Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1703456_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2016
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 39 alm. del stillet af udvalget den 21. novem-
ber 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere talepapiret fra Lars H. Nielsens foretræde
for udvalget den 17/11-16 om manglende konkurrence i realkreditsekto-
ren, jf. ERU alm. del – bilag 48.
Svar:
For så vidt angår talepapirets punkter om afkastkrav, bidragsstigninger og
konkurrencen på realkreditmarkedet, henviser jeg til mine besvarelser af
spørgsmål 23, 32 og 33.
Kurstab i forbindelse med indfrielse af lån er markedsbestemt. Kundens
kurstab tilfalder obligationsejerne, og der er således ikke tale om en ind-
tægt til realkreditinstituttet. I øvrigt vil indfrielse af lån i nogle situationer,
afhængigt af markedsudviklingen, resultere i en kursgevinst, som tilfalder
kunden, og som betales af obligationsejerne.
Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet
var sammensat, så de fornødne juridiske og økonomiske kompetencer var
repræsenteret i udvalget. Herudover var det ved sammensætning af ud-
valget et væsentligt hensyn, at låntagere og långivere var ligeligt repræ-
senteret. Låntagerne var repræsenteret med to medlemmer fra Forbruger-
rådet Tænk og et medlem fra Dansk Industri. Långiverne var repræsente-
ret med et medlem hver fra henholdsvis Finansrådet, Realkreditrådet og
Realkreditforeningen.
Jeg finder det ikke usædvanligt, at virksomheder udbetaler udbytte til
deres aktionærer, da det afspejler en betaling til ejerne for at stille kapital
til rådighed for virksomheden. Jeg mener, at det skal være op til det en-
kelte institut at vurdere, om der skal udbetales udbytte til aktionærerne, så
længe instituttet overholder lovgivningen, herunder krav til kapitaldæk-
ning.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen