ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opstilling over alle de former, som en kommerciel virksomhed i Danmark kan drives under, fra personligt ejede virksomheder, selskabsformer som A/S, ApS, I/S, K/S, partsrederier m.v., filialer af udenlandske selskaber og internationale selskaber som europæiske selskaber m.v., til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

8. december 2016

Besvarelse af spørgsmål 27 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 10. november 2016 efter ønske fra Pelle Drag-

sted (EL).

Spørgsmål:

Vil ministeren tilsende udvalget en opstilling over alle de former, som en

kommerciel virksomhed i Danmark kan drives under, fra personligt ejede

virksomheder, selskabsformer som A/S, ApS, I/S, K/S, partsrederier m.v.,

filialer af udenlandske selskaber og internationale selskaber som europæ-

iske selskaber m.v. I opstillingen bedes medtaget forskelle i forhold til

oplysning om ejerskab, krav til regnskab og revision, åbenhed om virk-

somhedens drift, f.eks. oplysninger i regnskabet om CSR-forpligtelser og

andre væsentlige oplysninger. Der ønskes på den måde en dækkende be-

lysning af forskelle mellem statslige krav og betingelser vedrørende de

forskellige selskabsformer.

Svar:

Generelt bemærkes det, at reglerne er udformet med det for øje at opnå

den rette balance mellem det hensyn, at der skal være sikkerhed omkring

- og tillid til - danske virksomheder, samtidig med at der ikke skal pålæg-

ges virksomhederne unødige byrder. Dette gælder bl.a. reglerne om regi-

strering af hhv. legale og reelle ejere, regnskabs- og revisionspligt.

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Erhvervsstyrelsen udarbe-

dejdet vedlagte bilag, hvori der beskrives en række af de mest anvendte

virksomhedsformer til drift af kommerciel virksomhed. Skemaet er af-

grænset til de mest anvendte virksomhedsformer, der registreres hos Er-

hvervsstyrelsen samt dem, som specifikt er efterspurgt. Baggrunden for

denne afgræsning er, at findes et meget stort antal virksomhedsformer,

hvilket bl.a. skyldes at der er organiseringsfrihed i Danmark. De virk-

somhedsformer, der er medtaget her, vurderes at dække over langt de

fleste danske virksomheder. Skemaet indeholder oplysninger ift. ejere,

registrering af ejere, minimumskapital, ledelse, hæftelse, regnskab- og

revisionspligt. Skemaet er en forenklet oversigt og indeholder derfor ikke

alle undtagelser til de skitserede hovedregler.

Skemaet indeholder både forpligtelser i forhold til registrering af legale

ejere, og registrering af reelle ejere, selvom reglerne for sidstnævnte ikke

er trådt i kraft endnu. Ved legale ejere forstås fysiske og juridiske perso-

ner, der besidder mindst 5 pct. af kapitalandelene fsva. stemmerettighe-

derne eller selskabskapitalen, jf. selskabslovens § 55. Ved reelle ejere

forstås fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

35 29 10 01

10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opstilling over alle de former, som en kommerciel virksomhed i Danmark kan drives under, fra personligt ejede virksomheder, selskabsformer som A/S, ApS, I/S, K/S, partsrederier m.v., filialer af udenlandske selskaber og internationale selskaber som europæiske selskaber m.v., til erhvervs- og vækstministeren

2/3

kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne

eller, som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, jf. selskabslovens §

5, nr. 26, jf. § 1, nr. 3 i Lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af sel-

skabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om er-

hvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register

over reelle ejere). Reglerne om reelle ejere er vedtaget og forventes at

træde i kraft i 1. halvår 2017.

Ud over oplysningerne i skemaet har Erhvervsstyrelsen oplyst vedr. regn-

skabspligt, at årsregnskabsloven er struktureret, så små virksomheder –

uanset virksomhedsform - skal følge relativt få, generelle krav, mens stør-

re virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Dette gælder

som udgangspunkt for alle virksomheder, der er omfattet af årsregnskabs-

loven og er således aktuelt på tværs af de virksomhedsformer, der er om-

fattet af regnskabspligt jf. bilaget.

Lovens regnskabsbestemmelser er inddelt i regnskabsklasser A, B, C og

D, som hver indeholder et sæt regnskabsbestemmelser:



Klasse A:

frivillige

årsrapporter, som benyttes over for omverdenen.



Klasse B:

lovpligtige

årsrapporter for

små

virksomheder. Små virk-

somheder er virksomheder, som i to år i træk ikke overskrider to af

følgende størrelser: en balancesum på 44 mio. kr., en nettoomsætning

på 89 mio. kr. og antal ansatte på 50.



Klasse C:

lovpligtige

årsrapporter for

mellemstore og store

virksom-

heder, Mellemstore virksomheder er virksomheder, som ikke er små

virksomheder, og som i to år i træk ikke overskrider to af følgende

størrelser: en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313

mio. kr. og antal ansatte på 250. Store virksomheder er virksomheder,

der ikke er små eller mellemstore virksomheder.



Klasse D:

lovpligtige

årsrapporter for

statslige aktieselskaber

(bortset

fra årsrapporter for datterselskaber af statslige aktieselskaber)

børsnoterede

virksomheder uanset størrelse.

Klasse A indeholder færrest krav. Virksomhederne skal kun følge dem,

hvis de aflægger årsrapporter, der ikke udelukkende er til virksomhedens

eget brug. De øvrige regnskabsklasser indeholder supplerende regnskabs-

bestemmelser, som bygger oven på de lavere klasser.

Indholdet i regnskabet knytter sig derfor som udgangspunkt mere til stør-

relsen af virksomheden end valget af virksomhedsform. Som eksempel

kan nævnes oplysninger i regnskabet om CSR-forpligtelser, jf. årsregn-

skabslovens § 99a. Det er således kun pligtigt for store virksomheder (de

største virksomheder i regnskabsklasse C) samt virksomheder i regn-

skabsklasse D at oplyse om redegørelse for samfundsansvar i regnskabet

uanset virksomhedsform.

Dette gør sig ligeledes gældende for muligheden for at fravælge revision,

jf. årsregnskabsloven § 135. Meget små virksomheder har således mulig-

hed for at fravælge revision, hvis virksomheden to år i træk på balance-

3/3

tidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, jf. årsregnskabslo-

ven § 135: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr.

og antal ansatte på 12. Erhvervsdrivende fonde kan dog uanset størrelse

ikke fravælge revision.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen