Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1808584_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 223 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2017.
Spørgsmål:
Hvis Basel 4 kravene ender med at betyde en yderligere stigning i bi-
dragssatserne, vil det da være ministerens vurdering, at der er behov for
en ændring af reguleringen for at begrænse prisstigninger?
Svar:
Basel 4 skal implementeres i EU-reguleringen og efterfølgende i dansk
lovgivning for at være gældende i Danmark.
Hvis EU’s implementering
af Basel 4 indebærer højere kapitalkrav til realkreditinstitutterne, kan det
øge institutternes omkostninger. Det kan indebære højere bidragssatser til
at forrente den øgede kapital, jf. besvarelsen af spørgsmål 222.
Hvis de nye regler indebærer, at institutterne har behov for at øge bidrags-
satserne, skal institutterne leve op til de nye regler om varsling og be-
grundelse af stigninger i bidragssatser, der er vedtaget som opfølgning på
den politiske aftale om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarke-
det.
Jeg er generelt ikke tilhænger af at regulere institutternes adgang til at
justere deres priser. Det er afgørende, at realkreditinstitutterne har mulig-
hed for at justere indtjeningen efter markedsforholdene, hvilket ratingbu-
reauer og investorer i danske realkreditobligationer også understreger.
Fravær af denne mulighed kan føre til forringet investortillid til sikkerhe-
den bag realkreditobligationerne, hvilket vil indebære højere renter for
låntagerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen