Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 220 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2017.
Spørgsmål:
Vurderer ministeren, at deregulering kan medvirke til lavere bidragssat-
ser?
Svar:
Bidragsbetalinger er realkreditinstitutternes primære indtægtskilde. Ni-
veauet for bidragssatserne påvirkes af flere faktorer, herunder regulering,
markedskrav, realkreditinstitutternes administrative omkostninger, rente-
niveau mv.
En eventuel effekt af deregulering vil afhænge af formen herpå og under
hvilke omstændigheder, den måtte finde sted.
For eksempel kan deregulering isoleret set reducere omkostningerne i
institutterne. Det trækker i retning af lavere bidragssatser.
Hvis deregulering derimod bidrager til en opfattelse af, at institutterne
ikke er tilstrækkeligt sikre, kan deregulering omvendt trække i retning af
højere bidragssatser, i det omfang investorerne vurderer, at deregulering
øger risikoen på deres investering og derfor efterspørger et højere afkast.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen