Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del
Offentligt
1687306_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. november 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 15 alm. del stillet af udvalget den 25. oktober
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19/8-16 fra Kritiske
Bankkunder, vedrørende bankkunders retssikkerhed, jf. ERU alm. del -
bilag 19.
Svar:
I henvendelsen fra Kritiske Bankkunder anføres det, at der generelt ikke
tages hensyn til, at bankkunder er den svage part i forholdet mellem en
bank og kunden, og det kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden for kun-
den samt at anlægge et søgsmål mod banken.
I forhold til bankkundernes bevisbyrde kan jeg oplyse, at”Udvalget om
Erstatningsansvar for rådgivning om finansielle produkter”, der afrappor-
terede i 2014 netop har undersøgt om de almindelige bevisbyrderegler
beskytter kunderne tilstrækkeligt. Udvalget var bredt repræsenteret med
deltagere fra forbrugerorganisationer og repræsentanter fra de finansielle
brancheorganisationer. Af udvalgets rapport fremgår det blandt andet, at
det er udvalgets opfattelse, at de eksisterende regler på området er til-
strækkelige.
I forhold til mulighederne for at anlægge søgsmål overfor banken, kan jeg
oplyse, at hvis man som bankkunde ikke er tilfreds med sagsbehandlingen
hos den klageansvarlige i det konkrete pengeinstitut, har man mulighed
for at anlægge sag hos pengeinstitutankenævnet. Pengeinstitutankenævnet
er uafhængigt. Der skal betales et klagegebyr på 200 kr. for at få sag be-
handlet.
Jeg har ingen bemærkninger til Kritiske Bankkunders synspunkter om
domstolenes rolle.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen