ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

BILAG 2

Liste over lovforslag, hvor implementering ikke er i

overensstemmelse med regeringens 5 principper for

implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning

Mini-

steri-

um*

Nummer

på lov-

forslaget,

År/samling

Titel på

lovforslaget

L 14,

2012-13

Forslag til

lov om æn-

dring

renteloven,

lov om er-

statningsan-

svar og lov

om forsik-

ringsaftaler

(Gennemfø-

relse af di-

rektiv

bekæmpelse

af forsinket

betaling

handels-

transaktioner

samt

æn-

dring

rentesatsen i

visse

for-

mueretlige

love)

Link til

det frem-

satte

lov-

forslag

på retsin-

fo.dk

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

143377

Bemærkninger (Hvilke direktiver implementeres,

og hvordan implementeringen ikke er i overens-

stemmelse medregeringens 5 principper)

Loven indeholder bestemmelser, der implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU

af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket

betaling i handelstransaktioner, EU-Tidende 2011,

nr. L 48, side 1. Lovforslaget blev vedtaget som lov

nr. 1244 af 18. december 2012.

Med direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011, som er

et minimumsharmoniseringsdirektiv, sker der en

generel styrkelse af kreditors retsstilling. Direktivet

indebærer bl.a. en ret for kreditor i tilfælde af for-

sinket betaling til et fast minimumsbeløb til dækning

af inddrivelsesomkostninger, en forhøjelse af den

lovbestemte morarentesats og indførelse af regler

om betalingsfrister. Direktivet finder anvendelse på

handelstransaktioner mellem private virksomheder

indbyrdes og mellem private virksomheder og of-

fentlige myndigheder.

Efter vedtagelsen af direktivet nedsatte Justitsmini-

steriet en arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a.

erhvervsliv og forbrugere, der bl.a. fik til opgave at

overveje, hvordan direktivet burde gennemføres i

dansk ret, herunder i hvilket omfang (visse af) be-

stemmelserne burde gælde uden for det område, som

direktivet regulerer.

Direktivet giver på en række områder medlemssta-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

terne fleksibilitet i form af mulighed for at til- og

fravælge visse særregler.

Direktivet giver endvidere mulighed for at fastsætte

en længere betalingsfrist for offentlige organer, der

leverer sundhedspleje, og for at der i kontrakter

mellem en virksomhed og en offentlig myndighed

udtrykkeligt kan aftales en længere betalingsfrist

end 30 dage, hvis dette er objektivt begrundet i afta-

lens særlige karakter. Disse muligheder i direktivet

er ikke udnyttet.

Den danske gennemførelse går herudover på enkelte

områder videre end påkrævet efter direktivet, hvilket

er i strid med princip 1 i regeringens fem principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

For det første er direktivets bestemmelse om, at et

aftalevilkår, hvorefter fordringshaveren ikke har ret

til kompensation for inddrivelsesomkostninger, for-

modes at være klart urimeligt, gennemført i rentelo-

ven som en ufravigelig regel om, at fordringshavers

ret til at kræve kompensation for inddrivelsesom-

kostninger ikke kan udelukkes ved aftale, handels-

brug eller anden sædvane. Formålet er ifølge ar-

bejdsgruppen at skabe klarhed og praktikabilitet i

gældsinddrivelsen.

For det andet blev det fastholdt i renteloven en ens-

artet bestemt morarentesats. Den direktivfastsatte

forhøjelse af morarenten med 1 procentpoint gælder

således på hele rentelovens område, herunder også i

forbrugerforhold, som ellers falder uden for direkti-

vet. Arbejdsgruppens flertal (alle medlemmer med

undtagelse af Forbrugerrådets repræsentant) anførte

i den forbindelse, at der var tale om en begrænset

forhøjelse, og at en differentieret rentesats ville

medføre praktiske problemer.

Loven implementerer dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september

2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/116/EF.

Direktivet indeholder en bestemmelse om, at med-

lemsstaterne kan beslutte, at overførelses- eller

overdragelseskontrakter, hvorefter en udøvende

KUM

L 120,

2012-13

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

(Forlængelse 145182

af beskyttel-

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om ophavs-

ret

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

sestiden for

udøvende

kunstnere og

fremstillere

af lydopta-

gelser, ophør

af aftale om

overdragelse

af en udø-

vende

kunstners

rettigheder,

udøvende

kunstneres

ret til årligt

supplerende

vederlag

mv.)

kunstner har ret til et løbende vederlag, og som er

indgået inden den 1. november 2013, kan ændres

efter det 50. år efter, at en lydoptagelse var lovligt

udgivet, eller såfremt en sådan udgivelse ikke har

fundet sted, det 50. år efter, at lydoptagelsen blev

offentliggjort lovligt. Denne mulighed blev indført i

loven, der implementerer direktivet. Bestemmelsen

har til formål at beskytte den formodede svage part i

aftaleforholdet.

Da det var valgfrit for medlemsstaterne at indføre

bestemmelsen, kan der argumenteres for, at en ind-

førsel af reglen i national lovgivning er i strid med

EU-implementeringsudvalgets princip nr. 1 og 3, da

indførslen af reglen går længere end minimumskra-

vene i direktivet, og da direktivets fleksibilitet

og/eller undtagelsesmuligheder ikke er udnyttet.

Det bemærkes, at reglen er indført i dansk ret for at

beskytte og tage hensyn til den formodede svage

part i aftaleforholdet.

Loven indeholder bestemmelser, der implementerer

Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om æn-

dring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-

ningsordning for moder- og datterselskaber fra for-

skellige medlemsstater, EU-Tidende 2014, nr. L

219, side 40, som berigtiget i EU-Tidende 2014, nr.

L 224, side 9.

Loven er som udgangspunkt udtryk for en direk-

tivnær implementering. Direktivændringen medfø-

rer, at moderselskabet skal beskattes, i det omfang

datterselskabet har haft fradrag for udloddede over-

skud.

Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet gen-

nemførtes ved at ændre selskabsskattelovens § 13,

stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således, at danske moderselska-

ber er skattepligtige af udbyttebetalinger på datter-

selskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er

fradragsberettigede i datterselskabslandet. Inden

ændringen var danske moderselskaber skattepligtige

af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier, hvor det

udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteud-

lodningen, medmindre beskatningen i udlandet fra-

SKM

L 98,

2014-15

(1. samling)

Forslag til

lov om æn-

dring af

kildeskatte-

loven, kurs-

gevinstlo-

ven, sel-

skabsskatte-

loven, virk-

somheds-

skatteloven

og forskelli-

ge andre

love

(Exitskat og

henstand for

fysiske per-

soner, gen-

nemførelse

af ændring

af moder-

/datterselska

bsdirektivet,

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

166867

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

justering af

rentefra-

dragsbe-

grænsnings-

reglerne og

opgørelses-

principper

for fordrin-

ger og gæld

m.v.)

faldes eller nedsættes efter moder-

/datterselskabsdirektivet. Det kan ikke udelukkes, at

ændringen i visse tilfælde kunne være bebyrdende.

Gennemførelsesfristen for direktivet var 31. decem-

ber 2015. Ændringen af selskabsskatteloven har

virkning for udbytter, der udloddes den 1. marts

2015 eller senere. Dette tidlige virkningstidspunkt

var ikke i overensstemmelse med regeringens prin-

cipper for implementering af EU-lovgivning. Virk-

ningstidspunktet begrundes i, at der er tale om en

værnsregel, der skal forhindre en uhensigtsmæssig

anvendelse af skattefritagelsen. Ændringen blev

vedtaget i slutningen af februar 2015. Virkningen

blev fastsat til 1. marts 2015 med henblik på at be-

grænse tidsrummet, hvor der kunne spekuleres i den

uhensigtsmæssige anvendelse.

Loven indeholder bestemmelser, der implementerer

Rådets direktiv 2015/121/EU af 27. januar 2015 om

ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles be-

skatningsordning for moder- og datterselskaber fra

forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2015, nr. L

21, side 1.

Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet med-

førte, at Danmark skulle implementere en omgåel-

sesklausul i dansk skattelovgivning for at hindre

misbrug af direktivet. Klausulen medfører, at der er

tale om omgåelse, hvis et eller flere ikke-reelle ar-

rangementer, hvor hovedformålet eller et af hoved-

formålene er at opnå en skattefordel, virker mod

direktivets indhold eller formål. Der er ikke tale om

omgåelse, i det omfang arrangementerne er foretaget

af velbegrundede kommercielle årsager.

Der er tale om en direktivnær implementering for så

vidt angår affattelsen af bestemmelsens ordlyd. Im-

plementeringen var dog på to punkter ikke i over-

ensstemmelse med regeringens principper for im-

plementering af EU-lovgivning.

For det første blev omgåelsesklausulen tillige indført

i forhold til omgåelse af direktiv 2003/49/EF om en

fælles ordning for beskatning af renter og royalties,

der betales mellem associerede selskaber i forskelli-

L 167,

2014-15

Forslag til

lov om æn-

dring

ligningslo-

ven, boaf-

giftsloven,

fondsbe-

skatningslo-

ven, skatte-

forvaltnings-

loven

forskellige

andre love

(Skattely-

pakke

trusts, vær-

diansættelse

af aktiver i

forbindelse

med binden-

de svar og

international

omgåelses-

klausul samt

udskydelse

af selvangi-

velsesfristen

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

169032

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

for selskaber

m.v., lem-

pelse

sanktionen

ved mang-

lende regi-

strering af

underskud

og korrekti-

on af satser-

ne for vægt-

afgift

personbiler

m.v.)

ge medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) og af

direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsord-

ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel

af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-

ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et

SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem

medlemsstater (fusionsskattedirektivet). Disse direk-

tiver giver alene mulighed for at indføre en omgåel-

sesklausul. Indførelsen af omgåelsesklausulen var

ikke en nødvendig følge af direktivændringen. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ind-

førelsen af omgåelsesklausulen har til formål at

bekæmpe misbrug i forbindelse med grænseover-

skridende transaktioner. Indførelsen af omgåelses-

klausulen er en udmøntning af aftalen af 19. decem-

ber 2014 mellem S, R, DF, SF og Ø om en styrket

indsats mod skattely på erhvervsområdet.

For det andet blev omgåelsesklausulen indført med

virkning fra og med 1. maj 2015. Gennemførelses-

fristen for direktivet var 31. december 2015. 2015.

Dette tidlige virkningstidspunkt var ikke i overens-

stemmelse med regeringens principper for imple-

mentering af EU-lovgivning. Virkningstidspunktet

begrundes i, at der er tale om en værnsregel, der skal

forhindre misbrug. Virkningstidspunktet blev derfor

fastsat til den 1. i måneden efter vedtagelsen af lov-

forslaget med henblik på, at der ikke skulle spekule-

res i virkningstidspunktet.

Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om

iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrø-

rende forældreorlov. (Ret til at anmode om fleksible

arbejdsordninger efter forældreorlov og præcisering

af beskyttelsen ved mindre gunstig behandling).

Minimumsdirektiv.

Ligebehandlingsloven og barselloven indeholdt

allerede inden gennemførslen af direktivet højere

standarder, end direktivet foreskriver. Direktivet gav

derfor alene anledning til mindre ændringer af dansk

lovgivning. I forbindelse med implementeringen

blev der indført et skriftlighedskrav i forhold til

anmodninger om ændringer af arbejdstider og møn-

stre ved tilbagevenden, som gik ud over direktivets

krav. Arbejdsmarkedets parter var enige om at an-

L 105,

2012-13

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om ligebe-

handling af

mænd

kvinder med

hensyn

til

beskæftigel-

se m.v.

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

144335

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

EFKM

L 83,

2011-12

(2. samling)

Forslag til

lov om olie-

beredskab

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

140353

befale dette gensidige skriftlighedskrav.

Loven indeholder bestemmelser, der implementerer

dele af direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009

om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde

minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter.

(Minimumsharmonisering)

Der kan argumenteres for, at loven ikke ville have

været i overensstemmelse med det tredje og femte

princip.

Olieberedskabslovens § 7, stk. 2, bestemmer, at

specifikke lagre skal holdes nationalt. Direktivet

lader det være op til medlemsstaten, om det skal

holdes på nationalt eller fællesskabets område.

Da Danmark allerede havde disse beredskabslagre

til rådighed nationalt, valgte man en mindre fleksi-

bel og mere restriktiv tilgang i forbindelse med im-

plementeringen. De nationale beredskabslagre var

allerede til rådighed grundet den danske tradition for

at have beredskabslagre svarende til det nationale

forbrugsmønster. Implementeringen er trods den

mindre fleksibilitet dog administrativt lettere at op-

fylde, fordi man årligt slipper for at skulle udarbejde

en rapport med analyse af de foranstaltninger, som

de nationale myndigheder har truffet for at sikre og

kontrollere, at deres beredskabslagre er til rådighed

og fysisk tilgængelige.

Kun Frankrig og Litauen har valgt en lignende løs-

ning. Frankrig laver muligvis dette om..

Dele af direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om

bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning).

(Minimumsharmonisering)

Der er ikke fuld overensstemmelse med de fem

principper.

Der er tale om en overopfyldelse af bygningsdirek-

tivets krav i artikel 12 om, at indikatoren for den

energimæssige ydeevne (energimærket) medtages,

når bygninger og bygningsenheder, der

allerede er

energimærkede, annonceres til salg, inklusiv over-

dragelse, eller til leje i kommercielle medier.

Allerede i juli 2010 blev der ved lov indført en pligt

til

altid

at medtage energimærket i annonceringen af

en bygning, der blev sat til salg ved ejendomsfor-

L 84,

2011-12

(2. samling)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om fremme

af energibe-

sparelser i

bygninger,

lov om byg-

nings-

boligregi-

strering samt

byggeloven

(Fremryk-

ning af plig-

ten til ener-

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

140388

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

L 180,

2013-14

(2. samling)

gimærkning

af bygnin-

ger, annon-

cering

energimær-

ket ved salg

udleje,

sanktioner

og godken-

delsesord-

ning

for

installatører

og montører

af små VE-

anlæg, styr-

kelse

dataindsam-

ling

energifor-

brug, ophæ-

velse

monopol på

udstedelse af

VA-

godkendel-

ser og om-

fanget

pligten til at

tegne

byggeskade-

forsikring

m.v.)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om elforsy-

ning, lov om

naturgasfor-

syning

lov

Energinet.dk

(Ophævelse

forsy-

ningspligten,

midler. Dette krav indebar en forpligtelse til at få

udarbejdet en energimærkning af bygningen, før den

blev sat til salg, hvis den ikke allerede var udarbej-

det. Her gik man således videre end direktivet, der

alene stiller krav om annoncering, hvis der allerede

forelå en energimærkning.

Da direktivets krav med nærværende lovændring i

2012 (L 84) skulle implementeres i relation til salg,

udleje og overdragelse af bygninger, der ikke allere-

de var omfattet af loven fra 2010, blev det besluttet

at udstrække samme krav om annonceringspligt her.

Dette dels på baggrund af de positive erfaringer,

som var gjort med annonceringspligten i 2010-

loven, hvor undersøgelser allerede da tydede på, at

bygningers energimæssige ydeevne i stadigt større

omfang var blevet en parameter for køberne. Dels

for at ligestille alle salg og udleje af bygninger, der

blev annonceret kommercielt.

Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)

vurderede, at forslaget om synliggørelse af energi-

mærket i forbindelse med kommerciel annoncering

til salg eller udleje af bygninger

samlet set

ville

medføre nye administrative byrder for de virksom-

heder, der er involveret i salg og udlejning af byg-

ninger, svarende til ca. 1.650 timer årligt på sam-

fundsniveau. Hvor stor en del af disse byrder, der

skyldtes overopfyldelsen, blev ikke målt.

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

162778

Dele af direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet.

(Minimumsharmonisering)

Med

lovforslaget

implementeres

el-

reguleringsudvalgets anbefalinger om, at forsy-

ningspligten afskaffes og erstattes af en leverings-

pligt, hvorefter alle elhandelsvirksomheder på det

danske marked får pligt til mod betaling at levere

elektricitet til husholdningskunder, der anmoder om

det.

Det vurderes, at forslaget om leveringspligten lever

op til eldirektivets krav om forsyningspligten i arti-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

indførelse af

leverings-

pligt, udsky-

delse

engrosmo-

dellen, na-

turgassel-

skabers an-

vendelse af

økonomiske

kompensati-

oner, Ener-

ginet.dk’s

fusion med

datterselska-

ber m.v.)

kel 3, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne skal sikre

privatkunder og evt. små virksomheder en ret til

elforsyning.

Implementeringen i lovens § 5, nr. 8, af direktivets

definition af begrebet privatkunder indebar en min-

dre overopfyldelse. Privatkunder er i eldirektivets

artikel 2, nr. 10, defineret som en kunde, der køber

elektricitet til eget husholdningsforbrug, men ikke til

erhvervsmæssig virksomhed. I § 5, nr. 8, er hus-

holdningsforbruger imidlertid defineret som en el-

forbruger, der køber elektricitet til eget eller hoved-

sageligt til eget husholdningsforbrug. Denne defini-

tion indebærer, at hele forbruget af elektricitet på en

ejendom, der anvendes til beboelsesformål, vil blive

betragtet som husholdningsforbrug, også hvis der er

et mindre forbrug af elektricitet til erhvervsmæssig

virksomhed på ejendommen, der ikke er adskilt fra

forbruget til beboelsesformål ved separate målinger

eller lignende. Baggrunden herfor er, at elforbruget

til den erhvervsmæssige virksomhed i mange tilfæl-

de ikke meningsfuldt vil kunne adskilles fra elfor-

bruget til beboelsesformål.

Endvidere sikrede lovforslaget opfyldelse på mini-

mumsniveau af eldirektivets krav om prisundersø-

gelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j) og

o), og statistik over afbrydelser, jf. direktivets artikel

37, stk. 1, litra j).

Dele af direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om

sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter og om ændring af direktiv

2004/35/EF. (Minimumsharmonisering)

Visse af direktivets krav er udstrakt til også at gælde

andre aktiviteter efter undergrundsloven end olie/gas

aktiviteter på havområdet, herunder visse aktiviteter

på land. Der er således tale om en overopfyldelse af

enkelte af direktivets bestemmelser, hvilket fremgik

tydeligt af lovforslaget. Baggrunden for overopfyl-

delsen er, at eventuelle skadevirkninger fra aktivite-

ter på land er lige så omfattende og alvorlige som

skadevirkninger fra aktiviteter på havområdet. Hertil

kommer, at der generelt er flere interessenter og

konkurrerende interesser på landområdet. Endeligt

er det ligeså vigtigt at sikre, at selskaberne har kapa-

citet til at afvikle udtjente anlæg på land som på

havområdet.

L 116,

2014-15

(1. samling)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om anven-

delse af

Danmarks

undergrund

(Gennemfø-

relse af off-

shoresikker-

hedsdirekti-

vet, subsidi-

ært ansvar

for afvikling

af anlæg,

plan for

afvikling af

anlæg, sik-

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

167576

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

L 151,

2014-15

(1. samling)

kerhedsstil-

lelse, for-

længelse af

geotermitil-

ladelser,

beredskab

for forsy-

ningsmæssi-

ge forhold,

forsikring,

digital

kommunika-

tion m.v.)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om elforsy-

ning (Juste-

ring og ud-

skydelse af

engrosmo-

dellen

udskydelse

af leverings-

pligten)

Efterforskning og indvinding af ressourcer i under-

grunden er en branche, der generelt er præget af

internationale aktører. Danske virksomheder stilles

ikke dårligere i den internationale konkurrence. I

forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har der

været en dialog med relevante aktører i flere af de

andre Nordsø-lande med henblik på at udforme re-

guleringen på et tilsvarende niveau.

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

168180

Dele af direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet og

om ophævelse af direktiv 2003/54/EF. (Minimums-

harmonisering)

Lovforslaget sikrer dels korrekt gennemførelse på

minimumsniveau af eldirektivets artikel 37, stk. 1,

litra o, om offentliggørelse af henstillinger vedrø-

rende forsyningspriser.

Dels er der tale om en lovteknisk begrundet nyaffat-

telse af bestemmelser, der blev vedtaget med lov

633/2014. Med denne nyaffattelse blev gentaget en

mindre overopfyldelse af eldirektivets artikel 3, stk.

3, jf. herved beskrivelsen oven for ad L 180 fra

2013/14, der lå bag lov 633/2014.

Dele af direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om

foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved

etablering af højhastighedsnet til elektronisk kom-

munikation. (Minimumsharmonisering)

Begrebet netoperatør er i § 9 e, stk. 2, nr. 2, litra c,

sammenholdt med nr. 1, udvidet i forhold til direkti-

vets afgrænsning i artikel 2, nr. 1, således, at ”net-

operatør” tillige omfatter den, der stiller passiv fy-

sisk infrastruktur til rådighed, der er beregnet til at

levere elektroniske kommunikationstjenester via et

offentligt elektronisk kommunikationsnet uden selv

at udbyde elektroniske kommunikationsnet. Det

indebærer, at eksempelvis kommuner og regioner,

der etablerer passiv fysisk infrastruktur og stiller den

til rådighed for udbydere på markedet, bliver omfat-

tet af begrebet netoperatør.

I det omfang kommuner og regioner her agerer på

kommercielle vilkår, der kan ligestilles med privat

L 157,

2014-15

(1. samling)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om gravead-

gang og

ekspropria-

tion m.v. til

telekommu-

nikations-

formål, lov

om elektro-

niske kom-

munikati-

onsnet og -

tjenester og

konkurren-

celoven

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

168419

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

MFVM

L 88,

2013

(1. samling)

(Fælles ud-

nyttelse af

passiv fysisk

infrastruk-

tur, forbere-

delse af

bygninger til

højhastig-

hedsnet,

krav til øget

sikring af

ikkediskri-

mination

ved lance-

ring af nye

eller væsent-

ligt ændrede

detailpro-

dukter, sek-

torspecifik

fusionskon-

trol samt

gratis wifi til

turismefor-

mål m.v.)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om inden-

dørs hold af

drægtige

søer og gylte

(Forbud

mod fikse-

ring i løbe-

og kontrol-

afdelingen

m.v.)

virksomhed, må deres virksomhed antages at være

omfattet af regeringens 5 principper.

Udvidelsen er foretaget på baggrund af modtagne

høringssvar fra en af regionerne og udvider teleud-

bydernes muligheder for at drive forretning.

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

159094

I forhold til Rådets direktiv 2008/120/EF om fast-

sættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse

af svin (kodificeret udgave), der er et minimums-

harmoniseringsdirektiv, er der tale om fastsættelse

af et højere beskyttelsesniveau i forhold til beskyt-

telse af svins velfærd end reglerne i direktivet. Dette

danske krav betyder, at søer allerede fra fravænning,

og gylte allerede fra indsættelse i løbeafdeling

(staldafsnittet, hvor dyrene insemineres) skal holdes

løsgående i grupper. Ifølge EU-kravet skal søer og

gylte kun holdes løsgående i grupper senest fra fire

uger efter løbning (inseminering) og indtil en uge

før forventet faring (fødsel).

Lovforslaget blev udarbejdet på baggrund af en

rapport fra arbejdsgruppen om hold af svin.

Det danske krav, som trådte i kraft 1. januar 2015,

har en overgangsperiode frem til 2035, betyder, at

søerne vil være løsgående i grupper i ca. 80 pct. af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

deres produktive liv mod ca. 55 pct., hvis alene EU-

kravet skulle overholdes.

Der er fastsat en overgangsperiode på 20 år regnet

fra lovens ikrafttræden bl.a. med henblik på, at er-

hvervet kan opretholde en økonomisk bæredygtig

produktion.

Ved fastsættelse af overgangsordningen for eksiste-

rende byggeri er der således bl.a. taget hensyn til, at

svinestalde, som før lovens ikrafttræden den 1. janu-

ar 2015 var opført og indrettet til hold af søer og

gylte i systemer med enkeltdyrsbokse i løbe- og

kontrolafdelingen, kan anvendes, indtil de er afskre-

vet og skal fornys. En normal driftsmæssig afskriv-

ningsperiode for svinestalde er på 20-25 år.

Lovforslaget er fremsat inden indførelsen af de fæl-

les ikrafttrædelsesdatoer.

Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle

emissioner (IE-direktivet).

Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang

til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets

direktiv 90/313/EØF.

Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(habitatdirektivet), som ændret senest ved Rådets

direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om

tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og

2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgari-

ens og Rumæniens tiltrædelse.

IE-direktivet

Særligt for virksomheder

Godkendelsespligtige virksomheder, jf. godkendel-

sesbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 1454 af 20.

december 2012. Siden afløst af flere bekendtgørel-

ser, senest bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016.

L 88,

2011

(1. samling)

Forslag om

lov om æn-

dring af lov

om miljøbe-

skyttelse,

lov om mil-

jøgodken-

delse m.v. af

husdyrbrug,

lov om foru-

renet jord og

forskellige

andre love

(Implemen-

tering

direktivet

om industri-

elle emissi-

oner, digitalt

tilladelses-,

godkendel-

ses- og til-

synssystem,

afgitringer

ved fersk-

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

140517

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

vandsdam-

brug

regulering af

anvendelse

af uorganisk

gødning

m.v.)

Ved implementering af IE-direktivet valgte regerin-

gen at bibeholde miljøgodkendelsespligt for en ræk-

ke virksomheder, der ikke er miljøgodkendelsesplig-

tige, iht. IE-direktivet.

Danmark har siden 1974 haft regler om miljøgod-

kendelser for en lang række virksomhedstyper. Si-

den 1999 har en del af disse været omfattet af EU-

regulering. De virksomheder og aktiviteter, der i dag

er omfattet af en dansk miljøgodkendelsesordning,

men ikke direktivet om industrielle emissioner

(IED), fremgår af bilag 2 i godkendelsesbekendtgø-

relsen.

Virksomhedsudvalg II (med deltagelse af bl.a. L&F,

DI, Dansk Erhverv, DN og KL) vurderede i sin rap-

port fra november 2011, at miljøgodkendelser er

velegnede til at regulere virksomhedstyper, hvor der

er væsentlige miljøpåvirkninger eller væsentlige

gener for mere end én parameter, eller hvis én para-

meter udgør en meget væsentlig belastning, som fx

støj fra forlystelsesparker. Listerne over de miljø-

godkendelsespligtige virksomheder blev opdateret i

2012-bekendtgørelsen efter disse kriterier og anbe-

falinger fra Virksomhedsudvalg II.

Bibeholde et eksisterende miljøbeskyttelsesniveau

(LF 88 fra 2011)

Af bemærkningerne til det lovforslag, der imple-

menterer IE-direktivet, fremgår det, at ”det er hen-

sigten at øge eller opretholde det høje danske BAT-

niveau for de omfattede virksomheder, når nye

BAT-konklusioner bliver offentliggjort. Dette vil

også ske, hvor BAT-niveauet i nye BAT-

konklusioner måtte blive lavere end det danske ni-

veau, idet det fortsat vil være muligt nationalt at

fastlægge et BAT-niveau, der går længere end ni-

veauet i BAT-konklusionerne”.

Udgangspunktet for det danske niveau for BAT er,

at det skal flugte med EU-niveauet. Det kan imidler-

tid ikke udelukkes, at der på et tidspunkt vil forelig-

ge den situation, at en BAT-konklusion ligger på et

så lavt niveau, at regeringen vil beholde det nugæl-

dende miljøbeskyttelsesniveau.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

Særligt for husdyrbrug

Om godkendelsespligt går videre end IE-direktivet

Med lovforslag nr. L 88 af 22. februar 2012 til lov

om implementering af IE-direktivet, vedtaget som

lov nr. 446 af 23. maj 2012, blev den generelle god-

kendelsespligt for store husdyrbrug, herunder store

kvægbrug og store minkfarme, videreført uændret,

således som denne pligt blev indført i husdyrgod-

kendelsesloven fra 2007. Store kvægbrug og mink-

farme er dermed fortsat omfattet af godkendelses-

pligt, uanset IE-direktivet og VVM-direktivet - i

lighed med IPPC-direktivet - alene har godkendel-

sespligt, henholdsvis pligt til at vurdere virkninger

for miljøet, for store svine- og fjerkræbrug. Det be-

mærkes, at godkendelsespligt for store kvægbrug og

minkfarme ikke alene tilgodeser hensyn efter IE-

direktivet, men at ordningen samlet set sikrer, at en

række EU-direktiver, herunder primært IE-

direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet,

overholdes og implementeres via én samlet myndig-

hedsbehandling. Som alternativ til godkendelses-

pligt ville store kvægbrug og - minkfarme skulle

screenes for VVM-pligt, og hvis screeningen udlø-

ser VVM-pligt, skal der laves en godkendelse. For-

skellen mellem godkendelses- eller screeningspligt

er mest processuel, idet der ikke er flere eller stren-

gere miljøkrav knyttet til godkendelsespligt, men

der er andre hørings-, offentliggørelses- og sagsop-

lysningskrav. Efter praktiske og administrative hen-

syn til både landbrugserhvervet og kommunerne

vurderes det at være mest fordelagtigt at fastholde

godkendelses- og VVM-pligt i samme omfang som i

dag, herunder for store kvægbrug og - minkfarme.

Om BAT-krav går videre end IE-direktivet

Med husdyrgodkendelsesloven i 2007 blev der lige-

ledes indført krav til husdyrbrug om at anvende den

bedste tilgængelige teknik (BAT) i videre omfang

end IPPC-direktivet - og sidenhen IE-direktivet -

kræver, idet flere typer husdyrbrug end de, der føl-

ger af IE-direktivet, er omfattet af BAT-krav. End-

videre er de danske BAT-krav i sig selv mere vidt-

gående end det, der følger af IE-direktivet.

De danske BAT-krav tjener imidlertid ikke alene til

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

gennemførelse af IE-direktivet, men også til over-

holdelse af både habitatdirektivet og fuglebeskyttel-

sesdirektivet, idet BAT-krav udgør et nødvendigt

virkemiddel til begrænsning af ammoniakudledning

til omgivelserne, herunder habitatnaturtyper og yng-

le- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-

arter. Der er samtidig indbygget et proportionalitets-

princip i ordningen, således at de økonomiske om-

kostninger skal stå i et rimeligt forhold til miljøef-

fekten.

Hvis der ikke er regler om BAT, vil der af hensyn til

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet skul-

le findes andre virkemidler til begrænsning af bag-

grundsbelastningen af ammoniak. I mange situatio-

ner vil det eneste alternativ til en BAT-løsning være

at begrænse eller helt forbyde produktionen.

BAT-kravene i Danmark tjener herved til at kunne

opretholde og udvide en stor husdyrproduktion i

områder med mange husdyr, som alternativ til et

generelt forbud, idet der herved samtidig tages de

nødvendige hensyn til de målsætninger, der gælder

efter miljødirektiverne. Det bemærkes også, at BAT-

kravene vil være nødvendige for, at Danmark kan

overholde NEC-direktivets ammoniakreduktions-

mål. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at videre-

føre de gældende regler.

Om oplysningskrav går videre end IE-direktivet

De gældende oplysningskrav fremgår af husdyrgod-

kendelsesbekendtgørelsen, der svarer til indholdet af

VVM-direktivet og IE-direktivet.

De danske oplysningskrav vurderes ikke at række ud

over direktivernes, men da der i dag er godkendel-

sespligt - i visse tilfælde også VVM-pligt - for hus-

dyrbrug, der ikke er omfattet af IE-direktivets eller

VVM-direktivets regler om obligatorisk VVM-pligt,

er der også flere oplysningskrav for disse husdyr-

brug.

Frist for revurdering i forhold til BAT-konklusioner

Ved gennemførelsen af IE-direktivet i 2012 og pri-

mo 2013 blev de nye regler indpasset i det gældende

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

godkendelsessystem på husdyrgodkendelsesområ-

det. Om rækkevidden af den danske implementering

i forhold til ikke IE-husdyrbrug kan det oplyses, at

IE-direktivet indeholder nye krav i forhold til det

tidligere IPPC-direktiv, f.eks. om revurdering senest

4 år efter offentliggørelsen af en ny BAT-

konklusion. Reglerne i husdyrgodkendelsesbekendt-

gørelsen, der nærmere gennemfører disse nye skær-

pede krav til IE-husdyrbrug, gælder dog kun for de

intensive fjerkræ- og svineproduktioner - men

ikke

for andre tilladelses- eller godkendelsespligtige hus-

dyrbrug.

L 173,

2012

(1.samling)

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om kemika-

lier

(Opbevaring

af bekæm-

pelsesmidler

ved

salg,

autorisa-

tionsordning

for forhand-

lere,

er-

hvervsmæs-

sige brugere

og rådgivere

vedrørende

bekæmpel-

sesmidler

samt bøde-

skærpelse)

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

145575

Implementering af dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006

om tjenesteydelser i det indre marked. Og dele af

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for

Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse

af pesticider.

Direktiv 2009/128/EF fastsætter en fælles lovramme

for at sikre bæredygtig anvendelse af pesticider. På

en del områder holder direktivet sig til at anvende

generelle forsvarlighedstermer. Artikel 6, stk. 3,

omhandler, at forhandlere ved salg skal stille gene-

relle oplysninger til rådighed om risici for menne-

skers sundhed og miljøet ved anvendelse af pestici-

der.

Ved at indføre en bestemmelse om fysisk overdra-

gelse er det sikret, at forbrugeren har adgang til dis-

se oplysninger på en nem og tilgængelig måde.

Kravet om opbevaring af bekæmpelsesmidler bag

disken (selvbetjeningsforbud ved salg) er et natio-

nalt krav, og den nationale regulering går videre end

minimumskravene i EU-reguleringen (jf. princip1).

Tiltaget er en del af sprøjtemiddelstrategien 2013-

2015 aftalt mellem V, K, S, SF, RV og EL.

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

Lovforslaget samler de regler, som implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF

om miljøvurdering af planer og programmer (miljø-

vurderingsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets

L 147,

2015-16

Forslag til

lov om mil-

jøvurdering

af planer og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

programmer ms/R0710

og af kon- .aspx?id=

krete projek- 177653

ter (VVM)

og Rådets direktiv 2011/92/EU vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på mil-

jøet, (2011-VVM-direktivet) og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet (2014-VVM-

direktivet).

Enkelte bestemmelser er foreslået gennemført på en

sådan måde, at de i visse situationer vil kunne være i

strid med regeringens fem principper. Det drejer sig

om, at, visse projekttyper er optaget på bilag 1, som

i direktivet er optaget på bilag 2 og udvidelser af

enkelte projekttyper på bilag 2, samt bestemmelser

om mulighed for digitalisering af ansøgningsskema-

er m.v.

Ændringerne i bilag 1 og 2 i forhold til VVM-

direktivet skyldes bl.a. et ønske om at fastholde

eksisterende ordninger på råstofområdet samt politi-

ske ønsker til regulering af vindmøller.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der imple-

menterer dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder

for finansielle instrumenter og om ændring af direk-

tiv 2002/92/EF og direktiv 2011/31/EU (MiFID II).

Lovforslaget er udtryk for direktivnær implemente-

ring. Dele af loven træder i kraft før den af direkti-

vet fastsatte frist.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af

beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede

forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med

uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og pul-

jeordninger. Særligt i forbindelse med porteføljeple-

jeordninger og puljeordninger er der væsentlige

interessekonflikter mellem hensynet til kundens

interesse og hensynet til de økonomiske interesser

hos det pengeinstitut m.v., der tilbyder portefølje-

pleje- eller puljeordningen. Det er derfor vurderin-

gen, at de skærpede krav til investorbeskyttelsen

bør gennemføres hurtigst muligt.

L 159,

2015-16

Lovforslag

til lov om

ændring af

lov om vær-

dipapirhan-

del m.v., lov

om finansiel

virksomhed,

lov om for-

valtere

alternative

investerings-

fonde m.v.,

straffeloven

og retspleje-

loven

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

179382

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

L 103,

2015-16

Lovforslag

https://w

beta-

ww.retsin

lingskonti

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

176957

Lovforslaget gennemfører som udgangspunkt æn-

dringsdirektivet uden at gå videre end minimums-

kravene. Lovforslaget indeholder dog enkelte be-

stemmelser, som går videre end EU-reglernes mi-

nimumskrav.

Dette i overensstemmelse med en aftale mellem

branchen og den tidligere regering, og sikrer ensar-

tede vilkår for bankerne, som er omfattet af regule-

ringen. UK har valgt samme løsning.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om

ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-

sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

og Europa-Parlamentets og skaber rammerne for, at

Rådets Forordning (EU) Nr. 537/2014 af 16. april

2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af

virksomheder af interesse for offentligheden og om

ophævelse

Kommissionens

afgørelse

2005/909/EF kan virke.

Med lovforslaget er en stor del af den eksisterende

overimplementering fjernet, og gennemfører som

udgangspunkt ændringsdirektivet uden at gå videre

end minimumskravene. Lovforslaget indeholder

dog enkelte bestemmelser, som går videre end EU-

reglernes minimumskrav.

Det drejer sig for det første om anvendelsesområ-

det. Revisordirektivets anvendelsesområde omfatter

alene erklæringer på regnskabet om lovpligtig revi-

sion. Revisorlovens anvendelsesområde omfatter

dog også påtegninger på regnskabet om revision og

andre erklæringer med sikkerhed, som fx erklærin-

ger om tilstedeværelsen af kapital i selskaber eller

krediterklæringer til banker. Hensigten er at sikre,

at de øvrige revisionserklæringer omfattes af kvali-

tetskontrollen og det offentlige tilsyn.

Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig har oplyst,

at andre erklæringer også er reguleret i deres re-

spektive love.

For det andet er en enkelt lempelsesmulighed i for-

L 146,

2015-16

Lov

ændring af

revisorloven

og forskelli-

andre

love

(Gennemfø-

relse af æn-

dringer

revisordirek-

tivet

valgmulig-

heder i for-

ordningen

om særlige

krav til revi-

sion af virk-

somheder af

interesse for

offentlighe-

den)

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

177582

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

ordningen ikke udnyttet fuldt ud, idet det ikke er

tilladt revisor for en virksomhed af interesse for

offentligheden (børsnoterede virksomheder, kredit-

institutter og forsikringsselskaber) at udføre opga-

ver vedrørende beregning af direkte og indirekte

skatter og udskudt skat for virksomheder af interes-

se for offentligheden. Samtidig er tilladelsen for

revisor til at levere skatterådgivning indsnævret til

kun at omfatte skatterådgivning om anvendelse af

skattelovgivningen. De to indsnævringer i lempel-

sesmuligheden blev fremsat og vedtaget under fol-

ketingsbehandlingen af lovforslaget.

For det tredje indeholder lovforslaget et krav om

partnerrotation efter 7 år for revisorer af meget store

unoterede virksomheder. Kravet findes ikke i det

nugældende direktiv, men fandtes i direktivet før

det blev ændret. Kravet blev fremsat og vedtaget

under folketingsbehandlingen af lovforslaget.

L 117,

2014-15

Forslag til

lov om æn-

dring af

årsregn-

skabsloven

og forskelli-

ge andre

love

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

167809

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber,

konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger

for visse virksomhedsformer, om ændring af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og

om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og

83/349/EØF.

Med direktivet ophæves de to tidligere regnskabsdi-

rektiver (78/660/EØF og 83/349/EØF).

Direktiv 2013/34/EU er som altovervejende udtryk

for minimumsharmonisering. Som noget nyt inde-

holder direktivet dog på et enkelt område (oplys-

ningskrav rettet mod små virksomheder) regler, der

er udtryk for maksimumharmonisering.

Ændringsloven er i vidt omfang baseret på regerin-

gens principper for implementering af EU-

lovgivning og giver samlet set erhvervslivet lettel-

ser for ca. 320 mio. kr. årligt. På en række områder

videreføres

de gældende regler i årsregnskabsloven,

hvor 2013/34/EU ikke implementeres efter regerin-

gens principper, herunder:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

Ifølge 2013/34/EU kan alle små virksomheder (om-

sætning op til 89 mio. kr.) fritages for pligten til at

få deres årsregnskab m.v. revideret. Denne mulig-

hed er hidtil alene udnyttet for de helt små virk-

somheder (omsætning op til 8 mio. kr.). Der er ikke

ændret herved i ændringsloven.

Ifølge 2013/34/EU kan mellemstore koncerner fri-

tages fra kravet om at aflægge koncernregnskab.

Denne mulighed er ikke udnyttet i den gældende

årsregnskabslov. Der er ikke ændret herved i æn-

dringsloven.

Ændringsloven viderefører kravet om at mellemsto-

re og store virksomheder skal udarbejde en penge-

strømsopgørelse. Dette er ikke et krav ifølge direk-

tivet, men et rent nationalt krav.

Med ændringsloven er der herudover vedtaget

nye/ændrede regler,

der ikke er i overensstemmelse

med regeringens principper for implementering af

EU-lovgivning i forhold til 2013/34/EU. Dette er

blandt andet tilfældet på følgende områder:

Direktivet giver mulighed for en række lempelser

for mikrovirksomheder. Med ændringsloven udnyt-

tes alene en begrænset del af direktivets lempelses-

muligheder på dette punkt.

Direktivet giver mulighed for, at dattervirksomhe-

der kan undtages helt fra pligten til at lade deres

årsrapport revidere eller fritages fuldt ud fra pligten

til at aflægge en årsrapport. Denne mulighed er

delvist udnyttet i ændringsloven, således at mellem-

store dattervirksomheder kan indsende en årsrap-

port, der er aflagt efter reglerne for små virksomhe-

der. Den pågældende fritagelsesmulighed i direkti-

vet var i begrænset omfang udnyttet i den hidtil

gældende årsregnskabslov.

Ændringsloven indeholder krav om at årsrapporten

for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og

C og for statslige aktieselskaber skal indeholde en

ledelsespåtegning som ikke genfindes i regnskabs-

direktivet og er således ikke i overensstemmelse

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

med regeringens principper for implementering af

EU-lovgivning.

Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne

kan undtage små virksomheder fra pligten til at

udarbejde en ledelsesberetning, forudsat at oplys-

ningerne om erhvervelse af egne kapitalandele an-

gives i noterne. Med ændringsloven er det blevet et

krav, at små virksomheder skal udarbejde en ledel-

sesberetning, der skal indeholde oplysning om virk-

somhedens væsentligste aktiviteter og eventuelle

væsentlige ændringer i aktiviteter og økonomiske

forhold. Direktivets undtagelsesmuligheder er såle-

des ikke udnyttet fuldt ud.

Ændringsloven omfatter flere virksomheder end

direktivet, idet blandt andet erhvervsdrivende fon-

de, andelsselskaber og personligt drevne virksom-

heder uden begrænset hæftelse er omfattet.

Direktivet giver mulighed for at tillade, at små virk-

somheder alene udarbejder en forkortet balance

samt en forkortet resultatopgørelse. Denne mulig-

hed er ikke udnyttet i årsregnskabsloven.

Ændringsloven indeholder for så vidt angår værdi-

ansættelse m.v. enkelte steder regler, der går videre

end krævet i regnskabsdirektivet,

For så vidt angår noteoplysninger er regnskabsdi-

rektivet som udgangspunkt udtryk for minimums-

harmonisering. For så vidt angår små virksomheder

indeholder direktivet dog også maksimumkrav til

omfanget af de noteoplysninger, der må kræves.

Enkelte af de oplysninger, som det ikke ifølge regn-

skabsdirektivet er tilladt at kræve i noterne for små

virksomheder, skal i følge årsregnskabsloven i ste-

det oplyses i ledelsesberetningen. For så vidt angår

mellemstore og store virksomheder samt for børs-

noterede virksomheder m.v. stiller direktivet alene

minimumskrav for så vidt angår noteoplysninger i

regnskabet. Her indeholder ændringsloven enkelte

steder krav som går videre end minimumskravene.

Ændringsloven indeholder krav om, at modervirk-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

somheder og dattervirksomheder skal have samme

regnskabsår, medmindre det ikke er muligt på

grund af forhold, der er uden for modervirksomhe-

dens og dattervirksomhedens kontrol. Et tilsvarende

krav findes ikke i regnskabsdirektivet.

Direktivets fleksibilitet og undtagelsesmuligheder

vedr. indsendelse af årsregnskaber til Erhvervssty-

relsen og offentliggørelsen heraf er ikke udnyttet.

Ændringsloven indeholder et krav om, at Erhvervs-

styrelsen skal undersøge årsrapporter for ikke-

børsnoterede virksomheder (regnskabskontrol).

Direktivet indeholder ikke krav herom.

Direktivet indeholder krav om, at der fastsættes

bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af

nationale bestemmelser, der implementerer regler

fra direktivet. I ændringsloven anvendes de samme

sanktioner (tvangsbøder) også for overtrædelse af

regler, som ikke har ophæng i direktivet (nationale

krav).

Gennemførelsesfristen for direktivet var 20. juli

2015.

Ændringsloven implementerer endvidere Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU om

ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår

offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og

oplysninger om mangfoldighed for visse store virk-

somheder og koncerner.

Ændringsloven er ikke i overensstemmelse med

regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning fsva. den del af direktiv 2014/95/EU,

der vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle

oplysninger (redegørelse for samfundsansvar) for så

vidt angår antallet af omfattede virksomheder.

Gennemførelsesfristen for direktivet er 6. december

2016.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.

november 2009 om adgang til og udøvelse af for-

L 114,

2014-15

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

https://w

ww.retsin

formati-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

om finansiel

virksomhed

(Solvens II)

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

167578

sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II),

samt de ændringer af direktivet, der følger af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af

16. november 2011, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 og Eu-

ropa-Parlamentets direktiv 2014/51/EU af 16. april

2014.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering. Solvens II-direktivet giver dog på

enkelte områder mulighed for visse fravigelser, og

der

er i overensstemmelse hermed fastsat enkelte regler,

som går videre end minimumskravene i direktivet.

Der er redegjort nærmere for de regler, som går

videre end minimumskravene i direktivet, i vedlagte

bilag fra folketingets behandling af lovforslaget

(ERU L 114 – spm. 1 – bilag 1), hvortil der henvi-

ses.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22.

oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering

af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-

ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget

til handel på et reguleret marked (gennemsigtig-

hedsdirektivet), samt Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om

forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-

dom til beboelse og om ændring af direktiv

2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010 (boligkreditdirektivet).

Loven indebærer bl.a. en ændring af kreditaftalelo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014

med senere ændringer.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering, dog er enkelte dele ikke i overens-

stemmelse med regeringens principper for imple-

mentering af EU-lovgivning.

Loven gennemfører en ændring af reglerne om

flagning af storaktionærbesiddelser. Der skal i med-

før af loven gives meddelelse, når besiddelsen af

L 154,

2014-15

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om værdi-

papir-

handel, real-

kreditlån og

indlåns-

konto

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

168402

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

aktiekapitalen eller stemmerettighederne udgør,

overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15,

20, 25, 50 eller 90 pct. og 1/3 eller 2/3. Flagnings-

grænsen på 90 pct. er ikke i overensstemmelse med

regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning i forhold til de flagningsgrænser, der

gælder i henhold til direktivets artikel 9, stk. 1 og 3.

Kravet om flagning af andele af aktiekapitalen er

ligeledes ikke i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning,

idet artikel 9 i direktivet alene kræver flagning af

aktier, hvortil der er knyttet stemmerettigheder.

Det følger af direktivets artikel 12, stk. 2, at den

flagningspligtiges meddelelse til udstederen skal

ske så hurtigt som muligt, men senest inden fire

handelsdage. Med loven er der fastsat et krav om, at

meddelelse skal ske straks. Det bemærkes, at mu-

ligheden for at udskyde meddelelse i fire dage ikke

er ny i gennemsigtighedsdirektivet, og den blev

heller ikke udnyttet i forbindelse med den oprinde-

lige gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivet

ved lov nr. 108 af 7. februar 2007.

I forhold til boligkreditdirektivet er der foretaget en

tekstnær gennemførelse bortset fra, at nedenstående

undtagelser ikke er udnyttet.

Muligheden for at undtage visse kreditaftaler med

et i direktivet nærmere specificeret formål eller for

en nærmere specificeret målgruppe er ikke udnyttet

i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-

lere eller i lov om ejendomskreditselskaber. Disse

mulige undtagelser fremgår af boligkreditdirekti-

vets artikel 3, nr. 3.

Ligeledes er direktivets mulighed for at tillade

bundne kreditformidlere at operere på kreditgivers

tilladelse, jf. artikel 30, stk.1, samt muligheden for

at give bundne kreditformidlere tilladelse til at ud-

pege repræsentanter i artikel 31, stk. 1, ikke udnyt-

tet.

Endelig er muligheden i direktivets artikel 29, stk.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

5, for, at Danmark (som hjemland for en kreditgi-

ver) kan tillade, at en kreditformidler opererer på

kreditgiverens erhvervsansvarsforsikring, heller

ikke udnyttet.

Vedrørende forbrugerkreditaftaler, der hører under

Justitsministeriet, fremgår det af bemærkningerne

til lovforslaget, at dansk ret allerede i vidt omfang

indeholdt en beskyttelse af forbrugeren, som svarer

til eller er mere vidtgående end den, der følger af

boligkreditdirektivet. Der var således i forhold til en

række af direktivets bestemmelser ikke behov for

gennemførelse i dansk ret.

Loven indeholder på den baggrund alene de æn-

dringer af kreditaftaleloven, som var nødvendige til

gennemførelse af direktivets krav om anvendelse af

det europæiske standardiserede informations-ark

(ESIS), om indførelse af minimum 7 dages betænk-

ningstid ved kreditaftaler mod pant i fast ejendom,

der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, om

oplysninger om årlige omkostninger i procent, æn-

dringer i debitorrenten og om forbrugerens ret til

førtidig tilbagebetaling.

Ikrafttrædelsestidspunktet for hovedparten af æn-

dringerne er fastsat til den 21. september 2015 med

en overgangsordning indtil den 21. marts 2016, som

er gennemførelsesfristen for direktivet. De øvrige

ændringer af kreditaftaleloven træder i kraft den 21.

marts 2016.

Kreditaftaleloven bygger på Rådets direktiv 87/102

EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser om forbrugerkredit (1987-direktivet),

der i 2008 blev erstattet af Europaparlamentets og

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102 EØF (forbrugerkreditdirektivet).

Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere

1987-direktiv finder anvendelse for kreditaftaler,

som er sikret ved pant i fast ejendom. Lån sikret

ved pant i fast ejendom blev imidlertid omfattet af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

kreditaftaleloven ved vedtagelsen af lov nr. 398 af

13. juni 1990 om kreditaftaler, hvorved 1987-

direktivet blev gennemført i dansk ret.

I forbindelse med implementeringen af forbruger-

kreditdirektivet i 2010 blev det – efter anbefaling

fra en af Justitsministeriet nedsat arbejdsgruppe –

besluttet, at forbrugerkreditdirektivets bestemmel-

ser med enkelte undtagelser også skulle finde an-

vendelse på kreditaftaler med sikkerhed i fast ejen-

dom.

Det udgangspunkt, at der så vidt muligt skal gælde

samme forbrugerbeskyttelse ved kreditaftaler med

pant i fast ejendom som i forhold til andre kreditaf-

taler, er opretholdt ved implementeringen af bolig-

kreditdirektivet. Det indebærer bl.a., at kreditaftale-

lovens § 7 a og 8 er opretholdt, selv om disse be-

stemmelser i et vist omfang indebærer en pligt for

kreditgiver til at give mere detaljerede oplysninger

end påkrævet efter boligkreditdirektivet. Endvidere

indeholder kreditaftaleloven en række bestemmel-

ser vedrørende forhold, som ligger efter aftaleind-

gåelsen, herunder håndteringen af urimelige aftale-

vilkår og kreditgivers tilsidesættelse af oplysnings-

pligt mv., som boligkreditdirektivet har overladt til

medlemsstaterne at regulere.

Endeligt blev det med loven besluttet, at de gæl-

dende god skik-regler for finansielle virksomheder

også skulle gælde for boligkreditgivere og bolig-

kreditformidlere.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om

alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister

på forbrugerområdet og om ændring af forordning

(EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direk-

tiv om ATB på forbrugerområdet).

Lovens § 4, stk. 1, er ikke i overensstemmelse med

regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning fsva. kravene efter direktivets artikel 13

om information fra erhvervsdrivende til forbrugere.

ADR-direktivet indeholder en oplysningspligt for

L 118,

2014-15

Forslag til

lov om al-

ternativ

tvistløsning

med forbru-

gerklager

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

167846

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

virksomheder, som har til formål at sikre, at forbru-

gerne forud for et køb kan få oplyst, hvor de kan få

bistand til tvistløsning i forbindelse med køb af

varer eller tjenester, hvis der opstår problemer efter-

følgende. Det følger af direktivet, at informations-

pligten kun omfatter virksomheder, som enten fri-

villigt forpligter sig eller på anden måde er forplig-

tet til at anvende alternative tvistløsningsorganer til

at bilægge tvister med forbrugere. Oplysningerne

skal gives på virksomhedens hjemmeside og i de

generelle aftalevilkår, hvis det er relevant. Fysiske

butikker, der ikke har en hjemmeside eller anvender

generelle aftalevilkår, er ikke omfattet af oplys-

ningspligten. Derudover indeholder direktivet en

oplysningspligt, der gælder for alle virksomheder.

Den opstår, hvis forbrugeren klager til virksomhe-

den over et køb, og virksomheden afviser kravet. I

dette tilfælde skal virksomheden oplyse forbrugeren

om klageadgangen på skrift eller på et andet varigt

medium.

Efter den danske lov om forbrugerklager kan virk-

somheder, som sælger varer eller tjenesteydelser,

der er omfattet af loven, ikke forhindre, at en for-

bruger får behandlet en klage over virksomheden

enten til det offentlige forbrugerklagesystem eller

det relevante private ankenævn. Men danske virk-

somheder er ikke som sådan forpligtet til at anven-

de alternative tvistløsningsorganer til at bilægge

tvister, dvs. virksomhederne er ikke forpligtet til at

deltage aktivt i en klagesag, ligesom danske virk-

somheder ikke er forpligtet til at følge en afgørelse,

som træffes af Forbrugerklagenævnet eller et privat

godkendt ankenævn.

En tekstnær implementering af direktivets forudgå-

ende oplysningspligt ville kunne betyde, at det

fremstod uklart og vilkårligt for virksomheder, om

de var omfattet af informationsforpligtelsen. I

Danmark har man derfor valgt, at informationsfor-

pligtelsen gælder for alle virksomheder, som er

omfattet af loven. Derved opfyldes direktivets for-

mål med, at forbrugeren skal have oplysninger om,

hvor der kan klages over en vare/ tjenesteydelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

L 133,

2013-14

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om finansiel

virksomhed

og forskelli-

ge andre

love

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

161628

Direktivet er gennemført ved en ny hovedlov (for-

brugerklageloven), i hvilken Forbrugerklagenævnet

er videreført. Forbrugerklagenævnet træffer dom-

stolslignende afgørelser, hvilket går videre end

ATB-direktivets krav til bistand til tvistbilæggelse.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et

regelsæt for genopretning og afvikling af kreditin-

stitutter og investeringsselskaber (BRRD) samt dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgaranti-

ordninger (DGSD).

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering. Der er dog på enkelte områder

fastsat regler, der går videre end minimumskravene

i direktivet. I henhold til BRRD skal modervirk-

somheder udarbejde en koncerngenopretningsplan.

Den danske implementering medfører, at blandede

holdingvirksomheder også skal udarbejde genop-

retningsplanen, selvom en blandet holdingvirksom-

hed er ikke en modervirksomhed i direktivets for-

stand.

En modervirksomhed i en koncern skal senest en

måned efter, at Finanstilsynet har givet påbud om

fjernelse af en afviklingshindring fremlægge en

plan for efterlevelse. Fristen på en måned for en

koncern til at levere en plan for efterlevelse fremgår

ikke direkte af artikel 18 i BRRD. Fristen på en

måned fremgår derimod direkte af ordlyden for

afviklingshindringer i virksomheder uden for en

koncern i medfør af artikel 17.

Med bankpakke 3 blev der indført et krav til penge-

institutterne om at have et afviklingsberedskab til

brug for Finansiel Stabilitets afvikling af det enkelte

pengeinstitut. Med gennemførslen af BRRD et dette

krav om et afviklingsberedskab udvidet til at omfat-

te andre virksomheder end pengeinstitutter, herun-

der realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I,

visse finansielle holdingvirksomheder m.v. Afvik-

lingsberedskabet følger ikke direkte af BRRD. Det

følger således af BRRD, at en virksomhed skal

kunne afvikles og eftersom det er afviklingsbered-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

skabet, der gør Finansiel Stabilitet i stand til at af-

vikle en virksomhed, kan det siges indirekte at følge

af BRRD.

Overholder virksomheden ikke kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver (NEP-kravet), kan Finanstil-

synet inddrage tilladelsen. Konsekvensen af en

manglende overholdelse af kravet, fremgår ikke af

BRRD. BRRD skriver således ikke, hvilken sankti-

on overtrædelse af NEP-kravet skal have. Finanstil-

synet kan inddrage virksomhedens tilladelse ved

gentagne og grove overtrædelser.

I loven stilles desuden krav om, at NEP-kravet skal

offentliggøres, hvilket der ikke krav om i BRRD.

Realkreditinstitutter skal under visse forudsætnin-

ger i henhold til BRRD ikke have et individuelt

krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav).

Denne undtagelse i direktivet er udnyttet i dansk

lovgivning. Til gengæld er der indført en gældsbuf-

fer for realkreditinstitutterne.

Reglerne om kontraktretlig anerkendelse af bail-in

trådte i kraft den 1. juni 2015, da brugen af bail-in i

en afviklingssituation blev muliggjort fra den 1.

juni 2015, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015. BRRD

giver mulighed for at disse regler først skal træde i

kraft den 1. januar 2016. Det bemærkes, at der alle-

rede med vedtagelsen af Bankpakke 3 har været

muligt at foretage bail-in under visse betingelser.

For så vidt angår implementering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49EU om

indskudsgarantiordninger (DGSD), er der i den

danske gennemførelse følgende fravigelser fra di-

rektivet og uudnyttede optioner.

DGSD artikel 10, stk. 6, giver medlemslandene

mulighed for at reducere indskydergarantiordnin-

gens målniveau fra 0,8 pct. af de dækkede indskud

til 0,5 pct. af de dækkede indskud, forudsat at visse

betingelser er opfyldt. Kommissionen skal godken-

de nedsættelsen, hvor det er tvivlsomt om betingel-

serne kan opfyldes.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

DGSD medfører, at bidrag til Garantiformuen skal

være risikobaserede. Reglerne herom skal ifølge

DGSD træde i kraft senest den 31. maj 2016. I

Danmark trådte reglerne i kraft den 1. januar 2016.

De dele af loven, som implementerer DGSD trådte i

kraft i Danmark den 1. juni 2015, men ifølge DGSD

skulle det senest være trådt i kraft den 3. juli 2015.

Lovforslaget implementerer CRD IV. Det bemær-

kes, at CRD IV var en del af en samlet pakke, der

blandt andet også består af en forordning (CRR) og

en række delegerede retsakter, herunder retsakten

om likviditetskravet Liquidity Coverage Ratio

(LCR). CRR og LCR er forordninger og derfor

direkte gældende.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering.

CRD IV omhandler alene pengeinstitutter, realkre-

ditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Da

direktivet er implementeret i lov om finansiel virk-

somhed, er en række finansielle virksomheder (fx

investeringsforvaltningsselskaber og forsikringssel-

skaber), som også er omfattet af lov om finansiel

virksomhed, tillige omfattet af nogle af direktivets

bestemmelser vedrørende fx tavshedspligt, offent-

liggørelse og sanktioner.

For så vidt angår aflønningsreglerne er dette områ-

de forligsbelagt, jf. den politiske aftale om afløn-

ning i den finansielle sektor af 31. august 2010. Det

blev i aftalen besluttet, at der skulle gælde særlige

danske krav (bl.a. et 50 pct. loft for variabel løn for

ledelsen), ligesom reglerne skulle gælde for hele

den finansielle sektor. Med den politiske aftale om

regulering af systemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI’er) samt krav til alle banker og realkreditinsti-

tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet

af 10. oktober 2013 (Bankpakke 6) blev det beslut-

tet at bibeholde det gældende 50 pct. loft for varia-

bel løn til ledelsen i finansielle virksomheder. Det

er dermed ikke i overensstemmelse med regerin-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

gens principper for implementering af EU-

lovgivning i forhold til både indhold og omfattede

finansielle virksomheder, hvilket er videreført i

loven.

CRD IV giver mulighed for at tillade kreditinstitut-

ter at anvende en diskonteringsrente ved beregning

af værdien af den variable løndele i forhold til loftet

for tildeling af variable løndele, der udskydes i

mindst 5 år. Direktivet giver således mulighed for,

at medlemsstaterne kan vælge, at kreditinstitutter

kan give en højere bonus ved at tage hensyn til, at

denne på udbetalingstidspunktet vil være mindre

værd pga. tabt rente og inflation. Denne mulighed

er ikke udnyttet.

Det er valgt at udnytte direktivets mulighed for at

begrænse brugen af visse typer af instrumenter til at

videreføre den i Bankpakke 6 fastsatte grænse for

tildeling af aktieoptioner til direktion og bestyrelse.

Dette er således ikke i overensstemmelse med rege-

ringens principper for implementering af EU-

lovgivning.

Herudover indeholder loven en række elementer,

der ikke er i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning,

der er udtryk for en videreførelse af gældende ret og

tilpasning til de særlige danske forhold på det fi-

nansielle område.

Dette er bl.a. tilfældet på fondsmæglerområdet,

hvor det blev valgt at fastholde startkapitalkravene

for fondsmæglerselskaber, der ikke er i overens-

stemmelse med regeringens principper for imple-

mentering af EU-lovgivning. I forbindelse med

implementeringen af CRD IV blev det også valgt

ikke at udnytte valgmuligheden, hvorefter det var

muligt at nedsætte kravet til startkapital for fonds-

mæglerselskaber, der ikke opbevarer kunders mid-

ler eller aktiver, eller som ikke handler for egen

regning eller garanterer udstedelse på grundlag af

en fast forpligtelse.

De fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

CRR-kravet om, at kapitalgrundlaget mindst skal

udgøre en fjerdedel af foregående års faste omkost-

ninger, er med implementeringen af CRD IV fortsat

omfattet af et tilsvarende krav i dansk ret.

Endelig er kravet om, at et fondsmæglerselskab skal

opretholde et kapitalgrundlag af en størrelse, type

og fordeling, som selskabet anser for passende til at

dække arten og omfanget af de risici, som de er

eller vil kunne blive eksponeret for (det individuelle

solvens-behov) fastholdt for samtlige fondsmægler-

selskaber, selvom kravet i CRD IV herom alene

finder anvendelse for såkaldte fondsmæglerselska-

ber I.

Gældende ret videreføres også i forhold til regule-

ringen af finansielle holdingvirksomheder. De krav

til kapitalgrundlaget, som pengeinstitutter, realkre-

ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I er under-

lagt efter CRR, er dermed tilsvarende gældende for

finansielle holdingvirksomheder, der er øverste

modervirksomhed i en koncern, hvori der indgår et

pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-

selskab I.

CRR indeholder et nyt likviditetskrav kaldet Liqui-

dity Coverage Ratio (LCR). Selve LCR-kravet er

først blevet fastsat i en efterfølgende delegeret rets-

akt. LCR finder anvendelse for alle kreditinstitutter

fra den 1. oktober 2015 og indfases gradvist frem til

1. januar 2018. CRR giver dog mulighed for, at

medlemslandene kan vælge at indfase kravet hurti-

gere. Som følge af Bankpakke 6 blev fristen for at

overholde LCR kravet fuldt ud sat til 1. oktober

2015 for SIFI’er, hvilket dermed ikke er i overens-

stemmelse med regeringens principper for imple-

mentering af EU-lovgivning.

CRR giver endvidere mulighed for, at nationale

likviditetskrav til kreditinstitutter kan bibeholdes

under indfasningsperioden for LCR. Det blev i lo-

ven fastsat, at det eksisterende danske likviditets-

krav til pengeinstitutter, der ikke er SIFI’er, skulle

bibeholdes de første to år efter implementering af

LCR. Dette er således midlertidigt ikke i overens-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

stemmelse med regeringens principper for imple-

mentering af EU-lovgivning, og sikrer, at ingen

institutter får en lempelse i forhold til det danske

likviditetskrav, mens LCR-kravet indfases. Institut-

ter, der ikke er SIFI’er, kan fritages fra det danske

likviditetskrav, hvis det kan dokumenteres, at insti-

tuttet opfylder og til enhver tid kan opfylde LCR-

kravet med 100 pct.

I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV er

kravet om offentliggørelse af det individuelle sol-

vensbehov fastholdt. Kravet stammer fra Bankpak-

ke 2. Kravet er ikke i overensstemmelse med rege-

ringens principper for implementering af EU-

lovgivning, da det i CRR alene er en mulighed, at

de kompetente myndigheder kræver, at institutterne

skal offentliggøre det individuelle solvensbehov.

Det er i Danmark et krav, at institutterne offentlig-

gør deres solvensbehov hvert kvartal – for de mind-

ste pengeinstitutter dog kun halvårligt.

CRD IV indfører endvidere en række kapitalbuffere

for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæg-

lerselskaber I. Gennemførelsen af CRD IV’s regler

herom er i vidt omfang direktivnær. Som følge af

Bankpakke 6 er dele imidlertid ikke i overensstem-

melse med regeringens principper for implemente-

ring af EU-lovgivning. Det drejer sig om ikrafttræ-

den af den virksomhedsspecifikke kontracykliske

kapitalbuffer, hvor der efter CRD IV er en over-

gangsperiode fra 1. januar 2016 til 31. december

2018. Direktivet åbner dog op for, at der kan fast-

sættes en kortere overgangsperiode og åbner op for,

at kapitalbevaringsbufferen og den virksomheds-

specifikke kontracykliske kapitalbuffer kan indføres

fra 31. december 2013. Som følge af Bankpakke 6

blev det besluttet, at den virksomhedsspecifikke

kontracykliske kapitalbuffer kan finde anvendelse

fra 1. januar 2015. Bufferen er dog endnu ikke akti-

veret. Samtidig er rammerne for indfasning af den

virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

også lidt højere end direktivets som følge af den

politiske aftale.

Danmarks Skibskredit A/S udøver virksomhed, der

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

efter CRD IV ville blive anset som kreditinstitut-

virksomhed, men selskabet er i direktivet undtaget

fra reglerne. Loven sætter hovedparten af de regler

fra lov om finansiel virksomhed, der implementerer

CRD IV, i kraft for Danmarks Skibskredit A/S ,

hvilket ikke er i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning.

I overensstemmelse med Bankpakke 6 sætter loven

regler om whistleblowere i kraft for en række virk-

somheder, der ikke er omfattet af CRD IV. Det

drejer sig om forsikringsselskaber, investeringsfor-

valtningsselskaber, øvrige fondsmæglerselskaber,

operatører af et reguleret marked, forvaltere af al-

ternative investeringsfonde, firmapensionskasser,

investeringsforeninger, forsikringsmæglervirksom-

heder, betalingsinstitutter, finansielle rådgivere,

pantebrevsselskaber, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmar-

keders Erhvervssygdomsforsikring.

Endelig indføres med CRD IV mulighed for at fast-

sætte særlige krav til institutter, der er udpeget som

SIFI’er. I overensstemmelse med Bankpakke 6 er

denne mulighed udnyttet i Danmark, hvorved de

danske SIFI’er har forøgede kapitalkrav, styrket

tilsyn, styrkede krav til god selskabsledelse m.v. I

CRD IV er der mulighed for at stille krav til SIFI’er

om at opretholde en systemisk buffer til at forebyg-

ge langsigtede risici. Denne mulighed er i henhold

til Bankpakke 6 benyttet i Danmark til at fastsætte

et SIFI-krav, der skal reducere risikoen for, at SI-

FI’erne kommer i problemer.

Med lovforslaget pålægges virksomheder med be-

grænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester

eller udstede elektroniske penge at sikre midler

modtaget fra brugerne. Der er tale om en ren natio-

nal ændring af de regler, der tidligere er blevet ved-

taget for at implementere direktivet. Dette er et

videre krav, end der fastsættes i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om

betalingstjenester i det indre marked (betalingstje-

nestedirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og

udøve virksomhed som udsteder af elektroniske

L 73,

2014-15

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om finansiel

virksomhed,

lov om vær-

dipapirhan-

del m.v., lov

om beta-

lingstjene-

ster og elek-

troniske

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

165822

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

penge og

forskellige

andre love

penge og tilsyn med en sådan virksomhed.

Endvidere omfattes udbydere af tekniske tjenester,

der understøtter udbuddet af betalingstjenester, jf. §

79 i lov om betalingstjenester og elektroniske pen-

ge. Det betyder, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen vil kunne gribe ind over for udbydere af den-

ne type tjenester, som ved fastsættelsen af gebyr

m.v. i forbindelse med gennemførelse af en beta-

lingstransaktion anvender urimelige priser og avan-

cer. Dette er ikke i overensstemmelse med regerin-

gens principper for implementering af EU-

lovgivning fsva. betalingstjenestedirektivet. Be-

stemmelsen stammer fra den delvise liberalisering

af prisfastsættelsen for betalingskorttransaktioner

på internettet i 1999. Med loven præciseres det, at

udbydere af tekniske tjenester, der understøtter

betalingstjenester, er omfattet af bestemmelsen i §

79. Dette var også hensigten før ændringsloven,

men fremgik ikke klart af lovens hidtidige formule-

ring.

Endelig vedtages med ændringsloven en række

governancebestemmelser i lov om værdipapirhan-

del m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske

penge, lov om investeringsforeninger m.v., lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og

lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Ændringerne indebærer dels en præcisering af de

gældende krav til ledelsesmedlemmers egnethed og

hæderlighed, og dels krav om fastlæggelse af en

mangfoldighedspolitik for bestyrelsen og til besty-

relsens kompetencer i de virksomheder, som er

omfattet af de nævnte hovedlove for virksomheder

under Finanstilsynets tilsyn.

I forbindelse med implementeringen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om

adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-

selskaber (CRD IV) blev tilsvarende ændringer

vedtaget i lov om finansiel virksomhed. Ændringer-

ne i de øvrige hovedlove (dvs. lov om værdipapir-

handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroni-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

L 119,

2013-14

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om finansiel

virksomhed,

lov om vær-

dipapirhan-

del m.v.,

straffeloven,

lov om for-

valtere af

alternative

investerings-

fonde m.v.,

retsplejelo-

ven og for-

skellige

andre love

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

161543

ske penge, lov om investeringsforeninger m.v., lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,

og lov om tilsyn med firmapensionskasse) udgør

således en udvidelse af bestemmelserne i CRD IV

til også at gælde for den øvrige regulering og der-

med den generelle finansielle sektor, hvilket ikke er

i overensstemmelse med regeringens principper for

implementering af EU-lovgivning, da reglerne i

CRD IV kun omfatter pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter og visse fondsmæglerselskaber.

Lovforslaget indeholder ændringer, der præciserer

den foretagne gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-

direktivet).

Der vedtages med loven en ny bestemmelse i lov

om værdipapirhandel m.v., som indeholder forbud

mod anvendelse af variabel løn, der er afhængig af

opnåelse af salgsmål overfor detailkunder, for an-

satte hos værdipapirhandlere.

På tidspunktet for lovens vedtagelse var dette for-

hold ikke reguleret i EU-direktiver. Lignende be-

stemmelse er imidlertid indeholdt i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om

markeder for finansielle instrumenter (MiFID II),

der forventes implementeret januar 2017.

Et kreditinstitut eller en fondsmægler kan opnå

tilladelse som depositar. FAIF-direktivet åbner op

for, at andre typer af enheder kan få tilladelse som

depositar efter § 46, stk. 3, såfremt denne udfører

depositarfunktionerne som en del af dennes profes-

sionelle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Med

implementeringen af direktivet er kravene om eg-

nethed og hæderlighed overført til medlemmerne af

ledelsen i enheder, der ønsker at fungere som depo-

sitar i medfør af § 46, stk. 3.

Loven ændrer ligeledes i reglerne vedrørende over-

tagelsestilbud, der udspringer af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21.

april 2004 om overtagelsestilbud. FAIF-direktivet

foreskriver, at en tilbudsgiver, der fremsætter et

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

frivilligt tilbud og derved opnår kontrol over det

noterede selskab, ikke er forpligtet til at fremsætte

et efterfølgende pligtmæssigt tilbud, hvis det frivil-

lige tilbud er fremsat i overensstemmelse med de

nationale regler herom. Med ændringen i loven er

det yderligere en betingelse, at tilbudsgiver ved det

frivillige tilbud skal opnå mere end halvdelen af

stemmerettighederne..

Med loven indføres øget offentlighed omkring Fi-

nanstilsynets arbejde, idet en offentliggørelses-

hjemmel, der blev indsat i lov om finansiel virk-

somhed i forbindelse med lov nr. 1287 af 19. de-

cember 2012, blev udbredt til også at gælde for

virksomheder omfattet af en række andre love på

det finansielle område. Offentliggørelseshjemlen,

hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfælde kan påby-

de omfattede virksomheder, at offentliggøre berig-

tigende oplysninger, indebærer elementer af ikke at

være i overensstemmelse med regeringens princip-

per for implementering af EU-lovgivning, idet di-

rektivet alene stiller krav om offentliggørelse for

virksomheder omfattet af FIL, mens der med loven

stilles kravet også gælder for virksomheder omfattet

af lov om værdipapirhandel m.v. samt lov om fi-

nansielle rådgivere og lov om forsikringsformid-

ling.

Lovforslaget indeholder Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002

om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsik-

ringsselskaber og investeringsselskaber i et finan-

sielt konglomerat (FICOD) er valgt implementeret

således, at direktivets regler finder anvendelse på

finansielle koncerner generelt, og ikke kun de kon-

cerner, der falder inden for direktivets definition af

et finansielt konglomerat.

I forbindelse med gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16.

november 2011 for så vidt angår det supplerende

tilsyn med finansielle enheder i et finansielt kon-

glomerat (FICOD II) er denne blevet videreført i

loven, hvilket ikke er i overensstemmelse med rege-

ringens principper for implementering af EU-

lovgivning.

L 87,

2012-13

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om finansiel

virksomhed,

lov om vær-

dipapir-

handel m.v.,

lov om beta-

lingstjene-

ster og elek-

troniske

penge

forskellige

andre love

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

143939

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

L 59,

2011-12

Forslag til

lov om æn-

dring af lov

om finansiel

virksomhed,

lov om vær-

dipapirhan-

del m.v., lov

om forebyg-

gende foran-

staltninger

mod hvid-

vask af ud-

bytte og

finansiering

af terrorisme

og forskelli-

ge andre

love samt

ophævelse

af lov om

pengesedler

i Grønland

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

139648

Med loven indføres desuden øget offentlighed om-

kring Finanstilsynets arbejde. Elementer af disse

regler er ikke i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning.

Der er indsat hjemler til bl.a. udvidelse af offentlig-

gørelsesbekendtgørelsen for virksomheder omfattet

af hvidvaskloven og lov om betalingstjenester, som

ikke følger af hvidvaskdirektivet, betalingstjeneste-

direktivet eller e-pengedirektivet. Derudover udvi-

des adgangen til offentliggørelse af sager forelagt

Finanstilsynets bestyrelse, idet de omfattede virk-

somheder er forpligtet til at offentliggøre i et videre

omfang. Ændringerne følger af Bankpakke 2.

Lovforslaget gennemfører i værdipapirhandelsloven

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af

direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal of-

fentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-

heden eller optages til handel (prospektdirektivet).

I henhold til direktivet ændres grænsen i loven for,

hvornår en udsteder skal have godkendt et prospekt

fra 2,5 mio. euro til 5 mio. euro. I direktivet er der

en valgmulighed, hvorefter medlemsstater kan fast-

sætte nationale regler for prospekter vedrørende

udbud mellem 100.000 euro og 5 mio. euro. I for-

bindelse med ændringen af anvendelsesområdet for

store prospekter fra 2,5 mio. euro til 5 mio. euro

blev grænsen for anvendelsen af de små prospekt-

regler også hævet fra 100.000 euro til 1 mio. euro.

De små prospektregler gælder således for udbud til

offentligheden af værdipapirer mellem 1 mio. euro

og 5 mio. euro. Reglerne om små prospekter er rent

nationale regler og er således ikke i overensstem-

melse med regeringens principper for implemente-

ring af EU-lovgivning.

Loven ændrer desuden i implementeringen af direk-

tiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvid-

vaskning af penge og finansiering af terrorisme (3.

hvidvaskdirektivet). Hvidvaskloven er som ud-

gangspunkt udtryk for direktivnær implementering

af direktivet. Følgende områder er dog ikke i over-

ensstemmelse med regeringens principper for im-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

plementering af EU-lovgivning.

Agenter for udenlandske virksomheder, er under-

lagt tilsyn i Danmark, hvilket ikke fremgår direkte

af direktivet, men er i overensstemmelse med et

notat fra EU-Kommissionen, der præciserer visse

dele af direktivet. Tilsynet skal ske i samarbejde

med tilsynsmyndigheden i hjemlandet.

Direktivet fastlægger, at der skal ske legitimering af

kunder, når der udføres lejlighedsvise transaktioner

på mindst 15.000 EUR, hvad enten transaktionen

gennemføres på én gang eller som flere operationer,

der ser ud til at være indbyrdes forbundet. Loven

ændrer det danske krav fra 100.000 kr. til 1.000

EUR.

Reglen om, hvornår en virksomhed eller en person

er omfattet af hvidvaskloven, kan forlade sig på

identitetsoplysninger og legitimation m.v. indhentet

af tredjemand er ikke i overensstemmelse med rege-

ringens principper for implementering af EU-

lovgivning fsva. implementering af 3. hvidvaskdi-

rektiv, da antallet af tredjemænd begrænses i for-

hold til direktivet.

Loven medfører at kravet om, at de af loven omfat-

tede virksomheder og personer skal have skriftlige

interne regler, udvides til også at omfatte gældende

EU-forordninger på hvidvaskområdet.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-

direktivet) og om ændring af direktiv 2003/41/EF

og 2009/65/EF samt forordning 2009/1060/EU og

2010/1095/EU.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering.

Direktivet indeholder krav om aflønningsregler for

ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfon-

de. Som følge af den politiske aftale om forsvarlig

aflønningspolitik i den finansielle sektor, skal der

gælde ensartede aflønningsregler inden for sekto-

L 175,

2012-13

Forslag til

lov om for-

valtere af

alternative

investerings-

fonde m.v.

https://w

ww.retsin

formati-

on.dk/For

ms/R0710

.aspx?id=

145700

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

ren, og direktivets aflønningsregler blev på den

baggrund suppleret med kravene fra den politiske

aftale. Derved går loven i et vist omfang videre end

direktivet tilsiger.

Udgangspunktet i direktivet er, at depositarer (kre-

ditinstitutter, fondsmæglere eller depositarer med

særskilt tilladelse) skal være etableret (dvs. have

vedtægtsmæssigt hjemsted eller filial) i Danmark.

Direktivet giver mulighed for i artikel 61, stk. 5, at

kreditinstitutter, der er etableret i en anden med-

lemsstat, kan udpeges som depositar indtil den 22.

juli 2017. Denne mulighed er ikke udnyttet i lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

En forvalter skal i henhold til FAIF-direktivet stille

en årsrapport til rådighed for hver alternativ inve-

steringsfond, som den forvalter. Men direktivet

regulerer ikke forvalteres regnskabsmæssige pligter.

Der er indsat en bestemmelse i loven, som påfører

en pligt for forvaltere af alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i Danmark, der ikke

er selvforvaltende, og som har tilladelse til at for-

valte alternative investeringsfonde, at udarbejde og

aflægge årsrapport.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, til beskæftigelsesministeren

JM: Justitsministeriet

KUM: Kulturministeriet

SKM: Skatteministeriet

BM: Beskæftigelsesministeriet

TBBM: Transport, - Bygnings- og Boligministeren

FMN: Forsvarsministeriet

EFKM: Energi -, Forsynings- og Klimaministeriet

SUM: Sundheds- og Ældreministeriet

MFVM: Miljø – og Fødevareministeriet

FM: Finansministeriet

EM: Erhvervsministeriet