ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget tilsende udvalget en oversigt der viser for hvilke forordninger, der efter regeringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor forordninger giver rum til nationale fortolkninger, til beskæftigelsesministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

28. september 2017

2016-5643

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 20. marts 2017 stillet be-

skæftigelsesministeren følgende spørgsmål (ERU alm. del), som jeg hermed

skal besvare for så vidt angår Transport-, Bygnings- og Boligministeriets områ-

de. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Spørgsmål nr. 84:

”I

forlængelse af ministeren besvarelse af 31. januar 2017 af ERU alm. del

–

spørgsmål 54, bedes ministeren

–

eventuelt ved indhentelse af bidrag fra rele-

vante ministerier

–

tilsende udvalget en oversigt der viser for hvilke forordnin-

ger, der efter regeringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor for-

ordninger giver rum til nationale fortolkninger. For så vidt angår de forordnin-

ger, der efter regeringens opfattelse er overimplementeret, bedes for hvert en-

kelt forordnings vedkommende oplyst a) på hvilke områder og måder efter

regeringens opfattelse implementeringen adskiller sig fra minimumskravene i

EU-lovgivningen , b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået

videre end minimuskravene i EU-reguleringen, c) på hvis foranledning/ønske,

der er foretaget den efter regeringens vurdering pågældende overimplemente-

ring, d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konse-

kvenser for det offentlige af implementeringen, e) den oprindelige vurdering af

de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. af im-

plementeringen, f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekven-

ser for borgerne af implementeringen, g) den oprindelige

I forlængelse af ministeren besvarelse af 31. januar 2017 af ERU alm. del

–

spørgsmål 54 bedes ministeren

–

eventuelt ved indhentelse af bidrag fra rele-

vante ministerier - tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser

på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag

–

der

implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse be-

kendtgørelser, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering. For

så vidt angår de bekendtgørelser, der efter regeringens opfattelse overimple-

menterer EU-lovgivningen, bedes for hvert enkelt bekendtgørelses vedkom-

mende oplyst a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regeringens

opfattelse adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen, b) begrundel-

serne for, at regeringen mener, at man er gået videre end minimuskravene i

EU-reguleringen, c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter re-

geringens vurdering pågældende overimplementering, d) den oprindelige vur-

dering af de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget tilsende udvalget en oversigt der viser for hvilke forordninger, der efter regeringens opfattelse er sket overimplementering, der hvor forordninger giver rum til nationale fortolkninger, til beskæftigelsesministeren

implementeringen, e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. af implementeringen, f) den oprin-

delige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af implemen-

teringen, g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af

implementeringen. Det bedes for hvert af punkterne d, e, f og g oplyst, om rege-

ringen er enig i de oprindelige vurderinger af konsekvenserne af implemente-

ringen. Hvis regeringen ikke er enig heri, bedes oplyst regeringens vurdering af

konsekvenserne nævnt i punkt d, e, f og g for hvert enkelt bekendtgørelse. Hvis

spørgsmålet ikke kan besvares inden for den normale 4 ugers frist, bedes op-

lyst, hvornår svar kan forventes.”

Svar:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal indledningsvist bemærke, at

ovenstående er en gengivelse af spørgsmålet, som det fremgår af Folketingets

hjemmeside, uagtet at spørgsmålet i sin ordlyd indeholder visse gentagelser.

For så vidt angår Transport-, Bygnings- og Boligministeriets forudsætninger for

besvarelsen af spørgsmålet henvises til indledningen af svaret på ERU 83, idet

der dog ikke til dette svar er udarbejdet en samlet liste over erhvervsrettede

forordninger på ministeriets ressortområde. Der er således gennemført 1) en

høring af erhvervslivet, ligesom ministeriet 2) har foretaget en egen undersø-

gelse af eksempler på overimplementering.

Ad 1. Høring af erhvervslivet

Uklarheder og strenge krav i de danske regler vedrørende godkendelse af CE-

mærkning af bygningsstål

Det fremgår af et høringssvar, at der er overimplementering og uklarhed om

CE-mærkning af bærende stålprodukter i henhold til den harmoniserede stan-

dard EN 1090.

Byggevareforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr.

305/200 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for

markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF)

stiller krav om CE-mærkning af byggevarer, som er omfattet af en europæisk

harmoniseret standard eller en europæisk teknisk vurdering (ETA). Der er i

henhold til byggevareforordningen udstedt ca. 470 harmoniserede europæiske

standarder, herunder EN 1090 om bærende stål- og aluminiumsprodukter.

Kravene til en harmoniseret byggevare findes således i byggevareforordningen

og i den relevante harmoniserede standard for byggevaren. CE-mærket kan

beskrives som en byggevares varedeklaration og skal ledsages af dokumenter,

hvor byggevarens ydeevne præsenteres (bl.a. ydeevnedeklarationen). Når en

byggevare er CE-mærket, kan den markedsføres og sælges frit i hele EU.

Side 2/5

For en harmoniseret byggevare må der derfor ikke fastsættes nationale krav

som betingelse for byggevarens markedsføring og salg. Danmark har hverken

for bærende stålprodukter (dvs. byggevarer omfattet af den harmoniserede

standard EN 1090) eller byggevarer omfattet af de ca. 470 andre harmonisere-

de standarder fastsat nationale krav til byggevarens markedsføring og salg. Der

foreligger således ikke overimplementering.

CE-mærkningen af byggevarer betyder, at fabrikanten står inde for, at byggeva-

rens ydeevne er bestemt ud fra en harmoniseret standard eller en ETA, og at

varen er underlagt en produktionskontrol, der skal sikre, at den deklarerede

ydeevne er til stede.

For at kunne CE-mærke i henhold til bl.a. standarden EN 1090-1 skal fabrikan-

tens produktionskontrol certificeres og løbende overvåges af et notificeret or-

gan, der er et uvildigt 3. parts-organ. Byggevareforordningen giver mulighed

for, at udpegelsen og overvågningen af disse notificerede organer kan foretages

af en medlemsstats nationale akkrediteringsorgan. Danmark har, som hoved-

parten af de øvrige EU-medlemsstater, benyttet sig af denne mulighed, således

at DANAK varetager opgaven.

1090-standarden er en krævende og kompleks standard, der dækker over man-

ge forskellige typer af produkter. Siden det den 1. juli 2014 blev obligatorisk at

CE-mærke efter standarden, har den i praksis givet en række udfordringer i

hele EU, særligt for producenterne. De forskellige problemstillinger, som følger

af EU-kravene, bliver derfor løbende drøftet med branchen og i EU, herunder

også spørgsmålet om forståelsen af kravene til eksterne beregnere. Ministeriet

finder ikke umiddelbart, at området er overimplementeret, men Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen vil i forlængelse heraf dog tage kontakt til Håndværksrådet

for at vejlede om og afklare eventuelle opfølgende spørgsmål.

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med branchen

har udarbejdet et omfattede informationsmateriale, der skal bistå producenter

m.v. til at leve op til EU-kravene. Materialet kan ses på byggevareinfo

http://byggevareinfo.dk/en1090-tema/0/23.

Overimplementering af køre- og hviletidsordningen

Erhvervslivets høringssvar vedrørende overimplementering af køre- og hvile-

tidsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

561/2006) vedrører artikel 3, litra aa

–

undtagelsesbestemmelsen, som i al-

mindelig tale kaldes

håndværkerreglen.

I henhold til køre- og hviletidsforordningens artikel 3, litra aa, er køretøjer eller

kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 ton,

der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benyt-

ter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes inden for en radius af 100

Side 3/5

km fra virksomhedens hjemsted, undtaget fra køre- og hviletidsreglerne, hvis

kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet.

Færdselsstyrelsens Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordnin-

gen er udarbejdet med henblik på at angive en ramme for forståelsen af række-

vidden af de enkelte undtagelsesbestemmelser, herunder således også af hånd-

værkerreglen.

På baggrund af et nabotjek med Tyskland indarbejdede Færdselsstyrelsen i

Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen en fortolknings-

ændring af håndværkerreglen, som skulle finde anvendelse fra den 1. januar

2017. Fortolkningsændringen vedrørte begrebet ”materiel”, og efter ændringen

svarede den danske fortolkning af begrebet til den tyske. I de ovennævnte hø-

ringssvar har erhvervslivet påpeget, at Færdselsstyrelsens fortolkning af hånd-

værkerreglen fortsat er mere restriktiv end den tyske fortolkning.

Høringssvarene fra erhvervslivet har givet Færdselsstyrelsen anledning til at

tilføje et afsnit i Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen

under punktet vedrørende håndværkereglen. Afsnittet vedrører forståelsen af

følgende led i bestemmelsen: ”Føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv”.

Afsnittet er tilføjet for at præcisere, at transport mellem to erhvervsdrivende

som led i en håndværksmæssig ydelse, hvor føreren ikke selv forestår alle opga-

ver, men nogle af opgaverne forestås af underleverandører, kan være omfattet

af håndværkerreglen og dermed være undtaget fra køre- og hviletidsreglerne.

Afsnittet blev tilføjet i styrelsens vejledning i juni 2017.

Færdselsstyrelsen finder således, at styrelsen ved ovennævnte præcisering har

imødegået den overimplementering af køre- og hviletidsforordningen, som

erhvervslivet har givet udtryk for i høringssvarene.

Kapitalkravet i forbindelse med godstilladelser

Kapitalkravene ifm. godstilladelser følger af forordning 1071/2009 om fælles

regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, men også reguleret

i godskørselsbekendtgørelsen m.v. Der henvises således til besvarelsen heraf i

ERU 83.

Ad 2. Ministeriets egen gennemgang

Der er ikke i forbindelse med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets egen

gennemgang fundet andre eksempler fra forordninger end det, som allerede er

beskrevet i ERU 83 vedr. køre- og hviletidsområdet, jf. forordning 165/2014

(takografforordningen) samt kravet om vognmandskurser efter forordning

1071/2009, om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhver-

vet, som også begge er reguleret i bekendtgørelser. Ministeriet kan derfor hen-

vise til besvarelsen af ERU 83.

Side 4/5

Side 5/5

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen