ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om realkredit og bidragssatser, jf. ERU alm. del - samrådsspm. R-T, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Click here to enter text.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsekto-

rens bidragssatser mv.

Indledning



Tak for det og tak for muligheden for at være her igen og

og tak for de spørgsmål der er stillet omkring realkreditsy-

stemet, som jo er en meget meget vigtig sag. Som jeg også

sagde på det sidste samråd, vi havde den 25. oktober, så sy-

nes jeg, at det er afgørende vigtigt, at vi har kontinuerte

drøftelser om denne vigtige sag.



En af årsagerne til at det her samråd afholdes i dag, det er

jo, at jeg på samrådet den 25. oktober på grund af en fejl

begået af Erhvervs- og Vækstministeriet, men med mig som

den der har ansvaret, viderebragte nogle forkerte oplysnin-

ger om realkreditinstitutternes provisionsbetalinger til pen-

geinstitutterne.



Det vil jeg gerne beklage. Det beklagede jeg også dagen

efter samrådet i et brev til udvalget og i en pressemeddelel-

se. Men jeg vil også gerne i dag endnu en gang beklage, at

jeg ikke svarede fyldestgørende på, om man så må sige, det

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om realkredit og bidragssatser, jf. ERU alm. del - samrådsspm. R-T, til erhvervs- og vækstministeren

2/10

som var en del af det spørgsmål, fordi jeg kom til at bruge

forkerte årstal i den forbindelse.



Med denne om man så må sige konstatering, vil jeg så nu

gerne gå videre til indholdet af dagens samråd.



Der er stillet 3 spørgsmål til samrådet.



Først har jeg tænkt mig at besvare spørgsmål R, der er stil-

let efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen.



Derefter spørgsmål S og T, der er stillet efter ønske fra Lis-

beth Bech Poulsen, Pelle Dragsted og Josephine Fock, så

det er sådan, jeg vil gribe det an.



Inden jeg besvarer de tre stillede spørgsmål, vil jeg indlede

med nogle overordnede pointer om udviklingen i realkredit-

renter og bidragssatser i de senere år.



Bidraget udgør i dag en større del af låntagernes samlede

rente- og bidragsbetaling end tidligere. Det skyldes dels, at

bidragssatsen er steget. Men det skyldes også i høj grad, at

renten er faldet til et meget lavt niveau.



Pointen, som jeg også sagde sidst, er jo fortsat den, at

summen af renter og bidrag er faldet mærkbart i de senere

år, og det er dét, der er afgørende for den samlede udvikling

3/10

i realkreditkundernes betaling. Nationalbanken har opgjort,

at den samlede rente og bidragsbetaling i gennemsnit er fal-

det fra 4 pct. i 2010 til godt 2 pct. i 2016 for husholdninger.

Det fremgår også af den figur, jeg har oversendt til udvalget

forud for samrådet, og nogle af de samme pointer går så og-

så igen i det svar på spørgsmål 21, som er svaret i går til

Pelle Dragsted.



Lad mig også nævne, at hvis man f.eks. tager et 30-årigt lån

til 1 mio. kr. med afdrag, så svarer det til, at den månedlige

førsteårsydelse før skat i runde tal er faldet fra 4.800 kr. i

2010 til 3.800 kr. i 2016.



Virksomheder har også haft en besparelse før skat i samme

størrelsesorden som husholdningerne.



Det er vigtigt at sige her, at der er tale om gennemsnitsbe-

tragtning. Afhængigt af valget af lånetype eller sammen-

sætning af lånetyper, kan faldet i førsteårsydelsen være hø-

jere eller lavere.



Ud over det generelle rentefald er årsagen til de lave renter

blandt andet, at markedet har stor tillid til realkreditinstitut-

ternes obligationsudstedelser, som vi også berørte sidst.

4/10



Og som jeg også vil komme ind på i besvarelsen af sam-

rådsspørgsmålene, har realkreditinstitutternes muligheder

for at justere indtjeningen betydning for markedets vurde-

ring af og tillid til institutternes udstedelser. I den forbin-

delse har jeg også oversendt et notat i forhold til spørgsmå-

let omkring rating, som også blev stillet sidst.



Jeg vil nu kaste mig over opgaven med at besvare de tre

stillede spørgsmål, og jeg vil starte med det første spørgs-

mål, spørgsmål R.

Spørgsmål R:

I forlængelse af ministerens oplysninger d.d. om,

at ministeren har givet fejlagtige oplysninger til udvalget under

samrådet den 25. oktober 2016 om besvarelse af ERU alm. del

samrådsspørgsmål F-P (realkredit og bidragssatser), jf. alm.

del – bilag 21, bedes ministeren redegøre for, hvilken betyd-

ning det har for ministerens besvarelse af de stillede samråds-

spørgsmål og de spørgsmål til ministeren, som blev rejst af ud-

valgets medlemmer under samrådet. Ministeren bedes endvide-

re give udvalget en fornyet besvarelse på grundlag af de kor-

rekte oplysninger om væksten i udlån og væksten i provisioner.



I min besvarelse af spørgsmål I og J ved samrådet den 25.

oktober 2016 oplyste jeg, at væksten i udlån og provisioner

omtrent havde fulgt hinanden i perioden 2007 - 2014.

5/10



Jeg har som bekendt præciseret, at beregningen dækker pe-

rioden 2005-2014, og ikke 2007 – 2014. Som sagt vil jeg

gerne beklage det over for udvalget, og det er jo også sådan,

at der er oversendt en rettelse i forhold til det som jeg sag-

de, og der er også udsendt en pressemeddelelse.



Der var tale om en fejl i udtræk af data begået af Erhvervs-

og Vækstministeriet, som det også fremgår af brevet til ud-

valget og af den udsendte pressemeddelelse.



Det ændrer ikke ved det, som var min pointe på samrådet

den 25. oktober. Pointen er fortsat den, at vurderingen af

væksten i betalingerne og udlånet er følsom over for hvil-

ken periode, der kigges på.



Derfor ændres det kvalitative indhold af min besvarelse af

samrådsspørgsmålene og de efterfølgende spørgsmål sig

heller ikke.



Det er centralt at holde fast i, at pengeinstitutterne udfører

nogle konkrete arbejdsopgaver for realkreditinstitutterne og

i vidt omfang er realkreditinstitutternes kanal til distribution

af lån. Hertil kommer, at pengeinstitutterne i mange tilfælde

stiller garantier for en del af udlånet. Disse opgaver får

6/10

pengeinstitutterne en betaling for at løse, og det synes jeg er

naturligt.



Det bringer mig videre til spørgsmål S.

Spørgsmål S:

Anerkender ministeren, efter at have erfaret, at

tallene, der lå til grund for hans talepapir i samrådet den 25.

oktober 2016, var fejlagtige, at der er et regulært problem

med, at banker har stor indtjening på baggrund af stigende bi-

dragssatser, og at det ikke er denne øgede indtjening, der bru-

ges som begrundelse, når bidragssatserne bliver sat op?



Som jeg lige har redegjort for, er pointen fortsat, at man kan

nå forskellige konklusioner om forholdet mellem væksten i

provisioner og væksten i udlånet alt efter, hvilken periode,

man ser på.



Det er ikke i sig selv et problem, at bankerne har indtægter

på at formidle realkreditlån, fordi det som nævnt afspejler,

at pengeinstitutterne udfører opgaver for realkreditinstitut-

terne, og at pengeinstitutterne påtager sig noget af risikoen

på lånene.



I forhold til de begrundelser, som realkreditinstitutterne har

brugt, når de har hævet bidragssatserne, er det Finanstilsy-

net, der fører tilsyn med, at de ligger inden for rammerne af

lovgivningen.

7/10



Finanstilsynet har opfyldt sin tilsynsforpligtelse, og Ek-

spertudvalget om mobilitet og gennemsigtighed på realkre-

ditmarkedet har heller ikke udtrykt kritik af Finanstilsynets

arbejde på dette område.



Jeg er imidlertid enig med spørgeren i, at kravene til de be-

grundelser, institutterne giver kunderne, skal strammes. Det

er også det, Ekspertudvalget anbefaler, hvilket jeg jo også

tidligere har erklæret mig enig i.



Jeg har ved forhandlingerne med de politiske partier om at

styrke gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet

lagt op til, at kravene til den begrundelse, som et realkredit-

institut skal give, når der varsles en bidragsforhøjelse, skal

skærpes.



Denne skærpelse betyder, at begrundelsen ikke som i dag

kun skal indeholde den årsag, der udløser bidragsstignin-

gen. Forslaget vil betyde, at der bliver oplysningspligt om

de forhold, der har udløst stigningen og om de væsentligste

forhold, der har haft betydning for ændringens omfang.



Det vil konkret betyde, at hvis realkreditinstitutterne hæver

bidragssatserne med baggrund i øgede kapitalkrav, skal det

også fremgå af begrundelsen, hvis det har haft væsentlig

betydning for stigningens omfang, at realkreditinstituttet

8/10

har givet en del af bidragsstigningen videre til de formid-

lende pengeinstitutter.



Jeg er derudover også indstillet på at overveje, om der skal

stilles krav om, at realkreditinstitutterne i tilfælde, hvor der

er flere forhold, der begrunder bidragsstigninger, skal give

en indikation af, hvor meget de forskellige forhold bidrager

til bidragsstigningen.



Det bringer mig videre til spørgsmål T.

Spørgsmål T:

Ministeren argumenterede på samrådet den 25.

oktober 2016 for, at en regulering af realkredittens mulighed

for at hæve bidragssatserne ville resultere i dårligere ratings

hos de internationale ratingbureauer, og dermed en højere

rente på lån. Ministeren bedes dokumentere, at renten på real-

kreditlån vil stige, såfremt bidragssatserne omfattes af en regu-

lering, der betyder, at realkreditten stadig vil have mulighed

for at hæve bidragssatserne, såfremt der er et dokumenteret

behov for kapital som følge af f.eks. lovkrav eller ekstraordi-

nære tab, men at bidragssatserne kun kan hæves i disse tilfæl-

de.

Det er vigtigt generelt at se bidragssatser, renter og ratings i

en sammenhæng, og at man er opmærksom på, at realkre-

ditinstitutternes primære indtægtskilde er bidragsbetalinger.

9/10



I min besvarelse tager jeg udgangspunkt i erfaringen med,

hvad ratingbureauer har lagt vægt på i deres vurderinger af

institutterne og deres obligationsudstedelser.



Det fremgår fx af Ekspertudvalgets rapport i beskrivelsen af

anbefaling 2 om forlængelse af varslingsperioden, at udval-

get vurderer, at fraværet af fleksibilitet i realkreditinstitut-

ternes indtjeningsmuligheder må forventes at påvirke mar-

kedets opfattelse og ratingen af institutternes obligationsud-

stedelser negativt og dermed kan være til ugunst for kun-

derne i form af højere renter.



Jeg kan endvidere oplyse, at ratingbureauerne både offent-

liggør deres metodik til at kreditvurdere realkreditinstitut-

terne og de konkrete vurderinger, der ligger til grund for de

ratings, som de giver.



I metodedokumenterne fremhæves indtjeningsevnen som en

faktor i ratingen. Finanstilsynet har oplyst mig om, at dette

også fremgår af de konkrete tilbagemeldinger, som danske

institutter har modtaget.



Jeg mener på den baggrund, at der er grundlag for at kon-

kludere, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at det kan

slå igennem på ratingen, hvis vi lovgivningsmæssigt lægger

låg på realkredittens muligheder for at hæve bidragssatser-

10/10

ne. Det vil betyde dårligere obligationskurser og højere ren-

ter på obligationerne til ugunst for kunderne.



Derudover må det i givet fald forventes, at bidragssatsen på

nye lån vil blive fastsat højere i udgangspunktet end ellers,

da institutterne i deres planlægning vil have behov for at

kompensere for den reducerede fleksibilitet i deres prisfast-

sættelse. Teknisk set kan der jo sagtens konstrueres 30-

årige lån med fastlåst bidragssats – det vil imidlertid næppe

være et konkurrencedygtigt produkt i forhold til fx banklån.



Det afslutter min besvarelse af spørgsmålene.