ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor stor usikkerhed der er forbundet med skønnene for de positive effekter på BNP ved et ACE-fradrag, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16

ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294

Offentligt

25. oktober 2016

J.nr. 16-1399882

Til Folketinget – Erhvervs,- Vækst og Eksportudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 294 af 12. september 2016 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor stor usikkerhed der er forbundet med skønnene for de positive effekter på BNP ved et ACE-fradrag, til erhvervsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse på hvilken baggrund (eksempelvis hvilke kilder, der er anvendt)

ministeren vurderer, at en ACE-ordning skulle være en af de mest effektive instrumenter

på skattesiden til at øge produktiviteten og BNP ( jf. ”DK 2025 – et stærkere Danmark”,

side 118), og er der foretaget en sammenligning med andre investeringer som f.eks. of-

fentlige investeringer i forskning og uddannelse?

Svar

Indledningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.

Det er veletableret i den internationale skatteøkonomiske litteratur, at beskatning af nor-

malafkastet af egenkapital på selskabsniveau hæmmer investeringerne og mindsker ar-

bejdsproduktivteten

. Det gælder særligt i små åbne økonomier. ACE-fradraget er på

denne baggrund blevet anbefalet af bl.a. EU-Kommissionen, OECD og herhjemme af

DØR og Produktivitetskommissionen.

Et fradrag for normalafkastet af egenkapitalen (ACE), som foreslået i Et stærkere Dan-

mark – Vækst 2016, er målrettet den del af selskabsskatten, der i særlig grad påvirker in-

vesteringsbeslutningen. Et fradrag for normalafkastet af egenkapitalen (ACE) kan i prin-

cippet helt eliminere forvridningen af selskabernes realinvesteringer og vil øge multinati-

onale selskabers tilskyndelse til at placere investeringer i Danmark.

Indførelse af et fradrag for normalforrentningen af egenkapital (et ACE-fradrag) sænker

kapitalomkostningerne og øger investeringerne i Danmark.

Det leder til et større og mere moderne produktionsapparat. Når arbejdskraften har mere

og bedre produktionsudstyr, som maskiner, it-udstyr og ny teknologi, til rådighed, bliver

arbejdskraften mere produktiv. Og når arbejdsproduktiviteten stiger, stiger timelønnin-

gerne også.

Ved et normalafkastfradrag opnås derfor fortsat et provenu fra beskatningen af lokalitets-

specifik overnormal profit (rents).

Se fx de Mooij, R.A. (2012), “Tax Biases to Debt Finance: Assessing the Problem, Finding Solutions”,

Fiscal Studies,

vol.

33(4), pp. 489–512 og Griffith, R., J. Hines, og P.B. Sørensen (2010), “International Capital Taxation”,

Dimensions of Tax

Design: the Mirrlees Review,

J. Mirrlees, S. Adam, T. Besley, R. Blundell, S. Bond, R. Chote, M. Gammie, P. Johnson, G. Myles

and J. Poterba (eds), ISBN: 978-0-19-955375-4, Oxford University Press, April 2010, for en gennemgang af virkningerne

af ACE.

Se fx EU-kommissionens rapportTax

Reforms in EU Member States 2015 – Tax policy challenges for economic growth and fiscal

sustainability

fra september 2015,

http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/eeip/ip008_en.htm

og OECD,

Fundamental Reform of Corporate Income Tax,

OECD Tax Policy Studies, No. 16., November 2007,

http://dx.doi.org/10.1787/9789264038127-en.

Det Økonomiske Råd har i rapporterne Dansk Økonomi Forår 2001 og

Efterår 2008 anbefalet at oveveje mulighederne for at indføre en ACE i Danmark.

Side 2 af 3

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor stor usikkerhed der er forbundet med skønnene for de positive effekter på BNP ved et ACE-fradrag, til erhvervsministeren

Indførelse af ACE-fradrag skønnes at øge strukturelt BNP med ca. 12 mia. kr. frem mod

2025. Det afspejler, at lønningerne i den private sektor forventes at stige med knap 8 mia.

kr. frem mod 2025, svarende til en stigning i lønningerne frem mod 2025 på 1,0 pct.

På Finansministeriets hjemmeside vil blive offentliggjort et teknisk baggrundsnotat, der

detaljeret beskriver, hvordan BNP-effekten og virkningen på timelønnen i den private

sektor er beregnet. Der kan endvidere henvises til besvarelsen af FIU alm. del spm. 500

(2015-16), som redegør for den empiriske sammenhæng mellem selskabsskat, investerin-

ger og timeløn.

Investeringer i et højere uddannelsesniveau styrker den økonomiske velstand målt ved

BNP på langt sigt. Finansministeriet beregner virkningerne på offentlige finanser og BNP

af indfrielse af uddannelsesmålsætningerne, jf. Kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige

finanser i Finansredegørelse 2014 og Finansministeriets Økonomisk analyse: Uddannelse

og arbejdsmarkedet fra januar 2016. Øgede offentlige udgifter til forskning vurderes at

have begrænset effekt på strukturelt BNP, jf. besvarelsen af FIU alm. del spm. 334 (2015-

16).

Side 3 af 3