ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse bekendtgørelser, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering, til beskæftigelsesministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

28. februar 2018

Folketingets Erhvervs- Vækst og Eksportudvalg har i brev af 20. februar 2017 stil-

let følgende spørgsmål nr. 83 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

”I

forlængelse af ministeren besvarelse af 31. januar 2017 af ERU alm. del

–

spørgsmål 54 bedes ministeren

–

eventuelt ved indhentelse af bidrag fra relevante

ministerier - tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle

ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag

–

der implemen-

terer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse bekendtgørelser, der

efter regeringens opfattelse sker en overimplementering. For så vidt angår de be-

kendtgørelser, der efter regeringens opfattelse overimplementerer EU lovgivnin-

gen, bedes for hvert enkelt bekendtgørelses vedkommende oplyst

a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regeringens opfattelse adskil-

ler sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen,

b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået videre end minimuskra-

vene i EU-reguleringen,

c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter regeringens vurdering på-

gældende overimplementering,

d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige af implementeringen,

e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v. af implementeringen,

f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af im-

plementeringen,

g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af implementerin-

gen

Det bedes for hvert af punkterne d, e, f og g oplyst, om regeringen er enig i de

oprindelige vurderinger af konsekvenserne af implementeringen. Hvis regeringen

ikke er enig heri, bedes oplyst regeringens vurdering af konsekvenserne nævnt i

punkt d, e, f og g for hvert enkelt bekendtgørelse. Hvis spørgsmålet ikke kan be-

svares inden for den normale 4 ugers frist, bedes oplyst, hvornår svar kan forven-

tes.”

Svar:

Spørgsmål nr. 83:

J.nr. 2017-1955

Som oplyst i min foreløbige besvarelse af 4. september 2017 besvares spørgsmålet

af de relevante ministerier i prioriteret rækkefølge, og jeg besvarer hermed spørgs-

målet for så vidt angår Beskæftigelsesministeriets område.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse bekendtgørelser, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil gerne indlede med at tilslutte mig formålet med disse systematiske gennem-

gange, som giver en god anledning til at få skabt et overblik over erhvervsrettet

EU-regulering og den danske implementering heraf.

Det giver samtidig grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere forenk-

lingstiltag på de enkelte ministerområder.

Beskæftigelsesministeriet har foretaget en gennemgang af erhvervsrettede be-

kendtgørelser på ministerområdet fra den forrige regeringsperiode og frem til i dag.

Af vedlagte bilag 1 fremgår en oversigt over bekendtgørelser på ministeriets områ-

de, der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning. Det fremgår af bilaget, at der

på Beskæftigelsesministeriets område i perioden er udstedt 55 bekendtgørelser, der

implementerer erhvervsrettet EU-regulering

Ministeriet har gennemgået de erhvervsrettede bekendtgørelser med henblik på at

få belyst identificerede tilfælde af overimplementering. Ligeledes er der foretaget

en høring af relevante aktører, hvilket har bidraget til identifikationen af overim-

plementering eller regulering, der går videre end minimumskravene.

Der var i ministeriets indledende gennemgang medtaget ét tilfælde, der viste, at den

nationale implementering er gået videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Således fastsætter direktiv 2009/161/EU vejledende grænseværdier for erhvervs-

mæssig eksponering for en række stoffer og materialer. Med direktivet blev der for

ni stoffer fastsat grænseværdier, som var højere end de allerede gældende danske

grænseværdier for de samme stoffer. For disse stoffer er de lavere danske grænse-

værdier bibeholdt, fordi der i forvejen var danske regler, der sikrer et højere be-

skyttelsesniveau end direktivet fra 2009.

Hertil bemærkes, at det følger af rammedirektiv 89/391/EØF om arbejdsmiljø med

henvisning til EU-traktaten, at rammedirektivet ikke i forbindelse med implemente-

ring af EU-direktiver kan berettige til at nedsætte allerede eksisterende beskyttel-

sesniveauer, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat. Det er således vurde-

ringen, at der ikke i denne situation har været tale om overimplementering.

Høringen af Beskæftigelsesministeriets liste har bidraget med yderligere fire områ-

der, hvor der stilles spørgsmål ved, om der er sket en overimplementering.

Det drejer sig om implementeringen af håndhævelsesdirektivet (2014/67/EU), hvor

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) blev oprettet, hvilket KL, Dan-

ske Regioner og FA peger på som overimplementering. Det er Beskæftigelsesmini-

steriets vurdering, at oprettelsen af AFU var den mindst indgribende implemente-

ring af direktivet i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel.

DA peger på tre direktiver på arbejdsmiljøområdet. Der peges på overimplemente-

ring i forbindelse med implementering af

kræftdirektiv (2004/37/EF).

Det bemær-

kes til dette, at det følger af rammedirektivet om arbejdsmiljø med henvisning til

Arbejdstilsynet har i de vedlagte bidrag taget udgangspunkt i perioden 3.10.2011 til

2.2.2017. Oversigten vedrørende Offshore medtager implementeringer fra 1. jan 2015, hvor

området blev overført til Arbejdstilsynet fra Energiministeriet.

EU-traktaten, at implementeringen ikke kan berettige til en nedsættelse af beskyt-

telsesniveauer. Det er således vurderingen, at der ikke i forbindelse med den oprin-

delige implementering var tale om overimplementering.

Beskæftigelsesministeriet vil dog undersøge, hvorvidt der retligt set inden for EU-

retten vil være rum til ændring af beskyttelsesniveauer, ikke som følge eller i an-

ledning af implementering af EU-direktiver, men begrundet i andre formål.

DA peger på overimplementering i

kemisk agens-direktivet

(98/24/EF). Det er dog

ikke vurderingen, at der er grundlag herfor, idet der ikke vurderes at være imple-

menteret udover direktivteksten.

Endelig peger DA der på overimplementering af

direktiv om elektromagnetiske fel-

ter (2013/35/EU),

idet bekendtgørelsen, medtager selvstændige, hvilket ikke frem-

går af direktivet.

Beskæftigelsesministeriet er enige i, at der ved at medtage selvstændige er tale om

en overimplementering. Det bemærkes, at det er en overimplementering, som bi-

drager til et sundt og sikkert arbejdsmiljø også for selvstændige.

Jeg er tilfreds med den information, der er kommet ud af gennemgangen af denne

begrænsede periode. Det er information, som jeg vil lade indgå i det videre arbejde

på arbejdsmiljøområdet, herunder også i forhold til Ekspertudvalget om en udred-

ning af arbejdsmiljøindsatsen.

Herunder præsenteres en gennemgang af høringssvar og bemærkninger hertil.

Høring

Beskæftigelsesministeriet har som nævnt foretaget en høring af arbejdsmarkedets

parter med henblik på at få identificeret, hvor man oplever problemer som følge af

overimplementering. Følgende aktører er blevet hørt: Akademikerne (AC), DA,

Moderniseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, FA, LO, FTF, Akademikerne

(AC), og Lederne.

LO og FTF

erklærer sig enige med Beskæftigelsesministeriets udgangspunkt for

høringen, hvorefter der ikke er tale om overimplementering i forbindelse med de i

høringen behandlede bekendtgørelser.

bemærker til bekendtgørelserne, der udmønter

Arbejdsmarkedets Fond for Ud-

stationerede,

som blev oprettet i forbindelse med implementering af håndhævel-

sesdirektivet (2014/67/EU) (lov nr. 613 af 8. juni 2016), at der efter KL’s opfattelse

er tale om overimplementering på to punkter. I fondskonstruktionen er der indført

et ansvar- og hæftelsesgennembrud. Det betyder, at den første danske virksom-

hed/offentlige ordregiver i leverandørkæden kan komme til at hæfte for krav i for-

hold til en underleverandør i kæden, selv om den danske virksomhed/offentlige or-

dregiver ikke har indgået en kontrakt med denne. Der er altså tale om

”springende”

ansvar. I direktivet lægges der alene op til et almindeligt kædeansvar. Hertil kom-

mer, at fondskonstruktionen gælder for alle brancher, og ikke som direktivet fore-

skriver kun for bygge- og anlægsbranchen.

KL har tidligere i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg anført disse

forhold i forbindelse med drøftelserne om implementering af håndhævelsesdirekti-

vet, og i forbindelse med høringssvar, hvor KL tilkendegav KL, at der er tale om

overimplementering af håndhævelsesdirektivet.

Danske Regioner

henviser til, at man i forbindelse med implementeringen af hånd-

hævelsesdirektivet (2014/67/EU) både i Beskæftigelsesministeriets Implemente-

ringsudvalg og i høringssvar tilkendegav, at der efter Danske Regioners opfattelse

skete en overimplementering at håndhævelsesdirektivet.

henviser til, at man i forbindelse med høringen af forslag til lov om

Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede

m.v.

–

som implementerede art. 12 i håndhæ-

velsesdirektivet (2014/67/EU)

–

bemærkede, at der var tale om overimplemente-

ring af direktivet. Det er fortsat FA’s opfattelse, at der er tale om overimplemente-

ring. Implementeringen kunne med fordel være sket via en mindre bureaukratisk

løsning, fx ved at implementere direktivet via en egentlig forsikringsordning eller

lignende, hvor den enkelte virksomheds/branches udgift til ordningen afspejler

virksomhedens / branchens risiko, sådan som det fx allerede kendes fra Arbejds-

markedets Erhvervssygdomssikring (AES). FA er således ikke enig i, at oprettelsen

af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede var den mindst indgribende imple-

menteringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked.

er enig i vurderingen af overimplementeringen om

grænseværdier, jf. direktiv

2009/161/EU,

men samtidig også i vurderingen af, at det vil være i strid med ram-

medirektivet om arbejdsmiljø at hæve danske grænseværdier med henvisning til

EU’s minimumsdirektiv. Der henvises i øvrigt til den fastlagte procedure, som er

aftalt i Arbejdsmiljørådet af arbejdsmarkedets parter.

DA finder dog, at der på arbejdsmiljøområdet i tre yderligere tilfælde er tale om

overimplementering. Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse nr. 628 af 4. maj 2015 om ændring af bekendtgørelse om foran-

staltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materia-

ler (§ 16, stk. 1, § 25 og § 32).

DA har noteret sig overimplementering af § 16, stk. 1, om instruktion om mulig

sundhedsrisiko, herunder risiko ved tobaksrygning. Kravet er indført med henblik

på at præcisere bekendtgørelsens ordlyd til indholdet af kræftdirektivet. DA vurde-

rer, at der er tale om systematisk overimplementering af kræftdirektivet i forhold til

de stoffer i bekendtgørelsen, som alene er omfattet af de danske kræftregler, men

som ikke er omfattet af kræftdirektivet, de såkaldte 2B-stoffer.

Vedrørende § 25 om, at der ved aktiviteter med øget udsættelse uden mulighed for

yderligere tekniske foranstaltninger skal benyttes personlige værnemidler, vurderer

DA tilsvarende som i § 16, stk. 1, at der er tale om en systematisk overimplemente-

ring af kræftdirektivet i forhold til 2B-stoffer.

Vedrørende § 32 om foranstaltninger til sikker opbevaring m.m., navnlig brug af

mærkede, lukkede beholdere vurderer DA tilsvarende som i § 16, stk. 1, at der er

tale om en systematisk overimplementering af kræftdirektivet i forhold til 2B-

stoffer.

2. Bekendtgørelse nr. 626 af 4. maj 2015 om ændring af bekendtgørelse om arbej-

de med stoffer og materialer (kemiske agenser) (§ 1, stk. 1)

DA har noteret sig overimplementering af § 1, stk. 1, om at bekendtgørelsens om-

råde omfatter ”enhver risiko for udsættelse for”.

Formuleringen er indført med henblik på at præcisere bekendtgørelsens ordlyd til

indholdet af Kemisk Agens-direktivet. DA vurderer, at der er tale om en overim-

plementering, da det i direktivets artikel 1 er angivet som omfattende risici for de

ansattes sikkerhed og sundhed, og ikke risici for udsættelse i sig selv, uanset om

der i det hele taget er en sundhedsrisiko eller ej.

3. Bekendtgørelse nr. 472 af 25. maj 2016 om eksponering for elektromagnetiske

felter i forbindelse med arbejdet (§1, stk. 2)

DA har noteret sig overimplementering af § 1, stk. 2, hvor området er blevet udvi-

det fra, som i direktivet kun at omfatte ansatte, til i bekendtgørelsen også at gælde

for selvstændige uden ansatte.

Ministeriets bemærkninger

Vedrørende etableringen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

I forhold til det rejste spørgsmål om, hvorvidt der med etableringen af Arbejdsmar-

kedets Fond for Udstationerede (AFU) er sket overimplementering, skal Beskæfti-

gelsesministeriet bemærke, at konsekvenserne for den danske aftalemodel indgik i

overvejelserne om, hvordan implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel

12 bør ske i Danmark.

Det blev i den forbindelse vurderet, at forslaget om oprettelse af en fond til sikring

af udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender er den mindst indgribende im-

plementeringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked.

Danmark har ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller al-

mengjorte overenskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets par-

ter via kollektive overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system.

På områder, hvor der ikke er overenskomst, reguleres løn via individuel aftale.

Arbejdsmarkedets parter i Danmark har flere gange afvist, at der via lovgivningen

indføres kædeansvar i Danmark, som parterne anser for uforeneligt med den dan-

ske arbejdsmarkedsmodel. Oprettelsen af en fond til sikring af, at Danmark lever

op til sine EU-retlige forpligtelser efter håndhævelsesdirektivets artikel 12, skal så-

ledes ses i denne sammenhæng.

Fondsløsningen vurderes umiddelbart at være mindre byrdefuld for erhvervslivet

samlet set end en løsning, som beror på lovgivning om kædeansvar. Lovgivning

om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud på rollefordelingen mellem

Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til at overveje

lønniveaet.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at etableringen af

AFU med henblik på sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav er den

mindst indgribende implementeringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmar-

ked.

Det bemærkes endvidere, at etableringen af AFU blev drøftet i Beskæftigelsesmi-

nisteriets Implementeringsudvalg, som har deltagelse af organisationer på det dan-

ske arbejdsmarked. Et flertal af udvalgets medlemmer tilsluttede sig Beskæftigel-

sesministeriets vurdering som nævnt umiddelbart ovenfor, herunder henset til at

spørgsmålet om løn er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

Vedrørende kræftbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om arbejde med stof-

fer/materialer.

I forhold til hvorvidt § 16, stk. 2, §§ 25 og 32 i

bekendtgørelsen om foranstaltnin-

ger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

(kræft-

bekendtgørelsen) er udtryk for overimplementering har Arbejdstilsynet følgende

bemærkninger.

I det første kræftdirektiv fra 1990 (90/394/EØF) valgte EU alene at regulere stoffer

og materialer, som er dokumenteret eller sandsynligt kræftfremkaldende. Siden

1987 har den danske kræftregulering omfattet stoffer og materialer, som er doku-

menteret, sandsynligt eller

muligt

kræftfremkaldende. Dette niveau er fastholdt ved

gennemførelsen af det første kræftdirektiv og ved senere ændringer

–

og senest ved

gennemførelsen af det nugældende kræftdirektiv fra 2004 (2004/37/EF).

I 2015 gennemførte Arbejdstilsynet

–

sammen med parterne i Arbejdsmiljørådet

–

en større opdatering af en række af Arbejdstilsynets bekendtgørelser på kemiområ-

det. Ved denne lejlighed blev de tre omtalte bestemmelser indsat i kræftbekendtgø-

relsen. Ændringerne i 2015 havde alene til formål at tydeliggøre den allerede gen-

nemførte implementering af kræftdirektivet i forhold til visse bestemmelser i

kræftdirektivet, da Kommissionen på daværende tidspunkt gerne så en mere tekst-

nær implementering i nationale regler.

Hertil bemærkes desuden, at det følger af rammedirektiv 89/391/EØF om arbejds-

miljø med henvisning til EU-traktaten, at rammedirektivet ikke i forbindelse med

implementering af EU-direktiver kan berettige til at nedsætte allerede eksisterende

beskyttelsesniveauer, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat. Det er såle-

des vurderingen, at der ikke i forbindelse med den oprindelige implementering var

tale om overimplementering.

Beskæftigelsesministeriet vil dog undersøge, hvorvidt der retligt set inden for EU-

retten vil være rum til ændring af beskyttelsesniveauer, ikke som følge eller i an-

ledning af implementering af EU-direktiver, men begrundet i andre formål.

Der er også peget på § 1, stk. 1, i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og mate-

rialer

som udtryk for overimplementering af kemisk agens-direktivet (98/24/EF),

fordi det heri angives, at bekendtgørelsen gælder for ”enhver risiko for udsættelse

for”.

Det er Arbejdstilsynet vurdering, at der er tale om en præciserende implementering

af et allerede fuldt ud implementeret direktiv. Det bemærkes, at direktivet ikke kun

omhandler de tilfælde, hvor der er risiko for udsættelse kemiske stoffer og materia-

ler. Direktivet gælder også, hvor der kan opstå risiko for sikkerhed og sundhed ved

udsættelse for kemiske stoffer og materialer.

Vedrørende direktiv om elektromagnetiske felter

Der er peget på, at der er tale om overimplementering, idet bekendtgørelsen, som

implementerer direktivet om elektromagnetiske felter, medtager selvstændige,

hvilket ikke fremgår af direktivet.

Arbejdstilsynet bemærker i den forbindelse, at før direktivet blev gennemført i

dansk ret, fulgte reglerne om elektromagnetiske felter (ikke- ioniserende stråling)

af bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynet udsendte bl.a. i 2002 en

AT vejledning om ikke-ioniserende stråling.

Ifølge bekendtgørelse om arbejdets udførelse gælder de materielle bestemmelser,

jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, også for selvstændige. Ved gennemførelsen af di-

rektivet blev gældende ret bibeholdt, hvilket går ud over de EU-retlige forpligtel-

ser, som alene vedrører lønmodtagere.

Der er således efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse tale om en overimple-

mentering. Det bemærkes, at det er en overimplementering, som bidrager til et

sundt og sikkert arbejdsmiljø også for selvstændige. Det er desuden en tilgang, der

følger Rådets henstilling om fx nationalt at inddrage selvstændige i arbejdsmiljøre-

guleringen.

Som nævnt i mine indledende bemærkninger, mener jeg, at det er relevant informa-

tioner, der er kommet ud af denne gennemgang, og information som jeg vil lade

indgå i det videre arbejde på arbejdsmiljøområdet. Dette arbejde vil også vedrøre

”Ekspertudvalget

om udredning af arbejdsmiljøindsatsen” og udvalgets eventuelle

identificering af områder for mulig regelforenkling, som gør det enklere for virk-

somheder og ansatte at få et overblik over pligter og rettigheder.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen