Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1688689_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. november 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 31 alm. del stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/11-16 fra Kim Paulsen,
Foreningen Fair Bidragssats, vedrørende behovet for ny lovgivning på
realkreditområdet, jf. ERU alm. del - bilag 33.
Svar:
Jeg er optaget af, at der er gennemsigtighed, mobilitet og konkurrence på
realkreditmarkedet. Derfor tog jeg i foråret bl.a. initiativ til at nedsætte
Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.
Ekspertudvalget er kommet med en række anbefalinger til at øge gennem-
sigtighed og mobilitet, der kan bidrage til at understøtte konkurrencen. De
anbefalinger udvalget er enigt om, støtter jeg, og jeg drøfter aktuelt med
Folketingets partier, hvordan bl.a. anbefalingerne kan omsættes til kon-
krete forbedringer af realkreditmarkedet.
Jeg har derudover bedt Konkurrencerådet om at undersøge konkurrencen
og prisdannelsen på realkreditmarkedet. Jeg forventer, at undersøgelsen er
klar i begyndelsen af 2017. Herefter vil jeg se på, om der er behov for
yderligere initiativer i forhold til konkurrencen på realkreditmarkedet.
I forbindelse med Totalkredits annoncerede bidragsstigninger i foråret
noterede jeg mig i øvrigt, at nogle institutter førte kampagner for at til-
trække kunder. Det er et tegn på, at der er en vis konkurrence, også på
gebyrer.
I forhold til overbelånte boligejere er jeg parat til at overveje, om vi kan
justere rammerne, så boligejere, hvis belåningsgrad overstiger lånegræn-
serne i lovgivningen, får bedre mulighed for at skifte institut.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen