Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 212 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember.
Spørgsmål:
Vurderer ministeren, at udviklingen i bidragssatser mv. er gennemsigtig
eller er der behov for yderligere tiltag for at øge gennemsigtigheden?
Svar:
I januar 2017 indgik regeringen en bred politisk aftale med S, DF, R og
SF om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet (Alternativet
tilsluttede sig efterfølgende aftalen). Aftalen er bl.a. udmøntet i den finan-
sielle regulering.
Den nye regulering på området betyder f.eks., at realkredit- og pengeinsti-
tutternes begrundelser for prisstigninger skal være bedre og mere gen-
nemsigtige. Realkredit- og pengeinstitutterne skal efter de nye regler ved
varsling af ændringer i bidrag, rentetillæg eller gebyrer dels begrunde
hvilke forhold, der har udløst stigningen, og dels forklare de væsentligste
forhold, der har haft betydning for ændringens omfang samt den skønnede
forholdsmæssige andel, disse udgør af den samlede stigning. Dertil kom-
mer, at stigninger i bidrag og rentetillæg mv. efter de nye regler kun kan
effektueres, hvis de er fyldestgørende begrundet. Det betyder, at mangel-
fuld varsling og begrundelse kan få økonomiske konsekvenser for institut-
terne.
Desuden er der med den nye regulering skabt øget gennemsigtighed om
kursskæring. De nye regler betyder, at kursskæringens beløbsmæssige
andel af rentebeløbet skal oplyses på hver terminsopkrævning på rentetil-
pasningslån og på realkreditlignende lån. Det betyder, at det nu er blevet
tydeligt og gennemsigtigt for kunderne, hvor meget kursskæring betyder
for deres månedlige ydelse.
Endvidere indeholdt aftalen et punkt om, at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen i samarbejde med Forbrugerombudsmanden én gang om året
skal redegøre for udviklingen i bidragssatser, rentetillæg mv. og i de mar-
kedsforhold, som institutterne agerer i.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk