Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1704084_0001.png
Folketingets Erhvervs,- Vækst og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 51 alm. del stillet af udvalget den 1. decem-
ber 2016 efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål:
I regeringsgrundlagets afsnit om turisme fremgår det, at regeringen vil
”have en mere effektiv markedsføring, der er målrettet relevante mål-
grupper.” Vil ministeren oplyse, hvilke relevante målgrupper, der er tale
om fordelt efter nationalitet og i prioriteret rækkefølge?
Svar:
Med den nationale strategi for dansk turisme fra september 2016 er der
taget en række initiativer til at gennemføre en mere effektiv markedsfø-
ring målrettet relevante målgrupper.
Et initiativ er, at VisitDenmark i samarbejde med turismeudviklingssel-
skaberne udvikler og vedligeholder et prioriteringsværktøj, der fastlægger
den årlige markedsrating for dansk turisme til brug for den koordinerede
markedsføringsindsats.
Formålet med prioriteringsværktøjet er at have et fælles prioriterings-
grundlag, der kan danne udgangspunktet for valg af de mest attraktive
markeder, hvor der er størst overordnet potentiale for dansk turisme, med
henblik på at skabe turismeomsætning og beskæftigelse i hele Danmark.
Prioriteringsværktøjet er dynamisk og opdateres årligt, hvilket understøt-
ter at prioriteringen sker på baggrund af et aktuelt og opdateret viden-
grundlag.
VisitDenmark har i forhold til den aktuelle prioritering oplyst følgende:
”Hvilke markeder og målgrupper, der prioriteres i VisitDenmarks interna-
tionale markedsføring varierer i et vist omfang inden for dansk turismes
tre overordnede forretningsområder: kyst- og naturturisme, storbyturisme
samt møde- og erhvervsturisme.
Aktuelt prioriteres Tyskland, sammen med andre nærmarkeder som Nor-
ge, Sverige og Holland, højt i den internationale markedsføring af Dan-
mark. Disse markeder er af stor betydning for dansk turisme, herunder
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om regeringsgrundlagets afsnit om turisme hvoraf det fremgår, at regeringen vil 'have en mere effektiv markedsføring, der er målrettet relevante målgrupper', til erhvervsministeren
2/2
ikke mindst for kyst- og naturturismen. I 2016 og 2017 har et bredt flertal
i Folketinget i den forbindelse afsat ekstra 10 mio. kr. årligt til VisitDen-
mark med henblik på at styrke markedsføringen af danske kyst- og natur-
områder i udlandet, herunder særligt i Tyskland.
For så vidt gælder storbyturismen prioriteres i 2017 markeder som Tysk-
land, Norge, Sverige, UK, Frankrig og Italien samt fjernere markeder som
USA og Kina i forhold til udvalgte målgrupper. På mødemarkedet arbej-
des der internationalt mod primært mødeagenter og virksomheders møde-
planlæggere.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen