Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
Den 13. juni 2017
Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 159
(alm. del) af 9. juni 2017
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for ECOFIN-
rådsmødet den 16. juni 2017, som er relevante for udvalgtes sagsområde.
Svar
I relation til dagsordenen for ECOFIN 16. juni 2017 er følgende punkter af rele-
vans for Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget: Ændring af bankkrise-direktivet
(BRRD), overgangsordninger vedr. regnskabsstandarder (IFRS 9) og statsgældsek-
sponeringer, styrkelse af bankunionen og risikoreduktionstiltag, samt nødlidende
lån i EU, bekæmpelse af terrorfinansiering og midtvejsevaluering af kapitalmar-
kedsunionen.
Der henvises generelt til samlenotaterne om sagerne.
Ændring af bankkrise-direktivet (BRRD)
ECOFIN ventes at vedtage et forslag til ændring af direktivet om bank-
krisehåndtering (BRRD) for at oprette en ny klasse af nedskrivningsegnet gæld i
EU-landenes konkursordener.
Forslaget er en del af pakken med tilpasning af finansiel regulering, som blev of-
fentliggjort af Kommissionen 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6.
december 2016. Pakken blev drøftet på samrådet i Erhvervsudvalget den 1. de-
cember 2016.
Der er enighed om at fremskynde behandlingen af denne del af pakken vedr.
BRRD. Der ventes bred enighed om forslagets indhold.
Princippet i BRRD er, at krisehåndtering først og fremmest skal ske gennem bail-
in, dvs. at kreditinstitutters aktionærer og kreditorer, skal have nedskrevet deres
tilgodehavender og således påføres tab mhp. afvikling eller rekapitalisering af nød-
lidende institutter. Staten og dermed skatteborgerne skal ikke betale.
Forslaget om en ny klasse af nedskrivningsegnet gæld vil øge sikkerheden for, at
kreditorer også i praksis kan nedskrives. Det vil også skabe større forudsigelighed
og transparens om, hvilke kreditorer, der risikerer tab, ved håndtering af nødli-
dende kreditinstitutter. Regeringen støtter på den baggrund kompromisforslaget.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk