Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1681357_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
31. oktober 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 7 alm. del stillet af udvalget den 5. oktober
2016 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan henholdsvis Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen har kontrolleret udviklingen i køb og salg af 500-
eurosedler.
Svar:
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomhederne
omfattet af hvidvasklovgivningen lever op til de forpligtelser, som er an-
givet i loven, herunder at virksomhederne udarbejder og har tilstrækkelige
interne retningslinjer, procedurer mv. til at forhindre hvidvaskning og
terrorfinansiering.
Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsynsvirksomhed omfatter ikke i
sig selv kontrol eller overvågning af udviklingen i køb og salg af særlige
seddelstørrelser, herunder af 500-eurosedler.
Hvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet i forbindelse med deres til-
synsbesøg bliver opmærksomme på mistænkelige forhold, f.eks. at en
virksomhed under tilsyn har en meget stor mængde 500 eurosedler, vil
dette skulle indberettes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen