Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1703473_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 35
Offentligt
NOTAT
9. november 2016
16/07913-2
Click here to enter text.
Indtjeningsevnens betydning for rating og rente.
Realkreditinstitutter finansierer deres udlån ved at sælge obligationer i
markedet. Konkret udbydes obligationer til salg, som markedsaktører kan
byde på. På denne baggrund fastsættes en kurs og dermed en rente på den
pågældende udstedelse, som bliver den rente, låntager skal betale for sit
realkreditlån. Renten går til obligationsejerne. Herudover skal kunden
betale eventuel kursskæring og et bidrag til realkreditinstituttet. Bidrags-
betalingerne udgør instituttets primære indtjening på at yde realkreditlån.
Renten på et realkreditlån bestemmes af efterspørgslen i markedet efter
den obligation, der skal finansiere lånet. Her er ratings af afgørende be-
tydning for markedets opfattelse af sikkerheden i obligationen. Ratings
påvirker kursen på obligationerne og dermed renten på realkreditlånet.
Sammenhængen er, at højere rating indebærer lavere rente for låntageren.
Ratingbureauernes rolle er at formidle information om finansielle virk-
somheder og finansielle produkter til investorer i markedet. En rating af
en finansiel virksomhed eller et finansielt produkt er dermed en tredje-
parts stillingtagen til sikkerheden i den pågældende virksomhed eller det
finansielle produkt.
De store ratingbureauer har udviklet deres egne metoder til ratingen af
realkreditobligationer. Selvom ratingbureauerne har forskellige ratingme-
toder, fokuserer bureauerne i stort omfang på de samme forhold, herunder
institutternes mulighed for at justere indtjeningen. Metoderne er modelba-
serede, om end de endelige ratings indeholder et skønselement.
Danske realkreditinstitutter bliver vurderet af ratingbureauer på flere om-
råder, hvor de vigtigste er vurderingen af instituttets såkaldte ”udstederra-
ting” og vurderingen af de enkelte obligationsudstedelser.
Rating af instituttet (udstederrating)
Udgangspunktet for ratingbureauernes rating af realkreditobligationer er
udstederrating, der skal forstås som en vurdering af virksomhedens sam-
lede sundhedstilstand. Det er denne rating, der typisk omtales i forbindel-
se med institutters ratings.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at ratingen er baseret på ratingbureauernes forventninger til realkreditinstitutternes indtjening, til erhvervs- og vækstministeren
1703473_0002.png
2/3
Afhængigt af ratingbureauernes ratingmetoder fastlægges udstederratin-
gen på baggrund af en række forskellige forhold såsom makroøkonomiske
forhold, politiske forhold (stabilitet), tilsynsmæssig kvalitet mv. Udover
disse generelle forhold er institutspecifikke forhold som kapital og indtje-
ningsforhold af betydning for udstederratingen, idet disse forhold er et
udtryk for institutternes evne til at modstå tab.
Et velkapitaliseret institut med god intjeningsevne vil således opnå en
højere rating end et dårligere kapitaliseret institut med svag indtjenings-
evne. Da bidragene er realkreditinstitutternes primære indtægtskilde, er
det væsentligt, at bidragene kan justeres, hvis der er behov
I forhold til indtjeningsevnen fokuserer ratingbureauerne på institutternes
mulige fremtidige indtjening, hvor manglende fleksibilitet i forhold til
bidragsindtjeningen vil have en negativ betydning for institutternes rating
og dermed vil det trække i retning af lavere kurser på instituttets udstedel-
ser og derigennem højere rente for låntager.
Obligationsrating
Den anden type rating er ratingen af selve obligationen, der udstedes af
instituttet (rating af finansiel produkt). Denne rating er afgørende for, at
institutterne kan omsætte deres obligationer
Sikkerheden i et værdipapir har naturligvis en sammenhæng med sikker-
heden i den virksomhed, der har udstedt papiret. Det afspejles i, at rating-
bureauerne opererer med et loft for, hvor mange ratingklasser (”notches”)
vurderingen af en obligationsudstedelse maksimalt kan ligge over udste-
derens rating. Hvis udstederens rating bliver tilstrækkeligt lav, er der altså
praksis for, at ratingen på obligationen følger med ned. Det er vurderin-
gen, at det er afgørende, at udstederratingen understøttes af, at institutter-
ne har en stærk kapitalisering og solid indtjeningsevne, herunder mulig-
hed for på kort sigt at kunne reagere på ændrede markedsforhold.
I forhold til ratingen af realkreditobligationer er det centrale i bureauernes
metoder en vurdering af kreditkvaliteten af aktiverne, samt om betalings-
strømmene giver anledning til betydelige risici.
Institutterne kan placere ekstra aktiver til dækning af obligationsejerne,
hvis instituttet ønsker at opnå en bestemt rating af obligationerne (OC-
krav
1
). Ratingbureauernes krav til ekstra aktiver som sikkerhed er derfor
afhængigt af, hvilken rating instituttet ønsker. Det er omkostningsfyldt for
institutterne at stille ekstra sikkerheder. Denne omkostning skal også
1
OC står for over-collateral,
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at ratingen er baseret på ratingbureauernes forventninger til realkreditinstitutternes indtjening, til erhvervs- og vækstministeren
3/3
dækkes af realkreditinstitutternes løbende indtægter, som primært udgøres
af bidragsbetalinger.
Pengeinstitutter ejer realkreditobligationer som en del af deres likviditets-
styring. En lavere rating af en obligationsudstedelse gør det dyrere for
f.eks. et pengeinstitut at eje en Særligt Dækket Obligation (SDO) eller
Særligt Dækket Realkreditobligation (SDRO). Det skyldes, at obligations-
ratingen indgår i den nuværende regulering.
For eksempel har ratingen betydning for, hvor meget kapital et pengein-
stitut skal holde for at eje en SDO/SDRO. Det fremgår af EU’s kapital-
kravsforordning. Jo lavere rating på obligationen desto mere kapital skal
pengeinstituttet, som ejer obligationen, holde for at risikoafdække denne
obligation. En lavere rating gør det med andre ord dyrere i kapitalom-
kostninger for et pengeinstitut at eje en SDO/SDRO. Det har alt andet lige
indflydelse på efterspørgslen efter og kursen på obligationen og dermed
også på den rente, som låntager skal betale.
På den baggrund vurderes det, at fleksibilitet i realkreditinstitutternes mu-
ligheder for at justere bidragssatserne efter markedsforholdene er meget
væsentlig, fordi det påvirker ratingen positivt og dermed den rente, som
boligejere og virksomheder betaler.