Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1922265_0001.png
Bilag 2: Oversigt over bekendtgørelser på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område,
hvor fokus er på regeringens fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-
lovgivning
Bekendtgørelse
Bekendtgørelse om obligatorisk
energisyn i store virksomheder
Implementering i forhold til regeringens fem principper
Obligatorisk energisyn af store virksomheder
Energi- og Olieforum og Dansk Industri har fremført, at definitio-
nen af ”store virksomhed” fortolkes forskelligt i EU-landene,
og at
Danmark har valgt en betydelig mere omfattende fortolkning end
andre EU-lande.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet foretog i 2016-2017 et
nabotjek af bl.a. andre EU-landes implementering af definitionen
af store virksomheder
bl.a. efter anbefaling fra Implemente-
ringsrådet. Nabotjekket viste, at definitionen fortolkes forskelligt i
EU-landene, og Danmark har derfor rejst problematikken overfor
Kommissionen i 2017. Kommissionen har tilkendegivet, at de ar-
bejder for at udarbejde en ny vejledning for at sikre mere ensar-
tet implementering. Vejledningen er endnu ikke færdigudarbej-
det, men når den forelægger, vil den danske implementering af
definitionen på store virksomheder blive vurderet på ny.
Den danske energispareordning
Dansk Energi har henvist til energieffektivitetsdirektivets artikel 7
og sat spørgsmålstegn ved, om fleksibilitets- og undtagelsesmu-
lighederne i artikel 7 udnyttes fuldt ud.
Bestemmelserne i artikel 7 udfyldes via energiselskabernes
energispareindsats, og rammerne for denne indsats er fastlagt i
de nationale energipolitiske aftaler, der har til hensigt at under-
støtte de nationale energipolitiske målsætninger. Det drejer sig
både om energiaftalen fra 2012 og PSO-aftalen fra november
2016.
Det nuværende danske mål om årlige besparelser er umiddel-
bart højere sat end EU-målet om nye årlige besparelser på 1,5
pct., men den danske energispareindsats medtager samtidig en
række energibesparelser, som ikke kan medregnes i forhold til
EU-forpligtelsen (f.eks. kedler, varmepumper og andre produk-
ter). Der er tale om en begrænset overimplementering, og de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser vurderes desuden at være af
mindre omfang. Regeringens EU-implementeringsudvalg har
behandlet den seneste fastsættelse af målsætningen for energi-
besparelser i marts 2017.
Energieffektiviseringsdirektivet giver desuden mulighed for at re-
ducere kravet til energibesparelserne i slutforbruget med op til
25 pct. ved hjælp af en række forskellige tiltag, herunder bespa-
relser i energiproduktion og distribution. Indtil nu har Danmark
Bekendtgørelse om energispa-
reydelser i net- og distributions-
virksomheder
Side 1/2
ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse bekendtgørelser, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1922265_0002.png
Bekendtgørelse om elhandels-
virksomheders opgaver og for-
pligtelser i forbindelse med leve-
ring af elektricitet til elkunder
ikke udnyttet denne mulighed fuldt ud, men fra 2017 er der åbnet
for, at varmepumper til fjernvarmeproduktion kan medregnes.
Varsling af pris- og vilkårsændringer i § 3
Dansk Energi har peget på, at eldirektivets bestemmelse om
kontraktændringer og væsentlige prisændringer er overimple-
menteret i dansk ret, idet der i elbekendtgørelsen indgår et krav
om et varsel på tre måneder, mens direktivet alene taler om et
passende varsel.
Reglerne om varsling gælder for alle elleverandører, der konkur-
rerer på det danske detailmarked for el. Formålet med varslings-
reglerne er forbrugerbeskyttelse, da fristen skal sikre, at kunder-
ne kan hæve kontrakten, hvis de ikke godkender de nye betin-
gelser, som elektricitetsleverandøren har underrettet dem om.
Fristen finder desuden alene anvendelse ved væsentlige æn-
dringer i kontraktbetingelserne til ugunst for forbrugeren. Umid-
delbart vurderes reglerne ikke at stille danske virksomheder dår-
ligere i den internationale konkurrence, da de alene finder an-
vendelse på det danske marked og dækker alle elleverandører.
Energi- og Olieforum har fremført, at implementeringen af direk-
tivet om minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter ikke giver
lagerselskaber mulighed for at kunne sælge overskudslagre til
andre til markedsprisen og tjene penge på det. Der har været en
dialog med Kommissionen om reglerne i direktivet, og det har ik-
ke umiddelbart givet anledning til, at der bliver foretaget ændrin-
ger i de danske regler.
Direktivet om geologisk lagring af kuldioxid finder ikke anvendel-
se på geologisk lagring af CO2 med en samlet påtænkt lagerka-
pacitet på under 100 kilotons, der tager sigte på udvikling eller
afprøvning af nye produkter eller processer. Denne mulighed er
ikke medtaget i den danske implementering, Årsagen hertil var,
at man fra dansk side ønskede at bevare muligheden for fremad-
rettet at kunne regulere forsøgsanlæg. Direktivets undtagelses-
mulighed er dog ikke pt. relevant i Danmark, da man i Danmark
ikke anvender CCS (carbon capture and storage).
Ifølge bygningsdirektivets artikel 11, stk. 1, lægges der op til, at
en energiattest kan indeholde supplerende oplysninger som
f.eks. erhvervsbygningens årlige energiforbrug. Denne bestem-
melse er implementeret i bekendtgørelsen, jf. kapitel 3.14, på en
sådan måde, at det fremgår, at energikonsulenten
skal
anføre
bygningsejers oplyste varmeforbrug. Der er tale om en begræn-
set overopfyldelse, og kravet vurderes ikke at medføre væsentli-
ge erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Bekendtgørelse om lagringspligt
for olie
Bekendtgørelse om geologisk
lagring af CO2 mv.
Bekendtgørelse om Håndbog for
Energikonsulenter
Side 2/2