Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1806846_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
24. oktober 2017
Endelig besvarelse af spørgsmål 172 alm. del stillet af Erhvervs-
Vækst- og Eksportudvalget den 21. august 2017 efter ønske fra Lis-
beth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål 172:
”Hvordan øger vi generelt databeskyttelsen og it-sikkerheden
for IoT
produkter, som sælges på det danske marked?”
Svar:
Den digitale udvikling giver store gevinster for både virksomheder, bor-
gere og samfundet som helhed. Samtidig går udviklingen så stærkt, at vi
hele tiden må tilpasse rammerne for, hvordan vi løser udfordringerne
bedst muligt. Internet-of-Things er et eksempel herpå. Vi har her at gøre
med en kompleks teknologi, som rummer store potentialer for dansk er-
hvervsliv, men som samtidig også skaber nye opmærksomhedspunkter
vedrørende bl.a. databeskyttelse og IT-sikkerhed for både forbrugere og
virksomheder. Ikke kun i Danmark, men i høj grad også i udlandet.
Justitsministeriet har oplyst følgende i forhold til persondataforordningen,
som jeg kan henholde mig til:
”Den generelle forordning nr. 2016/679 fra EU om beskyttelse af person-
oplysninger blev vedtaget den 14. april 2016 og finder anvendelse fra den
25. maj 2018. Forordningen skal i dansk ret suppleres af et forslag til en
ny databeskyttelseslov, som Justitsministeriet sendte i offentlig høring
den 7. juli 2017.
Forordningen og lovforslaget indeholder regler om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og regler om
fri udveksling af personoplysninger. I det omfang der i IoT-produkter
behandles personoplysninger vil en sådan behandling være omfattet af
disse regelsæt.
Databeskyttelsesforordningen vil styrke databeskyttelsen i Europa og
fastslår bl.a., at databeskyttelse er en grundlæggende rettighed efter EU's
Charter om grundlæggende rettigheder og traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF).”
I forhold til spørgsmålet om IT-sikkerhed i internetforbudne produkter
findes der ikke i dag et samlet regelsæt, som har til formål at sikre IT-
sikkerheden i internetforbudne produkter. EU-Kommissionen har imidler-
tid den 13. september 2017 præsenteret et forslag til ny regulering vedrø-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om, hvordan vi øger databeskyttelsen og it-sikkerhed for IoT produkter, som sælges på det danske marked, til erhvervsministeren
2/2
rende ENISA (European Union Agency for Network and Information
Security) og tiltag på cybersikkerhedsområdet (cybersikkerhedsforord-
ning). Heraf fremgår bl.a. forslag om at etablere en europæisk ramme for
cybersikkerhedscertificeringer med henblik på at øge harmoniseringen af
krav til sikkerheden i IKT-produkter. Regeringen vil følge forhandlinger-
ne tæt.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen