse med forslaget til databeskyttelsesloven blev det i forhold til de

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige overordnet

vurderet, at lovforslaget supplerede databeskyttelsesforordningen, som har

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforsla-

get forventedes på den baggrund ikke i sig selv at have økonomiske konse-

kvenser for det offentlige af betydning. Det var dog Justitsministeriets vur-

dering, at lovforslagets § 3, stk. 9, om den såkaldte ”krigsregel”, potentielt

kunne medføre visse besparelser for offentlige myndigheder. Lovforslaget

forventedes endvidere ikke at have administrative konsekvenser for det of-

fentlige.

For så vidt angår lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i forbin-

delse med udstedelsen af eventuelle bekendtgørelser blive foretaget en vur-

dering af eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige.

I forbindelse med forslaget til databeskyttelsesloven blev det endvidere i

forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv. overordnet vurderet, at lovforslaget supplerer databeskyttelsesforord-

ningen, som har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet mv. Lovforslaget forventedes på den baggrund ikke i sig selv at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. af be-

tydning.

For så vidt angår lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil der i forbin-

delse med udstedelsen af eventuelle bekendtgørelser blive foretaget en vur-

dering af eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-

ring (TER), der på det foreliggende grundlag vurderede, at lovforslaget ikke

i sig selv medførte administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

I forbindelse med forslaget til databeskyttelsesloven blev det i forhold til de

administrative konsekvenser for borgerne anført, at lovforslaget supplerer

databeskyttelsesforordningen, som har administrative konsekvenser for bor-

gerne. Lovforslaget forventedes på den baggrund ikke i sig selv at have ad-

ministrative konsekvenser for borgerne af betydning.

I forbindelse med forslaget til databeskyttelsesloven blev det endelig i for-

hold til de miljømæssige konsekvenser vurderet, at lovforslaget ikke har

miljømæssige konsekvenser.

Justitsministeriet finder fortsat, at vurderingen af de ovennævnte konse-

kvenser i forbindelse med lovforslaget er retvisende.