ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27/10-16 om de danske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til samråd i Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalget d. 27. oktober 2016

Samrådsspørgsmål AJ:

14. oktober 2016

F5, BBP, JOMOL

”I et kommende samråd bedes ministeren orientere om danske prioriteter

på ministerens område i relation til EU-arbejdet, og om de for udvalget

relevante sager i forhold til det aktuelle EU-formandskabs prioriteter.”

Indledning:

Tak for muligheden for at komme her i dag. Jeg vil orientere udvalget om

relevante EU-sager på vores fælles område under det aktuelle

formandskab (Slovakiet). Det gælder især de finansielle sager med

tilknytning til bankunionen og kapitalkrav, kapitalmarkedsunionen og

bekæmpelse af terrorfinansiering. Derudover vil arbejdet med forlængelse

og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI) også blive

prioriteret.

Generelt om det finansielle område

EU har i de seneste mange år arbejdet med at vedtage ny finansiel regu-

lering som reaktion på krisen. Arbejdet er nået meget langt. Der ventes

færre nye forslag fremadrettet end i de seneste år, men der vil dog stadig

være vigtige nye sager på området. Målet er fortsat finansiel stabilitet,

vækst og beskæftigelse.

Jeg mødtes i september med den nye kommissær, som har ansvar på det

finansielle område, viceformand Valdis Dombrovskis. Vi havde lejlighed til

at drøfte de danske prioriteter for den finansielle regulering. Konkret drøf-

tede vi især gennemførelsen af Basel-standarder i EU. Den sag vil jeg

vende tilbage til om lidt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27/10-16 om de danske prioriteter på ministerens område i relation til EU-arbejdet, til finansministeren

Side 2 af 8

Briternes beslutning om at forlade EU har selvfølgelig stor betydning for

EU-samarbejdet og vil påvirke vores arbejde i lang tid fremover. Det gæl-

der også sagerne på det finansielle område. Den konkrete betydning er

svær at vurdere endnu.

Bankunionen

Det aktuelle formandskab vil prioritere arbejdet med at gennemføre alle-

rede aftalte elementer i bankunionen. Lige nu deltager kun eurolande i

bankunionen, men ikke-eurolande kan deltage, hvis de vil.

Alle EU-lande

skal implementere centrale finansielle EU-direktiver, som

også udgør grundlaget for bankunionen. Det drejer sig bl.a. om direktivet

om krisehåndtering af nødlidende banker (BRRD), der indfører princippet

om ”bail-in” i alle EU-lande. Det vil sige princippet om, at tab ved håndte-

ring af en nødlidende bank skal bæres af bankens egne aktionærer og

kreditorer. Det gælder også indskydergarantidirektivet (DGSD) med fælles

rammer for de nationale indskydergarantiordninger.

EU-landene er tæt på at være i mål med disse tiltag. Danmark har (pr. 1.

juni 2015) implementeret de relevante direktiver (BRRD og DGSD).

Bankunionens deltagerlande

er også ved at etablere såkaldt offentlig ”bro-

finansiering” til den fælles afviklingsfond. Brofinansieringen består af nati-

onale kreditter til deres egen nationale afdeling i den fælles fond. Brofi-

nansieringen skal som sidste udvej sikre midlertidig støtte til håndtering af

en nødlidende bank, hvis bail-in og sektorens egne midler i afviklingsfon-

den ikke er nok. Støtten kan fx være i form af lån, der skal forrentes og

tilbagebetales.

Side 3 af 8

Styrkelse af bankunionen og kapitalkrav

EU-landene er også i gang med at drøfte en yderligere styrkelse af bank-

unionen. Det består i en fælles indskydergaranti (EDIS) kombineret med

tiltag til at reducere risici for finansielle kriser yderligere.

Flere af tiltagene til risikoreduktion vil gælde for alle EU-lande, selv om de

også udgør en del af styrkelsen af bankunionen. Vi er jo alle en del af det

indre marked med fælles EU-lovgivning, herunder for finansielle tjenester.

Vi vil derfor deltage i forhandlingerne og blive omfattet af disse tiltag, uan-

set om vi deltager i bankunionen eller står uden for.

ECOFIN vedtog i juni en køreplan for, hvordan der skal arbejdes videre

med både den fælles indskydergaranti og risikoreduktionstiltag. Kørepla-

nen indebærer, at

politiske

drøftelser om den fælles indskydergaranti star-

tes, når der er gennemført tilstrækkelig risikoreduktion. Der er vi ikke end-

nu. De

tekniske

drøftelser om den fælles indskydergaranti er startet, mens

der endnu udestår konkrete forslag til risikoreduktion.

Køreplanen lægger også op til, at EU-landene skal påbegynde arbejdet

med udformningen af en permanent offentlig bagstopper for den fælles

afviklingsfond (dvs. en permanent afløser for den midlertidige brofinansie-

ring). Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig støtte, hvis bail-in

og midlerne i den sektorfinansierede afviklingsfond ikke er tilstrækkeligt til

at håndtere en nødlidende bank. Arbejdet vil formentlig blive indledt sene-

re i år, når alle EU-lande har gennemført BRRD.

Side 4 af 8

Et vigtigt risikoreduktionstiltag vil være en revision af EU’s kapitalkrav

(CRR/CRD IV) og regler vedr. håndtering af nødlidende banker (BRRD).

Kommissionen ventes at fremsætte forslag inden udgangen af i år.

Forslaget vil blandt andet indføre nogle krav fra de såkaldte ”Basel III”-

standarder, som endnu ikke er implementeret i EU. Det gælder blandt an-

det et muligt gearingskrav, dvs. et krav til et instituts kapital i forhold til in-

stituttets ikke-risikovægtede aktiver.

Det gælder derudover et krav til stabil finansiering (NSFR). Kravet om

stabil finansiering skal sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i høje-

re grad skal være finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange

løbetider. Revisionen af kapitalkravsreglerne ventes også at indføre et

krav om mere tabsabsorberende kapital (TLAC) i institutterne.

Basel-komitéen arbejder derudover aktuelt på nye standarder, de såkaldte

”Basel IV”-standarder, som i udgangspunktet skal være færdige ultimo i

år. De omfatter bl.a. nye ”kapitalgulve”. Det er – ligesom gearingskravet – i

praksis et minimumsniveau for et instituts kapital, uafhængig af risikoen

ved instituttets udlån mv. Basel IV-standarderne ventes ikke at indgå i det

forslag til revision af EU’s kapitalkrav, som kommer i år. Disse standarder

ventes at tidligst at indgå i EU-forslag i 2017, men muligvis først senere.

Hvis Basel-standarder og deraf følgende EU-krav udformes hensigts-

mæssigt kan de styrke den finansielle stabilitet. Det er et formål, vi støtter,

så længe det giver merværdi. Der er dog en risiko for, at standarderne

kan give problemer for særligt danske realkreditinstitutter, hvis de ikke

udformes hensigtsmæssigt.

Side 5 af 8

Det er særligt det reviderede kapitalgulv, som er et problem. Kapitalgulvet

kan betyde væsentligt højere kapitalkrav for særligt de danske realkredit-

institutter, fordi det sætter krav til et vist minimumsniveau af kapital, uan-

set hvor lave risici instituttet har. Det er særligt et problem for realkredit-

ten, fordi den aktuelt har relativt lave kapitalniveauer, som dog netop

modsvares af forretningsmodellens lave risici ved sine udlån.

Vi arbejder derfor løbende aktivt på denne sag. Det er i den forbindelse

positivt, at køreplanen om bankunionen (blandt andet på dansk foranled-

ning) understreger, at der skal tages hensyn til særlige europæiske for-

hold, når Basel-standarder indføres i EU. Det var også denne sag, der var

det helt centrale emne for mit møde med kommissær Dombrovskis. Det er

meget positivt, at kommissæren også selv har lagt vægt på det.

På ECOFIN i juli vedtog vi konklusioner, der blandt andet lagde vægt på,

at de nye standarder ikke skal betyde en væsentlig forhøjelse af de sam-

lede kapitalkrav for den europæiske banksektor. Desuden skal kapitalkra-

vene generelt fortsat tage højde for forskelle i risiko. Det er prioriteter,

som vi fra dansk side i høj grad støtter.

Regeringen arbejder hårdt for at sikre, at reglerne tager hensyn til dansk

realkredit. Vi vil løbende orientere Folketinget, når der er nyt i sagen.

Kapitalmarkedsunionen

Kapitalmarkedsunionen vil være en vigtig prioritet i de kommende år. Det

er et initiativ for alle EU-lande. Dybest set handler kapitalmarkedsunionen

om at videreudvikle det finansielle indre marked og at skabe mere effekti-

ve kapitalmarkeder til gavn for borgere og virksomheder, vækst og ar-

bejdspladser. Det skal være lettere for virksomheder at finansiere sig på

Side 6 af 8

tværs af EU-landene, og det skal være lettere for investorer at placere

deres penge på tværs af EU-landene.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en række initiativer,

hvor nogle er i gang, mens andre vil komme i de kommende år. Jeg vil

uddybe nogle udvalgte af dem.

På ECOFIN i juni blev vi enige om en forhandlingsposition angående

Kommissionens forslag til en ny prospektforordning, og der forhandles nu

med Europa-Parlamentet. Forordningen fastlægger regler for den informa-

tion, udstedere skal give investorer, når værdipapirer udbydes. Forslaget

skal gøre det mindre byrdefyldt for små og mellemstore virksomheder at

udstede værdipapirer, samtidig med at investorbeskyttelsen sikres.

Vi blev i juni også enige om Kommissionens forslag om en forordning om

pengemarkedsforeninger (MMF), som ligeledes forhandles med Europa-

Parlamentet. Pengemarkedsforeninger er en type investeringsforeninger

med lav risiko. Foreningerne placerer deres midler i bankindskud eller fx

korte statsobligationer. Forslaget skal gøre indskud i foreningerne til mere

sikre investeringer. Der er i øjeblikket ingen danske pengemarkedsfor-

eninger.

Kommissionen ventes senere i år at fremsætte forslag vedr. virksomhe-

ders restrukturering i forbindelse med insolvens. Det skal understøtte me-

re ens og effektive rammer i EU-landene. Kommissionen mener, at natio-

nale forskelle i rammer for insolvens skaber uhensigtsmæssige barrierer

for, at fx banker kan geninddrive fordringer og virksomheder kan restruk-

tureres. Kommissionen har givet udtryk for, at forslaget vil være princip-

baseret og bygge på velfungerende nationale regimer. Derfor vil forslaget

formentlig ikke indebære en egentlig harmonisering.

Side 7 af 8

Kommissionen har også gennemført en høring om en mulig fælles EU-

ramme for såkaldt ”dækkede obligationer”, fx danske realkreditobligatio-

ner. Kommissionens hensigt er at basere evt. tiltag på erfaringer fra vel-

fungerende nationale markeder. Det er endnu helt åbent, hvad der vil

skulle ligge i en sådan fælles EU-ramme. Kommissionen vil på basis af

høringssvarene tage stilling til, om der er behov for et lovinitiativ for at un-

derstøtte udviklingen af et fælles marked for dækkede obligationer i EU.

Regeringen støtter kapitalmarkedsunionen, som kan blive et vigtigt initiativ

til at levere konkrete resultater for EU’s borgere og virksomheder.

Bekæmpelse af terrorfinansiering

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med Kommissionens

forslag til revision af det fjerde hvidvaskdirektiv fra juli i år. Forslaget skal

yderligere stramme hvidvaskreglerne og optrappe kampen mod terrorfi-

nansiering, hvidvask og skatteunddragelse. Alle EU-lande skal oprette

nationale centrale registre over bank- og betalingskonti og skal udveksle

informationer om selskabers reelle ejere.

Regeringen støtter naturligvis formålet om at bekæmpe terrorfinansiering.

Vi er generelt positive overfor Kommissionens forslag. Regeringen lægger

samtidig generelt vægt på, at tiltagene skal være afbalancerede og ikke

medføre unødige administrative byrder.

Den europæiske investeringsfond (EFSI)

Kommissionen har i september i år fremsat forslag til forlængelse og styr-

kelse af den europæiske investeringsfond, EFSI. Forslaget skal nu for-

handles i Rådet og Europa-Parlamentet.

Side 8 af 8

Kommissionen foreslår særligt, at investeringsperioden for EFSI forlæn-

ges fra juli 2019 til udgangen af 2020, hvor perioden for den nuværende

flerårige finansielle ramme (MFF) slutter. Kommissionen foreslår også, at

EU-garantien til EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro.

Dette vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i

tillæg til de 8 mia. euro, som allerede er hensat fra EU’s budget til EFSI.

Kommissionen foreslår også at fokusere EFSI mere klart på investeringer,

som ikke ellers ville være blevet gennemført.

EFSI har allerede bidraget til investeringerne i EU. Kommissionen vil med

sit forslag skabe 500 mia. euro i investeringer frem til ultimo 2020. Det er

185 mia. euro yderligere investeringer end i den oprindelige EFSI.

Regeringen støtter EU’s investeringsplan, som EFSI er en vigtig del af.

Der udestår dog fortsat en grundig og uafhængig evaluering af EFSI, som

ventes inden udgangen af i år. Vi og mange andre lande lægger vægt på,

at beslutninger om forslaget må afhænge af evalueringen. Regeringen

lægger også vægt på, at yderligere finansiering til EFSI findes via omprio-

riteringer inden for EU’s budget. Der lægges afgørende vægt på, at finan-

sieringen respekterer EU’s udgiftslofter.

Afslutning

Der er således et vigtigt arbejde i gang på udvalgets område, som ventes

fortsat under de kommende formandskaber.

Tak for ordet.