ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at ratingen er baseret på ratingbureauernes forventninger til realkreditinstitutternes indtjening, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17

ERU Alm.del Bilag 35

Offentligt

NOTAT

9. november 2016

16/07913-2

Click here to enter text.

Indtjeningsevnens betydning for rating og rente.

Realkreditinstitutter finansierer deres udlån ved at sælge obligationer i

markedet. Konkret udbydes obligationer til salg, som markedsaktører kan

byde på. På denne baggrund fastsættes en kurs og dermed en rente på den

pågældende udstedelse, som bliver den rente, låntager skal betale for sit

realkreditlån. Renten går til obligationsejerne. Herudover skal kunden

betale eventuel kursskæring og et bidrag til realkreditinstituttet. Bidrags-

betalingerne udgør instituttets primære indtjening på at yde realkreditlån.

Renten på et realkreditlån bestemmes af efterspørgslen i markedet efter

den obligation, der skal finansiere lånet. Her er ratings af afgørende be-

tydning for markedets opfattelse af sikkerheden i obligationen. Ratings

påvirker kursen på obligationerne og dermed renten på realkreditlånet.

Sammenhængen er, at højere rating indebærer lavere rente for låntageren.

Ratingbureauernes rolle er at formidle information om finansielle virk-

somheder og finansielle produkter til investorer i markedet. En rating af

en finansiel virksomhed eller et finansielt produkt er dermed en tredje-

parts stillingtagen til sikkerheden i den pågældende virksomhed eller det

finansielle produkt.

De store ratingbureauer har udviklet deres egne metoder til ratingen af

realkreditobligationer. Selvom ratingbureauerne har forskellige ratingme-

toder, fokuserer bureauerne i stort omfang på de samme forhold, herunder

institutternes mulighed for at justere indtjeningen. Metoderne er modelba-

serede, om end de endelige ratings indeholder et skønselement.

Danske realkreditinstitutter bliver vurderet af ratingbureauer på flere om-

råder, hvor de vigtigste er vurderingen af instituttets såkaldte ”udstederra-

ting” og vurderingen af de enkelte obligationsudstedelser.

Rating af instituttet (udstederrating)

Udgangspunktet for ratingbureauernes rating af realkreditobligationer er

udstederrating, der skal forstås som en vurdering af virksomhedens sam-

lede sundhedstilstand. Det er denne rating, der typisk omtales i forbindel-

se med institutters ratings.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at ratingen er baseret på ratingbureauernes forventninger til realkreditinstitutternes indtjening, til erhvervs- og vækstministeren

2/3

Afhængigt af ratingbureauernes ratingmetoder fastlægges udstederratin-

gen på baggrund af en række forskellige forhold såsom makroøkonomiske

forhold, politiske forhold (stabilitet), tilsynsmæssig kvalitet mv. Udover

disse generelle forhold er institutspecifikke forhold som kapital og indtje-

ningsforhold af betydning for udstederratingen, idet disse forhold er et

udtryk for institutternes evne til at modstå tab.

Et velkapitaliseret institut med god intjeningsevne vil således opnå en

højere rating end et dårligere kapitaliseret institut med svag indtjenings-

evne. Da bidragene er realkreditinstitutternes primære indtægtskilde, er

det væsentligt, at bidragene kan justeres, hvis der er behov

I forhold til indtjeningsevnen fokuserer ratingbureauerne på institutternes

mulige fremtidige indtjening, hvor manglende fleksibilitet i forhold til

bidragsindtjeningen vil have en negativ betydning for institutternes rating

og dermed vil det trække i retning af lavere kurser på instituttets udstedel-

ser og derigennem højere rente for låntager.

Obligationsrating

Den anden type rating er ratingen af selve obligationen, der udstedes af

instituttet (rating af finansiel produkt). Denne rating er afgørende for, at

institutterne kan omsætte deres obligationer

Sikkerheden i et værdipapir har naturligvis en sammenhæng med sikker-

heden i den virksomhed, der har udstedt papiret. Det afspejles i, at rating-

bureauerne opererer med et loft for, hvor mange ratingklasser (”notches”)

vurderingen af en obligationsudstedelse maksimalt kan ligge over udste-

derens rating. Hvis udstederens rating bliver tilstrækkeligt lav, er der altså

praksis for, at ratingen på obligationen følger med ned. Det er vurderin-

gen, at det er afgørende, at udstederratingen understøttes af, at institutter-

ne har en stærk kapitalisering og solid indtjeningsevne, herunder mulig-

hed for på kort sigt at kunne reagere på ændrede markedsforhold.

I forhold til ratingen af realkreditobligationer er det centrale i bureauernes

metoder en vurdering af kreditkvaliteten af aktiverne, samt om betalings-

strømmene giver anledning til betydelige risici.

Institutterne kan placere ekstra aktiver til dækning af obligationsejerne,

hvis instituttet ønsker at opnå en bestemt rating af obligationerne (OC-

krav

). Ratingbureauernes krav til ekstra aktiver som sikkerhed er derfor

afhængigt af, hvilken rating instituttet ønsker. Det er omkostningsfyldt for

institutterne at stille ekstra sikkerheder. Denne omkostning skal også

OC står for over-collateral,

3/3

dækkes af realkreditinstitutternes løbende indtægter, som primært udgøres

af bidragsbetalinger.

Pengeinstitutter ejer realkreditobligationer som en del af deres likviditets-

styring. En lavere rating af en obligationsudstedelse gør det dyrere for

f.eks. et pengeinstitut at eje en Særligt Dækket Obligation (SDO) eller

Særligt Dækket Realkreditobligation (SDRO). Det skyldes, at obligations-

ratingen indgår i den nuværende regulering.

For eksempel har ratingen betydning for, hvor meget kapital et pengein-

stitut skal holde for at eje en SDO/SDRO. Det fremgår af EU’s kapital-

kravsforordning. Jo lavere rating på obligationen desto mere kapital skal

pengeinstituttet, som ejer obligationen, holde for at risikoafdække denne

obligation. En lavere rating gør det med andre ord dyrere i kapitalom-

kostninger for et pengeinstitut at eje en SDO/SDRO. Det har alt andet lige

indflydelse på efterspørgslen efter og kursen på obligationen og dermed

også på den rente, som låntager skal betale.

På den baggrund vurderes det, at fleksibilitet i realkreditinstitutternes mu-

ligheder for at justere bidragssatserne efter markedsforholdene er meget

væsentlig, fordi det påvirker ratingen positivt og dermed den rente, som

boligejere og virksomheder betaler.