Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1717471_0001.png
BILAG 2
Liste over lovforslag, hvor implementering ikke er i
overensstemmelse med regeringens 5 principper for
implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning
Mini-
steri-
um*
Nummer
på lov-
forslaget,
År/samling
Titel på
lovforslaget
JM
L 14,
2012-13
Forslag til
lov om æn-
dring
af
renteloven,
lov om er-
statningsan-
svar og lov
om forsik-
ringsaftaler
(Gennemfø-
relse af di-
rektiv
om
bekæmpelse
af forsinket
betaling
i
handels-
transaktioner
samt
æn-
dring
af
rentesatsen i
visse
for-
mueretlige
love)
Link til
det frem-
satte
lov-
forslag
på retsin-
fo.dk
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
143377
Bemærkninger (Hvilke direktiver implementeres,
og hvordan implementeringen ikke er i overens-
stemmelse medregeringens 5 principper)
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU
af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket
betaling i handelstransaktioner, EU-Tidende 2011,
nr. L 48, side 1. Lovforslaget blev vedtaget som lov
nr. 1244 af 18. december 2012.
Med direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011, som er
et minimumsharmoniseringsdirektiv, sker der en
generel styrkelse af kreditors retsstilling. Direktivet
indebærer bl.a. en ret for kreditor i tilfælde af for-
sinket betaling til et fast minimumsbeløb til dækning
af inddrivelsesomkostninger, en forhøjelse af den
lovbestemte morarentesats og indførelse af regler
om betalingsfrister. Direktivet finder anvendelse på
handelstransaktioner mellem private virksomheder
indbyrdes og mellem private virksomheder og of-
fentlige myndigheder.
Efter vedtagelsen af direktivet nedsatte Justitsmini-
steriet en arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a.
erhvervsliv og forbrugere, der bl.a. fik til opgave at
overveje, hvordan direktivet burde gennemføres i
dansk ret, herunder i hvilket omfang (visse af) be-
stemmelserne burde gælde uden for det område, som
direktivet regulerer.
Direktivet giver på en række områder medlemssta-
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0002.png
terne fleksibilitet i form af mulighed for at til- og
fravælge visse særregler.
Direktivet giver endvidere mulighed for at fastsætte
en længere betalingsfrist for offentlige organer, der
leverer sundhedspleje, og for at der i kontrakter
mellem en virksomhed og en offentlig myndighed
udtrykkeligt kan aftales en længere betalingsfrist
end 30 dage, hvis dette er objektivt begrundet i afta-
lens særlige karakter. Disse muligheder i direktivet
er ikke udnyttet.
Den danske gennemførelse går herudover på enkelte
områder videre end påkrævet efter direktivet, hvilket
er i strid med princip 1 i regeringens fem principper
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
For det første er direktivets bestemmelse om, at et
aftalevilkår, hvorefter fordringshaveren ikke har ret
til kompensation for inddrivelsesomkostninger, for-
modes at være klart urimeligt, gennemført i rentelo-
ven som en ufravigelig regel om, at fordringshavers
ret til at kræve kompensation for inddrivelsesom-
kostninger ikke kan udelukkes ved aftale, handels-
brug eller anden sædvane. Formålet er ifølge ar-
bejdsgruppen at skabe klarhed og praktikabilitet i
gældsinddrivelsen.
For det andet blev det fastholdt i renteloven en ens-
artet bestemt morarentesats. Den direktivfastsatte
forhøjelse af morarenten med 1 procentpoint gælder
således på hele rentelovens område, herunder også i
forbrugerforhold, som ellers falder uden for direkti-
vet. Arbejdsgruppens flertal (alle medlemmer med
undtagelse af Forbrugerrådets repræsentant) anførte
i den forbindelse, at der var tale om en begrænset
forhøjelse, og at en differentieret rentesats ville
medføre praktiske problemer.
Loven implementerer dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september
2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/116/EF.
Direktivet indeholder en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne kan beslutte, at overførelses- eller
overdragelseskontrakter, hvorefter en udøvende
KUM
L 120,
2012-13
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
(Forlængelse 145182
af beskyttel-
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om ophavs-
ret
2
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0003.png
sestiden for
udøvende
kunstnere og
fremstillere
af lydopta-
gelser, ophør
af aftale om
overdragelse
af en udø-
vende
kunstners
rettigheder,
udøvende
kunstneres
ret til årligt
supplerende
vederlag
mv.)
kunstner har ret til et løbende vederlag, og som er
indgået inden den 1. november 2013, kan ændres
efter det 50. år efter, at en lydoptagelse var lovligt
udgivet, eller såfremt en sådan udgivelse ikke har
fundet sted, det 50. år efter, at lydoptagelsen blev
offentliggjort lovligt. Denne mulighed blev indført i
loven, der implementerer direktivet. Bestemmelsen
har til formål at beskytte den formodede svage part i
aftaleforholdet.
Da det var valgfrit for medlemsstaterne at indføre
bestemmelsen, kan der argumenteres for, at en ind-
førsel af reglen i national lovgivning er i strid med
EU-implementeringsudvalgets princip nr. 1 og 3, da
indførslen af reglen går længere end minimumskra-
vene i direktivet, og da direktivets fleksibilitet
og/eller undtagelsesmuligheder ikke er udnyttet.
Det bemærkes, at reglen er indført i dansk ret for at
beskytte og tage hensyn til den formodede svage
part i aftaleforholdet.
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer
Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om æn-
dring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-
ningsordning for moder- og datterselskaber fra for-
skellige medlemsstater, EU-Tidende 2014, nr. L
219, side 40, som berigtiget i EU-Tidende 2014, nr.
L 224, side 9.
Loven er som udgangspunkt udtryk for en direk-
tivnær implementering. Direktivændringen medfø-
rer, at moderselskabet skal beskattes, i det omfang
datterselskabet har haft fradrag for udloddede over-
skud.
Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet gen-
nemførtes ved at ændre selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således, at danske moderselska-
ber er skattepligtige af udbyttebetalinger på datter-
selskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
fradragsberettigede i datterselskabslandet. Inden
ændringen var danske moderselskaber skattepligtige
af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier, hvor det
udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteud-
lodningen, medmindre beskatningen i udlandet fra-
SKM
L 98,
2014-15
(1. samling)
Forslag til
lov om æn-
dring af
kildeskatte-
loven, kurs-
gevinstlo-
ven, sel-
skabsskatte-
loven, virk-
somheds-
skatteloven
og forskelli-
ge andre
love
(Exitskat og
henstand for
fysiske per-
soner, gen-
nemførelse
af ændring
af moder-
/datterselska
bsdirektivet,
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
166867
3
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0004.png
justering af
rentefra-
dragsbe-
grænsnings-
reglerne og
opgørelses-
principper
for fordrin-
ger og gæld
m.v.)
faldes eller nedsættes efter moder-
/datterselskabsdirektivet. Det kan ikke udelukkes, at
ændringen i visse tilfælde kunne være bebyrdende.
Gennemførelsesfristen for direktivet var 31. decem-
ber 2015. Ændringen af selskabsskatteloven har
virkning for udbytter, der udloddes den 1. marts
2015 eller senere. Dette tidlige virkningstidspunkt
var ikke i overensstemmelse med regeringens prin-
cipper for implementering af EU-lovgivning. Virk-
ningstidspunktet begrundes i, at der er tale om en
værnsregel, der skal forhindre en uhensigtsmæssig
anvendelse af skattefritagelsen. Ændringen blev
vedtaget i slutningen af februar 2015. Virkningen
blev fastsat til 1. marts 2015 med henblik på at be-
grænse tidsrummet, hvor der kunne spekuleres i den
uhensigtsmæssige anvendelse.
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer
Rådets direktiv 2015/121/EU af 27. januar 2015 om
ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles be-
skatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2015, nr. L
21, side 1.
Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet med-
førte, at Danmark skulle implementere en omgåel-
sesklausul i dansk skattelovgivning for at hindre
misbrug af direktivet. Klausulen medfører, at der er
tale om omgåelse, hvis et eller flere ikke-reelle ar-
rangementer, hvor hovedformålet eller et af hoved-
formålene er at opnå en skattefordel, virker mod
direktivets indhold eller formål. Der er ikke tale om
omgåelse, i det omfang arrangementerne er foretaget
af velbegrundede kommercielle årsager.
Der er tale om en direktivnær implementering for så
vidt angår affattelsen af bestemmelsens ordlyd. Im-
plementeringen var dog på to punkter ikke i over-
ensstemmelse med regeringens principper for im-
plementering af EU-lovgivning.
For det første blev omgåelsesklausulen tillige indført
i forhold til omgåelse af direktiv 2003/49/EF om en
fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskelli-
L 167,
2014-15
Forslag til
lov om æn-
dring
af
ligningslo-
ven, boaf-
giftsloven,
fondsbe-
skatningslo-
ven, skatte-
forvaltnings-
loven
og
forskellige
andre love
(Skattely-
pakke
om
trusts, vær-
diansættelse
af aktiver i
forbindelse
med binden-
de svar og
international
omgåelses-
klausul samt
udskydelse
af selvangi-
velsesfristen
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
169032
4
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0005.png
for selskaber
m.v., lem-
pelse
af
sanktionen
ved mang-
lende regi-
strering af
underskud
og korrekti-
on af satser-
ne for vægt-
afgift
af
personbiler
m.v.)
ge medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) og af
direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsord-
ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel
af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et
SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater (fusionsskattedirektivet). Disse direk-
tiver giver alene mulighed for at indføre en omgåel-
sesklausul. Indførelsen af omgåelsesklausulen var
ikke en nødvendig følge af direktivændringen. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ind-
førelsen af omgåelsesklausulen har til formål at
bekæmpe misbrug i forbindelse med grænseover-
skridende transaktioner. Indførelsen af omgåelses-
klausulen er en udmøntning af aftalen af 19. decem-
ber 2014 mellem S, R, DF, SF og Ø om en styrket
indsats mod skattely på erhvervsområdet.
For det andet blev omgåelsesklausulen indført med
virkning fra og med 1. maj 2015. Gennemførelses-
fristen for direktivet var 31. december 2015. 2015.
Dette tidlige virkningstidspunkt var ikke i overens-
stemmelse med regeringens principper for imple-
mentering af EU-lovgivning. Virkningstidspunktet
begrundes i, at der er tale om en værnsregel, der skal
forhindre misbrug. Virkningstidspunktet blev derfor
fastsat til den 1. i måneden efter vedtagelsen af lov-
forslaget med henblik på, at der ikke skulle spekule-
res i virkningstidspunktet.
Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om
iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrø-
rende forældreorlov. (Ret til at anmode om fleksible
arbejdsordninger efter forældreorlov og præcisering
af beskyttelsen ved mindre gunstig behandling).
Minimumsdirektiv.
Ligebehandlingsloven og barselloven indeholdt
allerede inden gennemførslen af direktivet højere
standarder, end direktivet foreskriver. Direktivet gav
derfor alene anledning til mindre ændringer af dansk
lovgivning. I forbindelse med implementeringen
blev der indført et skriftlighedskrav i forhold til
anmodninger om ændringer af arbejdstider og møn-
stre ved tilbagevenden, som gik ud over direktivets
krav. Arbejdsmarkedets parter var enige om at an-
BM
L 105,
2012-13
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om ligebe-
handling af
mænd
og
kvinder med
hensyn
til
beskæftigel-
se m.v.
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
144335
5
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0006.png
EFKM
L 83,
2011-12
(2. samling)
Forslag til
lov om olie-
beredskab
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
140353
befale dette gensidige skriftlighedskrav.
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer
dele af direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009
om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde
minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter.
(Minimumsharmonisering)
Der kan argumenteres for, at loven ikke ville have
været i overensstemmelse med det tredje og femte
princip.
Olieberedskabslovens § 7, stk. 2, bestemmer, at
specifikke lagre skal holdes nationalt. Direktivet
lader det være op til medlemsstaten, om det skal
holdes på nationalt eller fællesskabets område.
Da Danmark allerede havde disse beredskabslagre
til rådighed nationalt, valgte man en mindre fleksi-
bel og mere restriktiv tilgang i forbindelse med im-
plementeringen. De nationale beredskabslagre var
allerede til rådighed grundet den danske tradition for
at have beredskabslagre svarende til det nationale
forbrugsmønster. Implementeringen er trods den
mindre fleksibilitet dog administrativt lettere at op-
fylde, fordi man årligt slipper for at skulle udarbejde
en rapport med analyse af de foranstaltninger, som
de nationale myndigheder har truffet for at sikre og
kontrollere, at deres beredskabslagre er til rådighed
og fysisk tilgængelige.
Kun Frankrig og Litauen har valgt en lignende løs-
ning. Frankrig laver muligvis dette om..
Dele af direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om
bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning).
(Minimumsharmonisering)
Der er ikke fuld overensstemmelse med de fem
principper.
Der er tale om en overopfyldelse af bygningsdirek-
tivets krav i artikel 12 om, at indikatoren for den
energimæssige ydeevne (energimærket) medtages,
når bygninger og bygningsenheder, der
allerede er
energimærkede, annonceres til salg, inklusiv over-
dragelse, eller til leje i kommercielle medier.
Allerede i juli 2010 blev der ved lov indført en pligt
til
altid
at medtage energimærket i annonceringen af
en bygning, der blev sat til salg ved ejendomsfor-
L 84,
2011-12
(2. samling)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om fremme
af energibe-
sparelser i
bygninger,
lov om byg-
nings-
og
boligregi-
strering samt
byggeloven
(Fremryk-
ning af plig-
ten til ener-
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
140388
6
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0007.png
L 180,
2013-14
(2. samling)
gimærkning
af bygnin-
ger, annon-
cering
af
energimær-
ket ved salg
og
udleje,
sanktioner
og godken-
delsesord-
ning
for
installatører
og montører
af små VE-
anlæg, styr-
kelse
af
dataindsam-
ling
om
energifor-
brug, ophæ-
velse
af
monopol på
udstedelse af
VA-
godkendel-
ser og om-
fanget
af
pligten til at
tegne
en
byggeskade-
forsikring
m.v.)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om elforsy-
ning, lov om
naturgasfor-
syning
og
lov
om
Energinet.dk
(Ophævelse
af
forsy-
ningspligten,
midler. Dette krav indebar en forpligtelse til at få
udarbejdet en energimærkning af bygningen, før den
blev sat til salg, hvis den ikke allerede var udarbej-
det. Her gik man således videre end direktivet, der
alene stiller krav om annoncering, hvis der allerede
forelå en energimærkning.
Da direktivets krav med nærværende lovændring i
2012 (L 84) skulle implementeres i relation til salg,
udleje og overdragelse af bygninger, der ikke allere-
de var omfattet af loven fra 2010, blev det besluttet
at udstrække samme krav om annonceringspligt her.
Dette dels på baggrund af de positive erfaringer,
som var gjort med annonceringspligten i 2010-
loven, hvor undersøgelser allerede da tydede på, at
bygningers energimæssige ydeevne i stadigt større
omfang var blevet en parameter for køberne. Dels
for at ligestille alle salg og udleje af bygninger, der
blev annonceret kommercielt.
Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
vurderede, at forslaget om synliggørelse af energi-
mærket i forbindelse med kommerciel annoncering
til salg eller udleje af bygninger
samlet set
ville
medføre nye administrative byrder for de virksom-
heder, der er involveret i salg og udlejning af byg-
ninger, svarende til ca. 1.650 timer årligt på sam-
fundsniveau. Hvor stor en del af disse byrder, der
skyldtes overopfyldelsen, blev ikke målt.
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
162778
Dele af direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet.
(Minimumsharmonisering)
Med
lovforslaget
implementeres
el-
reguleringsudvalgets anbefalinger om, at forsy-
ningspligten afskaffes og erstattes af en leverings-
pligt, hvorefter alle elhandelsvirksomheder på det
danske marked får pligt til mod betaling at levere
elektricitet til husholdningskunder, der anmoder om
det.
Det vurderes, at forslaget om leveringspligten lever
op til eldirektivets krav om forsyningspligten i arti-
7
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0008.png
indførelse af
leverings-
pligt, udsky-
delse
af
engrosmo-
dellen, na-
turgassel-
skabers an-
vendelse af
økonomiske
kompensati-
oner, Ener-
ginet.dk’s
fusion med
datterselska-
ber m.v.)
kel 3, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne skal sikre
privatkunder og evt. små virksomheder en ret til
elforsyning.
Implementeringen i lovens § 5, nr. 8, af direktivets
definition af begrebet privatkunder indebar en min-
dre overopfyldelse. Privatkunder er i eldirektivets
artikel 2, nr. 10, defineret som en kunde, der køber
elektricitet til eget husholdningsforbrug, men ikke til
erhvervsmæssig virksomhed. I § 5, nr. 8, er hus-
holdningsforbruger imidlertid defineret som en el-
forbruger, der køber elektricitet til eget eller hoved-
sageligt til eget husholdningsforbrug. Denne defini-
tion indebærer, at hele forbruget af elektricitet på en
ejendom, der anvendes til beboelsesformål, vil blive
betragtet som husholdningsforbrug, også hvis der er
et mindre forbrug af elektricitet til erhvervsmæssig
virksomhed på ejendommen, der ikke er adskilt fra
forbruget til beboelsesformål ved separate målinger
eller lignende. Baggrunden herfor er, at elforbruget
til den erhvervsmæssige virksomhed i mange tilfæl-
de ikke meningsfuldt vil kunne adskilles fra elfor-
bruget til beboelsesformål.
Endvidere sikrede lovforslaget opfyldelse på mini-
mumsniveau af eldirektivets krav om prisundersø-
gelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j) og
o), og statistik over afbrydelser, jf. direktivets artikel
37, stk. 1, litra j).
Dele af direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF. (Minimumsharmonisering)
Visse af direktivets krav er udstrakt til også at gælde
andre aktiviteter efter undergrundsloven end olie/gas
aktiviteter på havområdet, herunder visse aktiviteter
på land. Der er således tale om en overopfyldelse af
enkelte af direktivets bestemmelser, hvilket fremgik
tydeligt af lovforslaget. Baggrunden for overopfyl-
delsen er, at eventuelle skadevirkninger fra aktivite-
ter på land er lige så omfattende og alvorlige som
skadevirkninger fra aktiviteter på havområdet. Hertil
kommer, at der generelt er flere interessenter og
konkurrerende interesser på landområdet. Endeligt
er det ligeså vigtigt at sikre, at selskaberne har kapa-
citet til at afvikle udtjente anlæg på land som på
havområdet.
L 116,
2014-15
(1. samling)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om anven-
delse af
Danmarks
undergrund
(Gennemfø-
relse af off-
shoresikker-
hedsdirekti-
vet, subsidi-
ært ansvar
for afvikling
af anlæg,
plan for
afvikling af
anlæg, sik-
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
167576
8
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0009.png
L 151,
2014-15
(1. samling)
kerhedsstil-
lelse, for-
længelse af
geotermitil-
ladelser,
beredskab
for forsy-
ningsmæssi-
ge forhold,
forsikring,
digital
kommunika-
tion m.v.)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om elforsy-
ning (Juste-
ring og ud-
skydelse af
engrosmo-
dellen
og
udskydelse
af leverings-
pligten)
Efterforskning og indvinding af ressourcer i under-
grunden er en branche, der generelt er præget af
internationale aktører. Danske virksomheder stilles
ikke dårligere i den internationale konkurrence. I
forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har der
været en dialog med relevante aktører i flere af de
andre Nordsø-lande med henblik på at udforme re-
guleringen på et tilsvarende niveau.
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
168180
Dele af direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og
om ophævelse af direktiv 2003/54/EF. (Minimums-
harmonisering)
Lovforslaget sikrer dels korrekt gennemførelse på
minimumsniveau af eldirektivets artikel 37, stk. 1,
litra o, om offentliggørelse af henstillinger vedrø-
rende forsyningspriser.
Dels er der tale om en lovteknisk begrundet nyaffat-
telse af bestemmelser, der blev vedtaget med lov
633/2014. Med denne nyaffattelse blev gentaget en
mindre overopfyldelse af eldirektivets artikel 3, stk.
3, jf. herved beskrivelsen oven for ad L 180 fra
2013/14, der lå bag lov 633/2014.
Dele af direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved
etablering af højhastighedsnet til elektronisk kom-
munikation. (Minimumsharmonisering)
Begrebet netoperatør er i § 9 e, stk. 2, nr. 2, litra c,
sammenholdt med nr. 1, udvidet i forhold til direkti-
vets afgrænsning i artikel 2, nr. 1, således, at ”net-
operatør” tillige omfatter den, der stiller passiv fy-
sisk infrastruktur til rådighed, der er beregnet til at
levere elektroniske kommunikationstjenester via et
offentligt elektronisk kommunikationsnet uden selv
at udbyde elektroniske kommunikationsnet. Det
indebærer, at eksempelvis kommuner og regioner,
der etablerer passiv fysisk infrastruktur og stiller den
til rådighed for udbydere på markedet, bliver omfat-
tet af begrebet netoperatør.
I det omfang kommuner og regioner her agerer på
kommercielle vilkår, der kan ligestilles med privat
L 157,
2014-15
(1. samling)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om gravead-
gang og
ekspropria-
tion m.v. til
telekommu-
nikations-
formål, lov
om elektro-
niske kom-
munikati-
onsnet og -
tjenester og
konkurren-
celoven
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
168419
9
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0010.png
MFVM
L 88,
2013
(1. samling)
(Fælles ud-
nyttelse af
passiv fysisk
infrastruk-
tur, forbere-
delse af
bygninger til
højhastig-
hedsnet,
krav til øget
sikring af
ikkediskri-
mination
ved lance-
ring af nye
eller væsent-
ligt ændrede
detailpro-
dukter, sek-
torspecifik
fusionskon-
trol samt
gratis wifi til
turismefor-
mål m.v.)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om inden-
dørs hold af
drægtige
søer og gylte
(Forbud
mod fikse-
ring i løbe-
og kontrol-
afdelingen
m.v.)
virksomhed, må deres virksomhed antages at være
omfattet af regeringens 5 principper.
Udvidelsen er foretaget på baggrund af modtagne
høringssvar fra en af regionerne og udvider teleud-
bydernes muligheder for at drive forretning.
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
159094
I forhold til Rådets direktiv 2008/120/EF om fast-
sættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse
af svin (kodificeret udgave), der er et minimums-
harmoniseringsdirektiv, er der tale om fastsættelse
af et højere beskyttelsesniveau i forhold til beskyt-
telse af svins velfærd end reglerne i direktivet. Dette
danske krav betyder, at søer allerede fra fravænning,
og gylte allerede fra indsættelse i løbeafdeling
(staldafsnittet, hvor dyrene insemineres) skal holdes
løsgående i grupper. Ifølge EU-kravet skal søer og
gylte kun holdes løsgående i grupper senest fra fire
uger efter løbning (inseminering) og indtil en uge
før forventet faring (fødsel).
Lovforslaget blev udarbejdet på baggrund af en
rapport fra arbejdsgruppen om hold af svin.
Det danske krav, som trådte i kraft 1. januar 2015,
har en overgangsperiode frem til 2035, betyder, at
søerne vil være løsgående i grupper i ca. 80 pct. af
10
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0011.png
deres produktive liv mod ca. 55 pct., hvis alene EU-
kravet skulle overholdes.
Der er fastsat en overgangsperiode på 20 år regnet
fra lovens ikrafttræden bl.a. med henblik på, at er-
hvervet kan opretholde en økonomisk bæredygtig
produktion.
Ved fastsættelse af overgangsordningen for eksiste-
rende byggeri er der således bl.a. taget hensyn til, at
svinestalde, som før lovens ikrafttræden den 1. janu-
ar 2015 var opført og indrettet til hold af søer og
gylte i systemer med enkeltdyrsbokse i løbe- og
kontrolafdelingen, kan anvendes, indtil de er afskre-
vet og skal fornys. En normal driftsmæssig afskriv-
ningsperiode for svinestalde er på 20-25 år.
Lovforslaget er fremsat inden indførelsen af de fæl-
les ikrafttrædelsesdatoer.
Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle
emissioner (IE-direktivet).
Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang
til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/313/EØF.
Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet), som ændret senest ved Rådets
direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om
tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og
2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgari-
ens og Rumæniens tiltrædelse.
IE-direktivet
Særligt for virksomheder
Godkendelsespligtige virksomheder, jf. godkendel-
sesbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 1454 af 20.
december 2012. Siden afløst af flere bekendtgørel-
ser, senest bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016.
L 88,
2011
(1. samling)
Forslag om
lov om æn-
dring af lov
om miljøbe-
skyttelse,
lov om mil-
jøgodken-
delse m.v. af
husdyrbrug,
lov om foru-
renet jord og
forskellige
andre love
(Implemen-
tering
af
direktivet
om industri-
elle emissi-
oner, digitalt
tilladelses-,
godkendel-
ses- og til-
synssystem,
afgitringer
ved fersk-
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
140517
11
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0012.png
vandsdam-
brug
og
regulering af
anvendelse
af uorganisk
gødning
m.v.)
Ved implementering af IE-direktivet valgte regerin-
gen at bibeholde miljøgodkendelsespligt for en ræk-
ke virksomheder, der ikke er miljøgodkendelsesplig-
tige, iht. IE-direktivet.
Danmark har siden 1974 haft regler om miljøgod-
kendelser for en lang række virksomhedstyper. Si-
den 1999 har en del af disse været omfattet af EU-
regulering. De virksomheder og aktiviteter, der i dag
er omfattet af en dansk miljøgodkendelsesordning,
men ikke direktivet om industrielle emissioner
(IED), fremgår af bilag 2 i godkendelsesbekendtgø-
relsen.
Virksomhedsudvalg II (med deltagelse af bl.a. L&F,
DI, Dansk Erhverv, DN og KL) vurderede i sin rap-
port fra november 2011, at miljøgodkendelser er
velegnede til at regulere virksomhedstyper, hvor der
er væsentlige miljøpåvirkninger eller væsentlige
gener for mere end én parameter, eller hvis én para-
meter udgør en meget væsentlig belastning, som fx
støj fra forlystelsesparker. Listerne over de miljø-
godkendelsespligtige virksomheder blev opdateret i
2012-bekendtgørelsen efter disse kriterier og anbe-
falinger fra Virksomhedsudvalg II.
Bibeholde et eksisterende miljøbeskyttelsesniveau
(LF 88 fra 2011)
Af bemærkningerne til det lovforslag, der imple-
menterer IE-direktivet, fremgår det, at ”det er hen-
sigten at øge eller opretholde det høje danske BAT-
niveau for de omfattede virksomheder, når nye
BAT-konklusioner bliver offentliggjort. Dette vil
også ske, hvor BAT-niveauet i nye BAT-
konklusioner måtte blive lavere end det danske ni-
veau, idet det fortsat vil være muligt nationalt at
fastlægge et BAT-niveau, der går længere end ni-
veauet i BAT-konklusionerne”.
Udgangspunktet for det danske niveau for BAT er,
at det skal flugte med EU-niveauet. Det kan imidler-
tid ikke udelukkes, at der på et tidspunkt vil forelig-
ge den situation, at en BAT-konklusion ligger på et
så lavt niveau, at regeringen vil beholde det nugæl-
dende miljøbeskyttelsesniveau.
12
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0013.png
Særligt for husdyrbrug
Om godkendelsespligt går videre end IE-direktivet
Med lovforslag nr. L 88 af 22. februar 2012 til lov
om implementering af IE-direktivet, vedtaget som
lov nr. 446 af 23. maj 2012, blev den generelle god-
kendelsespligt for store husdyrbrug, herunder store
kvægbrug og store minkfarme, videreført uændret,
således som denne pligt blev indført i husdyrgod-
kendelsesloven fra 2007. Store kvægbrug og mink-
farme er dermed fortsat omfattet af godkendelses-
pligt, uanset IE-direktivet og VVM-direktivet - i
lighed med IPPC-direktivet - alene har godkendel-
sespligt, henholdsvis pligt til at vurdere virkninger
for miljøet, for store svine- og fjerkræbrug. Det be-
mærkes, at godkendelsespligt for store kvægbrug og
minkfarme ikke alene tilgodeser hensyn efter IE-
direktivet, men at ordningen samlet set sikrer, at en
række EU-direktiver, herunder primært IE-
direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet,
overholdes og implementeres via én samlet myndig-
hedsbehandling. Som alternativ til godkendelses-
pligt ville store kvægbrug og - minkfarme skulle
screenes for VVM-pligt, og hvis screeningen udlø-
ser VVM-pligt, skal der laves en godkendelse. For-
skellen mellem godkendelses- eller screeningspligt
er mest processuel, idet der ikke er flere eller stren-
gere miljøkrav knyttet til godkendelsespligt, men
der er andre hørings-, offentliggørelses- og sagsop-
lysningskrav. Efter praktiske og administrative hen-
syn til både landbrugserhvervet og kommunerne
vurderes det at være mest fordelagtigt at fastholde
godkendelses- og VVM-pligt i samme omfang som i
dag, herunder for store kvægbrug og - minkfarme.
Om BAT-krav går videre end IE-direktivet
Med husdyrgodkendelsesloven i 2007 blev der lige-
ledes indført krav til husdyrbrug om at anvende den
bedste tilgængelige teknik (BAT) i videre omfang
end IPPC-direktivet - og sidenhen IE-direktivet -
kræver, idet flere typer husdyrbrug end de, der føl-
ger af IE-direktivet, er omfattet af BAT-krav. End-
videre er de danske BAT-krav i sig selv mere vidt-
gående end det, der følger af IE-direktivet.
De danske BAT-krav tjener imidlertid ikke alene til
13
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0014.png
gennemførelse af IE-direktivet, men også til over-
holdelse af både habitatdirektivet og fuglebeskyttel-
sesdirektivet, idet BAT-krav udgør et nødvendigt
virkemiddel til begrænsning af ammoniakudledning
til omgivelserne, herunder habitatnaturtyper og yng-
le- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-
arter. Der er samtidig indbygget et proportionalitets-
princip i ordningen, således at de økonomiske om-
kostninger skal stå i et rimeligt forhold til miljøef-
fekten.
Hvis der ikke er regler om BAT, vil der af hensyn til
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet skul-
le findes andre virkemidler til begrænsning af bag-
grundsbelastningen af ammoniak. I mange situatio-
ner vil det eneste alternativ til en BAT-løsning være
at begrænse eller helt forbyde produktionen.
BAT-kravene i Danmark tjener herved til at kunne
opretholde og udvide en stor husdyrproduktion i
områder med mange husdyr, som alternativ til et
generelt forbud, idet der herved samtidig tages de
nødvendige hensyn til de målsætninger, der gælder
efter miljødirektiverne. Det bemærkes også, at BAT-
kravene vil være nødvendige for, at Danmark kan
overholde NEC-direktivets ammoniakreduktions-
mål. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at videre-
føre de gældende regler.
Om oplysningskrav går videre end IE-direktivet
De gældende oplysningskrav fremgår af husdyrgod-
kendelsesbekendtgørelsen, der svarer til indholdet af
VVM-direktivet og IE-direktivet.
De danske oplysningskrav vurderes ikke at række ud
over direktivernes, men da der i dag er godkendel-
sespligt - i visse tilfælde også VVM-pligt - for hus-
dyrbrug, der ikke er omfattet af IE-direktivets eller
VVM-direktivets regler om obligatorisk VVM-pligt,
er der også flere oplysningskrav for disse husdyr-
brug.
Frist for revurdering i forhold til BAT-konklusioner
Ved gennemførelsen af IE-direktivet i 2012 og pri-
mo 2013 blev de nye regler indpasset i det gældende
14
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0015.png
godkendelsessystem på husdyrgodkendelsesområ-
det. Om rækkevidden af den danske implementering
i forhold til ikke IE-husdyrbrug kan det oplyses, at
IE-direktivet indeholder nye krav i forhold til det
tidligere IPPC-direktiv, f.eks. om revurdering senest
4 år efter offentliggørelsen af en ny BAT-
konklusion. Reglerne i husdyrgodkendelsesbekendt-
gørelsen, der nærmere gennemfører disse nye skær-
pede krav til IE-husdyrbrug, gælder dog kun for de
intensive fjerkræ- og svineproduktioner - men
ikke
for andre tilladelses- eller godkendelsespligtige hus-
dyrbrug.
L 173,
2012
(1.samling)
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om kemika-
lier
(Opbevaring
af bekæm-
pelsesmidler
ved
salg,
autorisa-
tionsordning
for forhand-
lere,
er-
hvervsmæs-
sige brugere
og rådgivere
vedrørende
bekæmpel-
sesmidler
samt bøde-
skærpelse)
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
145575
Implementering af dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006
om tjenesteydelser i det indre marked. Og dele af
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse
af pesticider.
Direktiv 2009/128/EF fastsætter en fælles lovramme
for at sikre bæredygtig anvendelse af pesticider. På
en del områder holder direktivet sig til at anvende
generelle forsvarlighedstermer. Artikel 6, stk. 3,
omhandler, at forhandlere ved salg skal stille gene-
relle oplysninger til rådighed om risici for menne-
skers sundhed og miljøet ved anvendelse af pestici-
der.
Ved at indføre en bestemmelse om fysisk overdra-
gelse er det sikret, at forbrugeren har adgang til dis-
se oplysninger på en nem og tilgængelig måde.
Kravet om opbevaring af bekæmpelsesmidler bag
disken (selvbetjeningsforbud ved salg) er et natio-
nalt krav, og den nationale regulering går videre end
minimumskravene i EU-reguleringen (jf. princip1).
Tiltaget er en del af sprøjtemiddelstrategien 2013-
2015 aftalt mellem V, K, S, SF, RV og EL.
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
Lovforslaget samler de regler, som implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF
om miljøvurdering af planer og programmer (miljø-
vurderingsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets
L 147,
2015-16
Forslag til
lov om mil-
jøvurdering
af planer og
15
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0016.png
programmer ms/R0710
og af kon- .aspx?id=
krete projek- 177653
ter (VVM)
og Rådets direktiv 2011/92/EU vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på mil-
jøet, (2011-VVM-direktivet) og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (2014-VVM-
direktivet).
Enkelte bestemmelser er foreslået gennemført på en
sådan måde, at de i visse situationer vil kunne være i
strid med regeringens fem principper. Det drejer sig
om, at, visse projekttyper er optaget på bilag 1, som
i direktivet er optaget på bilag 2 og udvidelser af
enkelte projekttyper på bilag 2, samt bestemmelser
om mulighed for digitalisering af ansøgningsskema-
er m.v.
Ændringerne i bilag 1 og 2 i forhold til VVM-
direktivet skyldes bl.a. et ønske om at fastholde
eksisterende ordninger på råstofområdet samt politi-
ske ønsker til regulering af vindmøller.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der imple-
menterer dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter og om ændring af direk-
tiv 2002/92/EF og direktiv 2011/31/EU (MiFID II).
Lovforslaget er udtryk for direktivnær implemente-
ring. Dele af loven træder i kraft før den af direkti-
vet fastsatte frist.
Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af
beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede
forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med
uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og pul-
jeordninger. Særligt i forbindelse med porteføljeple-
jeordninger og puljeordninger er der væsentlige
interessekonflikter mellem hensynet til kundens
interesse og hensynet til de økonomiske interesser
hos det pengeinstitut m.v., der tilbyder portefølje-
pleje- eller puljeordningen. Det er derfor vurderin-
gen, at de skærpede krav til investorbeskyttelsen
bør gennemføres hurtigst muligt.
EM
L 159,
2015-16
Lovforslag
til lov om
ændring af
lov om vær-
dipapirhan-
del m.v., lov
om finansiel
virksomhed,
lov om for-
valtere
af
alternative
investerings-
fonde m.v.,
straffeloven
og retspleje-
loven
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
179382
16
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0017.png
L 103,
2015-16
Lovforslag
https://w
om
beta-
ww.retsin
lingskonti
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
176957
Lovforslaget gennemfører som udgangspunkt æn-
dringsdirektivet uden at gå videre end minimums-
kravene. Lovforslaget indeholder dog enkelte be-
stemmelser, som går videre end EU-reglernes mi-
nimumskrav.
Dette i overensstemmelse med en aftale mellem
branchen og den tidligere regering, og sikrer ensar-
tede vilkår for bankerne, som er omfattet af regule-
ringen. UK har valgt samme løsning.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
og Europa-Parlamentets og skaber rammerne for, at
Rådets Forordning (EU) Nr. 537/2014 af 16. april
2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af
virksomheder af interesse for offentligheden og om
ophævelse
af
Kommissionens
afgørelse
2005/909/EF kan virke.
Med lovforslaget er en stor del af den eksisterende
overimplementering fjernet, og gennemfører som
udgangspunkt ændringsdirektivet uden at gå videre
end minimumskravene. Lovforslaget indeholder
dog enkelte bestemmelser, som går videre end EU-
reglernes minimumskrav.
Det drejer sig for det første om anvendelsesområ-
det. Revisordirektivets anvendelsesområde omfatter
alene erklæringer på regnskabet om lovpligtig revi-
sion. Revisorlovens anvendelsesområde omfatter
dog også påtegninger på regnskabet om revision og
andre erklæringer med sikkerhed, som fx erklærin-
ger om tilstedeværelsen af kapital i selskaber eller
krediterklæringer til banker. Hensigten er at sikre,
at de øvrige revisionserklæringer omfattes af kvali-
tetskontrollen og det offentlige tilsyn.
Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig har oplyst,
at andre erklæringer også er reguleret i deres re-
spektive love.
For det andet er en enkelt lempelsesmulighed i for-
L 146,
2015-16
Lov
om
ændring af
revisorloven
og forskelli-
ge
andre
love
(Gennemfø-
relse af æn-
dringer
i
revisordirek-
tivet
og
valgmulig-
heder i for-
ordningen
om særlige
krav til revi-
sion af virk-
somheder af
interesse for
offentlighe-
den)
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
177582
17
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0018.png
ordningen ikke udnyttet fuldt ud, idet det ikke er
tilladt revisor for en virksomhed af interesse for
offentligheden (børsnoterede virksomheder, kredit-
institutter og forsikringsselskaber) at udføre opga-
ver vedrørende beregning af direkte og indirekte
skatter og udskudt skat for virksomheder af interes-
se for offentligheden. Samtidig er tilladelsen for
revisor til at levere skatterådgivning indsnævret til
kun at omfatte skatterådgivning om anvendelse af
skattelovgivningen. De to indsnævringer i lempel-
sesmuligheden blev fremsat og vedtaget under fol-
ketingsbehandlingen af lovforslaget.
For det tredje indeholder lovforslaget et krav om
partnerrotation efter 7 år for revisorer af meget store
unoterede virksomheder. Kravet findes ikke i det
nugældende direktiv, men fandtes i direktivet før
det blev ændret. Kravet blev fremsat og vedtaget
under folketingsbehandlingen af lovforslaget.
L 117,
2014-15
Forslag til
lov om æn-
dring af
årsregn-
skabsloven
og forskelli-
ge andre
love
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
167809
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger
for visse virksomhedsformer, om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og
om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og
83/349/EØF.
Med direktivet ophæves de to tidligere regnskabsdi-
rektiver (78/660/EØF og 83/349/EØF).
Direktiv 2013/34/EU er som altovervejende udtryk
for minimumsharmonisering. Som noget nyt inde-
holder direktivet dog på et enkelt område (oplys-
ningskrav rettet mod små virksomheder) regler, der
er udtryk for maksimumharmonisering.
Ændringsloven er i vidt omfang baseret på regerin-
gens principper for implementering af EU-
lovgivning og giver samlet set erhvervslivet lettel-
ser for ca. 320 mio. kr. årligt. På en række områder
videreføres
de gældende regler i årsregnskabsloven,
hvor 2013/34/EU ikke implementeres efter regerin-
gens principper, herunder:
18
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0019.png
Ifølge 2013/34/EU kan alle små virksomheder (om-
sætning op til 89 mio. kr.) fritages for pligten til at
få deres årsregnskab m.v. revideret. Denne mulig-
hed er hidtil alene udnyttet for de helt små virk-
somheder (omsætning op til 8 mio. kr.). Der er ikke
ændret herved i ændringsloven.
Ifølge 2013/34/EU kan mellemstore koncerner fri-
tages fra kravet om at aflægge koncernregnskab.
Denne mulighed er ikke udnyttet i den gældende
årsregnskabslov. Der er ikke ændret herved i æn-
dringsloven.
Ændringsloven viderefører kravet om at mellemsto-
re og store virksomheder skal udarbejde en penge-
strømsopgørelse. Dette er ikke et krav ifølge direk-
tivet, men et rent nationalt krav.
Med ændringsloven er der herudover vedtaget
nye/ændrede regler,
der ikke er i overensstemmelse
med regeringens principper for implementering af
EU-lovgivning i forhold til 2013/34/EU. Dette er
blandt andet tilfældet på følgende områder:
Direktivet giver mulighed for en række lempelser
for mikrovirksomheder. Med ændringsloven udnyt-
tes alene en begrænset del af direktivets lempelses-
muligheder på dette punkt.
Direktivet giver mulighed for, at dattervirksomhe-
der kan undtages helt fra pligten til at lade deres
årsrapport revidere eller fritages fuldt ud fra pligten
til at aflægge en årsrapport. Denne mulighed er
delvist udnyttet i ændringsloven, således at mellem-
store dattervirksomheder kan indsende en årsrap-
port, der er aflagt efter reglerne for små virksomhe-
der. Den pågældende fritagelsesmulighed i direkti-
vet var i begrænset omfang udnyttet i den hidtil
gældende årsregnskabslov.
Ændringsloven indeholder krav om at årsrapporten
for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og
C og for statslige aktieselskaber skal indeholde en
ledelsespåtegning som ikke genfindes i regnskabs-
direktivet og er således ikke i overensstemmelse
19
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0020.png
med regeringens principper for implementering af
EU-lovgivning.
Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne
kan undtage små virksomheder fra pligten til at
udarbejde en ledelsesberetning, forudsat at oplys-
ningerne om erhvervelse af egne kapitalandele an-
gives i noterne. Med ændringsloven er det blevet et
krav, at små virksomheder skal udarbejde en ledel-
sesberetning, der skal indeholde oplysning om virk-
somhedens væsentligste aktiviteter og eventuelle
væsentlige ændringer i aktiviteter og økonomiske
forhold. Direktivets undtagelsesmuligheder er såle-
des ikke udnyttet fuldt ud.
Ændringsloven omfatter flere virksomheder end
direktivet, idet blandt andet erhvervsdrivende fon-
de, andelsselskaber og personligt drevne virksom-
heder uden begrænset hæftelse er omfattet.
Direktivet giver mulighed for at tillade, at små virk-
somheder alene udarbejder en forkortet balance
samt en forkortet resultatopgørelse. Denne mulig-
hed er ikke udnyttet i årsregnskabsloven.
Ændringsloven indeholder for så vidt angår værdi-
ansættelse m.v. enkelte steder regler, der går videre
end krævet i regnskabsdirektivet,
For så vidt angår noteoplysninger er regnskabsdi-
rektivet som udgangspunkt udtryk for minimums-
harmonisering. For så vidt angår små virksomheder
indeholder direktivet dog også maksimumkrav til
omfanget af de noteoplysninger, der må kræves.
Enkelte af de oplysninger, som det ikke ifølge regn-
skabsdirektivet er tilladt at kræve i noterne for små
virksomheder, skal i følge årsregnskabsloven i ste-
det oplyses i ledelsesberetningen. For så vidt angår
mellemstore og store virksomheder samt for børs-
noterede virksomheder m.v. stiller direktivet alene
minimumskrav for så vidt angår noteoplysninger i
regnskabet. Her indeholder ændringsloven enkelte
steder krav som går videre end minimumskravene.
Ændringsloven indeholder krav om, at modervirk-
20
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0021.png
somheder og dattervirksomheder skal have samme
regnskabsår, medmindre det ikke er muligt på
grund af forhold, der er uden for modervirksomhe-
dens og dattervirksomhedens kontrol. Et tilsvarende
krav findes ikke i regnskabsdirektivet.
Direktivets fleksibilitet og undtagelsesmuligheder
vedr. indsendelse af årsregnskaber til Erhvervssty-
relsen og offentliggørelsen heraf er ikke udnyttet.
Ændringsloven indeholder et krav om, at Erhvervs-
styrelsen skal undersøge årsrapporter for ikke-
børsnoterede virksomheder (regnskabskontrol).
Direktivet indeholder ikke krav herom.
Direktivet indeholder krav om, at der fastsættes
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af
nationale bestemmelser, der implementerer regler
fra direktivet. I ændringsloven anvendes de samme
sanktioner (tvangsbøder) også for overtrædelse af
regler, som ikke har ophæng i direktivet (nationale
krav).
Gennemførelsesfristen for direktivet var 20. juli
2015.
Ændringsloven implementerer endvidere Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU om
ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår
offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og
oplysninger om mangfoldighed for visse store virk-
somheder og koncerner.
Ændringsloven er ikke i overensstemmelse med
regeringens principper for implementering af EU-
lovgivning fsva. den del af direktiv 2014/95/EU,
der vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle
oplysninger (redegørelse for samfundsansvar) for så
vidt angår antallet af omfattede virksomheder.
Gennemførelsesfristen for direktivet er 6. december
2016.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
L 114,
2014-15
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
https://w
ww.retsin
formati-
21
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0022.png
om finansiel
virksomhed
(Solvens II)
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
167578
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II),
samt de ændringer af direktivet, der følger af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af
16. november 2011, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 og Eu-
ropa-Parlamentets direktiv 2014/51/EU af 16. april
2014.
Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær
implementering. Solvens II-direktivet giver dog på
enkelte områder mulighed for visse fravigelser, og
der
er i overensstemmelse hermed fastsat enkelte regler,
som går videre end minimumskravene i direktivet.
Der er redegjort nærmere for de regler, som går
videre end minimumskravene i direktivet, i vedlagte
bilag fra folketingets behandling af lovforslaget
(ERU L 114 – spm. 1 – bilag 1), hvortil der henvi-
ses.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.
oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-
ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtig-
hedsdirektivet), samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Loven indebærer bl.a. en ændring af kreditaftalelo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014
med senere ændringer.
Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær
implementering, dog er enkelte dele ikke i overens-
stemmelse med regeringens principper for imple-
mentering af EU-lovgivning.
Loven gennemfører en ændring af reglerne om
flagning af storaktionærbesiddelser. Der skal i med-
før af loven gives meddelelse, når besiddelsen af
L 154,
2014-15
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om værdi-
papir-
handel, real-
kreditlån og
indlåns-
konto
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
168402
22
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0023.png
aktiekapitalen eller stemmerettighederne udgør,
overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15,
20, 25, 50 eller 90 pct. og 1/3 eller 2/3. Flagnings-
grænsen på 90 pct. er ikke i overensstemmelse med
regeringens principper for implementering af EU-
lovgivning i forhold til de flagningsgrænser, der
gælder i henhold til direktivets artikel 9, stk. 1 og 3.
Kravet om flagning af andele af aktiekapitalen er
ligeledes ikke i overensstemmelse med regeringens
principper for implementering af EU-lovgivning,
idet artikel 9 i direktivet alene kræver flagning af
aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.
Det følger af direktivets artikel 12, stk. 2, at den
flagningspligtiges meddelelse til udstederen skal
ske så hurtigt som muligt, men senest inden fire
handelsdage. Med loven er der fastsat et krav om, at
meddelelse skal ske straks. Det bemærkes, at mu-
ligheden for at udskyde meddelelse i fire dage ikke
er ny i gennemsigtighedsdirektivet, og den blev
heller ikke udnyttet i forbindelse med den oprinde-
lige gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivet
ved lov nr. 108 af 7. februar 2007.
I forhold til boligkreditdirektivet er der foretaget en
tekstnær gennemførelse bortset fra, at nedenstående
undtagelser ikke er udnyttet.
Muligheden for at undtage visse kreditaftaler med
et i direktivet nærmere specificeret formål eller for
en nærmere specificeret målgruppe er ikke udnyttet
i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere eller i lov om ejendomskreditselskaber. Disse
mulige undtagelser fremgår af boligkreditdirekti-
vets artikel 3, nr. 3.
Ligeledes er direktivets mulighed for at tillade
bundne kreditformidlere at operere på kreditgivers
tilladelse, jf. artikel 30, stk.1, samt muligheden for
at give bundne kreditformidlere tilladelse til at ud-
pege repræsentanter i artikel 31, stk. 1, ikke udnyt-
tet.
Endelig er muligheden i direktivets artikel 29, stk.
23
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0024.png
5, for, at Danmark (som hjemland for en kreditgi-
ver) kan tillade, at en kreditformidler opererer på
kreditgiverens erhvervsansvarsforsikring, heller
ikke udnyttet.
Vedrørende forbrugerkreditaftaler, der hører under
Justitsministeriet, fremgår det af bemærkningerne
til lovforslaget, at dansk ret allerede i vidt omfang
indeholdt en beskyttelse af forbrugeren, som svarer
til eller er mere vidtgående end den, der følger af
boligkreditdirektivet. Der var således i forhold til en
række af direktivets bestemmelser ikke behov for
gennemførelse i dansk ret.
Loven indeholder på den baggrund alene de æn-
dringer af kreditaftaleloven, som var nødvendige til
gennemførelse af direktivets krav om anvendelse af
det europæiske standardiserede informations-ark
(ESIS), om indførelse af minimum 7 dages betænk-
ningstid ved kreditaftaler mod pant i fast ejendom,
der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, om
oplysninger om årlige omkostninger i procent, æn-
dringer i debitorrenten og om forbrugerens ret til
førtidig tilbagebetaling.
Ikrafttrædelsestidspunktet for hovedparten af æn-
dringerne er fastsat til den 21. september 2015 med
en overgangsordning indtil den 21. marts 2016, som
er gennemførelsesfristen for direktivet. De øvrige
ændringer af kreditaftaleloven træder i kraft den 21.
marts 2016.
Kreditaftaleloven bygger på Rådets direktiv 87/102
EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om forbrugerkredit (1987-direktivet),
der i 2008 blev erstattet af Europaparlamentets og
Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets
direktiv 87/102 EØF (forbrugerkreditdirektivet).
Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere
1987-direktiv finder anvendelse for kreditaftaler,
som er sikret ved pant i fast ejendom. Lån sikret
ved pant i fast ejendom blev imidlertid omfattet af
24
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0025.png
kreditaftaleloven ved vedtagelsen af lov nr. 398 af
13. juni 1990 om kreditaftaler, hvorved 1987-
direktivet blev gennemført i dansk ret.
I forbindelse med implementeringen af forbruger-
kreditdirektivet i 2010 blev det – efter anbefaling
fra en af Justitsministeriet nedsat arbejdsgruppe –
besluttet, at forbrugerkreditdirektivets bestemmel-
ser med enkelte undtagelser også skulle finde an-
vendelse på kreditaftaler med sikkerhed i fast ejen-
dom.
Det udgangspunkt, at der så vidt muligt skal gælde
samme forbrugerbeskyttelse ved kreditaftaler med
pant i fast ejendom som i forhold til andre kreditaf-
taler, er opretholdt ved implementeringen af bolig-
kreditdirektivet. Det indebærer bl.a., at kreditaftale-
lovens § 7 a og 8 er opretholdt, selv om disse be-
stemmelser i et vist omfang indebærer en pligt for
kreditgiver til at give mere detaljerede oplysninger
end påkrævet efter boligkreditdirektivet. Endvidere
indeholder kreditaftaleloven en række bestemmel-
ser vedrørende forhold, som ligger efter aftaleind-
gåelsen, herunder håndteringen af urimelige aftale-
vilkår og kreditgivers tilsidesættelse af oplysnings-
pligt mv., som boligkreditdirektivet har overladt til
medlemsstaterne at regulere.
Endeligt blev det med loven besluttet, at de gæl-
dende god skik-regler for finansielle virksomheder
også skulle gælde for boligkreditgivere og bolig-
kreditformidlere.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om
alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister
på forbrugerområdet og om ændring af forordning
(EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direk-
tiv om ATB på forbrugerområdet).
Lovens § 4, stk. 1, er ikke i overensstemmelse med
regeringens principper for implementering af EU-
lovgivning fsva. kravene efter direktivets artikel 13
om information fra erhvervsdrivende til forbrugere.
ADR-direktivet indeholder en oplysningspligt for
L 118,
2014-15
Forslag til
lov om al-
ternativ
tvistløsning
med forbru-
gerklager
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
167846
25
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0026.png
virksomheder, som har til formål at sikre, at forbru-
gerne forud for et køb kan få oplyst, hvor de kan få
bistand til tvistløsning i forbindelse med køb af
varer eller tjenester, hvis der opstår problemer efter-
følgende. Det følger af direktivet, at informations-
pligten kun omfatter virksomheder, som enten fri-
villigt forpligter sig eller på anden måde er forplig-
tet til at anvende alternative tvistløsningsorganer til
at bilægge tvister med forbrugere. Oplysningerne
skal gives på virksomhedens hjemmeside og i de
generelle aftalevilkår, hvis det er relevant. Fysiske
butikker, der ikke har en hjemmeside eller anvender
generelle aftalevilkår, er ikke omfattet af oplys-
ningspligten. Derudover indeholder direktivet en
oplysningspligt, der gælder for alle virksomheder.
Den opstår, hvis forbrugeren klager til virksomhe-
den over et køb, og virksomheden afviser kravet. I
dette tilfælde skal virksomheden oplyse forbrugeren
om klageadgangen på skrift eller på et andet varigt
medium.
Efter den danske lov om forbrugerklager kan virk-
somheder, som sælger varer eller tjenesteydelser,
der er omfattet af loven, ikke forhindre, at en for-
bruger får behandlet en klage over virksomheden
enten til det offentlige forbrugerklagesystem eller
det relevante private ankenævn. Men danske virk-
somheder er ikke som sådan forpligtet til at anven-
de alternative tvistløsningsorganer til at bilægge
tvister, dvs. virksomhederne er ikke forpligtet til at
deltage aktivt i en klagesag, ligesom danske virk-
somheder ikke er forpligtet til at følge en afgørelse,
som træffes af Forbrugerklagenævnet eller et privat
godkendt ankenævn.
En tekstnær implementering af direktivets forudgå-
ende oplysningspligt ville kunne betyde, at det
fremstod uklart og vilkårligt for virksomheder, om
de var omfattet af informationsforpligtelsen. I
Danmark har man derfor valgt, at informationsfor-
pligtelsen gælder for alle virksomheder, som er
omfattet af loven. Derved opfyldes direktivets for-
mål med, at forbrugeren skal have oplysninger om,
hvor der kan klages over en vare/ tjenesteydelse.
26
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0027.png
L 133,
2013-14
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om finansiel
virksomhed
og forskelli-
ge andre
love
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
161628
Direktivet er gennemført ved en ny hovedlov (for-
brugerklageloven), i hvilken Forbrugerklagenævnet
er videreført. Forbrugerklagenævnet træffer dom-
stolslignende afgørelser, hvilket går videre end
ATB-direktivets krav til bistand til tvistbilæggelse.
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditin-
stitutter og investeringsselskaber (BRRD) samt dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgaranti-
ordninger (DGSD).
Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær
implementering. Der er dog på enkelte områder
fastsat regler, der går videre end minimumskravene
i direktivet. I henhold til BRRD skal modervirk-
somheder udarbejde en koncerngenopretningsplan.
Den danske implementering medfører, at blandede
holdingvirksomheder også skal udarbejde genop-
retningsplanen, selvom en blandet holdingvirksom-
hed er ikke en modervirksomhed i direktivets for-
stand.
En modervirksomhed i en koncern skal senest en
måned efter, at Finanstilsynet har givet påbud om
fjernelse af en afviklingshindring fremlægge en
plan for efterlevelse. Fristen på en måned for en
koncern til at levere en plan for efterlevelse fremgår
ikke direkte af artikel 18 i BRRD. Fristen på en
måned fremgår derimod direkte af ordlyden for
afviklingshindringer i virksomheder uden for en
koncern i medfør af artikel 17.
Med bankpakke 3 blev der indført et krav til penge-
institutterne om at have et afviklingsberedskab til
brug for Finansiel Stabilitets afvikling af det enkelte
pengeinstitut. Med gennemførslen af BRRD et dette
krav om et afviklingsberedskab udvidet til at omfat-
te andre virksomheder end pengeinstitutter, herun-
der realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I,
visse finansielle holdingvirksomheder m.v. Afvik-
lingsberedskabet følger ikke direkte af BRRD. Det
følger således af BRRD, at en virksomhed skal
kunne afvikles og eftersom det er afviklingsbered-
27
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0028.png
skabet, der gør Finansiel Stabilitet i stand til at af-
vikle en virksomhed, kan det siges indirekte at følge
af BRRD.
Overholder virksomheden ikke kravet om nedskriv-
ningsegnede passiver (NEP-kravet), kan Finanstil-
synet inddrage tilladelsen. Konsekvensen af en
manglende overholdelse af kravet, fremgår ikke af
BRRD. BRRD skriver således ikke, hvilken sankti-
on overtrædelse af NEP-kravet skal have. Finanstil-
synet kan inddrage virksomhedens tilladelse ved
gentagne og grove overtrædelser.
I loven stilles desuden krav om, at NEP-kravet skal
offentliggøres, hvilket der ikke krav om i BRRD.
Realkreditinstitutter skal under visse forudsætnin-
ger i henhold til BRRD ikke have et individuelt
krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav).
Denne undtagelse i direktivet er udnyttet i dansk
lovgivning. Til gengæld er der indført en gældsbuf-
fer for realkreditinstitutterne.
Reglerne om kontraktretlig anerkendelse af bail-in
trådte i kraft den 1. juni 2015, da brugen af bail-in i
en afviklingssituation blev muliggjort fra den 1.
juni 2015, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015. BRRD
giver mulighed for at disse regler først skal træde i
kraft den 1. januar 2016. Det bemærkes, at der alle-
rede med vedtagelsen af Bankpakke 3 har været
muligt at foretage bail-in under visse betingelser.
For så vidt angår implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49EU om
indskudsgarantiordninger (DGSD), er der i den
danske gennemførelse følgende fravigelser fra di-
rektivet og uudnyttede optioner.
DGSD artikel 10, stk. 6, giver medlemslandene
mulighed for at reducere indskydergarantiordnin-
gens målniveau fra 0,8 pct. af de dækkede indskud
til 0,5 pct. af de dækkede indskud, forudsat at visse
betingelser er opfyldt. Kommissionen skal godken-
de nedsættelsen, hvor det er tvivlsomt om betingel-
serne kan opfyldes.
28
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0029.png
DGSD medfører, at bidrag til Garantiformuen skal
være risikobaserede. Reglerne herom skal ifølge
DGSD træde i kraft senest den 31. maj 2016. I
Danmark trådte reglerne i kraft den 1. januar 2016.
De dele af loven, som implementerer DGSD trådte i
kraft i Danmark den 1. juni 2015, men ifølge DGSD
skulle det senest være trådt i kraft den 3. juli 2015.
Lovforslaget implementerer CRD IV. Det bemær-
kes, at CRD IV var en del af en samlet pakke, der
blandt andet også består af en forordning (CRR) og
en række delegerede retsakter, herunder retsakten
om likviditetskravet Liquidity Coverage Ratio
(LCR). CRR og LCR er forordninger og derfor
direkte gældende.
Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær
implementering.
CRD IV omhandler alene pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Da
direktivet er implementeret i lov om finansiel virk-
somhed, er en række finansielle virksomheder (fx
investeringsforvaltningsselskaber og forsikringssel-
skaber), som også er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, tillige omfattet af nogle af direktivets
bestemmelser vedrørende fx tavshedspligt, offent-
liggørelse og sanktioner.
For så vidt angår aflønningsreglerne er dette områ-
de forligsbelagt, jf. den politiske aftale om afløn-
ning i den finansielle sektor af 31. august 2010. Det
blev i aftalen besluttet, at der skulle gælde særlige
danske krav (bl.a. et 50 pct. loft for variabel løn for
ledelsen), ligesom reglerne skulle gælde for hele
den finansielle sektor. Med den politiske aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI’er) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet
af 10. oktober 2013 (Bankpakke 6) blev det beslut-
tet at bibeholde det gældende 50 pct. loft for varia-
bel løn til ledelsen i finansielle virksomheder. Det
er dermed ikke i overensstemmelse med regerin-
29
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0030.png
gens principper for implementering af EU-
lovgivning i forhold til både indhold og omfattede
finansielle virksomheder, hvilket er videreført i
loven.
CRD IV giver mulighed for at tillade kreditinstitut-
ter at anvende en diskonteringsrente ved beregning
af værdien af den variable løndele i forhold til loftet
for tildeling af variable løndele, der udskydes i
mindst 5 år. Direktivet giver således mulighed for,
at medlemsstaterne kan vælge, at kreditinstitutter
kan give en højere bonus ved at tage hensyn til, at
denne på udbetalingstidspunktet vil være mindre
værd pga. tabt rente og inflation. Denne mulighed
er ikke udnyttet.
Det er valgt at udnytte direktivets mulighed for at
begrænse brugen af visse typer af instrumenter til at
videreføre den i Bankpakke 6 fastsatte grænse for
tildeling af aktieoptioner til direktion og bestyrelse.
Dette er således ikke i overensstemmelse med rege-
ringens principper for implementering af EU-
lovgivning.
Herudover indeholder loven en række elementer,
der ikke er i overensstemmelse med regeringens
principper for implementering af EU-lovgivning,
der er udtryk for en videreførelse af gældende ret og
tilpasning til de særlige danske forhold på det fi-
nansielle område.
Dette er bl.a. tilfældet på fondsmæglerområdet,
hvor det blev valgt at fastholde startkapitalkravene
for fondsmæglerselskaber, der ikke er i overens-
stemmelse med regeringens principper for imple-
mentering af EU-lovgivning. I forbindelse med
implementeringen af CRD IV blev det også valgt
ikke at udnytte valgmuligheden, hvorefter det var
muligt at nedsætte kravet til startkapital for fonds-
mæglerselskaber, der ikke opbevarer kunders mid-
ler eller aktiver, eller som ikke handler for egen
regning eller garanterer udstedelse på grundlag af
en fast forpligtelse.
De fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet
30
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0031.png
CRR-kravet om, at kapitalgrundlaget mindst skal
udgøre en fjerdedel af foregående års faste omkost-
ninger, er med implementeringen af CRD IV fortsat
omfattet af et tilsvarende krav i dansk ret.
Endelig er kravet om, at et fondsmæglerselskab skal
opretholde et kapitalgrundlag af en størrelse, type
og fordeling, som selskabet anser for passende til at
dække arten og omfanget af de risici, som de er
eller vil kunne blive eksponeret for (det individuelle
solvens-behov) fastholdt for samtlige fondsmægler-
selskaber, selvom kravet i CRD IV herom alene
finder anvendelse for såkaldte fondsmæglerselska-
ber I.
Gældende ret videreføres også i forhold til regule-
ringen af finansielle holdingvirksomheder. De krav
til kapitalgrundlaget, som pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I er under-
lagt efter CRR, er dermed tilsvarende gældende for
finansielle holdingvirksomheder, der er øverste
modervirksomhed i en koncern, hvori der indgår et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I.
CRR indeholder et nyt likviditetskrav kaldet Liqui-
dity Coverage Ratio (LCR). Selve LCR-kravet er
først blevet fastsat i en efterfølgende delegeret rets-
akt. LCR finder anvendelse for alle kreditinstitutter
fra den 1. oktober 2015 og indfases gradvist frem til
1. januar 2018. CRR giver dog mulighed for, at
medlemslandene kan vælge at indfase kravet hurti-
gere. Som følge af Bankpakke 6 blev fristen for at
overholde LCR kravet fuldt ud sat til 1. oktober
2015 for SIFI’er, hvilket dermed ikke er i overens-
stemmelse med regeringens principper for imple-
mentering af EU-lovgivning.
CRR giver endvidere mulighed for, at nationale
likviditetskrav til kreditinstitutter kan bibeholdes
under indfasningsperioden for LCR. Det blev i lo-
ven fastsat, at det eksisterende danske likviditets-
krav til pengeinstitutter, der ikke er SIFI’er, skulle
bibeholdes de første to år efter implementering af
LCR. Dette er således midlertidigt ikke i overens-
31
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0032.png
stemmelse med regeringens principper for imple-
mentering af EU-lovgivning, og sikrer, at ingen
institutter får en lempelse i forhold til det danske
likviditetskrav, mens LCR-kravet indfases. Institut-
ter, der ikke er SIFI’er, kan fritages fra det danske
likviditetskrav, hvis det kan dokumenteres, at insti-
tuttet opfylder og til enhver tid kan opfylde LCR-
kravet med 100 pct.
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV er
kravet om offentliggørelse af det individuelle sol-
vensbehov fastholdt. Kravet stammer fra Bankpak-
ke 2. Kravet er ikke i overensstemmelse med rege-
ringens principper for implementering af EU-
lovgivning, da det i CRR alene er en mulighed, at
de kompetente myndigheder kræver, at institutterne
skal offentliggøre det individuelle solvensbehov.
Det er i Danmark et krav, at institutterne offentlig-
gør deres solvensbehov hvert kvartal – for de mind-
ste pengeinstitutter dog kun halvårligt.
CRD IV indfører endvidere en række kapitalbuffere
for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæg-
lerselskaber I. Gennemførelsen af CRD IV’s regler
herom er i vidt omfang direktivnær. Som følge af
Bankpakke 6 er dele imidlertid ikke i overensstem-
melse med regeringens principper for implemente-
ring af EU-lovgivning. Det drejer sig om ikrafttræ-
den af den virksomhedsspecifikke kontracykliske
kapitalbuffer, hvor der efter CRD IV er en over-
gangsperiode fra 1. januar 2016 til 31. december
2018. Direktivet åbner dog op for, at der kan fast-
sættes en kortere overgangsperiode og åbner op for,
at kapitalbevaringsbufferen og den virksomheds-
specifikke kontracykliske kapitalbuffer kan indføres
fra 31. december 2013. Som følge af Bankpakke 6
blev det besluttet, at den virksomhedsspecifikke
kontracykliske kapitalbuffer kan finde anvendelse
fra 1. januar 2015. Bufferen er dog endnu ikke akti-
veret. Samtidig er rammerne for indfasning af den
virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
også lidt højere end direktivets som følge af den
politiske aftale.
Danmarks Skibskredit A/S udøver virksomhed, der
32
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0033.png
efter CRD IV ville blive anset som kreditinstitut-
virksomhed, men selskabet er i direktivet undtaget
fra reglerne. Loven sætter hovedparten af de regler
fra lov om finansiel virksomhed, der implementerer
CRD IV, i kraft for Danmarks Skibskredit A/S ,
hvilket ikke er i overensstemmelse med regeringens
principper for implementering af EU-lovgivning.
I overensstemmelse med Bankpakke 6 sætter loven
regler om whistleblowere i kraft for en række virk-
somheder, der ikke er omfattet af CRD IV. Det
drejer sig om forsikringsselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber, øvrige fondsmæglerselskaber,
operatører af et reguleret marked, forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, firmapensionskasser,
investeringsforeninger, forsikringsmæglervirksom-
heder, betalingsinstitutter, finansielle rådgivere,
pantebrevsselskaber, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmar-
keders Erhvervssygdomsforsikring.
Endelig indføres med CRD IV mulighed for at fast-
sætte særlige krav til institutter, der er udpeget som
SIFI’er. I overensstemmelse med Bankpakke 6 er
denne mulighed udnyttet i Danmark, hvorved de
danske SIFI’er har forøgede kapitalkrav, styrket
tilsyn, styrkede krav til god selskabsledelse m.v. I
CRD IV er der mulighed for at stille krav til SIFI’er
om at opretholde en systemisk buffer til at forebyg-
ge langsigtede risici. Denne mulighed er i henhold
til Bankpakke 6 benyttet i Danmark til at fastsætte
et SIFI-krav, der skal reducere risikoen for, at SI-
FI’erne kommer i problemer.
Med lovforslaget pålægges virksomheder med be-
grænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester
eller udstede elektroniske penge at sikre midler
modtaget fra brugerne. Der er tale om en ren natio-
nal ændring af de regler, der tidligere er blevet ved-
taget for at implementere direktivet. Dette er et
videre krav, end der fastsættes i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om
betalingstjenester i det indre marked (betalingstje-
nestedirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og
udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
L 73,
2014-15
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om finansiel
virksomhed,
lov om vær-
dipapirhan-
del m.v., lov
om beta-
lingstjene-
ster og elek-
troniske
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
165822
33
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0034.png
penge og
forskellige
andre love
penge og tilsyn med en sådan virksomhed.
Endvidere omfattes udbydere af tekniske tjenester,
der understøtter udbuddet af betalingstjenester, jf. §
79 i lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge. Det betyder, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen vil kunne gribe ind over for udbydere af den-
ne type tjenester, som ved fastsættelsen af gebyr
m.v. i forbindelse med gennemførelse af en beta-
lingstransaktion anvender urimelige priser og avan-
cer. Dette er ikke i overensstemmelse med regerin-
gens principper for implementering af EU-
lovgivning fsva. betalingstjenestedirektivet. Be-
stemmelsen stammer fra den delvise liberalisering
af prisfastsættelsen for betalingskorttransaktioner
på internettet i 1999. Med loven præciseres det, at
udbydere af tekniske tjenester, der understøtter
betalingstjenester, er omfattet af bestemmelsen i §
79. Dette var også hensigten før ændringsloven,
men fremgik ikke klart af lovens hidtidige formule-
ring.
Endelig vedtages med ændringsloven en række
governancebestemmelser i lov om værdipapirhan-
del m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, lov om investeringsforeninger m.v., lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Ændringerne indebærer dels en præcisering af de
gældende krav til ledelsesmedlemmers egnethed og
hæderlighed, og dels krav om fastlæggelse af en
mangfoldighedspolitik for bestyrelsen og til besty-
relsens kompetencer i de virksomheder, som er
omfattet af de nævnte hovedlove for virksomheder
under Finanstilsynets tilsyn.
I forbindelse med implementeringen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-
selskaber (CRD IV) blev tilsvarende ændringer
vedtaget i lov om finansiel virksomhed. Ændringer-
ne i de øvrige hovedlove (dvs. lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroni-
34
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0035.png
L 119,
2013-14
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om finansiel
virksomhed,
lov om vær-
dipapirhan-
del m.v.,
straffeloven,
lov om for-
valtere af
alternative
investerings-
fonde m.v.,
retsplejelo-
ven og for-
skellige
andre love
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
161543
ske penge, lov om investeringsforeninger m.v., lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
og lov om tilsyn med firmapensionskasse) udgør
således en udvidelse af bestemmelserne i CRD IV
til også at gælde for den øvrige regulering og der-
med den generelle finansielle sektor, hvilket ikke er
i overensstemmelse med regeringens principper for
implementering af EU-lovgivning, da reglerne i
CRD IV kun omfatter pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter og visse fondsmæglerselskaber.
Lovforslaget indeholder ændringer, der præciserer
den foretagne gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om
forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-
direktivet).
Der vedtages med loven en ny bestemmelse i lov
om værdipapirhandel m.v., som indeholder forbud
mod anvendelse af variabel løn, der er afhængig af
opnåelse af salgsmål overfor detailkunder, for an-
satte hos værdipapirhandlere.
På tidspunktet for lovens vedtagelse var dette for-
hold ikke reguleret i EU-direktiver. Lignende be-
stemmelse er imidlertid indeholdt i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID II),
der forventes implementeret januar 2017.
Et kreditinstitut eller en fondsmægler kan opnå
tilladelse som depositar. FAIF-direktivet åbner op
for, at andre typer af enheder kan få tilladelse som
depositar efter § 46, stk. 3, såfremt denne udfører
depositarfunktionerne som en del af dennes profes-
sionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Med
implementeringen af direktivet er kravene om eg-
nethed og hæderlighed overført til medlemmerne af
ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depo-
sitar i medfør af § 46, stk. 3.
Loven ændrer ligeledes i reglerne vedrørende over-
tagelsestilbud, der udspringer af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21.
april 2004 om overtagelsestilbud. FAIF-direktivet
foreskriver, at en tilbudsgiver, der fremsætter et
35
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0036.png
frivilligt tilbud og derved opnår kontrol over det
noterede selskab, ikke er forpligtet til at fremsætte
et efterfølgende pligtmæssigt tilbud, hvis det frivil-
lige tilbud er fremsat i overensstemmelse med de
nationale regler herom. Med ændringen i loven er
det yderligere en betingelse, at tilbudsgiver ved det
frivillige tilbud skal opnå mere end halvdelen af
stemmerettighederne..
Med loven indføres øget offentlighed omkring Fi-
nanstilsynets arbejde, idet en offentliggørelses-
hjemmel, der blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed i forbindelse med lov nr. 1287 af 19. de-
cember 2012, blev udbredt til også at gælde for
virksomheder omfattet af en række andre love på
det finansielle område. Offentliggørelseshjemlen,
hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan påby-
de omfattede virksomheder, at offentliggøre berig-
tigende oplysninger, indebærer elementer af ikke at
være i overensstemmelse med regeringens princip-
per for implementering af EU-lovgivning, idet di-
rektivet alene stiller krav om offentliggørelse for
virksomheder omfattet af FIL, mens der med loven
stilles kravet også gælder for virksomheder omfattet
af lov om værdipapirhandel m.v. samt lov om fi-
nansielle rådgivere og lov om forsikringsformid-
ling.
Lovforslaget indeholder Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsik-
ringsselskaber og investeringsselskaber i et finan-
sielt konglomerat (FICOD) er valgt implementeret
således, at direktivets regler finder anvendelse på
finansielle koncerner generelt, og ikke kun de kon-
cerner, der falder inden for direktivets definition af
et finansielt konglomerat.
I forbindelse med gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16.
november 2011 for så vidt angår det supplerende
tilsyn med finansielle enheder i et finansielt kon-
glomerat (FICOD II) er denne blevet videreført i
loven, hvilket ikke er i overensstemmelse med rege-
ringens principper for implementering af EU-
lovgivning.
L 87,
2012-13
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om finansiel
virksomhed,
lov om vær-
dipapir-
handel m.v.,
lov om beta-
lingstjene-
ster og elek-
troniske
penge
og
forskellige
andre love
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
143939
36
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0037.png
L 59,
2011-12
Forslag til
lov om æn-
dring af lov
om finansiel
virksomhed,
lov om vær-
dipapirhan-
del m.v., lov
om forebyg-
gende foran-
staltninger
mod hvid-
vask af ud-
bytte og
finansiering
af terrorisme
og forskelli-
ge andre
love samt
ophævelse
af lov om
pengesedler
i Grønland
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
139648
Med loven indføres desuden øget offentlighed om-
kring Finanstilsynets arbejde. Elementer af disse
regler er ikke i overensstemmelse med regeringens
principper for implementering af EU-lovgivning.
Der er indsat hjemler til bl.a. udvidelse af offentlig-
gørelsesbekendtgørelsen for virksomheder omfattet
af hvidvaskloven og lov om betalingstjenester, som
ikke følger af hvidvaskdirektivet, betalingstjeneste-
direktivet eller e-pengedirektivet. Derudover udvi-
des adgangen til offentliggørelse af sager forelagt
Finanstilsynets bestyrelse, idet de omfattede virk-
somheder er forpligtet til at offentliggøre i et videre
omfang. Ændringerne følger af Bankpakke 2.
Lovforslaget gennemfører i værdipapirhandelsloven
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af
direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-
fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel (prospektdirektivet).
I henhold til direktivet ændres grænsen i loven for,
hvornår en udsteder skal have godkendt et prospekt
fra 2,5 mio. euro til 5 mio. euro. I direktivet er der
en valgmulighed, hvorefter medlemsstater kan fast-
sætte nationale regler for prospekter vedrørende
udbud mellem 100.000 euro og 5 mio. euro. I for-
bindelse med ændringen af anvendelsesområdet for
store prospekter fra 2,5 mio. euro til 5 mio. euro
blev grænsen for anvendelsen af de små prospekt-
regler også hævet fra 100.000 euro til 1 mio. euro.
De små prospektregler gælder således for udbud til
offentligheden af værdipapirer mellem 1 mio. euro
og 5 mio. euro. Reglerne om små prospekter er rent
nationale regler og er således ikke i overensstem-
melse med regeringens principper for implemente-
ring af EU-lovgivning.
Loven ændrer desuden i implementeringen af direk-
tiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vaskning af penge og finansiering af terrorisme (3.
hvidvaskdirektivet). Hvidvaskloven er som ud-
gangspunkt udtryk for direktivnær implementering
af direktivet. Følgende områder er dog ikke i over-
ensstemmelse med regeringens principper for im-
37
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0038.png
plementering af EU-lovgivning.
Agenter for udenlandske virksomheder, er under-
lagt tilsyn i Danmark, hvilket ikke fremgår direkte
af direktivet, men er i overensstemmelse med et
notat fra EU-Kommissionen, der præciserer visse
dele af direktivet. Tilsynet skal ske i samarbejde
med tilsynsmyndigheden i hjemlandet.
Direktivet fastlægger, at der skal ske legitimering af
kunder, når der udføres lejlighedsvise transaktioner
på mindst 15.000 EUR, hvad enten transaktionen
gennemføres på én gang eller som flere operationer,
der ser ud til at være indbyrdes forbundet. Loven
ændrer det danske krav fra 100.000 kr. til 1.000
EUR.
Reglen om, hvornår en virksomhed eller en person
er omfattet af hvidvaskloven, kan forlade sig på
identitetsoplysninger og legitimation m.v. indhentet
af tredjemand er ikke i overensstemmelse med rege-
ringens principper for implementering af EU-
lovgivning fsva. implementering af 3. hvidvaskdi-
rektiv, da antallet af tredjemænd begrænses i for-
hold til direktivet.
Loven medfører at kravet om, at de af loven omfat-
tede virksomheder og personer skal have skriftlige
interne regler, udvides til også at omfatte gældende
EU-forordninger på hvidvaskområdet.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-
direktivet) og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning 2009/1060/EU og
2010/1095/EU.
Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær
implementering.
Direktivet indeholder krav om aflønningsregler for
ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfon-
de. Som følge af den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, skal der
gælde ensartede aflønningsregler inden for sekto-
L 175,
2012-13
Forslag til
lov om for-
valtere af
alternative
investerings-
fonde m.v.
https://w
ww.retsin
formati-
on.dk/For
ms/R0710
.aspx?id=
145700
38
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
1717471_0039.png
ren, og direktivets aflønningsregler blev på den
baggrund suppleret med kravene fra den politiske
aftale. Derved går loven i et vist omfang videre end
direktivet tilsiger.
Udgangspunktet i direktivet er, at depositarer (kre-
ditinstitutter, fondsmæglere eller depositarer med
særskilt tilladelse) skal være etableret (dvs. have
vedtægtsmæssigt hjemsted eller filial) i Danmark.
Direktivet giver mulighed for i artikel 61, stk. 5, at
kreditinstitutter, der er etableret i en anden med-
lemsstat, kan udpeges som depositar indtil den 22.
juli 2017. Denne mulighed er ikke udnyttet i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
En forvalter skal i henhold til FAIF-direktivet stille
en årsrapport til rådighed for hver alternativ inve-
steringsfond, som den forvalter. Men direktivet
regulerer ikke forvalteres regnskabsmæssige pligter.
Der er indsat en bestemmelse i loven, som påfører
en pligt for forvaltere af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark, der ikke
er selvforvaltende, og som har tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde, at udarbejde og
aflægge årsrapport.
39
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren
*
JM: Justitsministeriet
KUM: Kulturministeriet
SKM: Skatteministeriet
BM: Beskæftigelsesministeriet
TBBM: Transport, - Bygnings- og Boligministeren
FMN: Forsvarsministeriet
EFKM: Energi -, Forsynings- og Klimaministeriet
SUM: Sundheds- og Ældreministeriet
MFVM: Miljø – og Fødevareministeriet
FM: Finansministeriet
EM: Erhvervsministeriet
40