Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1786800_0001.png
NOTAT
4. september 2017
17/06970-2
Click here to enter text.
Talepunkter til teknisk gennemgang af FFL18 i ERU
Erhvervsministeriets finanslovsforslag for 2018 indeholder
en række nye initiativer, som jeg kort vil indlede med at
gennemgå.
For det første
har regeringen jo forelagt sin kystsikrings-
pakke og der er på finanslovsforslaget afsat i alt 4 mio. kr.
årligt i perioden 2018-2020 til en mere effektiv sagsbehand-
ling af kystbeskyttelsesprojekter.
Midlerne skal bruges
til at etablere en ”fast track”-
procedure i Nævnenes Hus for klagesagsbehandlingen i
kystbeskyttelsessager.
Samtidig indfører vi et loft over sagsbehandlingstiden, så
der kan træffes afgørelse inden for 6 måneder i alle klage-
sager om kystbeskyttelse.
For det andet
er bevillingen til Design Society og Dansk
Arkitektur Center justeret, så organisationerne kan opret-
holde et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2017. Bevil-
lingen på finansloven for 2017 er således suppleret med in-
terne omprioriteringer i Erhvervsministeriet, hvilket vi nu
viderefører med en justering af tilskuddet på FFL18.
For det tredje
er der på finanslovsforslaget prioriteret 2
mio. kr. til videreførelse af StartUp Denmark. Dermed er
det muligt at fortsætte den eksisterende ordning, som giver
udenlandske iværksættere mulighed for at bosætte sig og
starte virksomhed i Danmark.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang af FFL 2018 den 31/8-17, til erhvervsministeren
2/3
For det fjerde
er det væsentligt at fremhæve, at forsknings-
reserven endnu ikke er fordelt på finanslovsforslaget for
2018. Derfor er der ikke afsat midler til Markedsmodnings-
fonden, Fonden for entreprenørskab og Early Warning på
finanslovsforslaget.
Med finanslovsforslaget for 2018 bidrager Erhvervsministe-
riet også i høj grad til forbedringen af de offentlige budget-
ter.
Erhvervsministeriet bidrager med 340 mio. kr. i 2018 til
finansieringen af Nordsøaftalen af marts 2017. Midlerne
kommer fra en udbyttebetaling fra Vækstfonden og EKF
Danmarks Eksportkredit. Udbyttet for den enkelte virksom-
hed kan dog maksimalt udgøre 50 pct. af virksomhedens
overskud.
Derudover vil regeringen sikre de fornødne rammebetingel-
ser for Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit såle-
des, at de to virksomheder kan opretholde deres aktivitets-
niveau samtidig med, at der udbetales udbytte til staten.
På mit ministerområde gennemgår vi løbende bevillinger og
tilskud for at se, om midlerne kan bruges endnu bedre.
De seneste år har Forbrugerrådet ikke oplevet en sådan
gennemgang. Vi har derfor i forbindelse med udarbejdelsen
af finanslovsforslaget set nærmere på bl.a. tilskuddet til
Forbrugerrådet.
Gennemgang har vist, at Forbrugerrådet har formået at øge
dets økonomiske ramme betydeligt over de seneste år ved at
finde finansiering fra anden side til dets virke. Og det gæl-
der særligt informations- og oplysningsvirksomheden. Og
det er jo positivt.
Det er vurderingen, at behovet et statsligt tilskud til disse
aktiviteter ikke er så stort som tidligere.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang af FFL 2018 den 31/8-17, til erhvervsministeren
3/3
Derfor lægger regeringen med finanslovsforslaget op til at
reducere den del af Forbrugerrådets tilskud, der blandt an-
det vedrører informations- og oplysningskampagner med 5
mio. kr.
Forbrugerrådet vil altså forsat kunne varetage sin rolle som
høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af forbru-
gerpolitisk interesse med det tilbageværende tilskud.
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at en del af reduk-
tionen af Forbrugerrådets tilskud forbliver på forbrugerom-
rådet. Regeringen lægger nemlig op til, at 2,5 mio. kr. i ste-
det prioriteres til Forbrugerombudsmanden, som i dag op-
lever faldende bevillinger, men ikke desto mindre har en
betydelig sagsmængde.
Så vi styrker altså Forbrugerombudsmandens arbejde, mens
Forbrugerrådets oplysnings- og informationskampagner i
højere grad skal finansieres ad anden vej.
Sidst men ikke mindst
præsenterede regeringen i går sit er-
hvervs- og iværksætterudspil
”Sammen om fremtidens
virksomheder”.
Udspillet indeholder 22 initiativer, som skal bidrage til en
stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur.
Vi har med finanslovsforslaget afsat 800 mio. kr. i 2018
stigende til 2 mia. kr. frem mod 2025 til at styrke dansk er-
hvervsliv, iværksætteri og en bred aktiekultur. Det svarer
til, at regeringen samlet afsætter over 12 mia. kr. frem til og
med 2025.