Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1705398_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 38 alm. del stillet af udvalget den 21. novem-
ber 2016 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål:
”Mener ministeren, at Finanstilsynet har varetaget sin rolle som beskytter
af forbrugerhensyn aktivt nok i sagen om Gable Insurances?”
Svar:
Gable Insurance AG har solgt forsikringer i Danmark via deres agent
Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S (HFAA) siden 2013.
Jeg har indhentet en redegørelse fra Finanstilsynet om, hvilke tilsynsmæs-
sige tiltag, der er foretaget i forhold til HFAA’s salg af forsikringer på det
danske marked, og i forhold til Gable Insurance AG fra tidspunktet hvor
det blev kendt, at selskabet var i økonomiske vanskeligheder.
Jeg har taget tilsynets redegørelse til efterretning. Redegørelsen er vedlagt
som bilag.
Endvidere vil jeg gerne pege på, at der med den brede politiske aftale om
håndtering af danske kunder i Gable Insurance AG mv. er igangsat en
række initiativer, som yderligere skal bidrage til at styrke forbrugernes
vilkår på forsikringsområdet. For det første er det aftalt at stramme mar-
kedsføringsreglerne, så forsikringsagenter klart i deres markedsføring og
direkte over for kunderne skal oplyse, hvilket forsikringsselskab, man er
agent for. Dernæst skal alle selskaber, der tegner for sikringer i Danmark,
fremover oplyse deres kunder om, hvor vidt selskabet er medlem af en ga-
rantiordning og navnet på denne ordning. Samtidig vil der blive foretaget
et serviceeftersyn af reglerne for køber og sælgers rolle i forbindelse med
tegning af ejerskifteforsikringer.
Finanstilsynet vil desuden fortsat arbejde for at højne det
grænseoverskridende samarbejde blandt tilsynsmynidghederne, og
Finanstilsynet vil specifikt rejse sagen om Gable Insurance i den
europæiske forsikringstilsynsmyndighed EIOPA.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen