ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet om dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 6. december 2016, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget 1. december forud for

ECOFIN 6. december 2016

1. december 2016

På dagsordenen for ECOFIN 6. december er der flere sager af

relevans for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget:

1. Forlængelsen af den Europæiske Investeringsfond, EFSI

2. Udvidelsen af den Europæiske Investeringsbanks låneman-

dat

3. Revisionen af 4. hvidvaskdirektiv

4. EU-regulering af den finansielle sektor og bankunionens

indskydergaranti

5. Status på forslaget om en afgift på finansielle transaktioner

Jeg har ingen bemærkninger til dagsordenspunkterne om investe-

ringsplanens tredje søjle, implementering af bankunionen eller

status for handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansiering.

Her vil jeg i stedet henvise til det oversendte notat.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet om dagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 6. december 2016, til finansministeren

Side 2 af 13

Forslag til forlængelse af den europæiske investeringsfond,

EFSI

Kommissionen har fremsat et forslag om at forlænge og styrke

den europæiske investeringsfond, EFSI. EFSI skal mobilisere pri-

vate investeringer gennem garantier fra EU-budgettet og den eu-

ropæiske investeringsbank, EIB. Formandskabet har fremlagt et

kompromisforslag, som vi skal drøfte – og om muligt enes om – på

det kommende ECOFIN. Herefter skal sagen forhandles med Eu-

ropa-Parlamentet.

Der lægges op til at forlænge investeringsperioden for EFSI fra juli

2019 til udgangen af 2020. I den forlængede periode skal EFSI

skabe private investeringer for yderligere 185 mia. euro. Det skal

bringe EFSI-investeringerne op på i alt 500 mia. euro i hele perio-

den 2015-2020.

Udvidelsen af EFSI finansieres ved at udvide EU-garantien til EIB

fra 16 til 26 mia. euro. Det vil kræve en yderligere hensættelse af

EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro, som allerede

er hensat for den eksisterende garanti. Den konkrete finansiering

af hensættelsen skal aftales som led i midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2014-2020.

Kompromisforslaget lægger op til, at den ekstra hensættelse fi-

nansieres fuldt ud via omprioriteringer i EU-budgettet, samt for-

ventede indtægter fra driften af EFSI.

Side 3 af 13

Der er udarbejdet en uafhængig evaluering af EFSI, som indgår i

beslutningsgrundlaget for forslaget. Evalueringen vurderer bl.a., at

EU-garantien til EFSI gør det muligt for EIB at finansiere projekter

med højere risiko end EIB’s normale aktiviteter. Evalueringen pe-

ger desuden på behovet for at sikre, at EFSI leverer merværdi og

ikke fortrænger private investeringer samt at den geografiske

spredning af projekter på EU-lande kan styrkes. Det anbefales

bl.a., at der fastlægges klarere kriterier for, hvornår EFSI leverer

merværdi. Det anbefales, at midlerne allokeret til små og mellem-

store virksomheder forhøjes, og at man i højere grad støtter pro-

jekter med relativt høj risiko, som ellers ikke ville blive gennemført.

Aktuelt har næsten alle EU-lande projekter finansieret via EFSI.

Der peges dog på, at de ”gamle” EU-lande (EU15) har opnået

markant mere støtte end de ”nye” EU-lande i Østeuropa (EU13).

Kompromisforslaget søger at øge den geografiske spredning af

EFSI-projekter ved at styrke det geografiske fokus hos investe-

ringsrådgivningsorganet EIAH. Derudover gøres den foreslåede

målsætning om klima-relaterede projekter mere fleksibel, så der

ikke vil være bindende mål, men større frihed til at bruge midlerne,

hvor de giver mest merværdi. Kompromisforslaget er dog stadig

ambitiøst på klimaområdet. Hensigten er at investere mere i kli-

maområdet end i nogen andre enkeltsektorer.

Side 4 af 13

Kompromisforslaget tilføjer, at også sikkerheds- og forsvarsrelate-

rede projekter kan opnå EFSI-finansiering, hvis de i øvrigt lever op

til EFSI’s principper og formål og gennemføres inden for EU-

traktatens rammer. EIB yder ikke i dag finansiering til forsvarsrela-

terede projekter, men EIB vil kunne beslutte at gøre det.

Forventningen er, at EU-landene generelt vil støtte kompromisfor-

slaget, bl.a. i lyset af den uafhængige evaluering af EFSI.

Regeringen støtter generelt at styrke og forlænge EFSI, som

kompromisforslaget lægger op til. Regeringen lægger vægt på, at

den ekstra finansiering sikres via omprioriteringer i EU-budgettet.

Regeringen har lagt stor vægt på den uafhængige evaluering af

EFSI og er tilfreds med, at den er fremlagt og kan tages i betragt-

ning før beslutning om kompromisforslaget.

Regeringen finder det centralt, at kompromisforslaget holder fast i

det centrale princip om, at EFSI-finansiering skal gå til de projek-

ter med højest kvalitet.

Side 5 af 13

Udvidelse af EIB’s lånemandat

Kommissionen har foreslået at forhøje den europæiske investe-

ringsbanks eksterne lånemandat, ELM, som dækker EIB’s aktivi-

teter uden for EU. Der er også et forslag om ændring af den tilhø-

rende EU-garantifond.

Det eksterne lånemandat består i en garanti fra EU-budgettet til

EIB, som EIB bruger til at udbyde finansiering i udvalgte tredje-

lande. Kommissionen foreslår at øge mandatet med 5,3 mia. euro

til 32,3 mia. euro for perioden 2014-20. Forøgelsen skal især sik-

re, at EIB kan levere et bidrag til håndtering af migrations- og

flygtningesituationen i EU’s nærområder. For perioden 2018-20

skal der hensættes yderligere 115 mio. euro fra EU-budgettet for

at dække de ekstra 5,3 mia. euro i EU’s garantiforpligtigelse. Den

konkrete finansiering af hensættelsen aftales som led i midtvejs-

evalueringen af den flerårige finansielle ramme (MFF’en).

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN. Der er på teknisk ni-

veau opnået principiel enighed om et kompromisforslag på bag-

grund af en meget hurtig behandling af sagen. Enigheden er be-

tinget af, at finansieringen falder på plads i midtvejsevalueringen

af MFF’en.

Side 6 af 13

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag,

herunder forhøjelsen af lånemandatet og fokus på middelhavslan-

dene. Kompromisforslaget fokuserer dog midlerne til de resteren-

de regioner på udlån i EU’s østlige naboskabslande (frem for til

Asien, Latinamerika og Sydafrika). Forslaget skal nu forhandles

med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter kompromisforslaget. Vi har bl.a. arbejdet for, at

forøgelsen af lånemandatet begrænses mest muligt, samtidig med

at EIB’s bidrag til at håndtere migration gennemføres som fore-

slået, og at der fortsat er fokus på EU’s østlige naboskabslande

under lånemandatet.

Side 7 af 13

Revision af hvidvaskdirektivet

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 forslag til en revision af 4.

hvidvaskdirektiv. Der ventes snart en aftale om forslaget i Rådet.

Forslaget indebærer yderligere stramninger i hvidvaskreglerne,

navnlig som led i den styrkede indsats mod terrorfinansiering. Det

sker bl.a. ved at nedsætte grænserne for undtagelse af forudbe-

talte betalingskort fra kundekendskabsprocedurer og ved at udvi-

de hvidvaskreglerne til virtuelle valutaer. Pga. anonymiteten har

forudbetalte betalingskort og virtuelle valutaer været brugt af kri-

minelle og terrorister.

Forslaget stiller også krav til alle EU-lande om at oprette et natio-

nalt centralt register eller lignende over bank- og betalingskonti.

Der er også krav om, at informationen i disse registre kan udveks-

les med andre EU-lande.

Forslaget indfører også offentliggørelse og informationsudveksling

om de nationale registre over ejerskab til selskaber mv., som skal

indføres i kraft af 4. hvidvaskdirektiv. Dette er et centralt tiltag i

EU’s samlede indsats mod skatteunddragelse og skattely i lyset af

især Panama-sagen. Endelig styrker forslaget de nationale finan-

sielle efterretningsmyndigheder, herunder deres mulighed for at

indhente oplysninger.

Side 8 af 13

De udestående diskussioner om sagen handler primært om om-

fanget af offentlighed om ejerskabsoplysninger, herunder offent-

lighed om såkaldte trusts, som fx er udbredte i UK, og som kan

have familiemæssige formål.

Fra dansk side støtter vi generelt revisionen og støtter at ejer-

skabsoplysninger bliver offentlige tilgængelige. Dog er det meget

vigtigt, at vi rammer den rette balance, og at vi vedtager effektive

regler som giver merværdi, og ikke skaber unødvendige byrder for

virksomheder og borgere.

Side 9 af 13

EU-regulering af den finansielle sektor og bankunionens

indskydergaranti)

Kommissionen skal præsentere en pakke af lovgivningsforslag om

regulering af kreditinstitutter. Forslagene blev først fremsat 23.

november, og der ventes alene en overordnet drøftelse på dette

ECOFIN. Nu skal forslagene gennemgås og forhandles på teknisk

niveau, før ECOFIN på et senere tidspunkt vil vende tilbage til sa-

gen.

Forslagene omfatter og skal vedtages af alle EU-lande. Forslage-

ne indgår dog også i køreplanen for styrkelse af bankunionen ved-

taget på ECOFIN 17. juni, da de sigter efter at reducere risici i

banksektoren. Modstykket til risikoreduktion er risikodeling, her-

under forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) for bankuni-

onen. Der er startet drøftelser om EDIS på teknisk niveau, og

ECOFIN ventes at få en status for dette arbejde.

Den nye pakke består i forslag til en revision af EU’s kapitalkravs-

direktiv og -forordning, ændring af EU’s direktiv om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter, samt ændring af forordningen om

den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen.

Der er tale om tilpasninger af den generelle styrkelse af kapital-

kravene mv. efter krisen. Forslagene rummer bl.a. krav fra de så-

kaldte ”Basel III”-standarder, som endnu ikke er implementeret i

EU. Det gælder blandt andet et gearingskrav, dvs. et krav til et

instituts kapital i forhold til instituttets ikke-risikovægtede aktiver.

Side 10 af 13

Det gælder også et krav til stabil finansiering (NSFR). Kravet skal

sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad skal

være finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange lø-

betider.

Der er også et krav om mere tabsabsorberende kapital (TLAC) i

de globale systemisk vigtige institutter, som skal kunne nedskrives

eller konverteres til egentlig kernekapital, hvis et institut bliver

nødlidende. TLAC supplerer det lignende EU-krav om nedskriv-

ningsegnede passiver (MREL).

Regeringen er i gang med at se nærmere på forslagene, og vil

udarbejde grund- og nærhedsnotater til udvalget.

Regeringen er positiv overfor forslag, der kan styrke kreditinstitut-

ters robusthed og den finansielle stabilitet, samtidig med at de un-

derstøtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse.

Regeringen fokuserer især på mulige negative konsekvenser for

særligt danske realkreditinstitutter. Det er således af største vig-

tighed, at forslag til EU-implementering af de globale standarder

tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende for-

retningsmodeller som dansk realkredit. Der er umiddelbart positi-

ve takter i Kommissionens forslag.

Side 11 af 13

Vi vil dog under alle omstændigheder arbejde hårdt for at vareta-

ge de danske interesser, når vi nu skal til at forhandle forslagene

med de andre EU-lande.

Det skal understreges, at der senere ventes nye forslag om EU-

implementering af kommende nye standarder fra Basel-komitéen i

EU. Aktuelt arbejder Basel-komitéen på det såkaldte reviderede

kapitalgulv. Det er ligesom gearingskravet i praksis et krav om et

minimumsniveau af kapital, der er uafhængigt af risikoen ved ud-

lån mv. Kapitalgulvet kan betyde væsentligt højere kapitalkrav for

særligt de danske realkreditinstitutter, som har særligt lave risici

og derfor relativt lave kapitalniveauer. Denne standard indgår ikke

i de netop fremsatte forslag, men kommer senere. Forslag fra

Kommissionen herom ventes tidligst i 2017

Side 12 af 13

Afgift på finansielle transaktioner

Ti lande overvejer fortsat en afgift på finansielle transaktioner i et

forstærket samarbejde: Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal,

Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet. Der

blev senest gjort status på sagen på ECOFIN 17. juni.

De ti lande blev for ét år siden (december 2015) enige om en er-

klæring med nogle overordnede principper for afgiften. Erklærin-

gen lagde op til at pålægge afgiften på aktier og derivater (dvs.

såkaldt afledte finansielle instrumenter). Landene sigtede efter

enighed om en konkret model inden udgangen af juni i år. Det lyk-

kedes ikke. Der er fortsat væsentlige udeståender, og det er

uklart, hvorvidt der kan opnås enighed, og om hvad.

Forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet blandt de

deltagende lande. De lande, der ikke deltager (heriblandt Dan-

mark), deltager i drøftelser af forslaget i Rådet, men har ingen

stemmeret i sagen.

Regeringen finder fortsat, at en sådan afgift er en dårlig idé. Vi

deltager derfor ikke i det forstærkede samarbejde. En afgift vil i

sidste ende blive båret af fx pensionsopsparere, hvis opsparing

placeres i værdipapirer. En afgift vil også gøre de finansielle mar-

keder mindre effektive, hvilket også vil koste virksomheder og

husholdninger penge i form af højere renter o.l.

Side 13 af 13

En afgift på finansielle transaktioner kan påvirke Danmark, selvom

vi ikke deltager, fx hvis afgiften pålægges danske virksomheder,

når de handler med værdipapirer udstedt i deltagende lande. Dog

vil påvirkningen være mindre, end hvis vi selv deltog i afgiften, idet

afgiften i så fald også ville omfatte ”rent” danske transaktioner

(dvs. handler med danske papirer mellem danske virksomheder).

Vi lægger fortsat vægt på, at afgiftens indretning skal tage hensyn

til ikke-deltagende lande.