Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1703472_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 40 alm. del stillet af udvalget den 22. no-
vember 2016 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF), Pelle Drag-
sted (EL) og Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål 40:
Henset til synspunktet om, at ratingen er baseret på ratingbureauernes
forventninger til realkreditinstitutternes indtjening, bedes ministeren
oplyse, om ratingen var lavere i den periode, hvor realkreditsektorens
indtjening var lavere?
Svar:
Som det fremgår af ERU alm. del bilag 35 er indtjeningsevnen ét blandt
flere forhold, der har betydning for rating af institutterne. Der er en
række andre forhold, der har betydning for ratingen, for eksempel insti-
tutternes kapitalisering og de generelle makroøkonomiske forhold.
Institutternes indtjening svinger over tid. Hvis lavere indtjening i en
periode eksempelvis er udtryk for forbigående forhold, og hvis institut-
tet i øvrigt demonstrerer evne og vilje til at håndtere eventuelle nødven-
dige ændringer, fx ved at øge indtjeningen eller ved at forbedre sine
kapitalforhold, vil det ikke nødvendigvis udløse en lavere rating. Ra-
tingbureauerne lægger således vægt på den forventede fremtidige ind-
tjening og ikke nødvendigvis på den aktuelle indtjening i institutterne.
Derfor er det centralt, at institutterne har den fornødne fleksibilitet til at
justere indtjeningen i lyset af markedsforholdene.
Generelt har ratingbureauerne siden finanskrisen skærpet deres metoder
i forhold til ratings af finansielle institutter, hvilket vanskeliggør en
sammenligning af ratings over tid.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen