Kulturministeren
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
31. oktober 2017
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har den 2. oktober 2017, efter ønske
fra Kenneth Kristensen Berth (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 232 (Alm. del),
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at EU-Kommissionens forslag om ophavsret på det digitale indre
marked (COM(2016)593) omfatter e-handelsplatforme, og hvis dette ikke er tilfældet,
vil ministeren arbejde for at e-handelsplatforme ikke er omfattet af direktivets regler
om proaktiv overvågning og ansvar?
Svar:
Som beskrevet i mit svar på spørgsmål, nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-,
Vækst og Eksportudvalg kan e-handelsplatforme efter omstændighederne være
omfattet af forslaget til artikel 13.
Jeg finder det som udgangspunkt betænkeligt at undtage enkelte virksomhedsgrupper
fra forslagets anvendelsesområde. Forretningsmodeller og teknologi ændrer sig hurtigt,
og hvad der umiddelbart kan virke rimeligt at undtage i dag, kan medføre et hul i
lovgivningen i fremtiden.
Når det er sagt, så er jeg opmærksom på de bekymringer, som er fremsat af blandt
andet
dba.dk.
Det er væsentligt for mig, at et endeligt forslag bliver balanceret og tager
hensyn ikke kun til rettighedshaverne, men også aktørerne på internettet. I den
forbindelse er jeg villig til at se på, om der kan gøres noget for at sikre, at e-
handelsplatforme ikke rammes urimeligt.
Mette Bock
Dok. nr. 17/03259-9