ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm. om ministeren kan pege på alternative løsningsmodeller for bevarelse af bevaringsværdige bygninger inden for gældende lovgivning, der kan sikre kulturarven, uden at en kommune bliver ramt af restriktionerne i planlovens § 49, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

16. januar 2017

Besvarelse af spørgsmål 64 alm. del stillet af udvalget den 19. decem-

ber 2016 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søn-

dergaard (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes præcisere – principielt og med eksempler – i hvilke

situationer der er mulighed for at bevare bevaringsværdige bygninger i en

kommune i henhold til planlovens § 49, uden at kommunen tvinges til at

overtage bygningen mod erstatning til ejeren.

Svar:

Kommuner kan gennem lokalplanlægningen sikre kulturarvsinteresser

ved at stille krav om, at udformningen af nybyggeri eller ombygning bi-

beholder karakteristika, som man ønsker at bevare. Det kunne eksempel-

vis være højde, type at materialer, farvevalg, udformning af tage osv. En

oversigt over, hvilke elementer en kommune kan stille krav til i en lokal-

plan, fremgår at planlovens § 15.

Kommunerne kan sikre enkelte bevaringsværdige bygninger ved brug af

planlovens § 15, stk. 2 henholdsvis nr. 15 og nr. 20. Heraf fremgår, at der

i en lokalplan kan optages bestemmelser om henholdsvis nr. 15:

”beva-

ring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladel-

se fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde

ændres”

og nr. 20: ”forbud

mod større byggearbejder på eksisterende

bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres med kommu-

nalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig myndighed med

hjemmel i lovgivningen”.

Selve vedtagelsen af lokalplanen udløser ikke

overtagelsespligt.

Det er i forhold til planlovens § 49 om overtagelseskrav afgørende, hvor-

vidt kommunen har nægtet at meddele nedrivningstilladelse eller tilladel-

se til større ombygningsarbejder til en ansøger.

Det er en forudsætning for overtagelsespligtens indtræden, at afslaget

rammer en ejer særligt hårdt sammenlignet med tilsvarende ejendomme.

Der skal jf. § 49, stk. 2, således være opstået et væsentligt misforhold

mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejen-

domme med lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af

et nedrivningsforbud.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

35 29 10 01

10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm. om ministeren kan pege på alternative løsningsmodeller for bevarelse af bevaringsværdige bygninger inden for gældende lovgivning, der kan sikre kulturarven, uden at en kommune bliver ramt af restriktionerne i planlovens § 49, til erhvervsministeren

2/2

Ifølge retspraksis er det ikke et tilstrækkeligt argument til at kræve over-

tagelse, at det bedre kan betale sig at nedrive et hus end at renovere det.

Det gælder navnlig i situationer, hvor der er tale om en ældre lokalplan,

og hvor ejeren har haft mulighed for gennem vedligeholdelse at bevare

en bygning i rimelig stand.

I den forbindelse forudsættes desuden årsagsforbindelse i den forstand, at

det er lokalplanens bevarende bestemmelser og afslaget på nedrivnings-

tilladelsen, der udløser en væsentligt forringet afkastningsgrad.

Det er hele ejendommen og dermed ikke kun huset, der kan kræves over-

taget. Det indebærer også, at forringelsen af afkastningsgraden må vurde-

res for ejendommen som helhed.

Taksationskommissionens afgørelser om overtagelse kan, jf. § 58, ikke

indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet. Indbringelse for domstol

forudsætter, at rekursadgangen (klageadgangen) til Overtaksationskom-

missionen er udnyttet.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen