Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 222 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2017 efter ønske fra Udvalget.
Spørgsmål:
På ekspertmødet om fremtidens realkreditmarked den 26/9-17 på Christi-
ansborg blev det oplyst af realkreditbranchen, at man endnu ikke var be-
gyndt at indregne Basel 4 krav ift. bidragssatsen. Har ministeriet scenarier
for, hvor meget bidragssatsen vil stige, når de nye Basel 4 krav bliver
vedtaget.
Svar:
Der er fortsat usikkerhed om både timingen og udformningen af de kom-
mende anbefalinger fra Basel-komitéen. Basel-ekspertgruppen nedsat af
erhvervsministeren har imidlertid udarbejdet et foreløbigt skøn, der viser,
at effekten af de mest sandsynlige Basel-anbefalinger øger de største dan-
ske penge- og realkreditinstitutters samlede kapitalkrav med i størrelses-
ordenen 64-92 mia. kr. svarende til en stigning på 27-39 pct. i forhold til
allerede kendte fremtidige kapitalkrav. Ekspertgruppens beregninger vi-
ser, at den relative stigning for realkreditlån er større end for andre risiko-
områder. Det betydelige interval afspejler usikkerheden om, hvordan de
endelige anbefalinger fra Basel-komitéen kommer til at se ud.
Basel-ekspertgruppen skriver i sin foreløbige afrapportering fra august, at
det ikke på forhånd kan afgøres hvorvidt institutterne vil øge deres kapita-
lisering med mere eller mindre end det beløb, fordi institutterne typisk har
en vis overdækning i forhold til minimumskapitalkravene.
Basel-komitéens anbefalinger skal desuden udmøntes i konkret EU-
lovgivning, før de bliver gældende for de danske institutter. EU har tidli-
gere justeret i standarderne fra Basel-komitéen i forbindelse med imple-
menteringen i EU-lovgivningen.
Det er derfor usikkert, om anbefalingerne bliver implementeret direkte i
EU-lovgivningen, og det er på den baggrund vanskeligt at vurdere, hvil-
ken effekt anbefalingerne fra Basel-komitéen kommer til at have for de
danske institutter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk