Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1800240_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 28. sep-
tember 2017 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål:
Skal ministerens besvarelse af 1. maj 2017 af L 121- spørgsmål 89 forstås
således, at der ikke bliver bedre muligheder for at tillade midlertidige
ungdomsboliger i ikke lokalplanlagte perspektivområder end før den se-
neste ændring af planloven?
Svar:
Moderniseringen af planloven, der gennemførte aftalen om Danmark i
bedre balance fra juni 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og So-
cialdemokratiet, giver en række nye udviklingsmuligheder for borgere,
virksomheder og kommuner i hele landet.
En ny mulighed for at give en tidsbegrænset dispensation fra en lokalplan
har gjort det nemmere at etablere studieboliger. Muligheden for dispensa-
tion fra en lokalplan er relevant i situationer, hvor der er en lokalplan for
området, men der er andre muligheder i planloven.
I ikke lokalplanlagte perspektivområder i byzone er der mulighed for
etablering af midlertidige ungdomsboliger uden lokalplan. Det er muligt,
hvis kommunen vurderer, at projektet ikke vil medføre væsentlige æn-
dringer i det bestående miljø og derfor ikke er lokalplanpligtigt. Sådanne
projekter kan realiseres på baggrund af en byggetilladelse fra kommunen,
dvs. uden lokalplan eller dispensation. Det har moderniseringen af plan-
loven ikke ændret på.
Hvis kommunen vurderer, at et konkret projekt for opførelse af ungdoms-
boliger i et ikke lokalplanlagt perspektivområde i byzone vil medføre væ-
sentlige ændringer i det bestående miljø, kan kommunen vælge at udar-
bejde det fornødne plangrundlag for området. De reducerede høringsfri-
ster i planloven giver i den forbindelse bedre muligheder for, efter kom-
munens vurdering, at få en lokalplan hurtigere på plads og etablere ung-
domsboliger hurtigere i disse områder end hidtil. Derefter giver planlo-
vens nye, mere fleksible regler om byudvikling desuden bedre muligheder
for etablering af ungdomsboliger i området.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 207: MFU spm. om der bliver bedre muligheder for at tillade midlertidige ungdomsboliger i ikke lokalplanlagte perspektivområder end før den seneste ændring af planloven, til erhvervsministeren
2/2
Med moderniseringen af planloven er der dermed, gennem de nye regler
om reducerede høringsfrister og de nye, mere fleksible regler om byud-
vikling, skabt bedre muligheder for at etablere ungdomsboliger i områder,
der i dag er perspektivområder.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen