ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 2/2-17 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under Maltas EU-formandskab i 1. halvår 2017, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Talepapir – ERU alm. del – samrådsspørgsmål AG vedrø-

rende danske prioriteter på ministerens område i relation til

EU-arbejdet, samt om de for udvalget relevante sager i for-

hold det maltesiske EU-formandskab stillet på udvalgets veg-

ne af formand Morten Bødskov (S).



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Udvalget har bedt mig orientere om danske prioriteter på

mit område i relation til EU-arbejdet, samt om de for ud-

valget relevante sager i forhold til det aktuelle maltesiske

EU-formandskab.



Jeg vil desuden benytte anledningen til at orientere udval-

get om to sager, som jeg vil forelægge Folketingets Euro-

paudvalg i morgen med henblik på at indhente tidlige for-

handlingsoplæg. Det drejer sig om et forslag om at indføre

såkaldt land-for-land rapportering til offentligheden for

store virksomheder og den såkaldte dual-use forordning.

[Indledning]



Det europæiske samarbejde er for tiden udfordret. Særligt

den forventede start på Brexit-forhandlingerne vil komme

til at fylde meget på EU-dagsordenen her i foråret.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 2/2-17 om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under Maltas EU-formandskab i 1. halvår 2017, til erhvervsministeren

2/17



Regeringens hovedprioritet i de kommende drøftelser med

Storbritannien vil være at sikre konkrete danske interesser.



Det er samtidig vigtigt, at vi fortsat fokuserer på at skabe

vækst og arbejdspladser i Europa.



Det er derfor glædeligt, at arbejdet med at skabe gode

vækstvilkår for virksomhederne gennem et velfungerende

indre marked er blandt det maltesiske formandskabs ho-

vedprioriteter.



Jeg vil nu redegøre for de sager, vi særligt prioriterer fra

dansk side det næste halve år. Prioriteterne ligger inden for

5 områder: Det drejer sig om 1) det indre marked og digi-

talisering, 2) handelspolitik, 3) selskabsret 4) søfartsområ-

det og 5) det finansielle område.

[Det indre marked og digitalisering]



For regeringen er det en hovedprioritet, at vi fortsætter ar-

bejdet med at forbedre det indre marked for både varer og

tjenesteydelser.



Kommissionen fremlagde i januar en pakke, der skal styr-

ke det indre marked for tjenesteydelser med en række kon-

krete initiativer.



Jeg vil her fremhæve forslaget om et revideret system for

indrapportering af nye særregler for serviceydelser, der har

3/17

til formål at mindske nationale særregler. Det maltesiske

formandskab ventes at prioritere forslaget, som regeringen

støtter varmt.



Jeg ser desuden frem til den pakke, som Kommissionen

forventes at fremlægge i foråret, der skal styrke håndhæ-

velsen af de eksisterende regler på det indre marked.



Det er desuden en af regeringens hovedprioriteter er, at fle-

re virksomheder kommer i front med digitalisering og au-

tomatisering.



På europæisk plan har regeringen derfor fokus på at skabe

et bedre fungerende

digitalt

indre marked med lave ad-

gangsbarrierer, samt på at undgå protektionistiske tiltag.



Kommissionens har nu fremsat initiativer inden for alle

hovedområder i strategien for det digitale indre marked.

Forventningen er, at det maltesiske formandskab vil priori-

tere forslagene fra e-handelspakken, der blev præsenteret i

maj.



Et element i e-handelspakken er forslaget om en styrkelse

af forbrugerbeskyttelsessamarbejdet. Det er min klare for-

ventning, at Ministerrådet når til enighed om en fælles

holdning til forslaget på Konkurrenceevnerådsmødet den 20.

februar. Det har længe været en dansk prioritet at styrke

forordningen om forbrugerbeskyttelse, så det er positivt at

4/17

vi ser ud til at nå et resultat her under det maltesiske for-

mandskab.

[Handelspolitik]



På det handelspolitiske område er der sket et skred i EU

væk fra den klassiske frihandelsorienterede tilgang og i

mere protektionistisk retning. Det er en udfordring for

Danmark, der som en lille og åben økonomi er afhængig af

en fri og uhindret samhandel med omverdenen.



De protektionistiske tendenser har især været tydelige i til-

gangen til tredjelandes brug af urimelig handelspraksis i

form af prisdumping og konkurrenceforvridende subsidier.



Der er særligt to lovgivningssager, der har min bevågenhed

i de kommende måneder. De omhandler begge justeringer

af EU’s antidumping-regler, som andre EU-lande ønsker at

ændre i mere protektionistisk retning.



Det ene er en generel modernisering af EU’s defensive

handelsinstrumenter, mens det andet vedrører metoder for

beregning af dumping, særligt i forhold til lande, der ikke

opererer på markedsøkonomiske vilkår. Dette sidste for-

slag skal blandt andet sikre, at EU lever op til sine WTO-

forpligtelser i forhold til Kina.



I konteksten af de stigende protektionistiske tendenser vil

jeg arbejde for, at der ikke rykkes markant ved den nuvæ-

rende balance i EU’s defensive handelsinstrumenter. Det er

5/17

balancen mellem effektiv beskyttelse af dumping-udsatte

industrier på den ene side, og hensynet til importerende

virksomheder – som vi har mange af i Danmark - og EU’s

frihandelsorienterede tilgang på den anden.

[Selskabsret]



På det selskabsretlige område vil regeringen særligt have

fokus på Kommissions forslag om land-for-land rapporte-

ring. Jeg vender som nævnt tilbage til dette senere, idet jeg

vil tage et tidligt forhandlingsoplæg på denne sag i Euro-

paudvalget i morgen.



Det maltesiske formandskab vil prioritere forhandlingerne

af forslaget i løbet af foråret.

[Søfart]



Det maltesiske formandskab har desuden det maritime om-

råde som en af sine hovedprioriteter.



Det er ligeledes en af danskernes traditionelle prioriteter.



På søfartsområdet arbejder regeringen løbende for at skabe

gode betingelser for det maritime erhverv. Derfor er rege-

ringen positiv overfor Kommissionens arbejde med regel-

forenkling af EU-lovgivningen på søfartsområdet.



Forhandlingerne om direktivet om passagerskibsregistre-

ring vil være en vigtig dansk mærkesag. Regeringen støtter

6/17

lettere digital myndighedsadgang til de relevante passager-

oplysninger. Men regeringen er også bekymret for, at for-

slaget vil pålægge unødige administrative og økonomiske

byrder for skibsrederne, og navnlig de mindste redere.

Desuden stiller regeringen spørgsmålstegn ved, om det fo-

reslåede registreringssystem for korte overfarter er det

bedst egnede til formålet.

[Det finansielle område]



På det finansielle område vil det maltesiske formandskab

blandt andet prioritere arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen. Regeringen støtter fortsat det vigtige arbejde, der har

til formål at fremme investeringer for særligt små og mel-

lemstore virksomheder.



I november præsenterede Kommissionen desuden en pak-

ke med en række reformforslag til ændring af den finan-

sielle regulering.



Formålet med pakken er at styrke de finansielle virksom-

heders modstandsdygtighed yderligere mod fremtidige fi-

nansielle kriser.



Pakken implementerer bl.a. de såkaldte Basel III standar-

der i EU. Det vedrører et gearingskrav, et krav om stabil

finansiering og reviderede regler for markedsrisiko. End-

videre foreslås der visse ændringer af krisehåndteringsreg-

lerne.

7/17



Fra regeringens side arbejder vi aktivt på at sikre, at de ik-

ke udformes på en måde, så de bliver en væsentlig udfor-

dring for blandt andet de danske realkreditinstitutter og de

danske boligejere.



Samme tilgang har vi til de kommende Basel IV-

standarder, som forventes offentliggjort her i løbet af 1.

kvartal af Basel-komitéen.



Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal evaluere

effekterne og bidrage til at identificere de væsentligste

danske interesserer i Basel-komitéens anbefalinger.

[Orientering om tidlige forhandlingsoplæg]



Som nævnt vil jeg desuden benytte lejligheden til at orien-

tere udvalget om to sager, som jeg i morgen vil forelægge

for Folketingets Europaudvalg med henblik på at indhente

tidlige forhandlingsoplæg.

[Land-for-land]



Den første sag, jeg vil nævne, er Kommissionens forslag om

offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virk-

somheder og filialer –

i daglig tale land-for-land-forslaget.

[Formål]



Forslaget skal skabe større åbenhed om virksomheders skatte-

forhold. Formålet er at fremme et fair og effektivt skattesy-

stem, der understøtter gode vækstbetingelser - baseret på

8/17

princippet om, at virksomhederne betaler skat i det land, hvor

de har tjent deres overskud.



Forslaget vil indføre krav om, at større, multinationale virk-

somheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a. omsætning,

overskud og skattebetalinger for hvert land, de opererer i -

såkaldt ”land- for land”-rapportering.



Forslaget vil berøre store virksomheder, der har

aktivitet

EU, uanset om de har hovedkvarter eller lignende i EU.



Reglerne vil gælde for virksomheder, der indgår i multinatio-

nale koncerner med en samlet omsætning over 750 mio.

EUR, dvs. ca. 5,6 mia. kr.



Vurderingen er, at 90 % af den samlede omsætning genereret

af multinationale koncerner med aktivitet i EU bliver omfattet

af reglerne.



Oplysningerne skal gives for hvert enkelt land

inden for EU,

som virksomheden har aktivitet i.



For virksomhedens aktiviteter

uden for EU

kan oplysningerne

gives samlet. Dvs. her skal oplysningerne ikke gives pr. land.



Hvis virksomheden har aktiviteter i et eller flere lande uden

for EU, der er kendt som skattely, skal oplysningerne dog gi-

ves separat for hvert af de pågældende lande.

9/17



Det betyder, at hvis eksempelvis en modervirksomhed i

Danmark har aktiviteter i USA, Kina og Panama kan oplys-

ningerne om aktiviteten i Kina og USA gives samlet, mens

oplysningerne om aktiviteten i Panama skal gives separat.

Selvfølgelig forudsat, at Panama defineres som et skattely-

land, og at USA og Kina ikke gør.

[Regeringens holdning]



Regeringen støtter forslagets overordnede formål og mener, at

øget transparens om virksomheders skatteforhold kan fremme

virksomhedernes ansvarlighed og styrke offentlig tillid til

medlemsstaternes skattesystemer.



Regeringen har dog fokus på, at forslaget ikke pålægger dan-

ske virksomheder unødige byrder eller tvinger dem til at of-

fentliggøre fortrolige oplysninger. Lad mig uddybe det lidt;

[Begrænse byrder]



Regeringen lægger vægt på, at der opnås en balance i forsla-

get, så kravene til øget transparens ikke medfører unødige

administrative byrder for danske virksomheder.



Det er vigtigt at huske på, at langt flertallet af danske virk-

somheder er lovlydige og betaler deres skat, hvor de skal.

Derfor skal kravene stå mål med den gevinst, der opnås gen-

nem øget transparens.



Målet om at minimere byrderne, mener vi, kan opnås ved at

virksomhederne i videst mulig omfang kan genbruge de op-

10/17

lysninger, som de allerede har indberettet til skattemyndighe-

derne. EU vedtog regler om land-for-land rapportering til

skattemyndigheder

i maj 2016. Regler har været gældende i

Danmark siden september 2016.



Ifølge de gældende danske regler skal virksomhederne give

nogle enkelte yderligere oplysninger i land-for-land rapporten

til skattemyndighederne end i dette forslag. Det gælder op-

lysning om selskabskapital, omsætningsaktiver og en liste

over samtlige dattervirksomheder.



Regeringen vil arbejde for, at der alene tilføjes yderligere op-

lysningskrav til den offentlige land-for-land rapport, i det om-

fang oplysningerne allerede skal rapporteres til skattemyn-

dighederne. Der vil på den måde være tale om genbrug og

derfor ikke væsentlige nye byrder.

[Sortliste over ”skattelylande”]



Regeringen støtter, at virksomheder med aktiviteter i lande,

der ikke samarbejder og fx udveksler oplysninger på skatte-

området, skal give oplysninger om omsætning, betalt skat

osv. for

hvert

af disse lande. For andre lande uden for EU gi-

ves oplysningerne

samlet.



På den måde får vi begrænset byrderne, idet virksomhederne

ikke skal offentliggøre rapporter for alle lande. Samtidig får

vi offentliggjort detaljerede oplysninger for de lande, hvor ri-

sikoen for skatteunddragelse er størst. Sådan sender vi et klart

signal til lande, der ikke ønsker at samarbejde.

11/17



Regeringen

lægger

vægt

på,

listen

over

ikke-

samarbejdende skattejurisdiktioner kommer til at svare til den

liste, der allerede er under udarbejdelse blandt medlemslan-

dene, så vi ikke får to lister til det samme formål.

[Landene kan tillade at skadelige oplysninger undlades]



Regeringen støtter desuden, at medlemslandene kan tillade, at

en virksomhed undlader enkelte informationer i land-for-land

rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysninger kan volde

betydelig skade for virksomheden.



En sådan mulighed er vigtig, så vi ikke risikerer at tvinge virk-

somhederne til at offentliggøre fortrolige oplysninger.



Det kan eksempelvis være, hvis en virksomheds aktivitet i et

givet land alene udgøres af én kontrakt. I den situation ville

man kunne udlede detaljer om denne ene kontrakt, som kan gi-

ve konkurrenter en urimelig fordel.



Samtidig er det vigtigt at sikre, at virksomhederne ikke misbru-

ger muligheden og undlader vigtige oplysninger. Regeringen

arbejder derfor for, at en virksomhed skal oplyse og begrunde,

hvis oplysninger er undladt med henvisning til at offentliggø-

relsen vil volde virksomheden betydelig skade.



Virksomheder har allerede i dag mulighed for at undlade visse

oplysninger i deres regnskab, hvis oplysningerne kan volde be-

tydelig skade for virksomheden.

12/17



Det er regeringens holdning til forslagets centrale punkter. I

forhandlingerne er der opstået en drøftelse af, hvorvidt hjem-

melsgrundlaget er det rigtige, som jeg også lige vil referere.

[Hjemmelsgrundlag]



Rådets juridiske tjeneste har i november 2016 konkluderet, at

forslaget er udstedt med hjemmel i en forkert bestemmelse, og

burde være udstedt under den hjemmel i traktaten, der vedrører

skattespørgsmål.



Dette ville medføre, at forslaget vil skulle vedtages ved en-

stemmighed, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver,

men blot skal høres.



Kommissionen har i et non-paper fra december 2016 præcise-

ret, at forslagets formål ikke vedrører skattespørgsmål. Formå-

let er derimod at øge

offentlighedens indsigt

i virksomhedernes

skatteforhold og dermed påvirke virksomhederne til en mere

ansvarlig skatteadfærd.



Regeringen mener på denne baggrund, at det er korrekt, at for-

slaget behandles med udgangspunkt i den oprindelige bestem-

melse, som et selskabsretsforslag og dermed vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure.

[Dual-use forordningen]

13/17



Den anden sag jeg vil nævne, er revision af EU’s forordning

om kontrol med eksport af produkter med både civil og mili-

tær anvendelse –

i daglig tale dual-use forordningen.

Sagen

forelægges som nævnt til tidligt forhandlingsoplæg.

[Formål og indhold]



Formålet med forslaget er at modernisere og forenkle EU’s

kontrol med eksport af dual-use produkter for at imødegå nye

teknologiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordrin-

ger.



Forslaget indeholder ændringer, der vil forenkle kontrollen,

skabe mere lige konkurrencevilkår i EU og lette de admini-

strative byrder for erhvervslivet, som fx indførelse af mere

simple og harmoniserede tilladelser.



Samtidig indeholder forslaget ændringer, der skal styrke kon-

trollen med cyberovervågningsteknologi, der bl.a. kan mis-

bruges til at krænke menneskerettighederne.



Det skal konkret ske ved, at definitionen på et dual-use pro-

dukt udvides til at omfatte cyberovervågningsteknologi, og at

hensynet til menneskerettigheder ved behandling af eksport-

ansøgninger skrives direkte ind i forordningen.



Desuden foreslår Kommissionen, at der indføres en EU-liste

med cyberovervågningsteknologi, der skal omfattes af kon-

trol.

14/17



Kommissionen foreslår endvidere, at den udvidede EU-

kontrolliste suppleres med en såkaldt catch-all kontrol. Det

betyder, at virksomhederne skal indhente en eksporttilladelse

til ikke-listede produkter i situationer, hvor der er en risiko

for, at produkterne kan blive misbrugt til at krænke menne-

skerettighederne

[Regeringens holdning]



Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og inten-

tionen om at sikre lige konkurrencevilkår i EU og reducere de

administrative byrder for erhvervslivet gennem en harmonise-

ret og forenklet eksportkontrollovgivning.



Det vil betyde, at europæiske virksomheder vil opleve mere

fleksibilitet og færre administrative byrder, når de eksporterer

mindre kritiske dual-use produkter til mindre kritiske destina-

tioner.



Det er desuden positivt, at Kommissionen foreslår en præci-

sering af de dele af kontrolbestemmelserne, der har gjort det

svært for europæiske virksomheder at forstå og efterleve reg-

lerne. Det drejer sig fx om, hvordan en ”eksportør” præcist

skal defineres.

[Cyberovervågningsteknologi]



Regeringen mener det er vigtigt at sikre, at eksport af cyber-

overvågningsteknologi ikke misbruges til at krænke menne-

skerettighederne.

15/17



Regeringen støtter, at definitionen på et dual-use produkt ud-

vides til at omfatte cyberovervågningsteknologi, og at hensy-

net til menneskerettigheder ved behandling af eksportansøg-

ninger skrives direkte ind i forordningen. Det er reelt set en

videreførelse af den nuværende praksis i EU.



Listen over hvilke dual-use produkter der kræver en eksport-

tilladelse har indtil nu kun været vedtaget i de internationale

eksportkontrolregimer, som de fleste store vestlige økonomi-

er, som fx USA og Japan, også er medlemmer af. Herefter er

kontrollen indført i EU. Således fører EU allerede i dag kon-

trol med forskellige typer af cyberovervågningsteknologi,

som er besluttet internationalt.



Det vil være mest effektivt, at det fortsætter på denne måde,

så kontrollen med ny cyberovervågningsteknologi indføres

internationalt, og ikke kun kommer til at gælde i EU. Det vil

samtidig skabe ensartede konkurrencevilkår, så europæiske

virksomheder ikke stilles dårligere end virksomheder fra fx

USA og Japan.



Derfor støtter regeringen som udgangspunkt ikke, at EU ind-

fører sin egen selvstændige kontrol med ny cyberovervåg-

ningsteknologi.



Såfremt der viser sig opbakning blandt de andre medlemslan-

de vil regeringen dog kunne støtte en selvstændig EU-

16/17

kontroliste, mod at listen målrettes til alene at omfatte det

mest kritiske udstyr, og at opdatering af listen sker igennem

en basis- eller gennemførselsretsakt for at sikre mest mulig

indflydelse til medlemsstaterne.



Regeringen mener det er vigtigt, at der er kontrol med eksport

af produkter, der kan misbruges til overtrædelse af menneske-

rettighederne. Udfordringen med forslaget til at udvide catch-

all bestemmelsen er imidlertid, at det bliver virksomhederne

selv, der skal lave risikovurderingen. Fx vil det betyde, at en

virksomhed der eksporterer teleudstyr til Uganda, selv skal

vurdere, om der er en risiko for, at deres produkt vil kunne

blive misbrugt til krænkelse af menneskerettighederne af re-

gimet i Uganda.



Dette vil skabe betydelig usikkerhed for virksomhederne og

kan betyde, at langt flere virksomheder formentlig vil føle sig

tvunget til at søge om eksporttilladelse, også selvom de ikke

eksporterer til kritiske kunder. Desuden vil det være vanske-

ligt for myndighederne at håndhæve bestemmelsen, hvilket

også vil bidrage til at øge de administrative byrder.



Regeringen foretrækker, at kontrollen så vidt muligt baseres

på en liste med produkter, så virksomhederne ved hvornår de

skal søge om eksporttilladelser. Derfor er regeringen skeptisk

overfor, at catch-all bestemmelsen udvides til at omfatte ek-

sport af produkter, hvor der kan være en risiko for overtræ-

delse af menneskerettighederne.

17/17



Såfremt der viser sig opbakning til en udvidelse af catch-all

bestemmelsen vil regeringen arbejde for en præcisering, så

det klart fremgår, hvilke konkrete situationer der vil kunne

være omfattet af det udvidede regelsæt.



Tak for ordet.