Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1805800_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 194 alm. del stillet af udvalget den 22. sep-
tember efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse udviklingen i antallet af konkurser fra 2010-
2017, opdelt på selskabsformer, og som er del af samme persons serie af
konkurser.
Svar:
Udviklingen i antallet af konkurser fra 2010-2017, opdelt på selskabsfor-
mer, er der redegjort for i spørgsmål 192 alm. del.
For så vidt angår antallet af konkurser, opdelt på selskabsformer, som er
del af samme persons serie af konkurser, er det ikke muligt at trække de
pågældende oplysninger på en måde, der meningsfyldt rapporterer udvik-
lingen gennem tid.
Det skyldes dels, at der kan være personer, der har været tilknyttet det
enkelte selskab, som vil optræde i selskabets registreringer, også selv om
disse ikke var aktive i selskabets ledelse på konkurstidspunktet. Hertil
kommer, at oplysninger om ledelsen på konkurstidspunktet ikke vil kunne
tage højde for udskiftninger helt op til konkurstidspunktet.
Jeg kan dog oplyse, at Erhvervsstyrelsen i deres nuværende kontrol med
danske selskaber, skærper opmærksomheden, når et eller flere ledelses-
medlemmer eller ejere tidligere har været involveret i en række konkurser
eller tvangsopløsninger.
Jeg kan desuden oplyse, at Erhvervsministeriet arbejder på at styrke Er-
hvervsstyrelsens kontrolindsats gennem nye digitale værktøjer. Erhvervs-
styrelsen arbejder bl.a. på at inkorporere machine learning i forbindelse
med selskabsregistrering, hvilket indebærer at kontrollen i højere grad
kan målrettes og træfsikkerheden øges, ligesom der forventes fremsat
lovforslag om datasamkøring i februar 2018. Lovforslaget har til formål at
understøtte den teknologiske udvikling og hensigtsmæssig brug af data på
tværs af offentlige myndigheder, særligt til brug for varetagelse af for-
valtningsopgaver. Disse tiltag forventer jeg vil forbedre vores muligheder
for en kontrolindsats rettet mod stråmandsaktivitet. Jeg vil gøre nærmere
rede for disse tiltag i min besvarelse af SAU alm. del samrådsspm. AZ og
AÆ.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om udviklingen i antallet af konkurser fra 2010 – 2017, opdelt på selskabsformer og som er del af samme persons serie af konkurser, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen