Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
11. januar 2017
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 63
(Alm. del) af 16. december 2016 stillet efter ønske fra Thomas
Jensen (S)
Spørgsmål
Er ministeren villig til at tilføje Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til
listen over offentlige institutioner, jf. lov om digital post fra offentlige afsendere,
der må sende digital post til forsikringskunder i forsikringsselskaber, som
er gået konkurs, og som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har ansva-
ret for at tage hånd om.
Svar
Hvis en offentlig institution skal kunne anvende Digital Post, skal institutionen
være angivet på listen af offentlige afsendere i udbudsbekendtgørelsen bag den
eksisterende kontrakt om levering af Digital Post-løsningen.
Kontrakten blev indgået med e-Boks A/S i februar 2016 og er en rammekontrakt,
hvor Digitaliseringsstyrelsen, som kontraktholder, har udbudt anskaffelse af Digi-
tal Post-løsningen på vegne af de offentlige myndigheder m.v.
For at kunne blive part i rammekontrakten kræver det, at den pågældende myn-
dighed er angivet i udbudsbekendtgørelsen, jf. udbudslovens § 96. Hvor de statsli-
ge myndigheder, kommuner og regioner er angivet generisk, skal alle øvrige myn-
digheder være oplistet heri ved navns nævnelse for at kunne blive offentlige af-
sendere af Digital Post.
Det er ikke udbudsretligt muligt at udvide kredsen af kontraktens parter i kontrak-
tens løbetid, eftersom tilføjelse af yderligere parter anses som en væsentlig æn-
dring af en eksisterende kontrakt og derfor vil kræve et nyt udbud.
Garantifonden for Skadesforsikring fremgår ikke af bekendtgørelsen med navns
nævnelse, og kan dermed ikke blive afsender i Digital Post under den nuværende
kontraktperiode, som udløber i 2020.
I forbindelse med genudbuddet af Digital Post vil der i 2017 blive gennemført en
høring med henblik på at tilvejebringe en opdateret udbudsbekendtgørelse til brug
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk