Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1808543_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 211 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2017.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere udviklingen i bidragssatserne? Det oplyses
bl.a. i Konkurrencerådets rapport fra august 2017, at bidragssatserne er
steget markant siden 2009, at bidragssatserne har ligget fast i perioden
1996-2009, og at der i perioder siden 2009 har været større forskel i bi-
dragssatserne?
Svar:
Det billede, der tegnes af udviklingen i bidragssatsene i Konkurrencerå-
dets rapport svarer til billedet herom i rapporten fra Ekspertudvalget om
gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.
Jeg har med udgangspunkt i Ekspertudvalgets rapport følgende kommen-
tarer til udviklingen i bidragssatserne siden 2009:
Øgede kapitalkrav
Realkreditinstitutterne har siden 2009 øget deres egenkapital. Det skyldes
blandt andet, at der i dag stilles større krav til institutternes kapital og til
kvaliteten af denne kapital. Især kravet til den mest tabsabsorberende ka-
pital, og dermed også dyreste kapital, er steget. Disse krav har samtidig
gjort sikkerheden bag realkreditobligationerne højere.
1
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Det er forbundet med omkostninger for institutterne at leve op til øgede
kapitalkrav.
Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet
skriver i denne forbindelse, at
”[l]avere omkostninger for et realkreditin-
stitut til de udstedte obligationer (gældsfinansiering) […]
kan således
som følge af den særlige finansieringsstruktur med match-funding
ikke
kompensere for de højere omkostninger til egenkapitalfinansiering”.
1
Realkreditobligationer bruges her som samlebetegnelse for realkreditobligationer (RO), særligt
dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO).
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om ministeren vil kommentere udviklingen i bidragssatserne, til erhvervsministeren
2/2
Realkreditinstitutternes helt dominerende indtjeningskilde er opkrævning
af bidragsbetalinger fra låntagerne. Øgede kapitalkrav er derfor ofte for-
bundet med stigende bidragssatser.
Omvendt vil mere kapital i realkreditinstitutterne kunne føre til lavere
renter på nye realkreditobligationer. Det kan isoleret set bidrage til bl.a. at
reducere boligejernes samlede finansieringsomkostninger. Fra 2010 til i
dag er summen af rente plus bidrag omtrent halveret.
Differentierede bidragssatser afspejler risici
Som Ekspertudvalgets rapport viser, har institutterne i udmøntningen af
stigende bidragssatser bevæget sig væk fra at opkræve den samme bi-
dragssats uanset lånetype.
Realkreditinstitutterne har, blandt andet med afsæt i erfaringerne fra fi-
nanskrisen, vurderinger fra ratingbureauer og myndighedsanbefalinger
om nedbringelse af risici, ændret deres prisstruktur, hvorved der i højere
grad er en sammenhæng mellem den opkrævede bidragssats og den risiko,
der er forbundet med konkrete lånetyper.
Jeg er af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at prisen på realkredit-
produkter afspejler de risici og omkostninger, der er forbundet med pro-
dukterne.
Endelig hører det med til billedet, at renteniveauet er faldet væsentligt og
er aktuelt på et meget lavt niveau. Tidligere havde realkreditinstitutterne i
højere grad indtægter på placering af egenkapitalen i diverse finansielle
aktiver. Som det fremgår af Ekspertudvalgets rapport, skal faldet i fonds-
indtægterne i forhold til egenkapitalen ses i lyset af det aktuelt lave rente-
niveau.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen