Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1759506_0001.png
Talepunkt til samråd i Erhvervs-, Vækst-
og Eksportudvalget d. 18. maj 2017
Samrådsspørgsmål
Y:
16. maj 2017
F5, BBP, JOMOL
”I et kommende samråd bedes ministeren orientere om de
danske priori-
teter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under
Maltas EU formandskab i 1. halvår 2017.”
[Indledning]
Tak for muligheden for at komme i dag.
EU har i de seneste mange år arbejdet med at vedtage ny finansiel
regulering. Kapitalkravene er skærpet, der er etableret klare ram-
mer for håndtering af nødlidende banker, og bankunionen med
fælles tilsyn og afvikling er i fuld gang. Vi er nu i en fase, hvor der
især er fokus på at tilpasse og konsolidere de mange tiltag.
Det gælder blandt andet færdiggørelse af bankunionen og forskel-
lige opdateringer af den finansielle regulering. Målet er fortsat fi-
nansiel stabilitet, vækst og beskæftigelse.
Briternes beslutning om at forlade EU har selvfølgelig stor betyd-
ning for EU-samarbejdet også på det finansielle område, hvor UK
er en vigtig spiller. Hvad det vil betyde for EU-dynamikken i lov-
givningen
(også før UK’s faktiske udtræden)
er svært at forudsige.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 18/5-17 om danske prioriteter og relevante sager under Maltas EU-formandskab, til finansministeren
1759506_0002.png
Side 2 af 7
[Styrkelse af bankunionen]
EU-landene drøfter en styrkelse af bankunionen. Der arbejdes
med tiltag, som skal reducere risici for nye kriser
(”risikoredukti-
on”).
Og en række tiltag, hvor de deltagende lande i højere grad
forsikrer sig imod risici i fællesskab
(”risikodeling”).
Tiltagene vedr.
risikodeling
i bankunionen omfatter forslag om
fælles indskydergaranti og en permanent fælles offentlig bagstop-
per for den fælles afviklingsfond.
Der er aktuelt tekniske drøftelser om den fælles indskydergaranti,
mens politiske drøftelser afventer fremskridt mht. risikoreduktion.
Der er også tekniske drøftelser om den permanente fælles offent-
lige bagstopper for den fælles afviklingsfond. Bagstopperen skal
kunne yde midlertidig støtte, hvis nedskrivning af aktionærer og
kreditorer (såkaldt
’bail-in’)
samt de sektorfinansierede midler i
den fælles afviklingsfond ikke er tilstrækkeligt til at håndtere en
nødlidende bank.
Fra dansk side lægger vi vægt på at holde døren åben for, at ikke-
eurolande kan vælge at deltage i bankunionen på ligeværdige vil-
kår. Det arbejder vi fx på, når det gælder designet af den fælles
bagstopper.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 18/5-17 om danske prioriteter og relevante sager under Maltas EU-formandskab, til finansministeren
1759506_0003.png
Side 3 af 7
Tiltagene vedr.
risikoreduktion
består i styrkelser af den finan-
sielle regulering, der skal mindske risikoen for, at de finansielle in-
stitutioner går ned. Disse tiltag gælder generelt for alle EU-lande.
[Revision
af EU’s kapitalkravsregler
mv. (CRR/CRD IV og BRRD)]
Et vigtigt tiltag til risikoreduktion er revisionen
af EU’s kapital-
kravsregler og af regler om håndtering af nødlidende banker.
Jeg redegjorde for pakken af tiltag her i udvalget 1. december
2016, da jeg orienterede om ECOFIN 6. december 2016.
[Gennemførelse af Basel-standarder]
Forslagene indfører bl.a.
såkaldte ”Basel III”-standarder,
som
endnu ikke er implementeret i EU.
Det gælder bl.a. et gearingskrav på 3 pct. Dvs. et krav til et kredit-
instituts kapital i forhold til dets ikke-risikovægtede aktiver såsom
udlån
en slags minimumskrav til et instituts kapitalisering.
Det gælder også et krav til stabil finansiering (NSFR). Kravet skal
sikre, at institutternes udlån i højere grad er finansieret af fx lån
med tilstrækkeligt lange løbetider. Institutterne skal kunne fort-
sætte deres eksisterende udlån og andre aktiviteter mindst 1 år ud i
fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 18/5-17 om danske prioriteter og relevante sager under Maltas EU-formandskab, til finansministeren
1759506_0004.png
Side 4 af 7
Det gælder endvidere krav om mere kapital til at modstå tab
(TLAC) for såkaldt globalt systemisk vigtige banker. Nordea er
eneste nordiske bank udpeget som globalt systemisk vigtig. For
øvrige kreditinstitutter gælder det lignende EU-krav om nedskriv-
ningsegnede passiver (NEP-krav).
Forslaget indebærer også revision af kapitalkrav vedr. markedsri-
siko. Markedsrisiko er risikoen for tab på grund af ændringer i
kurser på værdipapirer, fx realkreditobligationer. De nye markeds-
risikoregler vil indebære højere krav til kapital for markedsrisiko.
[Proportionalitet og harmonisering af reglerne]
Der foreslås også ændringer for at sikre større proportionalitet i
reglerne, fx ved at lette kravene til rapportering fra
mindre institutter
til myndighederne. Derudover foreslås en vis harmonisering af
den fleksibilitet og de valgmuligheder, som reglerne giver EU-
landene. Det gælder fx i fastsættelsen af institutternes individuelle
solvensbehov, det såkaldte søjle II-krav.
[Fremskyndelse af visse elementer i pakken]
En del af pakken er ændringer i kreditorhierarkiet i direktivet om
genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD). Der opret-
tes en ny klasse af såkaldt usikret seniorgæld i konkursordenen,
dvs. en særlig type af fx bankobligationer. Denne type seniorgæld
skal kunne tage tab før fx andre typer seniorgæld og indskud.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 18/5-17 om danske prioriteter og relevante sager under Maltas EU-formandskab, til finansministeren
1759506_0005.png
Side 5 af 7
Det skal styrke mulighederne for at gennemføre bail-in, dvs. ned-
skrivning af kreditorernes tilgodehavender, når en bank kommer i
problemer. Der arbejdes på en hurtig vedtagelse af forslaget, så
man skaber juridisk klarhed, og så institutterne kan begynde at ud-
stede den nye type seniorgæld. Dette forslag ventes drøftet på
ECOFIN 16. juni mhp. enighed.
[Regeringens holdning]
Forslagene i kapitalpakken ser generelt fornuftige ud for Dan-
mark, som vi drøftede på samrådet her i udvalget 1. december.
Det forsøger vi at fastholde i forhandlingerne. Vi arbejder på at
sikre, at kapitalkrav vedr. markedsrisiko tager bedre højde for
danske realkreditobligationers lave risici. Jeg vil løbende holde
Folketinget orienteret om forhandlingerne i ECOFIN.
[Kommende Basel IV-standarder]
De såkaldte
”Basel IV”-standarder
er fortsat en absolut toppriori-
tet for regeringen. Arbejdet i Basel-komitéen er endnu ikke fær-
digt, og det er uklart, hvornår det sker. Når standarderne er færdi-
ge, skal Kommissionen lægge op til konkrete forslag om, hvordan
de skal gennemføres i EU-lovgivningen.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 18/5-17 om danske prioriteter og relevante sager under Maltas EU-formandskab, til finansministeren
Side 6 af 7
Basel IV omfatter som tidligere nævnt bl.a. et nyt
”kapitalgulv”.
Gulvet stiller krav om et vist niveau af kapital, uanset risikoen på
et instituts eksponeringer, fx udlån til virksomheder.
Det er naturligvis afgørende, at kreditinstitutter har tilstrækkelig
med kapital til at modstå finansiel uro. Dog kan et kapitalgulv be-
tyde kapitalkrav, som vil være væsentligt højere, end den faktiske
risiko på eksponeringerne vil tilsige. Dette vil resultere i uhen-
sigtsmæssigt høje kapitalkrav for europæiske kreditinstitutter, her-
under danske institutter.
Regeringen arbejder stadig hårdt på at sikre hensynet til danske
kreditinstitutter. Vi vil fortsat løbende orientere Folketinget.
[Kapitalmarkedsunionen]
Kapitalmarkedsunion er en vigtig prioritet for formandskabet.
Den skal videreudvikle det finansielle indre marked og skabe mere
effektive kapitalmarkeder, vækst og arbejdspladser til gavn for
borgere og virksomheder. Kapitalmarkedsunionen spænder over
en række initiativer, hvor nogle tiltag er vedtaget, nogle er under
udformning, mens andre tiltag vil blive fremsat de kommende år.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 18/5-17 om danske prioriteter og relevante sager under Maltas EU-formandskab, til finansministeren
Side 7 af 7
[Fælles EU-ramme for dækkede obligationer]
Kommissionen har bl.a. gennemført en høring om en fælles EU-
ramme for
”dækkede obligationer”,
fx realkreditobligationer. Det
er åbent, hvad der skal være i en sådan fælles ramme. Hensigten er
at basere tiltag på erfaringer fra velfungerende nationale markeder.
Der ventes et udspil fra Kommissionen i år eller i starten af 2018.
Regeringen støtter en fælles EU-ramme under den vigtige betin-
gelse, at det selvfølgelig skal kunne rumme dansk realkredit.
[Afslutning]
Der er således stadig et vigtigt arbejde i gang på udvalgets område,
som ventes fortsat under de kommende formandskaber.
Tak for ordet.