Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. august 2017
Besvarelse af spørgsmål 170 alm. del stillet af udvalget den 13. juli
2017 efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Christian Juel
(EL).
Spørgsmål:
”Det fremgår af artikler bl.a. i BT den 10. juli 2017, at Danske Banks nye
investeringsportal June sætter kundernes penge i produktion af ulovlige
våben som klyngebomber og landminer, i modstrid med bankens eget
etiske regelsæt.
Danske Bank lancerede June i maj som en digital investeringsplatform,
der med sloganet 'Investering for alle' skulle gøre det let at handle med
aktier. Målgruppen er den almindelige forbruger, der ikke i forvejen har
kendskab til investeringer.
http://www.bt.dk/danmark/14-firmaer-staar-paa-danske-banks-sorte-liste-
kundernes-penge-havner-der-alligevel
a) Hvad mener ministeren om Danske Banks nye produkt June, herunder
bedes ministeren oplyse om han finder, at det er muligt for almindelige
mennesker at gennemskue produktet June?
b) Har ministeren mulighed for at gøre noget for at Danske Bank over-
holder egne etiske retningslinjer, og i bekræftende fald agter ministeren at
gøre noget?
c) Hvad vil ministeren gøre, for at Danske Bank følger internationale
normer vedrørende anti korruption, våbenproduktion, miljø m.m.?
d) Vil det være muligt for ministeren at forbyde produktet i den nuværen-
de form?”
Svar:
Generelt finder jeg finder det positivt, at den finansielle sektor går nye
veje og udnytter de teknologiske muligheder til at tilbyde forbrugerne nye
konkurrencedygtige investeringsprodukter. Det bidrager til at styrke kon-
kurrencen, og fremmer udbuddet af billigere og bedre investeringsproduk-
ter.
Der gælder klare krav til de oplysninger om investeringsprodukter som
bankerne skal give, når de udbyder investeringsprodukter samt krav til,
hvordan produkterne markedsføres. Disse regler foreskriver blandt andet,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk