ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om realkredit og bidragssatser, jf. ERU alm. del - samrådsspm. F-P, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Click here to enter text.

Samråd i ERU den 25.10.2016 om realkreditsektorens bi-

dragssatser mv.

Indledning



Tak for invitationen til at drøfte realkredittens bidragssat-

ser.



Der er stillet 11 spørgsmål til samrådet.



Først besvarer jeg spørgsmål F, G og H, som er stillet efter

ønske fra Rune Lund og Pelle Dragsted.



Derefter besvarer jeg spørgsmål I, J, K og L, der er stillet

efter ønske fra Thomas Jensen.



Til sidst vil jeg besvare spørgsmål M, N, O og P fra Lisbeth

Bech Poulsen og Josefine Fock.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra åbent samråd om realkredit og bidragssatser, jf. ERU alm. del - samrådsspm. F-P, til erhvervs- og vækstministeren

2/26

Tak for det og tak for de mange spørgsmål, som giver god lej-

lighed til at komme lidt rundt omkring i forhold til hele

spørgsmålet omkring vores realkreditsystem. Her fra starten vil

jeg gerne sige, at hvis der er et behov for, at jeg kommer igen,

gør jeg gerne det, fordi det skal nødigt være sådan, at vi går tør

for tid, så det er mere for at sige til jer, at jeg stiller op, når I

måtte ønske det.

Spørgsmål F:

Ministeren bedes redegøre for regeringens

holdning til, at realkreditinstitutter har begrundet bidragssats-

stigninger med øgede kapitalkrav som følge af lovgivning, når

det fremgår af analyse i Finanswatch den 26. september 2016,

at alle de nuværende kapitalkrav er mere end opfyldt.



Som jeg startede med at sige har vi også tidligere her i ud-

valget haft en lang debat om bidragssatser, hvor jeg har haft

lejlighed til at redegøre for mit syn på realkreditsystemets

indretning. Derfor kommer jeg også til at gentage nogle af

de pointer, som jeg også havde lejlighed til at redegøre for

sidst vi havde fornøjelsen af at diskutere bidragssatser. Det

husker jeg var i april i år, og det som jeg også gerne i den

forbindelse vil sige som indledning, det er jo, som Thomas

Jensen også meget rigtigt sagde det er jo, at den danske re-

alkreditmodel generelt er velfungerende og historisk har til-

budt og fortsat tilbyder billig finansiering til forbrugere og

virksomheder, når vi sammenligner med andre lande i EU.

3/26

Det er helt afgørende, og derfor synes jeg også, at det er en

helt afgørende vigtig pointe, at man husker på det, når man

starter den her diskussion. Der starter vi netop i helikopte-

ren, og så kan vi altid gå ned i de detaljer, som også er vig-

tige, men når man ser på, hvad det er for et system vi har, så

har vi et særdeles velfungerende system. Det betyder ikke,

at systemet ikke kan blive bedre, og derfor vil jeg selvfølge-

lig også nu svare på de spørgsmål, der er i sammenhængen.



Jeg vil gerne starte med at sige, at vi jo skal også huske på,

at rente- og bidragssatser ikke kan ses uafhængigt af hinan-

den. Det er ligesom en ting, der er kommet frem i den of-

fentlige debat, at man kun diskuterer bidragssatser, men ik-

ke diskuterer hvad indflydelse, det har på f.eks. renteudvik-

lingen. Bidragene er i dag med det lave renteniveau real-

kreditinstitutternes klart vigtigste indtægtskilde. Midlerne

går herfra bl.a. til at bygge kapital op i institutterne.



Så selvom større kapitalkrav til realkreditinstitutterne dæk-

kes af højere bidragssatser, får realkreditkunderne glæde af,

at institutterne er bedre kapitaliseret, ved at sikkerheden bag

udstedelserne af obligationerne øges. Hvad betyder det så

på dansk? Ja det betyder, at det mindsker renten på realkre-

ditlånene til glæde for kunderne. Bedre kapitaliserede real-

kreditinstitutter skaber derfor tryghed for kunderne.

4/26



Når det gælder kapitalkrav er det desuden vigtigt at skelne

mellem nuværende og evt. kommende kapitalkrav. Selvom

realkreditinstitutterne overholder de nuværende kapitalkrav,

er der tegn på, at der de kommende år kan komme yderlige-

re kapitalkrav til realkreditinstitutterne bl.a. på baggrund af

arbejdet i Basel-komitéen. Det er jo også en diskussion vi

har haft gentagne gange her i udvalget, og vi havde det så-

gar også i Folketingssalen her før sommerferien, hvor jeg

faktisk husker, at der var en bred opbakning til den linje,

regeringen har kørt på den internationale front i forhold til

at arbejde for, at vi tager det størst mulige hensyn til den

danske model.



Hvis man vender sig mod Finanswatchs og deres beregnin-

ger tager udgangspunkt i de nuværende kapitalkrav, men

tager ikke højde for de mulige kommende forhøjelser af ka-

pitalkravene.



Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på real-

kreditmarkedet har i sin rapport regnet på et muligt scena-

rie, hvor realkreditinstitutterne vil mangle ca. 70 mia. kr. i

kapital i 2019 med den nuværende kapitalisering. I scenari-

et er der antaget et gulvkrav under de risikovægtede aktiver

på 80 pct., og at institutterne årligt frem mod 2019 sætter

samme beløb fra overskuddet til side til at opbygge kapital

som de foregående 3 år og en årlig vækst i udlånet på 5 pct.

5/26



Jeg synes, det er fornuftigt, at institutterne i tide forholder

sig til og forbereder sig på, at kapitalkravene kan stige. Vi

kæmper jo for, at regningen skal blive så minimal som mu-

lig og gerne, at der ikke skal komme en yderligere regning i

forhold til de krav, der måtte blive udfaldet af det som Ba-

sel-Komitéen anbefaler, og det vi deraf vil forvente at se fra

Kommissionen. Men jeg tror også, at det vil være utopi at

tro, at der ikke kommer skærpede eller flere krav fra Kom-

missionen, som vil betyde, at det vil påvirke kapitalkravene.



Derfor synes jeg også, at det i dag er afgørende at sige, at

det er korrekt, at de højere bidragssatser ikke kun handler

om at institutterne har behov for mere kapital. Institutterne

har også begrundet højere bidragssatser med et behov for

f.eks. at nedbringe omfanget af korte rentetilpasningslån,

f.eks. F1 og F2.



Derudover betaler realkreditinstitutterne pengeinstitutterne

for at formidle realkreditlån, da det indebærer en række

omkostninger til IT, kreditvurdering af låntageren, vurde-

ring af ejendomme og markedsføring osv. Betalingerne går

desuden til, at bankerne afholder en del af tabet, hvis en re-

alkreditkunde ikke er i stand til at betale renter og afdrag på

sit lån.

6/26



Tabsgarantierne er forskelligt sammensat fra institut til in-

stitut, men i forbindelse med den finansielle krise, så vi sto-

re fald i ejendomspriserne, som i nogle tilfælde har medført,

at disse tabsgarantier i højere grad er aktiveret, hvilket har

medført betalinger fra pengeinstitutterne til realkreditinsti-

tutterne - ligesom vi har set den omvendte pengestrøm i

koncerner, hvor realkreditinstituttet er moderen og pengein-

stituttet oplevede tab.

Spørgsmål G:

Mener ministeren, at det nuværende tilsyn med

realkreditsektoren er tilstrækkeligt, når det viser sig, at real-

kreditsektoren i flere år har brugt misvisende begrundelser for

at hæve bidragssatserne, herunder set i forhold til, at realkre-

ditinstitutternes betaling til bankerne er steget til et rekordhøjt

niveau i 2015?



I dag er et realkreditinstitut i henhold til loven forpligtet til

at varsle en bidragsstigning 3 måneder før, bidragsstignin-

gen træder i kraft. Denne varsling skal samtidig indeholde

en begrundelse for bidragsstigningen.



Instituttet skal oplyse, at bidraget sættes op på grund af

øgede kapitalkrav, hvis det er den udløsende faktor bag bi-

dragsstigningen.

7/26



Dermed opfylder instituttet begrundelseskravet. Hvis stig-

ningen i bidragsbetalingerne også skyldes at f.eks. provisi-

onsbetalinger til samarbejdende pengeinstitutter øges, er in-

stituttet i dag ikke forpligtet til at oplyse kunden om det, så

længe det er hensynet til de øgede kapitalkrav, der udløser

beslutningen om at øge bidragssatsen.



Det er Finanstilsynets opgave overordnet at føre tilsyn med,

om hvorvidt realkreditinstitutterne overholder begrundel-

seskravene.



Inden for de rammer som loven udstikker, mener jeg, at Fi-

nanstilsynet har udfyldt sin tilsynsforpligtelse.



Jeg har også noteret mig, at ekspertudvalget ikke har ud-

trykt kritik af Finanstilsynets arbejde på dette område.



Det relevante spørgsmål er om disse rammer skal strammes.

Jeg mener, at det kan være fornuftigt, at institutterne frem-

adrettet skal forklare sig bedre, når de har behov for at øge

indtægterne. Det er der sådan set heller ikke noget nyt i, det

har jeg sådan set ment både før vi fik ekspertudvalgets rap-

port, men det nu også i tydeligere grad forklaret, efter vi

modtog rapporten i slutningen af september.

8/26



Ekspertudvalget har anbefalet en opstramning af begrundel-

seskravet, så en begrundelse både skal indeholde oplysning

om hvilke forhold, som udløste stigningen og de væsentlig-

ste forhold, som har haft betydning for ændringens omfang.



Det er en anbefaling, jeg støtter, fordi den vil sikre, at for-

brugerne får en dækkende begrundelse for, hvorfor bidraget

sættes op.



Ud over Finanstilsynets tilsynsopgaver vil jeg gøre op-

mærksom på, at Forbrugerombudsmanden har taget nogle

sager op vedrørende bidragsstigninger ligesom der også fo-

religger private søgsmål. Forbrugerombudsmanden har

blandt andet vurderet, at Totalkredit har vildledt forbruger-

ne i sin markedsføring, da Totalkredit har markedsført fast-

forrentede lån med et argument om, at man kender ydelsen i

på lånet i lånets løbetid, samtidig med at Totalkredit har

hævet bidragssatserne. Forbrugerombudsmanden har på

baggrund heraf politianmeldt Totalkredit den 31. maj 2016

for at overtræde markedsføringslovens § 3.

Samrådsspørgsmål H:

Hvor meget mener ministeren, at bi-

dragssatserne fortsat kan stige, jf. ministerens udtalelser ved

pressemødet fredag 16. september 2016, hvor ministeren frem-

lagde ekspertudvalgets rapport om gennemsigtighed og mobili-

9/26

tet på realkreditmarkedet: ”Vi må forvente, at der kan komme

flere bidragssatsstigninger. Det afgørende er, at det er noget

forbrugerne kan forstå”?



Som jeg redegjorde for tidligere, så er det danske realkre-

ditsystem velfungerende og tilbyder billig finansiering.



Jeg ønsker ligesom mange andre så lave bidragssatser som

muligt, og at der er konkurrence på markedet for realkredit-

lån og realkreditlignende lån.



Når jeg så udtalte det, jeg gjorde i forbindelse med presse-

mødet den 16. september, så skal det ses i lyset af, at der –

som jeg også har sagt tidligere – er en sandsynlighed for, at

der er nye kapitalkrav på vej fra Baselkomitéen, og derfor

mener jeg, at det rigtigste er at tilkendegive, at bidragssat-

serne kan stige som en konsekvens af disse. Det er jo ikke

fordi, jeg håber det,.Det er heller ikke fordi arbejder for det.

Jeg arbejder for det modsatte, men det vil jo være mærke-

ligt, hvis jeg som minister står og decideret lyver på et pres-

semøde og siger at bidragsstigningerne ikke vil finde sted

igen. Det vil jeg synes ville være meget meget mærkeligt

som minister, så vil jeg i hvert fald ikke være en ansvarlig

minister. Vi har selv i Folketinget haft løbende drøftelser

omkring de krav der måtte komme fra Basel-Komitéen, og

jeg har også tidligere, det gør jeg, hver gang jeg kan komme

10/26

til det, komplimenteret den tidligere regering for en ganske

udmærket, aktiv indsats i det arbejde, de har gjort, før jeg

blev minister. Men jeg tror også, at det er den tidligere re-

gering særdeles godt bekendt, at det arbejde, der finder sted

nu, er noget, der får en økonomisk konsekvens.



Som jeg også har sagt, så ved vi ikke præcist endnu, hvor

meget kravene vil stige.



Dertil kommer jo så også, at investorernes krav til forrent-

ningen af den egenkapital, de stiller til rådighed kan æn-

dres, ligesom ændrede markedsforhold kan betyde, at insti-

tutterne har behov for at øge indtjeningen. Det nuværende

lave renteniveau indebærer fx lavere indtjening på fondsbe-

holdningen for realkreditinstitutterne.



Det centrale for mig er, at realkreditinstitutterne forklarer

sig ordentligt og ikke uvilkårligt og udokumenteret i for-

hold til når de hæver bidragssatserne, jf. mit svar på

spørgsmål G fra tidligere.



Da spørgsmål I og J hænger tæt sammen, vil de nu blive

besvaret sammen:

Spørgsmål I:

Ministeren bedes vurdere, om de transaktioner

mellem banker og realkreditinstitutionerne, der beskrives i ar-

11/26

tiklen ”Realkreditten sender bidragsmilliarder videre til ban-

kerne” i Finanswatch den 26. september 2016, er retvisende?

Spørgsmål J:

Ministeren bedes redegøre for årsagerne til den

stigende udvikling i henholdsvis transaktioner mellem realkre-

dit og banker fra 2007 til 2015 og sammenhængene med stig-

ningen af bidragsforhøjelserne til realkreditinstitutionerne fra

danske låntagere fra 2007 til 2015.



Der er grundlæggende sket en udvikling, fra at realkreditin-

stitutterne tidligere selv sørgede for salg og distribution af

deres realkreditlån til, at det i dag i høj grad er pengeinsti-

tutterne, der sælger og distribuerer realkreditlån.



Det vil sige, at pengeinstitutterne udfører et stykke arbejde

for realkreditinstitutterne, som de tidligere udførte selv. Det

er jo ikke så overraskende, at pengeinstitutterne så vil have

betaling for det.



Pengeinstitutterne er desuden i de senere år blevet klemt på

indtjeningen på baggrund af de lave renter, og der er en

tendens til at pengeinstitutter i højere grad opkræver geby-

rer for de ydelser de leverer.

12/26



Betalingerne fra realkreditinstitutter til pengeinstitutter

dækker, udover selve formidlingen af realkreditlån, også

andre forhold.



I forbindelse med formidlingen af realkreditlånene vil pen-

geinstitutterne ofte være involveret i kreditvurderingen af

låntager og i vurderingen af dennes ejendom, der ønskes

belånt.



Derudover stiller pengeinstitutterne ofte tabsgarantier over

for realkreditinstitutterne.



Endelig findes der jo også outsourcingaftaler vedrørende

IT-systemer og markedsføring.



Så med andre ord er der flere forhold, der har betydet at be-

talingerne fra realkreditinstitutterne til pengeinstitutterne er

steget.



Realkreditinstitutterne betaler pengeinstitutterne for låne-

formidlingen og derfor sender realkreditinstitutterne en del

af bidragsbetalingerne videre til pengeinstitutterne.



Artiklen fra Finanswatch finder, at realkreditinstitutterne

sendte 3 mia. kr. videre til bankerne i 2007 og at dette beløb

i 2015 var steget til 5,6 mia. kr. – en stigning på 83 pct. Fi-

13/26

nanswatch finder, at realkreditudlånet i samme periode er

steget med 33 pct.



De 5,6 mia. kr. stemmer overens med Finanstilsynets of-

fentliggjorte nøgletal fra realkreditsektoren.



2015 var imidlertid et særligt år. Vurderingen af væksten i

betalingerne er således følsom over for hvilken periode, der

kigges på. Ses derimod på en periode fra 2005 [2007]

til

2014 følger udviklingen i udlån og provisioner stort set hin-

anden med en vækst på 50 pct. i både udlån og provisioner.

Fra 2005 til 2009 steg udlånet med 36 pct., mens betalin-

gerne til pengeinstitutterne kun steg med 23 pct.



I 2015 var der f.eks. mange konverteringer, som har øget

betalingerne til et højt niveau. De mange konverteringer

skyldes bedre finansieringsmuligheder – f.eks. lavere rente

– som jo kommer f.eks. boligejerne til gavn. Konverterin-

gerne medfører ikke samlet set højere udlån i realkreditin-

stitutterne, men pengeinstitutterne får betaling for deres ar-

bejde i forbindelse med konverteringerne. Det er derfor ik-

ke tilstrækkeligt at kigge på udviklingen i realkreditinstitut-

ternes samlede udlån for at forklare betalingerne til penge-

institutterne.

Den korrekte periode er 2005-2014 og ikke 2007-2014.

14/26



Der spørges også til sammenhængen mellem stigningen i

betalingerne fra realkreditinstitutterne til pengeinstitutterne

og stigningen i bidragssatserne i perioden.



Som jeg også har svaret i et af de spørgsmål, som er besva-

ret forud for samrådet, så er det blandt andet stigende kapi-

talkrav, der har bidraget til øgede bidragssatser. Det er jo så

også det, som Ekspertudvalget har påvist i deres rapport.



En del af bidragsstigningerne i perioden er desuden gået til

øgede betalinger til pengeinstitutterne, hvilket der som

nævnt tidligere er flere forklaringer på.



Det svarer til, at de institutter, der har øget bidragssatserne

ikke alene har begrundet bidragsstigningerne med øgede

kapitalkrav, men også f.eks. at nedbringe omfanget af be-

stemte lånetyper, det som jeg nævnte f.eks. F1.



Ud over denne diskussion om betalinger til driften af real-

kreditsystemet, er der også en rejst en diskussion om udbyt-

tebetaling fra et realkreditinstitut til dets ejer, f.eks. et pen-

geinstitut.



Der er ikke i sig selv noget usædvanligt i, at et realkreditin-

stitut betaler udbytte til sine aktionærer.

15/26



Der er desuden et eksempel på, at et realkreditinstitut, der

er 100 pct. ejet af et pengeinstitut har overført overskud til

moderselskabet. Her kan udbyttebetalingen være udtryk for

et ønske om at placere den samlede koncerns kapitalreser-

ver mest hensigtsmæssigt, idet et kapitalbehov i realkredit-

instituttet reelt kun kan dækkes af moderselskabet.

Spørgsmål K:

Ministeren bedes redegøre for, hvornår han for-

venter, at realkreditinstitutterne er tilstrækkeligt polstret, her-

under hvilke antagelser forventningen er baseret på.



Som det fremgår af Ekspertudvalgets rapport, er alle insti-

tutter siden finanskrisen blevet mødt med stigende kapital-

krav fra lovgivers side og fra markedet.



Nogle af de øgede kapitalkrav kender vi allerede i dag. Det

gælder de krav, der er en del af den aktuelle lovgivning, og

som indfases frem mod 2019, og som i sig selv indebærer

højere kapitalkrav.



Som det fremgår af udvalgsrapporten, forventes det, at der

så også er øgede og skærpede krav, som jeg har været inde

på tidligere, på vej fra EU som en konsekvens af de anbefa-

linger Basel måtte komme med forventeligt i slutningen af

året, som jo så forventeligt vil kunne føre til et øget behov

for polstring.

16/26



Det fremgår også af rapporten, at det er usikkert, hvordan

disse kommende krav konkret vil falde ud, og dermed også

hvilken betydning de vil have for institutterne.



Dertil kommer, at markedet, fx ratingbureauerne også stiller

krav til polstringen. Såfremt et institut ikke lever op til

markedets forventninger, vil det være sværere for instituttet

at afsætte obligationerne, hvilket vil give låntager dyrere

lån. Det synes jeg sådan set også er en vigtig pointe og

nævne her. Vi har jo ikke hånds- og halsret over ratingbu-

reauerne. Det er svært at lovgive om dem, og ratingbureau-

erne opererer jo globalt, og derfor, og det kan man jo mene

meget om, men ratingbureauerne sætter altså også en dags-

orden for, hvordan de vurderer de forskellige institutter, og

det har dermed også en betydning for institutternes mulig-

hed for at optage lån på fornuftige vilkår.



For et realkreditinstitut er det derfor også vigtigt ikke kun at

opfylde lovgivningskrav, men også markedets forventnin-

ger. Det er vigtigt for låntagerne, fordi markedets tillid til

realkreditinstitutternes obligationsudstedelser, som jeg sag-

de før, er af helt afgørende, når vi taler om betydning for

den rente, vi alle sammen betaler på vores realkreditlån.

17/26



Da den kommende regulering på området ikke er endeligt

kendt, og da markedets krav kan variere, er det ikke muligt

at sige noget præcist om, hvornår realkreditinstitutterne er

tilstrækkeligt polstrede.

Det bringer mig videre til spørgsmål L.

Spørgsmål L:

Er ministeren enig med spørger i, at det forven-

tes, at bidragssatserne begynder at falde, når realkreditinstitut-

terne er tilstrækkeligt polstrede?



Der kan ikke på forhånd konkluderes entydig om, hvad der

vil ske med bidragssatserne, når realkreditinstitutterne er til-

strækkeligt polstrede. Det vil afhænge af, hvornår skærpel-

sen af kapitalkravene er tilendebragt, og det vil forventeligt

også have en indflydelse, hvornår renterne begynder at stige

igen.



Hvis en virksomhed tilføres yderligere kapital, skal der bru-

ges flere penge til at sikre denne kapital et afkast. Hvis for

eksempel kapitalen i en virksomhed øges fra 100 til 120 kr.,

og den kapital forrentes med 10 pct., så stiger omkostninger

til aflønningen af kapitalen dermed fra 10 til 12 kr. Det

trækker i retning af, at bidragssatserne skal være højere end

i udgangspunktet.

18/26



Omvendt kan afkastkravet falde, når en virksomhed er bed-

re kapitaliseret. Det skyldes, at virksomhedens risiko forde-

les ud på mere egenkapital, der kan absorbere tab. Man

kunne f.eks. forestille sig at afkastkravet i eksemplet falder

fra 10 pct. til 9 pct. I eksemplet ville det indebære at udgif-

ten til forrentningen af kapital kun ville stige fra 10 kr. til

10,80 kr.



Der er med andre ord forhold, der trækker i hver sin retning.



Jeg forventer, at når institutterne har opbygget sin kapital-

base, vil de isoleret set have mulighed for at sænke bidrags-

satserne. Tilsvarende vil et rentemiljø med højere renter og-

så øge indtjeningen på institutternes fondsbeholdning, hvil-

ket også isoleret set vil give mulighed for at sænke bidrags-

satserne.

Det bringer mig videre til spørgsmål M.

Samrådsspørgsmål M:

Kan ministeren forklare, hvordan bo-

ligejerne skal kunne føle sig trygge, når realkreditten i virke-

ligheden kan forøge deres udgifter betydeligt ved at hæve bi-

dragssatserne efter behag blot de fremlægger dokumentation

for hvorfor de hæver bidragene?



For det første kan et realkreditinstitut ikke vilkårligt sætte

bidraget op.

19/26



Det betyder, at instituttet i låneaftalen skal have angivet de

forhold, som kan begrunde, at bidraget sættes op. Disse vil-

kår må ikke indeholde helt generelle betingelser som ”mar-

kedsmæssige forhold”.



Reglen kræver, at man som kunde skal kunne se, hvad man

går ind til, når man optager et boliglån. Det står således ik-

ke institutterne frit for at forhøje bidragssatsen.



Et institut skal endvidere i dag varsle bidragsstigningen 3

måneder i forvejen og skal sende varslet til de kunder, der

bliver berørt af ændringen. Det er derfor ikke nok eksem-

pelvis at indrykke en annonce i avisen, hvor man annonce-

rer bidragsstigningen.



Endvidere skal varslingen af stigningen indeholde en be-

grundelse for bidragsstigningen. Som nævnt ovenfor lægger

jeg i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger op til at

stramme op i forhold til begrundelseskravet.



For det andet mener jeg, at alternativet til at institutterne har

mulighed for at øge indtjeningen er meget lidt attraktivt.

20/26



Som jeg før har nævnt er ratingbureauerne jo i den situati-

on, at de aktuelt har stor tillid til de danske realkreditinsti-

tutter, hvilket er til stor glæde for boligejerne i Danmark.



Investorernes og ratingbureauernes tillid til institutternes

obligationsudstedelser vil falde, hvis der bliver lagt for snæ-

rende bånd på institutternes indtjeningsmuligheder.



Ratingbureauerne lægger i deres vurdering af realkreditin-

stitutterne vægt på, at realkreditinstitutterne er i stand til at

øge indtjeningen, hvis der måtte være et behov for det. Hvis

realkreditinstitutterne ikke kan øge indtjeningen, vil det

medføre mindre tillid til institutterne og dermed en lavere

rating, hvilket i sidste ende vil medføre højere renter poten-

tielt for forbrugerne. Og hvad betyder det så, ja det betyder,

at det kan godt være, at man har en lavere bidragssats, men

hvis man får en højere rente, er vi måske lige vidt.



Og det vil jo så netop have den konsekvens, at renten på

danskernes realkreditlån stiger, og det vil også være med til

at skabe utryghed.



Det mest trygge for boligejerne er jo netop, at vi har en so-

lid finansiel sektor, der kan modstå tab, når økonomien

vender.

21/26



Derfor skal vi, synes jeg, generelt holde os fra at lægge loft

på bidragssatserne, fordi det i sidste ende kommer til poten-

tielt at blive dyrere for boligejerne.

Det bringer mig videre til spørgsmål N.

Spørgsmål N:

Mener ministeren ikke, at der er behov for mere

gennemsigtighed i forholdet mellem realkreditten, bankerne,

ejendomsmæglere og forbrugeren, da det er tydeligt at real-

kreditten ikke kan dokumentere grundlagene for bidragsforhø-

jelserne tilstrækkeligt og mener ministeren at de dokumentati-

onskrav, der foreslås af udvalget i forbindelse med bidragsfor-

højelser skal specificere, hvor meget af bidraget der går til

banker, ejendomsmæglere og andre samarbejdsparter?



Det korte svar er jeg er enig i, at der er behov for mere gen-

nemsigtighed på realkreditmarkedet.



Det følger også af ekspertudvalgs anbefaling, at de væsent-

ligste forhold, der har haft betydning for bidragsforhøjel-

sens omfang, skal forklares. Som nævnt tidligere støtter jeg

denne anbefaling.



Jeg vil lægge op til, at kravene til den begrundelse, som et

realkreditinstitut skal give, når det varsler en bidragsforhø-

jelse skal skærpes.

22/26



Det vil sige, at begrundelsen ikke som i dag kun skal inde-

holde den årsag, der udløser bidragsstigningen.



Jeg er også indstillet på sammen med Folketingets partier at

overveje, om vi kan stille krav om, at institutterne skal give

en indikation af, hvor meget forskellige forhold bidrager til

bidragsstigningen. Det vil også være med til at øge og styr-

ke gennemsigtigheden markant. Det er vist også noget, der

har været nævnt i den offentlige debat fra en lang række

partier.



Det vil netop medføre, at hvis et realkreditinstitut hæver

bidraget for at imødegå nye kapitalkrav og i samme ombæ-

ring også skal afholde højere omkostninger til betalinger til

samarbejdende pengeinstitutter, så vil det skulle forklares i

varslingsbrevet, hvor meget der går til at dække kommende

kapitalkrav og hvor meget, der går til betalinger til pengein-

stitutterne.

Det bringer mig videre til spørgsmål O.

Spørgsmål O:

Hvordan vil ministeren sikre, at konkurrencen

på realkreditområdet forbedres, set i lyset af den fortsatte ringe

forbrugermobilitet der beviseligt er på området, blandt andet i

kraft af høje gebyromkostninger ved et skifte, og de kartel-

23/26

lignende forhold imellem banker og realkreditinstitutter – og

mener ministeren i forbindelse hermed at de forslag som ud-

valget kommer med er tilstrækkelige til at sikre en effektive

konkurrence?



Det ikke er mit indtryk, at der er kartellignende forhold på

realkreditmarkedet. Oven på bidragsstigningerne i nogle in-

stitutter i foråret bemærkede jeg, at andre institutter intensi-

verede konkurrencen om at tiltrække kunder.



Jeg vil imidlertid gerne understrege, at det optager mig me-

get, og der er jeg enig med en lang række af Folketingets

partier, at vi sikrer konkurrence på realkreditmarkedet.



De initiativer som jeg håber, at en bred kreds af partier i

Folketinget vil tage som opfølgning på Ekspertudvalgets

anbefalinger, vil også i sig selv bidrage til at øge gennem-

sigtigheden og konkurrencen.



Jeg har derudover jo som bekendt bedt Konkurrencerådet

om at udarbejde en grundig analyse af prisdannelsen og

konkurrencen på realkreditmarkedet. Analysen forventes

klar i begyndelsen af det nye år, og på den baggrund vil jeg

selvfølgelig også vurdere om der måtte være behov for

yderligere initiativer.

24/26

Det bringer mig videre til spørgsmål P, som også er det sidste,

kan jeg sige til forbrugeroplysning.

Spørgsmål P:

Vil ministeren på grundlag af beregningerne i

udvalgsrapporten om sammenhængen mellem kapitalkrav og

afkastkrav redegøre for, hvor stor del af bidragene og bidrags-

forhøjelserne der kan henføres til skærpede kapitalkrav, hvis

man lægger den estimerede sammenhæng til grund?



Beregningen i rapporten viser, at når et realkreditinstitut

mødes af stigende kapitalkrav, har instituttet behov for at

øge sine indtægter, det vil sige bidragssatsen, for at dæk-

ke omkostninger ved at rejse kapital.



Beregningen tager udgangspunkt i en model for et hypo-

tetisk institut med en balance på 750 mia. kr. og en

egenkapital på 35 mia. kr. Der regnes på effekten på bi-

dragssatsen ved en tænkt men realistisk forøgelse af ka-

pitalbehovet på 15 mia. kr. Beregningen viser, at bi-

dragssatsen skal hæves med 0,11 procentpoint svarende

til en stigning i bidragssatsen på 31 pct. for at dække

omkostningerne ved den øgede kapital.



Ekspertudvalget kunne have regnet på andre scenarier

for kapitalforhøjelser, der selvsagt ville have givet andre

resultater, ligesom beregningerne ikke tager højde for

25/26

andre forhold, som kan påvirke institutternes omkostnin-

ger, og det er jo det, som jeg har gennemgået tidligere i

dag.



Beregningens resultater kan derfor ikke nødvendigvis

overføres direkte på konkrete institutter eller bruges som

målestok for faktiske bidragssatsstigninger, idet institut-

specifikke forhold kan gøre sig gældende, og som man

ikke har taget højde for her.



Som jeg har nævnt tidligere, har jeg noteret mig, at insti-

tutterne også har brugt andre begrundelser for bidrags-

stigninger end skærpede kapitalkrav, og det er jo så også

en del af det, jeg har gennemgået her i dag.



Så vil jeg også gerne slutte af med at sige, at ekspertud-

valget har jo, synes jeg, lavet et godt arbejde, og det

kommer der jo også til at være politiske forhandlinger

om. Vi har taget fat på de politiske forhandlinger, og det

er mit håb, at vi her i løbet af efteråret vil være i stand til

at lave en politisk aftale for at få implementeret en lang

række af de gode anbefalinger, der er kommet i et, synes

jeg, veldokumenteret udvalgsarbejde, og det vil jeg så

glæde mig til, om vi ikke kan prøve at se at få en bred

opbakning til i Folketinget. Jeg lægger vægt på, at der er

en bred opbakning, også hvor oppositionen forhåbentlig

26/26

tager et ansvar, fordi det at sikre gode vilkår for det dan-

ske realkreditsystem er fuldstændig afgørende, og så i en

situation, hvor der i Danmark er, og det er det gode ved

demokratiet, skiftende regeringer. Selvom regeringen

planlægger at fortsætte i mange mange år endnu.